Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2356640_0001.png
17. marts 2021
J.nr. 2021 - 2315
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 323 af 19. februar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Uffe Mikkelsen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om provenuvirkningen ved målretning af jobfradraget, til skatteministeren
2356640_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at målrette jobfradraget? Der tages udgangs-
punkt i to forskellige modeller; 1) jobfradraget aftrappes i intervallet 300.000-350.000 kr.
2) jobfradraget aftrappes i et 50.000 kr. interval før den til en hver tid gældende topskatte-
grænse, således at topskatteydere ikke kan modtage jobfradraget. Provenuet bedes opgjort
i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort
for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste
2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Der-
udover bedes ministeren opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som
virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst
opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percenti-
ler. Slutteligt bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficien-
ten. Dette bedes opgjort for begge modeller.
Svar
Jobfradraget beregnes af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget med fradrag for indskud
til pensionsordninger. Efter gældende regler udgør jobfradraget 4,5 pct. af grundlaget for
fradraget, der overstiger 200.300 kr. (2021-niveau), dog højest 2.600 kr.
Da beskatningsrundlaget for topskat
1
er forskelligt fra grundlaget for jobfradraget, er det
ikke umiddelbart muligt at aftrappe jobfradraget fuldt ud ved topskattegrænsen, så tops-
katteydere ikke kan modtage fradraget. Det er i stedet beregningsteknisk forudsat i
model
2,
at jobfradraget aftrappes over et interval på 50.000 kr., så fradraget er fuldt aftrappet,
når grundlaget for jobfradraget svarer til topskattegrænsen før arbejdsmarkedsbidrag på
593.500 kr.
2
Denne beregningstekniske forudsætning indebærer, at den personkreds, der
får aftrappet jobfradraget fuldt ud, således ikke vil være helt identisk med den person-
kreds, der betaler topskat.
Det skønnes, at
model 1,
hvor jobfradraget aftrappes i intervallet 300.000 til 350.000 kr., vil
medføre et merprovenu på ca. 1,3 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 0,9 mia. kr. efter
tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Det skønnes, at
model 2,
hvor jobfradraget aftrappes i in-
tervallet 543.500 til 593.500 kr., vil medføre et merprovenu på ca. 0,4 mia. kr. i umiddel-
bar virkning og ca. 0,2 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Det er forudsat, at virkningen på det finanspolitiske råderum for de enkelte år svarer til
virkningen efter tilbageløb og adfærd for disse år. Den varige virkning efter tilbageløb og
adfærd svarer til påvirkningen af den finanspolitiske holdbarhed.
1
Beskatningsgrundlaget for topskat udgøres af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst ud over
46.800 kr. for ugifte og 93.600 for ægtepar i 2021.
Topskattegrænsen er 546.000 kr. (2021-niveau med 2025-regler) svarende til en topskattegrænse på 593.500 kr. (546.000 /
0,92 = 593.500 kr.) før arbejdsmarkedsbidrag. I tidligere besvarelse er topskattegrænsen
efter
arbejdsmarkedsbidrag an-
vendt som grænse for den fulde aftrapning af jobfradraget, mens det i nærværende svar er ændret til topskattegrænsen
før
arbejdsmarkedsbidrag.
2
Side 2 af 4
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om provenuvirkningen ved målretning af jobfradraget, til skatteministeren
2356640_0003.png
Tabel 1. Provenuvirkning af en aftrapning af jobfradraget
Mia. kr. (2021-niveau)
2021
2022
2023
2024
2025
Varigt
Model 1) Jobfradraget aftrappes i intervallet 300.000
–
350.000 kr.
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
1,3
1,0
0,9
1,3
1,0
0,9
1,3
1,0
0,9
1,3
1,0
0,9
1,3
1,0
0,9
1,3
1,0
0,9
Model 2) Jobfradraget aftrappes i intervallet 543.500
–
593.500 kr.
1)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
0,4
0,3
0,2
0,4
0,3
0,2
0,4
0,3
0,2
0,4
0,3
0,2
0,4
0,3
0,2
0,4
0,3
0,2
1) Topskattegrænsen er først fuldt indfaset i 2022, og derfor aftrappes jobfradraget i intervallet 542.200-592.200 kr. i 2021.
Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data er fra 2017 frem-
skrevet til 2021-niveau med forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse,
august 2020.
Det skønnes, at en aftrapning af jobfradraget ved model 1 og model 2 vil reducere ar-
bejdsudbuddet med hhv. ca. 500 og ca. 400 fuldtidspersoner i 2025, hvilket bl.a. afspejler
en højere marginalskat i aftrapningsintervallet.
En aftrapning af jobfradraget i model 1 skønnes at reducere de disponible indkomster
med ca. 0,1 pct. for alle indkomstdeciler svarende til en reduktion på ca. 300 kr. i gen-
nemsnit, mens en aftrapning i model 2 skønnes at reducere de disponible indkomster
med en reduktion på ca. 100 kr. i gennemsnit,
jf. tabel 2.
Effekten på indkomstfordelingen afspejler, at den samlede reduktion af de disponible ind-
komster er mindre i model 2, men til gengæld er mere koncentreret i de øverste ind-
komstdeciler. Det illustreres blandt andet ved, at indkomstforskellene mål ved Gini-koef-
ficienten skønnes at blive reduceret med ca. 0,02 pct.-point i model 2, mens den tilsva-
rende skønnes at blive reduceret med ca. 0,01 pct.-point i model 1.
Side 3 af 4
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om provenuvirkningen ved målretning af jobfradraget, til skatteministeren
2356640_0004.png
Tabel 2. Ændringen i disponibel indkomst ved en aftrapning af jobfradraget
Model 1) Jobfradraget aftrappes i
intervallet 300.000-350.000 kr.
Model 2) Jobfradraget aftrappes i inter-
vallet 543.500-593.500 kr.
Ændring i disponibel indkomst
Indkomstdecil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Alle
Indkomstpercentil
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99.
100.
91.-100. percentil
Ændring af Gini-ko-
efficient, pct.-point
kr.
0
0
-100
-200
-300
-400
-400
-500
-500
-500
-300
kr.
-500
-500
-500
-500
-500
-500
-500
-500
-500
-400
-500
-0,01
pct.
0,0
0,0
-0,1
-0,1
-0,1
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
-0,1
-0,1
pct.
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
0,0
-0,1
kr.
0
0
0
0
0
-100
-100
-200
-200
-400
-100
kr.
-300
-300
-300
-400
-400
-400
-400
-400
-400
-400
-400
-0,02
pct.
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
-0,1
-0,1
0,0
pct.
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
0,0
-0,1
Anm.: 2021-niveau med 2025-regler. Ændringen i disponibel indkomst i kroner er opgjort for voksne. Ændringen i disponi-
bel indkomst i procent er opgjort på baggrund af ækvivalerede disponible indkomster på husstandsniveau.
Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2017 fremskrevet
til 2021 med forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse,
august 2020
.
Side 4 af 4