SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om, hvad provenuet vil være ved at genindføre udligningsskatten på store pensionsudbetalinger, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

15. marts 2021

J.nr. 2021 - 2358

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 322 af 19. februar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Uffe Mikkelsen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om, hvad provenuet vil være ved at genindføre udligningsskatten på store pensionsudbetalinger, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvad provenuet vil være ved at genindføre udligningsskatten på

store pensionsudbetalinger ved kombinationer af henholdsvis en sats på 3 pct. og 6 pct.

og et bundfradrag på henholdsvis 300.000 kr. og 500.000 kr.? Provenuet bedes opgjort i

umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort

for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste

2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser

og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på dispo-

nibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 ind-

komstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes

ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten for samtlige modeller.

Svar

Som led i 2009-skattereformen blev der fra 2011 indført en udligningsskat på store pensi-

onsudbetalinger. Udligningsskatten skal ses i lyset af, at 2009-skattereformens afskaffelse

af mellemskatten og reduktion af bundskattesatsen medførte en nedsættelse af den høje-

ste marginalskat, herunder også for udbetalinger af eksisterende opsparing, der var fradra-

get med højere marginalskat.

Udligningsskatten var midlertidig og skulle oprindeligt opkræves fra 2011 til 2019. Fra

2011 til 2014 var satsen på 6 pct. Fra og med 2015 blev udligningsskatten udfaset med 1

pct.-point årligt. Udligningsskatten skulle dermed helt bortfalde i 2020. Udfasningsprofi-

len var fastsat under hensyntagen til, at udligningsskatten så vidt muligt skulle pålægges

opsparing foretaget før 2009-skattereformen, og så vidt muligt ikke opsparing foretaget

efter 2009-skattereformen. Som led i Aftale om finanslovsloven for 2018 blev udlignings-

skatten afskaffet allerede fra 2018.

Udligningsskatten blev betalt af samtlige pensionsudbetalinger (inkl. folkepension), der

oversteg et bundfradrag på 424.200 kr. (2021-niveau). For ægtefæller var der overførsels-

ret af en del af et eventuelt uudnyttet bundfradrag. Udnyttede den ene ægtefælle ikke sit

bundfradrag, kunne der overføres et beløb op til 141.500 kr. af bundfradraget til den an-

den ægtefælle, svarende til ca. 1/3 af bundfradraget.

Det skønnes, at en permanent udligningsskattesats på 3 pct., en udligningsskattegrænse på

300.000 kr. og et maksimalt uudnyttet bundfradrag til overførsel mellem ægtefæller på

100.000 kr. (1/3 af bundfradraget) vil medføre et årligt merprovenu på ca. 390 mio. kr. i

2025 målt i umiddelbar virkning og ca. 300 mio. kr. efter tilbageløb,

jf. tabel 1,

der også vi-

ser provenuvirkningen for de øvrige kombinationer af sats og bundfradrag.

En permanent udligningsskat på store pensionsudbetalinger øger den effektive beskatning

af pensionsopsparing. Det vil medføre porteføljeomlægninger fra pensionsordninger til fri

formue. I beregningerne ses der bort fra sådanne porteføljeomlægninger og mulige virk-

ninger på den samlede opsparing. Der ses også bort fra den fortsatte modning af pensi-

onssystemet, hvilket indebærer, at virkningen i 2025 også svarer til den varige virkning.

Side 2 af 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om, hvad provenuet vil være ved at genindføre udligningsskatten på store pensionsudbetalinger, til skatteministeren

Der er stor usikkerhed forbundet med at skønne over adfærdsvirkningerne af en perma-

nent udligningsskat. Da Skattekommissionen i 2009 foreslog en permanent udlignings-

skat, blev det lagt til grund, at arbejdsudbudseffekten

ved udligningsskatten svarer ”til ef-

fekten af en forøgelse af topskattesatsen for de berørte personer”. Da forslaget også be-

rørte den bestående pensionsformue,

anvendtes imidlertid ”en lidt lavere selvfinansie-

ringsgrad”.

Anvendes på den baggrund en selvfinansieringsgrad på fx 25 pct., udgør mer-

provenuet efter tilbageløb og adfærd ca. 230 mio. kr. i 2025 ved en permanent udlignings-

skattesats på 3 pct. og en udligningsskattegrænse på 300.000 kr.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved en permanent udligningsskat fra 2021

Mio. kr. (2021-niveau)

3 pct. og grænse 300.000 kr.

Umiddelbart merprovenu

Merprovenu efter tilbageløb

Merprovenu efter tilbageløb og adfærd

3 pct. og grænse 500.000 kr.

Umiddelbart merprovenu

Merprovenu efter tilbageløb

Merprovenu efter tilbageløb og adfærd

6 pct. og grænse 300.000 kr.

Umiddelbart merprovenu

Merprovenu efter tilbageløb

Merprovenu efter tilbageløb og adfærd

6 pct. og grænse 500.000 kr.

Umiddelbart merprovenu

Merprovenu efter tilbageløb

Merprovenu efter tilbageløb og adfærd

2021

2022

2023

2024

2025

Varigt

420

320

240

410

320

240

400

310

230

400

310

230

390

300

230

390

300

230

110

100

840

650

490

830

640

480

810

620

470

800

610

460

780

600

450

780

600

450

210

160

120

210

160

120

210

160

120

200

160

120

200

150

110

200

150

110

Anm.: Det maksimalt uudnyttede bundfradrag til overførsel mellem ægtefæller udgør 1/3 af bundfradraget. Forudsat en

selvfinansieringsgrad på 25 pct.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2017 fremskrevet

til 2021-niveau med forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse,

august 2020.

Det er forudsat, at virkningen på det finanspolitiske råderum for de enkelte år svarer til

virkningen efter tilbageløb og adfærd for disse år. Den varige virkning efter tilbageløb og

adfærd svarer til påvirkningen af den finanspolitiske holdbarhed.

En udligningsskattesats på 3 pct. og en udligningsskattegrænse på 300.000 kr. skønnes at

reducere den gennemsnitlige disponible indkomst for personer i 10. indkomstdecil med

ca. 500 kr., svarende til en reduktion på ca. 0,1 pct. af den disponible indkomst. Den di-

sponible indkomst for personer i den 100. percentil skønnes at blive reduceret med 1.600

kr., svarende til ca. 0,1 pct. af den disponible indkomst,

jf. tabel 2.

Gini-koefficienten skøn-

nes at blive reduceres med ca. 0,02 pct.-point.

Side 3 af 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om, hvad provenuet vil være ved at genindføre udligningsskatten på store pensionsudbetalinger, til skatteministeren

Tabel 2. Ændring i disponibel indkomst ved en permanent udligningsskat ved forskellige kombinatio-

ner af skattesats og udligningsskattegrænse

3 pct.

300.000 kr.

Decil

10.

Alle

Percentil

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

91.-100.

Ændring af Gini-

koefficient

kr.

-100

-200

-500

-100

kr.

-200

-300

-500

-600

-700

-1.600

-500

-0,02

pct.

0,0

-0,1

0,0

pct.

-0,1

500.000 kr.

kr.

-200

kr.

-100

-200

-300

-1.000

-200

-0,01

pct.

0,0

pct.

0,0

-0,1

0,0

300.000 kr.

kr.

-100

-200

-400

-1.000

-200

kr.

-400

-500

-600

-900

-1.200

-1.500

-3.100

-1.000

-0,03

pct.

0,0

-0,1

-0,2

-0,1

pct.

-0,1

-0,2

-0,1

-0,2

6 pct.

500.000 kr.

kr.

-400

kr.

-100

-300

-400

-600

-2.100

-400

-0,01

pct.

0,0

-0,1

0,0

pct.

0,0

-0,1

Anm.: 2021-niveau. Ændringen i disponibel indkomst i kroner er opgjort for voksne. Ændringen i disponibel indkomst i pro-

cent er opgjort på baggrund af ækvivalerede disponible indkomster på husstandsniveau.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2017 fremskrevet

til 2021 med forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse,

august 2020

Side 4 af 4