Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2354656_0001.png
15. marts 2021
J.nr. 2021 - 2323
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 321 af 19. februar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Uffe Mikkelsen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om provenuvirkningen ved at fjerne fradragsretten for indbetalinger til pensionsordninger i topskatten, til skatteministeren
2354656_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at fjerne fradragsretten for indbetalinger til
pensionsordninger i topskatten, jf. svar på SAU alm. del
–
spørgsmål 722 (folketingsåret
2015-16)? Samtidig med at fradragsretten fjernes, undtages udbetalingerne fra pensioner i
topskattegrundlaget, jf. svar på SAU alm. del
–
spørgsmål 111 (folketingsåret 2016-17).
Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og ad-
færd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her an-
vendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på rå-
derummet i 2020-priser. Ministeren bedes endelig opgøre fordelingsvirkningen ved skat-
teændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i pro-
cent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil be-
des også opdelt på percentiler. Ministeren bedes også vise, hvad fjernelsen af fradragsret-
ten vil betyde for den gennemsnitlige beskatning og marginalskatten i procenter. Dette
bedes opgjort for indkomstdeciler, herunder også opdelt for percentiler i den 10. decil, og
for befolkningen som helhed. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens
virkning på Gini-koefficienten.
Svar
Samlet set skønnes ophævelsen af fradrags- og bortseelsesretten for alle pensionsindbeta-
linger i topskattegrundlaget og undladelsen af at medregne udbetalinger fra pensionsord-
ninger med løbende udbetalinger i topskattegrundlaget at medføre et merprovenu på ca.
6,5 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 5,0 mia. kr. efter tilbageløb,
jf. tabel 1.
Merprove-
nuet dækker over, at langt flere personer betaler topskat på indbetalingstidspunktet end
på udbetalingstidspunktet.
Tabel 1. Provenuvirkning ved at ophæve fradrags- og bortseelsesretten for pensionsindbetalinger i
topskattegrundlaget og undtage udbetalinger fra pensionsordninger i topskattegrundlaget
Mia. kr. (2021-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
2021
6,5
5,0
2022
6,4
4,9
2023
6,4
5,0
2024
6,4
4,9
2025
6,5
5,0
Varigt
6,5
5,0
Anm.: Børnecheck og grøn check aftrappes på baggrund af topskattegrundlaget, hvilket er indregnet i skønnet. Ved opgø-
relse af den varige virkning er der ikke taget højde for opbygningen af pensionsformuen efter 2025.
Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data er fra 2017 frem-
skrevet til 2021-niveau med forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse,
august 2020.
En ophævelse eller begrænsning af fradrags- og bortseelsesret for pensionsindbetalinger i
topskattegrundlaget vil medføre en betydelig reduktion af indbetalingerne til pensionsord-
ninger
–
også med en symmetrisk skattemæssig behandling af pensionsopsparing. De la-
vere indbetalinger til pensionsordninger med fradrags- og bortseelsesret vil delvist blive
modsvaret af porteføljeomlægninger til andre typer af privat opsparing og delvist blive
modsvaret af en reduktion af den samlede private opsparing. Der foreligger ikke umiddel-
bart et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag til brug for at fastsætte skøn for de nævnte opspa-
rings- og porteføljevirkninger. I de anførte provenuskøn er der derfor ikke indregnet ad-
færd, hvorfor virkningen på det finanspolitiske råderum ikke umiddelbart kan opgøres.
Side 2 af 4
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om provenuvirkningen ved at fjerne fradragsretten for indbetalinger til pensionsordninger i topskatten, til skatteministeren
2354656_0003.png
De provenumæssige konsekvenser af at undtage udbetalinger fra pensionsordninger med
løbende udbetalinger fra topskattegrundlaget er skønnet ud fra det nuværende niveau for
pensionsudbetalinger og vil blive forøget fremover som følge af, at pensionsformuen op-
bygges yderligere. Hvis både ind- og udbetalinger til ratepensioner og livrenter undtages
fra topskattegrundlaget, vil det i fravær af en meget lang overgangsordning medføre, at
den eksisterende pensionsformue på udbetalingstidspunktet fritages for topskat, selv om
der har været fradrag ved beregning af topskat på indbetalingstidspunktet.
I gennemsnit skønnes rådighedsbeløbet at blive reduceret med ca. 1.400 kr., svarende til
en reduktion på 0,7 pct. af den disponible indkomst. Ændringerne er størst i 10. ind-
komstdecil, hvor rådighedsbeløbet skønnes at blive reduceret med ca. 7.100 kr., svarende
til en reduktion på 1,5 pct. af den disponible indkomst,
jf. tabel 2.
Tiltagene skønnes at re-
ducere Gini-koefficienten med 0,28 pct.-point.
Ophævelsen af fradrags- og bortseelsesretten for alle pensionsindbetalinger i topskatte-
grundlaget skønnes at øge gennemsnitsskatten med ca. 0,3 pct.-point og marginalskatten
med ca. 1,1 pct.-point for hele befolkningen,
jf. tabel 2.
Ændringerne er størst i 10. ind-
komstdecil, hvor gennemsnitsskatten øges med ca. 1,2 pct.-point og marginalskatten med
ca. 2,2 pct.-point.
Side 3 af 4
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om provenuvirkningen ved at fjerne fradragsretten for indbetalinger til pensionsordninger i topskatten, til skatteministeren
2354656_0004.png
Tabel 2. Ændringen i disponibel indkomst samt i gennemsnits- og marginalskatter ved at ophæve
fradrags- og bortseelsesretten for pensionsindbetalinger i topskattegrundlaget og undtage udbetalin-
ger fra pensionsordninger i topskattegrundlaget
Ændring i disponibel indkomst
Indkomstdecil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Alle
Indkomstpercentil
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99.
100.
91.-100. percentil
Ændring af Gini-koef-
ficient
-4.800
-5.200
-5.600
-6.200
-6.600
-7.700
-8.100
-9.200
-9.400
-8.100
7.100
kr.
0
0
0
-100
-200
-500
-900
-1.700
-3.400
-7.100
-1.400
pct.
0,0
0,0
0,0
-0,1
-0,1
-0,3
-0,4
-0,7
-1,1
-1,5
-0,7
kr.
-1,4
-1,5
-1,5
-1,6
-1,7
-1,8
-1,9
-1,9
-1,6
-0,8
-1,5
-0,28
Ændring i
gennemsnitsskat
pct.-point
0,0
0,0
0,0
0,1
0,1
0,2
0,3
0,5
0,7
1,2
0,3
pct.-point
0,9
1,1
1,1
1,1
1,2
1,2
1,4
1,5
1,4
1,4
1,2
Ændring i
marginalskat
pct.-point
0,0
0,0
0,1
0,5
0,9
1,0
1,7
2,1
2,2
2,2
1,1
pct.-point
2,5
2,4
2,6
2,4
2,5
2,1
2,3
2,3
1,8
1,3
2,2
Anm.: 2021-niveau. Ændringen i disponibel indkomst i kroner er opgjort for voksne. Ændringen i disponibel indkomst i pro-
cent er opgjort på baggrund af ækvivalerede disponible indkomster på husstandsniveau. Marginal- og gennemsnitsskatter
er opgjort for personer mellem 15 og 64 år, som har en positiv betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Grøn check samt børne-
og ungeydelse indgår i beregningen af marginal- og gennemsnitsskatter, da ændringer i topskattegrundlaget påvirker disse.
Endvidere er kirkeskat medregnet.
Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2017 fremskrevet
til 2021 med forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse,
august 2020
.
Side 4 af 4