SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om ministeren vil oplyse provenuvirkningen, hvis der indføres 5 pct. ekstra skat på indkomst over 1 mio. kr., yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 2 mio. kr., og slutteligt yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 3 mio. kr., til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

15. marts 2021

J.nr. 2021 - 2194

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 316 af 19. februar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om ministeren vil oplyse provenuvirkningen, hvis der indføres 5 pct. ekstra skat på indkomst over 1 mio. kr., yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 2 mio. kr., og slutteligt yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 3 mio. kr., til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen, hvis der indføres 5 pct. ekstra skat på indkomst

over 1 mio. kr., yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 2 mio. kr., og slutteligt

yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 3 mio. kr.? Ministeren bedes her tage ud-

gangspunkt i samme opgørelsesmåde som i svar på SAU alm. del spørgsmål 232 (folke-

tingsåret 2018-19, 1. samling), således at der foretages et provenuskøn på to indkomst-

grundlag a) personlig indkomst og b) personlig indkomst tillagt aktieindkomst og kapital-

indkomst. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilba-

geløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der be-

des her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre

virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteæn-

dringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af

disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også

opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på

Gini-koefficienten for samtlige modeller.

Svar

I besvarelsen er beregnet provenu- og fordelingsvirkninger af følgende forslag til højere

skatter udover den eksisterende beskatning, jf. spørgsmålet:



Model 1: 5 pct. skat af indkomst over 1 mio. kr.

Model 2: 5 pct. skat af indkomst over 2 mio. kr.

Model 3: 5 pct. skat af indkomst over 3 mio. kr.

Model 4: En kombination af de ovenstående, hvor indkomst over 1 mio. kr. beskattes

med 5 pct., indkomst over 2 mio. kr. beskattes med 10 pct. og indkomst over 3 mio.

kr. beskattes med 15 pct.

Virkningerne er beregnet på baggrund af to forskellige indkomstgrundlag:

A. Personlig indkomst, der overstiger de angivne beløbsgrænser.

B. Personlig indkomst tillagt aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst, der oversti-

ger de angivne beløbsgrænser.

For indkomstgrundlag A bemærkes, at en højere beskatning af personlig indkomst øger

hovedaktionærernes tilskyndelse til at udbetale en større del af deres arbejdsindkomst

som udbytte. Der er ikke taget højde for dette i de skønnede provenuvirkninger.

Ved indkomstgrundlag B er det lagt til grund, at grundlaget opgøres som summen af per-

sonlig indkomst, positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst (efter fradrag for ægte-

fælles eventuelle negative nettokapitalindkomst og aktieindkomst), der tilsammen oversti-

ger de angivne beløbsgrænser på 1 mio. kr., 2 mio. kr. og 3 mio. kr. Det er endvidere lagt

til grund, at den samlede positive nettokapitalindkomst og aktieindkomst indgår i ind-

komstgrundlaget for den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst.

Det er forudsat, at de anførte nye skattesatser beregnes uafhængigt af det skrå skatteloft.

Model 1-3 ville indebære en stigning i marginalskatten svarende til ca. 5 pct.-point for

Side 2 af 5

personer med indkomster over de angivne grænser, mens model 4 vil indebære en margi-

nalskattestigning med op til 15 pct.-point for personer med indkomster over 3 mio. kr.

De foreslåede modeller skønnes at indebære et merprovenu på mellem 0,4 mia. kr. og 4,2

mia. kr. opgjort efter tilbageløb og adfærd samt en reduktion af indkomstforskellene med

mellem 0,04 og 0,49 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenu- og fordelingsvirkninger af forslagene (2025-regler), 2021-niveau

Umiddelbar

provenu-

virkning

Efter

tilbageløb

og adfærd

Efter

tilbageløb

Mia. kr.

Arbejds-

udbud

Antal pers.

Gini-

koefficient

Ændring i

pct.-point

Indkomstgrundlag A:

Personlig indkomst

- Model 1

- Model 2

- Model 3

- Model 4

Indkomstgrundlag B:

Personlig indkomst tillagt

aktie- og kapitalindkomst

- Model 1

- Model 2

- Model 3

- Model 4

3,9

2,2

1,6

7,3

2,9

1,6

1,2

5,6

2,2

1,3

1,0

4,2

-950

-250

-150

-1.550

-0,24

-0,14

-0,10

-0,49

2,2

1,0

0,7

4,0

1,7

0,8

0,5

3,0

1,3

0,6

0,4

2,3

-500

-100

-50

-700

-0,14

-0,06

-0,04

-0,25

Anm.: Provenuvirkninger er afrundet til nærmeste 100 mio. kr., og arbejdsudbudsvirkninger er afrundet til nærmeste 50 per-

soner. Ved skøn over de afledte dynamiske provenuvirkninger af modellerne med indkomstgrundlag B er der beregnings-

teknisk anvendt de samme selvfinansieringsgrader som i beregningerne med indkomstgrundlag A. Ligeledes er den skøn-

nede arbejdsudbudsvirkning af modellerne med indkomstgrundlag B beregningsteknisk baseret på den beregnede arbejds-

udbudsvirkning af modellerne med indkomstgrundlag A skaleret med det relative provenuforhold. Herved antages implicit,

at ændringer i beskatningen af kapital- og aktieindkomst for den berørte persongruppe har samme afledte provenu- og ar-

bejdsudbudsvirkninger som ændringer i beskatningen af personlig indkomst.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 33,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2017 fremregnet til 2021-niveau med

forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2020.

Provenuvirkningen i

tabel 1

er lig virkningen for årene 2021-2025 og den varige virkning.

Det er forudsat, at virkningen på det finanspolitiske råderum for de enkelte år svarer til

virkningen efter tilbageløb og adfærd for disse år.

Det bemærkes, at provenuvirkninger af beskatningen af aktie- og kapitalindkomst er be-

hæftet med særlig usikkerhed, da der kan forekomme store udsving i aktieindkomsten og

den positive nettokapitalindkomst fra år til år. Det skal endvidere understreges, at størrel-

sesordenen af de afledte adfærdsvirkninger er behæftet med betydelig usikkerhed, navnlig

for så vidt angår modellerne med udvidet indkomstgrundlag inkl. aktie- og kapitalind-

komst. Overordnet set er det empiriske grundlag for at skønne over afledte adfærdsvirk-

ninger mere usikkert for personer med meget høje indkomster. Derudover er der større

usikkerhed om de afledte adfærdsvirkninger af ændringer i aktie- og kapitalindkomst-be-

skatningen, som udover ændringer i arbejdsudbuddet også indebærer ændringer i opspa-

ringsadfærd og porteføljesammensætning.

Side 3 af 5

De foreslåede modeller skønnes at indebære en reduktion af den disponible indkomst på

mellem 0,1 og 0,7 pct. for hele befolkningen, svarende til mellem 100 og 1.600 kr.,

jf. tabel

2 og tabel 3,

der viser reduktionen i procent af de disponible indkomster og i kroner på

tværs af indkomstdeciler og for de 91-.100. indkomstpercentil (svarende til de percentiler,

der indgår i 10. indkomstdecil). Det er især 10. indkomstdecil, og i særdeleshed den 100.

indkomstpercentil, som vil blive beskattet mere.

Tabel 2. Decil- og percentilvirkninger i pct. af disponibel indkomst (2025-regler)

Indkomstgrundlag A: Personlig ind-

komst

Model 1

Indkomstdecil

10.

Hele

befolkningen

0,0

-0,8

-0,2

0,0

-0,4

-0,1

0,0

-0,3

-0,1

0,0

-1,5

-0,3

0,0

-1,5

-0,3

0,0

-0,8

-0,2

0,0

-0,6

-0,1

0,0

-2,9

-0,7

Model 2

Model 3

Model 4

Indkomstgrundlag B: Personlig ind-

komst tillagt aktie- og kapitalindkomst

Model 1

Model 2

Model 3

Model 4

Percentil

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

91.-100.

percentil i alt

-0,1

-0,2

-0,3

-0,5

-0,9

-2,5

-0,8

0,0

-0,1

-1,5

-0,4

0,0

-1,0

-0,3

-0,1

-0,2

-0,3

-0,5

-1,0

-5,0

-1,5

-0,1

-0,2

-0,3

-0,6

-1,2

-4,8

-1,5

0,0

-0,1

-3,2

-0,8

0,0

-2,4

-0,6

-0,1

-0,2

-0,4

-0,6

-1,3

-10,4

-2,9

Anm.: I beregning af indkomstdeciler er anvendt familieækvivaleret disponibel indkomst.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 33,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2017 fremregnet til 2021-niveau med

forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2020.

Side 4 af 5

Tabel 3. Decil- og percentilvirkninger i kroner (2025-regler), 2021-niveau

Indkomstgrundlag A: Personlig ind-

komst

Model 1

Indkomstdecil

10.

Hele

befolkningen

-100

-4.400

-500

-2.000

-200

-1.300

-100

-7.700

-800

-100

-7.600

-800

-4.300

-500

-3.200

-300

-100

-15.000

-1.600

Model 2

Model 3

Model 4

Indkomstgrundlag B: Personlig ind-

komst tillagt aktie- og kapitalindkomst

Model 1 Model 2

Model 3

Model 4

Percentil

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

91.-100.

percentil i alt

-200

-300

-400

-500

-800

-1.300

-2.300

-5.300

-32.100

-4.400

-100

-500

-19.100

-2.000

-13.400

-1.300

-200

-300

-500

-600

-800

-1.300

-2.400

-5.800

-64.700

-7.700

-200

-300

-500

-600

-1.000

-1.600

-2.800

-6.800

-61.600

-7.600

-100

-600

-41.800

-4.300

-200

-300

-500

-700

-1.000

-1.600

-2.900

-7.500

-31.600 -134.900

-3.200

-15.000

Anm.: Effekten er beregnet pr. voksen i familien, og tabellens tal er afrundet til nærmeste 100 kr.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 33,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2017 fremregnet til 2021-niveau med

forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2020.

Forslagene vil indebære en stigning i marginalskatten for de berørte og dermed en reduk-

tion af arbejdsudbuddet og den samlede velstand. En højere beskatning af aktie- og kapi-

talindkomst kan derudover reducere opsparingen og føre til en mindre efficient porteføl-

jesammensætning af husholdningernes formue, hvilket ligeledes kan reducere den sam-

lede velstand.

Side 5 af 5