Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2352516_0001.png
11. marts 2021
J.nr. 2021-1771
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 300 af 16. februar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm. om, hvor mange spillere, der har udelukket sig selv endeligt via ROFUS-registeret, anmoder om at ophæve den endelige udelukkelse, til skatteministeren
2352516_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange spillere der har udelukket sig selv endeligt via ROFUS-
registeret, der anmoder om at ophæve den endelige udelukkelse? Svaret bedes opgjort i
procent af det totale antal af endelige udelukkelser. Ligeledes bedes opgjort antal spillere
fordelt på antal måneder efter anmodning om endelig udelukkelse f.eks. i intervallerne 0-6
måneder, 7-12 måneder, 13-18 måneder, 19-24 måneder, 25-30 måneder, +30 måneder.
Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvor mange gange Spillemyndigheden har næg-
tet en anmodning om at ophæve endelig udelukkelse.
Svar
Skatteministeriet har anmodet Spillemyndigheden om et bidrag, og Spillemyndigheden
har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Der
var pr. 1. november 2020 registreret 25.176 personer i ROFUS. Heraf var 16.918
(67 pct.) endeligt udelukkede.
Spillemyndigheden har på nuværende tidspunkt ikke nyere data grundet hjemtagelse af
IT-systemer fra en ekstern leverandør til Spillemyndigheden.
Spillemyndigheden opgør løbende nyeste data om registreringer i ROFUS fordelt efter
udelukkelsestype og fordelingen af mænd og kvinder m.v. i PowerBI på Spillemyndighe-
dens hjemmeside under ”Statistik”.
Spillemyndigheden har ikke statistik over antallet af borgere, der vælger at anmode om
ophævelse af en endelig udelukkelse, efter at bindingsperioden på minimum 1 år og 7
dage er gået. Det er derfor ikke muligt at levere en opgørelse over den tidsmæssige sam-
menhæng mellem bindingsperiodens udløb og tidspunktet for anmodning om sletning og
bekræftelse af anmodningen (sletning). Spillemyndigheden har heller ikke statistik over
antallet af borgere, der anmoder om sletning af en endelig udelukkelse inden bindingspe-
rioden på minimum 1 år og 7 dage er gået.
Spillemyndigheden har ikke hjemmel til at nægte en borger at ophæve en endelig udeluk-
kelse, når anmodningen sker efter udløb af minimumsbindingsperioden på 1 år og 7 dage.
Spillemyndigheden har derfor aldrig nægtet en borger ophævelse af en endelig udeluk-
kelse efter bindingsperiodens udløb. Borgere, som anmoder om sletning af en endelig
udelukkelse i ROFUS før bindingsperiodens udløb, vejledes om reglerne i spillelovgivnin-
gen, herunder at sletning ikke kan ske før udløb af minimumsbindingsperioden.”
Side 2 af 2