Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2352508_0001.png
11. marts 2021
J.nr. 2021 - 1769
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 298 af 16. februar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om det fra Danmark er muligt at tilgå udenlandske spillesider, som markedsfører sig på dansk, men som ikke har licens til at udbyde spil i Danmark, til skatteministeren
2352508_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om det fra Danmark er muligt at tilgå udenlandske spillesi-
der, som markedsfører sig på dansk, men som ikke har licens til at udbyde spil i Dan-
mark? Såfremt det er muligt bedes redegjort for, hvilke initiativer ministeren vil tage for at
beskytte spillere mod at havne på et ureguleret marked.
Svar
En udenlandsk spilleside, der markedsfører sig på dansk, som ikke har tilladelse til at ud-
byde spil i Danmark, udbyder spil ulovligt.
Spillemyndigheden overvåger det ulovlige spilmarked i Danmark og kan med en afgørelse
fra byretten få blokeret en hjemmeside, hvis der udbydes ulovligt spil, ved en såkaldt
DNS-blokering. En DNS-blokering er et almindeligt anvendt blokeringsværktøj, men det
hindrer ikke al adgang til en blokeret hjemmeside. Det er således muligt at omgå en DNS-
blokering ved en aktiv indsats fra spillerens side, men Spillemyndigheden blokerer lø-
bende nye ulovlige hjemmesider.
Spillemyndigheden tildeler de spiludbydere, der opnår tilladelse til at udbyde spil i Dan-
mark et mærke. Mærket skal sikre, at spillere let kan se, hvilke spiludbydere der har en til-
ladelse til at udbyde spil på det danske marked. Mærket skal være placeret på en fremtræ-
dende plads på spiludbyderens hjemmeside. Ydermere skal mærket også fremgå af spilud-
byderens markedsføring. En spiller burde derfor ikke kunne havne på en ureguleret hjem-
meside uden at være opmærksom på dette.
Det er således ikke muligt at hindre en spiller, der ønsker at spille på ulovlige eller uden-
landske hjemmesider, i at spille.
Det er en vigtig prioritering for regeringen at sikre, at personer, der er spilafhængige og
har udelukket sig fra spil i ROFUS, og børn under aldersgrænsen, ikke kan spille. Derfor
vil regeringen inden længe komme med et udspil, der netop skal hjælpe på dette.
Side 2 af 2