Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2348013_0001.png
8. marts 2021
J.nr. 2021-1739
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 af 15. februar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 282: Spm. om, hvorfor det er vanskeligere at værdifastsætte veteran- og samlerkøretøjer ved eksport end ved import, til skatteministeren
2348013_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvorfor det er vanskeligere at værdifastsætte veteran- og samler-
køretøjer ved eksport end ved import?
Svar
Den afgiftspligtige værdi af et køretøj, der er mere end 35 år gammelt, beregnes ud fra
brugsværdien af køretøjet. Der tages således ved værdifastsættelsen ikke hensyn til, at kø-
retøjer over 35 år kan have en samlerværdi, som kan øge prisen på køretøjer. Den afgifts-
pligtige værdi af køretøjet kan ved import i øvrigt ikke overstige 75 pct. af køretøjets op-
rindelige nypris.
Ved eksport af brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi skønsmæssigt. Værdi-
ansættelsen sker med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj af så vidt mu-
ligt tilsvarende mærke og model i normalt vedligeholdt stand. I den afgiftspligtige værdi
foretages fradrag eller tillæg på grundlag af en samlet vurdering, bl.a. af køretøjets vedlige-
holdelsesstand og forbedringer. Her vil en eventuel samlerværdi også kunne medregnes.
Mens brugsværdien af et køretøj tilnærmelsesvis vil kunne vurderes ud fra objektiv fast-
satte kriterier, herunder køretøjets identitet, kilometerstand, udstyr og stand generelt, gør
dette sig ikke gældende ved vurderingen af samlerværdien, som indeholder et betydeligt
skønselement.
Side 2 af 2