Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2352987_0001.png
11. marts 2021
J.nr. 2021-1672
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 280 af 12. februar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Annemette Ottosen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 280: Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til, at bl.a. kviklånsfirmaer kan få transport i skyldners overskydende skat via frivillige forlig, skyldnererklæringer eller fogedretten, til skatteministeren
2352987_0002.png
Spørgsmål
Hvordan forholder ministeren sig til, at bl.a. kviklånsfirmaer kan få transport i skyldners
overskydende skat via frivillige forlig, skyldnererklæringer eller fogedretten?
Svar
Reglerne om transport hviler på det princip, at en person som udgangspunkt skal kunne
råde frit over sine formueaktiver, herunder fx krav på overskydende skat. For visse ydel-
ser fra det offentlige er der i lovgivningen fastsat bestemmelser, der afskærer muligheden
for en transport, typisk fordi ydelsen tjener et særligt formål, der vil forspildes, hvis beta-
lingen skulle kunne overføres til en anden end den umiddelbare modtager af ydelsen. Det
gælder fx krav på børne- og ungeydelsen.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der i kildeskatteloven allerede findes en bestemmelse,
der fastslår, at krav på udbetaling af overskydende skat ikke kan overdrages før udløbet af
det indkomstår, kravet vedrører, og at aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige, hvis
de indgås forinden. Det betyder, at borgere ikke kan lave tidsubegrænsede transporter på
overskydende skat, dvs. på kommende indkomstårs overskydende skat.
Jeg kan herudover henvise til mine svar på alm del spm. 279 og 281, hvor der er indhen-
tet bidrag fra Justitsministeriet og Erhvervsministeriet. I bidraget fra Erhvervsministeriet
oplyses der bl.a. om den kreditværdighedsvurdering, der skal foretages over for borgere,
inden der ydes et lån, og at Finanstilsynet kan inddrage et kviklånsfirmas tilladelse, hvis
kviklånsfirmaet groft eller gentagne gange tilsidesætter forpligtelsen til at gennemføre en
fyldestgørende kreditværdighedsvurdering.
På baggrund heraf har jeg ikke aktuelle planer om at indskrænke muligheden for, at bor-
gere kan overdrage deres krav på overskydende skat til virksomheder til sikkerhed for et
lån.
Side 2 af 2