Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2352935_0001.png
11. marts 2021
J.nr. 2021-1672
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 279 af 12. februar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Annemette Ottosen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 279: Spm. om kommentar til intern borgerhenvendelse modtaget fra Louise Schack Elholm af 27/3-20 fra Erik Fraas om at kviklånsfirmaer kan få transport i skyldners overskydende skat via frivillige forlig, skyldnererklæringer eller fogedretten, til skatteministeren
2352935_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere problemstillingen der rejses i den interne borgerhenven-
delse modtaget fra Louise Schack Elholm af 27/3-20 fra Erik Fraas, jf. SAU alm. del - bi-
lag 133.
Svar
1.
Erik Fraas bemærker, at private kreditorer via frivillige forlig, skyldnererklæringer eller
via fogedretten kan få transport i skyldnernes overskydende skat, hvilket ifølge Erik Fraas
betyder, at Skatteforvaltningen i mange tilfælde hjælper kviklånsfirmaerne med at inddrive
firmaernes dyre lån og renter.
Erik Fraas oplyser endvidere, at han er modstander af, at private kreditorer
herunder
kviklånsfirmaer og deres inkassopartnere
kan få transport i overskydende skat. Han
vedlægger korrespondance med argumenter for, hvorfor han mener, at muligheden for
transport bør afskaffes, især da muligheden for at meddele transport i overskydende skat
efter hans opfattelse i stor grad går ud over de svageste i samfundet.
Erik Fraas nævner fx i den nævnte korrespondance, at de danske fogedretter blåstempler
kviklånsfirmaernes krav uden at tjekke, om der er ydet en ordentlig kreditværdighedsvur-
dering.
Kommentar
Reglerne om transport hviler på det princip, at en person som udgangspunkt skal kunne
råde frit over sine formueaktiver, herunder fx krav på overskydende skat. For visse ydel-
ser fra det offentlige er der i lovgivningen fastsat bestemmelser, der afskærer muligheden
for en transport, typisk fordi ydelsen tjener et særligt formål, der vil forspildes, hvis beta-
lingen skulle kunne overføres til en anden end den umiddelbare modtager af ydelsen. Det
gælder fx krav på børne- og ungeydelsen.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der i kildeskatteloven allerede findes en bestemmelse,
der fastslår, at krav på udbetaling af overskydende skat ikke kan overdrages før udløbet af
det indkomstår, kravet vedrører, og at aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige, hvis
de indgås forinden. Det betyder, at borgere ikke kan lave tidsubegrænsede transporter på
overskydende skat, dvs. på kommende indkomstårs overskydende skat.
Da reglerne om fogedretten og reglerne om kreditværdighedsvurdering hører til Justitsmi-
nisteriets ansvarsområde, har jeg forelagt spørgsmålet for Justitsministeriet, der har oplyst
følgende:
”Justitsministeriet kan for så vidt angår de dele af henvendelsen til Folketingets Skatteud-
valg, der angår kreditværdighedsvurderinger og fogedretten, bidrage med følgende:
Ad kreditværdighedsvurderinger:
Side 2 af 4
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 279: Spm. om kommentar til intern borgerhenvendelse modtaget fra Louise Schack Elholm af 27/3-20 fra Erik Fraas om at kviklånsfirmaer kan få transport i skyldners overskydende skat via frivillige forlig, skyldnererklæringer eller fogedretten, til skatteministeren
2352935_0003.png
Det følger af kreditaftaleloven, at kreditgiveren inden kreditaftalens indgåelse skal vurdere
forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger. Dette gælder
som udgangspunkt alle potentielle kreditgivere.
Kreditgiveren er dermed forpligtet til at vurdere, om en forbruger må antages at kunne
opfylde en given låneaftale. Formålet med kravet om, at der skal foretages en vurdering af
forbrugerens kreditværdighed, er ikke alene at sikre, at en kreditgiver har foretaget en vur-
dering af risikoen for at lide et eventuelt tab, men også at beskytte forbrugeren som kre-
dittager.
Oplysningerne kan indhentes ved forbrugeren, hvor det er relevant, og hvor det er nød-
vendigt, kan oplysningerne tillige hentes ved søgning i relevante databaser. Det er imidler-
tid ikke fastsat i kreditaftaleloven, hvordan kreditvurderingen nærmere skal foretages, og
heller ikke, hvordan de indhentede oplysninger skal eller bør vurderes.
Kreditvurderingens omfang og intensitet vil variere bl.a. afhængig af kredittens størrelse
og karakter.
Manglende opfyldelse af kreditvurderingspligten er ikke strafsanktioneret i kreditaftalelo-
ven. Men Forbrugerombudsmanden kan efter markedsføringsloven meddele påbud, hvis
der ikke er foretaget en kreditvurdering, da handlingen vil være i strid med god markeds-
føringsskik.
Ad fogedretten:
En kreditor kan få fogedrettens hjælp til at inddrive penge hos en skyldner, ved at foged-
retten foretager udlæg i skyldnerens formue.
Skyldneren kan protestere mod, at der foretages et udlæg i skyldnerens formue, ved at
fremsætte indsigelser mod grundlaget for kreditors krav. Finder fogedretten det herefter
betænkeligt at fremme fogedforretningen, nægter fogedretten at efterkomme kreditors an-
modning om udlæg.
Fogedretten kan ikke tage stilling til indsigelser mod rigtigheden af afgørelser truffet af de
almindelige domstole, da sådanne afgørelser skal appelleres til de almindelige domstole.
Endvidere kan fogedretten ikke tage stilling til indsigelser mod betalingspåkrav med på-
tegning og indsigelser mod retsforlig,
som angår rettens virksomhed.”
Da reguleringen af kviklånsfirmaer hører til Erhvervsministeriets ansvarsområde, har jeg
også forelagt spørgsmålet for Erhvervsministeriet, som har oplyst følgende:
”Forbrugslånsvirksomheder, herunder de såkaldte kviklånsfirmaer,
er forpligtet til at fore-
tage en ordentlig kreditværdighedsvurdering af en forbruger, inden der ydes et lån. For-
målet hermed er, at forbrugslånsvirksomhederne skal sikre sig, at låntager vil være i stand
til at betale lånet tilbage.
Side 3 af 4
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 279: Spm. om kommentar til intern borgerhenvendelse modtaget fra Louise Schack Elholm af 27/3-20 fra Erik Fraas om at kviklånsfirmaer kan få transport i skyldners overskydende skat via frivillige forlig, skyldnererklæringer eller fogedretten, til skatteministeren
2352935_0004.png
Det indgår som et krav for, at en virksomhed kan opnå tilladelse som forbrugslånsvirk-
somhed efter reglerne i lov om forbrugslånsvirksomhed, at virksomheden har en forret-
ningsgang for kreditværdighedsvurdering, der sikrer, at virksomheden overholder reglerne
om kreditværdighedsvurdering. Det er Finanstilsynet, der foretager vurderingen heraf i
forbindelse med behandling af en ansøgning om tilladelse som forbrugslånsvirksomhed.
Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse, hvis en forbrugslånsvirksomhed groft eller gen-
tagne gange tilsidesætter sine forpligtelser efter lov om forbrugslånsvirksomheder, herun-
der ved, at der ikke gennemføres en fyldestgørende kreditværdighedsvurdering.”
Side 4 af 4