Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2344470_0001.png
2. marts 2021
J.nr. 2021 - 1744
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 278 af 12. februar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 278: Spm. om kommentar til borgerhenvendelsen modtaget fra Louise Schack Elholm af 12/2-21 fra Leif Pieler om pensionsfradrag for indbetaling til ATP og ratepension for pensionister, til skatteministeren
2344470_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere problemstillingen der rejses i borgerhenvendelsen modta-
get fra Louise Schack Elholm af 12/2-21 fra Leif Pieler, jf. SAU alm. del - bilag 130.
Der kan ses bort fra passagerne om vedhæftede dokumenter, da udvalget alene ønsker
ministerens kommentar til den generelle problemstilling, der beskrives i borgerhenvendel-
sen.
Svar
Leif Pieler finder det urimeligt, at forskudsopgørelsen indikerer, at pensionister får bereg-
net det ekstra pensionsfradrag, men at det så ikke er tilfældet ved årsopgørelsen.
Hertil bemærkes:
Hensigten med det ekstra fradrag for pensionsbetalinger er at understøtte opsparing til
pension. Derfor beregnes det ekstra pensionsfradrag alene af nettobidrag til pensionsop-
sparing. Hvis der samtidig med pensionsindbetalinger modtages tilsvarende indkomst-
skattepligtige pensionsudbetalinger, er den samlede pensionsopsparing ikke forøget, og
derfor reduceres fradraget med disse pensionsudbetalinger. I modsat fald kan en ind-
komstskattepligtig udbetaling finansiere indbetalinger, der genererer ekstra pensionsfra-
drag, selvom der egentlig ikke opspares midler til pension.
Forskudsopgørelsen tager afsæt i de forventninger til indkomst og fradrag, som skattefor-
valtningen har oplysninger om. Forskudsskatten vil i sagens natur blive korrigeret i større
eller mindre omfang ved årsopgørelsen baseret på årets faktiske indkomster og udgifter.
Det har ikke betydning for den endelige skat, om et fradrag har indgået ved beregningen
af forskudsskatten, hvis det ved årsopgørelsen viser sig, at betingelserne for det pågæl-
dende fradrag ikke er opfyldt.
Forskudsregistreringssystemet har for 2019 og 2020 ikke fuldstændigt understøttet bereg-
ningen af det ekstra pensionsfradrag, idet oplysninger om påbegyndte skattepligtige pensi-
onsudbetalinger f.eks. fra ATP eller en ratepension ikke er indgået.
Det er ikke ualmindeligt, at ændringer i beskatningsreglerne gennemføres, selv om æn-
dringerne ikke i alle henseender kan understøttes systemmæssigt. I dette tilfælde er det
valgt at indføre det ekstra pensionsfradrag og dermed øge incitamentet til pensionsopspa-
ring hurtigst muligt.
Det er klart, at det er mest hensigtsmæssigt, at borgere i den pågældende situation ikke
skal være særligt opmærksomme på, om forskudsregistreringen er retvisende. Derfor er
jeg også glad for, at Skattestyrelsen har oplyst, at forskudsregistreringssystemet fra 2021
kan levere den ønskede it-mæssige understøttelse, således at der ved forskudsopgørelsen
tages højde for skattepligtige pensionsudbetalinger, der reducerer det ekstra pensionsfra-
drag.
Side 2 af 2