Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2345068_0001.png
3. marts 2021
J.nr. 2021 - 1626
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 270 af 11. februar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 270: Spm. om, hvorvidt indberetningen af EU-salg uden moms kan ske halvårligt og sammen med indberetning af EU-salg med moms, til skatteministeren
2345068_0002.png
Spørgsmål
Virksomheder, der har indtægt fra EU-lande skal enten pr. måned eller pr. kvartal indbe-
rette omsætningen af EU-salg uden moms til skattemyndighederne. Derudover skal virk-
somhederne indberette EU-salg med moms hvert kvartal eller halvårligt. Hvad er ministe-
rens holdning til at undersøge, hvorvidt indberetningen af EU-salg uden moms kan ske
halvårligt og sammen med indberetning af EU-salg med moms, og at indberetningen kan
ske under momsindberetningen, så virksomhederne ikke skal igennem to systemer?
Svar
Momssystemet er kendetegnet ved, at der betales moms ved hver enkelt handel, dvs. også
af handler mellem virksomheder, og en virksomheds momstilsvar er overordnet set virk-
somhedens salgsmoms fratrukket købsmoms.
En virksomhed, der sælger en vare til en virksomhed i et andet EU-land, er dog som ho-
vedregel momsfritaget. Til gengæld skal købervirksomheden betale moms i sit eget land af
købet (erhvervelsen), hvilket sker via virksomhedens nationale momsangivelse. Systemet
med såkaldt erhvervelsesmoms mellem momspligtige virksomheder i EU letter virksom-
hedernes administrative byrder, idet det er lettere for købervirksomheden at angive og
indbetale moms i eget land i stedet for, at en sælgervirksomhed skal gøre det i et land,
hvor virksomheden ikke er etableret. Resultatet af erhvervelsesmomssystemet er således,
at en fuld momspligtig virksomhed, der køber en vare fra en virksomhed i et andet EU-
land, skal betale erhvervelsesmomsen samtidig med, at virksomheden fratrækker erhver-
velsesmomsen som købsmoms.
Da det er den samme virksomhed, der både skal indbetale erhvervelsesmomsen (salgs-
moms) og tage fradrag for købsmomsen, kan reglerne dog anvendes til momssvig, ved at
købervirksomheden fx fradrager købsmomsen, men undlader at indbetale erhvervelses-
momsen. På grund af denne svigrisiko er der krav om, at sælger i et særligt system (kaldet
VIES) skal indberette sit EU-salg uden moms med angivelse af, hvem køber er. EU-lan-
denes skattemyndigheder kan anvende oplysningerne i systemet til kontrol af, om sælger-
virksomhedens indberetninger passer med de oplysninger, som købervirksomheden angi-
ver i forbindelse med den nationale momsangivelse. Da systemet for indberetninger af
EU-salg uden moms således anvendes af alle EU-landes skattemyndigheder til kontrol og
bekæmpelse af grænseoverskridende svig, er der tale om fælles EU-regler, og et vigtigt
hensyn er, at oplysningerne er opdaterede og foreligger så hurtigt som muligt.
Jeg kan oplyse, at der på EU-plan overvejes ændringer vedrørende netop den grænseover-
skridende handel mellem virksomheder. I den forbindelse drøftes, om fx brug af ny tek-
nologi i højere grad kan sikre, at myndighederne har adgang til de nødvendige oplysninger
samtidig med, at oplysningerne afgives automatisk.
Side 2 af 2