SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 269: Spm. om, hvor mange indberetninger (antal indberetninger og datapunkter), som Skatteforvaltningen modtager fra virksomhederne henholdsvis tredjeparter månedligt henholdsvis årligt mv., til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

8. marts 2021

J.nr. 2021 - 2059

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 269 af 11. februar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Merete Scheelsbeck (KF).

Morten Bødskov

/ Trine Søberg

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 269: Spm. om, hvor mange indberetninger (antal indberetninger og datapunkter), som Skatteforvaltningen modtager fra virksomhederne henholdsvis tredjeparter månedligt henholdsvis årligt mv., til skatteministeren

Spørgsmål

Skatteforvaltningens anvendelse af indberetninger fra virksomhederne og tredjeparter er

afgørende for en effektiv skatteforvaltning. Vil ministeren oplyse, hvor mange indberet-

ninger (antal indberetninger og datapunkter), som Skatteforvaltningen modtager fra virk-

somhederne henholdsvis tredjeparter månedligt henholdsvis årligt, hvordan disse data an-

vendes, og om der foreligger en plan for yderligere anvendelse i takt med ibrugtagning af

nye it-løsninger?

Svar

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen.

”Nedenstående

besvarelse tager udgangspunkt i danske indberetningspligtige, og det er lagt

til grund for besvarelsen, at der med datapunkter henvises til de typer af oplysninger, der

modtages.

Skattestyrelsen modtager en lang række forskellige tredjepartsindberetninger. Tredjeparts-

data omfatter på den ene side lønoplysninger, overførselsindkomst og beskæftigelsesgrad,

som almindeligvis modtages på månedlig basis og på den anden side en række øvrige op-

lysninger som renter, gæld og indestående, investeringer i værdipapir, pensionsopsparing

og øvrige fradrag og indtægter mv., der som hovedregel modtages på årsbasis.

Nogle indberetninger anvendes direkte på årsopgørelsen, herunder i låste og ikke-låste fel-

ter. Oplysninger, som anvendes i låste felter, dækker bl.a. over a-kassebidrag og fagfore-

ningskontingent, udbytte af danske aktier optaget på et reguleret marked mv. Låste felter

betyder, at borgeren ikke umiddelbart kan rette i det indberettede beløb. Oplysninger, som

anvendes i ikke-låste felter, dækker bl.a. over indtægter fra fritidsboligudlejning. Ikke-låste

felter dækker over felter, hvor beløbet fortrykkes på årsopgørelsen, men hvor borgeren kan

rette i det indberettede løb.

Derudover anvendes indberetninger om handel med noterede aktier og investeringsbeviser

til opgørelse og fortryk af gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser. Endelig er der en

række oplysninger, som udstilles i skatteoplysningerne og bruges til kontrolformål. Det kan

fx være køb og salg af obligationer.

En række data stilles desuden til rådighed for udbetalende myndigheder til brug for bereg-

ning af sociale ydelser og for fx banker, der anvender data til kreditvurdering.

Tredjepartsindberetninger til indkomstregistret (eIndkomst), der spænder over lønindkom-

ster, sociale ydelser, diverse B-indkomster, indeholdt skat og am-bidrag mv., er et grund-

element i det danske personskattesystem. Indberetningerne anvendes bl.a. til dannelsen af

årsopgørelser, forslag til ændrede forskudsopgørelser og opkrævning af A-skat. Data fra

eIndkomst er derfor central i beregningen af personskatter i Danmark. Data fra eIndkomst

anvendes herudover bredt i den offentlige og private sektor til at beregne sociale ydelser,

Side 2 af 5

kreditvurderinger mv. eIndkomst modtager daglige indberetninger, som private og offent-

lige aktører (ca. 150) straks anvender til automatiserede processer, der primært udmunder i

forskellige typer af udbetalinger.

eIndkomst indeholder 68 datafelter. Skattestyrelsen bruger ikke alle felter til forskuds- og

årsopgørelsen. Nogle felter bliver kun udstillet til andre myndigheder, som bruger dem i

deres sagsbehandling. De månedlige antal indberetninger til eIndkomst i 2020 fremgår af

tabel 1.

Tabel 1. Antal indberetninger til eIndkomst 2020

Måned

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

Samlet i 2020

1) Indberetning på et eller flere datafelter i eIndkomst.

Antal indberetninger til eIndkomst

11.597.146

11.660.637

11.024.328

10.940.071

10.486.258

10.880.115

11.274.921

12.844.727

12.474.441

14.362.504

11.283.359

14.654.702

143.483.209

For indkomståret 2020 er der desuden modtaget ca. 147 millioner indberetninger fra tred-

jeparter, som ikke vedrører løn, overførselsindkomst mv.,

jf. tabel 2.

Nedenfor er der udar-

bejdet en opgørelse over indberetninger for indkomståret 2020 fordelt på forskellige typer

af data, der som hovedregel modtages på årsbasis.

Tabel 2. Indberetninger fra tredjeparter, som ikke vedrører løn, overførselsindkomst mv.

Typer af data (datapunkter)

Renteudgifter og restgæld pr. 31.12 på lån

Renteindtægter og indestående pr. 31.12

Renter og kursværdi af pantebreve i depot

Renter og restgæld pr. 31.12 på realkreditlån

Køb, salg, udtrækning, renter og kursværdi pr. 31.12 af

obligationer

Antal indberetninger for

indkomståret 2020

40.934.206

24.307.701

124.858

10.356.169

1.704.762

Side 3 af 5

Beholdning og kursværdi af aktier i depot

Køb og salg af aktier

Udbytte fra aktier

Indgåelse og overdragelse af finansielle kontrakter

Køb, salg, udbytte og kursværdi pr. 31.12 af aktier og

beviser i investeringsinstitutter

Gaver til alment velgørende foreninger

Gaver til forskningsinstitutioner

Gaver til kulturinstitutioner

A-kassebidrag og fagforeningskontingenter

Pensionsbidrag

Indkomst fra virksomheder med mere end 10 ejere

(anparter)

Indtægter fra fritidsboligudlejning

Udlodning af kapitalfondsmidler fra andelsforeninger

Vedligeholdelse og -forbedring af ældre private udlej-

ningsejendomme (Grundejernes Investeringsfond)

Børne- og ægtefællebidrag, ejendomsoplysninger og

biloplysninger mv.

Udgifter til fredede bygninger

Udlodninger fra konkursboer

Indskud og hævninger på etablerings-, iværksætter-

konti, konjunkturudligningskonti- og indkomstudlig-

ningskonti

Samlet i 2020

1) Data er modtaget den 15. februar 2021.

4.812.481

15.455.080

3.437.452

481.366

12.895.413

1.543.504

34.852

1.361

5.491.115

13.490.871

5.953

45.991

37.224

10.637

12.170.816

867

3.036

2.216

147.347.931

2) Data fra anparter er fra indkomståret 2019, da indberetningerne for indkomståret 2020 endnu ikke er modtaget, da der er

indberetningsfrist den 15. april 2021.

3) Data er fra 2018, da det ikke har været muligt at indhente 2019-data (indberetningsfrist er den 1. juni og 15. oktober).

Den nye indberetningspligt for danske deleøkonomiske platforme (ved udlejning af bil, båd

og bolig) trådte i kraft pr. 1. januar 2021, og derfor indgår data herom ikke i ovenstående

tabel.

Fsva. en plan for yderligere anvendelse af data i takt med ibrugtagning af nye it-løsninger,

så kan Skattestyrelsen oplyse, at der løbende arbejdes på at øge kvaliteten og udnyttelsen af

de indberettede indkomstdata og øvrige tredjepartsdata. Skattestyrelsen arbejder også lø-

bende på en øget automatisering. Der er fx påbegyndt et indledende arbejde om en øget

automatisering af anvendelse af de indberettede data på værdipapirområdet. Skattestyrelsen

står desuden over for at skulle anvende de kvartalsvise indberetninger for renteudgifter til

automatisk ændring af forskudsopgørelsen.”

Side 4 af 5

Afslutningsvis kan det bemærkes, at der i Skatteforvaltningen løbende arbejdes med udvik-

ling af databaserede redskaber til at sikre dels en bedre kundeservice og dels en effektiv

kontrol og forebyggelse af svig i forhold til beskatningen. Således er der i Udviklings- og

Forenklingsstyrelsen etableret enheder med ekspertise i forhold til dataanalyse og machine

learning-metoder, som i tæt samarbejde med de andre styrelser udarbejder analytisk base-

rede modeller på basis af de data, der er til rådighed via tredjepartsindberetninger sammen-

holdt med angivelser fra borgere og virksomheder.

Eksempler herpå er databaserede machine learning-modeller, som anvendes i forbindelse

med årsopgørelserne for personer og momsangivelser fra virksomheder. Modellerne bidra-

ger til at opfange fejl og forsøg på svig gennem automatiserede risikoscoringer og dermed

til at effektivisere Skatteforvaltningens processer. Der arbejdes løbende med at videreud-

vikle disse databaserede metoder på en række områder.

Side 5 af 5