SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 261: MFU spm. om en liste over de afgifter og gebyrer, hvis niveau er indekseret eller på anden vis reguleres i takt med løn- eller prisudviklingen i samfundet, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

6. april 2021

J.nr. 2021 - 1645

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 261 af 4. februar 2021 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 261: MFU spm. om en liste over de afgifter og gebyrer, hvis niveau er indekseret eller på anden vis reguleres i takt med løn- eller prisudviklingen i samfundet, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oversende en udtømmende liste over de afgifter og gebyrer, hvis niveau

er indekseret eller på anden vis reguleres i takt med løn- eller prisudviklingen i samfundet.

Ministeren bedes derudover oplyse konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrel-

sen af det finanspolitiske råderum, hvis indekseringen/reguleringen afskaffes fra og med

2021, så afgifterne og gebyrerne fremover fastholdes på det nominelle niveau, de har i

dag. Konsekvenserne for den strukturelle saldo og det finanspolitiske råderum bedes op-

lyst i tabelform for hvert af årene frem til og med 2025.

Svar

Der er i besvarelsen taget udgangspunkt i afgifter, der fremgår af § 38 i Finansloven. Un-

der Finanslovens § 38 findes ingen gebyrer. På de enkelte ministerområder findes en

række gebyrer, der typisk dækker de løbende udgifter til visse opgaver og reguleres i takt

herved. Disse gebyrer, som ikke hører under Finanslovens § 38, er ikke medregnet.

Efter gældende lovgivning indekseres tinglysningsafgiften samt visse miljø- og energiafgif-

ter (CO

- og NO

-, kul-, benzinafgift mfl.),

jf. tabel 1.

De resterende punktafgifter (fx øl-

og konsumisafgift) indekseres ikke efter gældende lovgivning.

Tabel 1. Oversigt over afgifter, der indekseres

Indekseres med nettoprisindekset

Miljøafgifter

- NOx-afgift

- Svovlafgift

- CO

-afgift

Energiafgifter

- Kulafgift

- Elafgift

- Naturgasafgift

- Afgift på olieprodukter

Note 1): Indekseres fra og med 1. juli 2021.

Kilde: Skatteministeriet.

Indekseres ved diskretionære forhøjelser

Tinglysningsafgift

Miljøafgifter

- Emballageafgift

- Spildevandsafgift

- Afgift af bekæmpelsesmidler

- Råstofafgift

- CFC-afgift

Det er i besvarelsen lagt til grund, at der spørges til virkningen af at ophøre med at indek-

sere de afgifter, som efter gældende regler indekseres, med virkning fra og med 2022, dvs.

så de aktuelt indekserede afgifter fastholdes på det niveau i kroner og øre, de har i 2021

(ultimo året),

jf. også SAU alm. del

–

spm. 262

Det bemærkes, at der i

FIU alm. del

–

spm. 68

af 25. november 2020 er stillet et indholdsmæssigt omtrent tilsvarende

spørgsmål, som dog indebærer, at der spørges til provenuvirkningerne ved at fastholde de aktuelt indekserede afgifter på

disses nominelle niveau i 2020. Dermed vil beregningerne i den aktuelle besvarelse afvige fra resultaterne i Finansministe-

riets besvarelse af

FIU alm. del - spm. 68.

Side 2 af 3

Dette skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på i alt 0,15 mia. kr. i 2022 sti-

gende til 1,90 mia. kr. i 2025,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Umiddelbart provenu (ekskl. moms), mia. kr. (2021-niveau)

Mia. kr. (2021-niveau)

Ophør med indeksering af

Tingslysningsafgift

Energi- og miljøafgifter

Samlet provenuvirkning

0,00

-0,15

-0,10

-0,65

-0,75

-0,10

-1,35

-1,45

-0,10

-1,80

-1,90

2022

2023

2024

2025

Anm.: Afrundet til nærmeste 50 mio. kr. Som følge af afrunderinger kan summen af tal i tabellerne afvige fra totalerne. Ved

afskaffelse af indekseringer er brugt faktiske tal for prisudviklingen eller skøn herfor i Økonomisk Redegørelse, december

2020 i det omfang, der ikke er tale om indeksering ved fastlagte diskretionære forhøjelser.

Kilde: Skatteministeriets egne beregninger med forudsætninger i Økonomisk Redegørelse, december 2020.

Mindreprovenuet efter tilbageløb skønnes at udgøre 0,15 mia. kr. i 2022 stigende til 1,80

mia. kr. i 2025,

jf. tabel 3.

Tabel 3. Provenu efter tilbageløb, mia. kr. (2021-niveau)

Mia. kr. (2021-niveau)

Ophør med indeksering af

Tingslysningsafgift

Energi- og miljøafgifter

Samlet provenuvirkning

Anm.: Se anmærkning og kilde til tabel 2.

2022

2023

2024

2025

0,00

-0,15

-0,10

-0,60

-0,70

-0,10

-1,25

-1,35

-0,10

-1,70

-1,80

Mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes at udgøre 0,05 mia. kr. i 2022 sti-

gende til 0,50 mia. kr. i 2025,

jf. tabel 4.

Det svarer tilnærmelsesvis til effekten på den

strukturelle saldo og det finanspolitiske råderum.

Tabel 4. Provenu efter tilbageløb og adfærd, mia. kr. (2021-niveau)

Mia. kr. (2021-niveau)

Ophør med indeksering af

Tingslysningsafgift

Energi- og miljøafgifter

Samlet provenuvirkning

Anm.: Se anmærkning og kilde til tabel 2.

2022

2023

2024

2025

0,00

-0,05

-0,10

-0,15

-0,25

-0,05

-0,35

-0,40

-0,05

-0,45

-0,50

Det bemærkes, at realværdien af en afgift, der ikke indekseres, gradvist vil blive reduceret.

Afgiften vil herved på sigt blive (realt) udhulet. Hvis afgiften modsvarer en skadevirkning,

fx udledning af NOx, vil fravær af indeksering i sidste ende medføre, at udledningerne

bliver større end det niveau, som er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.

Side 3 af 3