Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2331860_0001.png
8. februar 2021
J.nr. 2021 - 1215
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 246 af 20. januar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).
Morten Bødskov
/ Merete Godvin Jensen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om, hvilke overvejelser og konsekvensberegninger ministeren har gjort sig om udviklingen i ejendomsinvesteringer, vedligeholdelse og udvikling af ejendomme samt beskæftigelseseffekten uden for de større byer i forbindelse med lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer, til skatteministeren
2331860_0002.png
Spørgsmål
En væsentlig del af ejendomsinvesteringerne uden for de større byer varetages af mindre
og mellemstore private ejendomsinvestorer, som via deres drift og investeringer bidrager
til både vedligeholdelse og udvikling af ejendomme samt den lokale beskæftigelse. De
nævnte ejendomsinvestorer har ikke de samme økonomiske midler og løbende indtægter,
som kendetegner pensionsselskaberne, og det må antages, at lagerbeskatningen vil
påvirke både deres løbende cash flow og deres lånemuligheder negativt. En konsekvens
heraf må være, at der vil være færre midler til rådighed til såvel vedligeholdelse af som
investeringer i ejendomme uden for de større byer. Det må i sagens natur bidrage til
en negativ økonomisk skævvridning for områderne uden for de større byer, da det må
formodes på sigt at hæmme kvaliteten af boligmassen, ligesom der vil blive nyopført
færre private boliger og formentlig energirenoveret i mindre omfang til gene for den
grønne omstilling.
Hvilke overvejelser og konsekvensberegninger har ministeren gjort sig om udviklingen
i ejendomsinvesteringer, vedligeholdelse og udvikling af ejendomme samt beskæftigelses-
effekten uden for de større byer i forbindelse med lagerbeskatning af selskabers
ejendomsavancer?
Svar
Danske og udenlandske selskaber kan i dag undgå beskatning af avancer på danske ejen-
domme ved at placere dem i et datterselskab og sælge aktierne i datterselskabet i stedet
for at sælge selve ejendommen.
Ved at indføre en løbende lagerbeskatning af ejendomsavancer sikres det, at danske og
udenlandske ejendomsselskaber betaler skat af deres fortjeneste samtidig med, at der sik-
res finansiering til en værdig pension.
I besvarelsen af SAU alm. del spørgsmål 655 af 26. august 2020 er der redegjort for, at det
overordnet set vil have to modsatrettede adfærdseffekter at indføre lagerbeskatningen af
ejendomme.
For det første vil indførelsen af en lagerbeskatning trække i retning af en mere symme-
trisk beskatning af selskabers avancer og dermed en mere hensigtsmæssig investerings-
sammensætning i erhvervslivet. Det skyldes, at den nuværende mulighed for (langvarig el-
ler permanent) udskydelse af avancebeskatningen indebærer, at beskatningen af udlej-
ningsejendomme er for lav sammenholdt med andre investeringer ud fra en samfunds-
økonomisk betragtning.
For det andet vil lagerbeskatningen indebære, at det forventede afkast ved at investere i
ejendommene falder. Det medfører lavere investeringer på området, hvilket på sigt vil re-
ducere ejendomsmassen og dermed skattegrundlaget.
Samlet set vurderes forslaget ikke at påvirke arbejdsudbuddet nævneværdigt. Der forelig-
ger dog ikke et grundlag, der muliggør en nærmere kvantificering af de samlede effekter
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om, hvilke overvejelser og konsekvensberegninger ministeren har gjort sig om udviklingen i ejendomsinvesteringer, vedligeholdelse og udvikling af ejendomme samt beskæftigelseseffekten uden for de større byer i forbindelse med lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer, til skatteministeren
2331860_0003.png
på investeringerne og beskæftigelsen i og uden for de større byer. Særlig ift. yderområ-
derne bemærkes dog, at de små og mellemstore ejendomsselskaber vil blive fritaget for
den løbende ejendomsavancebeskatning, da der er aftalt en beløbsgrænse på 100 mio. kr.
opgjort på koncernniveau.
Side 3 af 3