Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2334757_0001.png
11. februar 2021
J.nr. 2021-956
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 244 af 20. januar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm. om ministeren forestiller sig, at man kan finde en lignende løsning for SIFA TV-Bingo, som man fandt for hestevæddeløbssporten, til skatteministeren
2334757_0002.png
Spørgsmål
Forestiller ministeren sig, at man kan finde en lignende løsning for SIFA TV-Bingo, som
man fandt for hestevæddeløbssporten?
Svar
Det blev med
Stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen mellem regeringen (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti
fra 2017 besluttet, at hestevæddeløbssporten skulle udfases af udlod-
ningsmidlerne.
I den forbindelse blev det samtidig besluttet at indføre et særligt bidrag på 8 pct. til heste-
væddeløbssporten. Det særlige bidrag blev indført som en kompensation til hestevædde-
løbssporten grundet hestevæddeløbssportens udfasning fra udlodningsmidlerne. Det sær-
lige bidrag betales af spiludbydere, der udbyder væddemål på danske hestevæddeløb, og
bidraget går til hestevæddeløbssporten. Bidraget udgør statsstøtte til hestevæddeløbsspor-
ten, og støtteordningen er notificeret og godkendt af EU-Kommissionen.
Spiludbydere, der udbyder væddemål på danske hestevæddeløb, betaler således udover af-
giften på 28 pct. et særligt bidrag på 8 pct. af indsatserne. Med den skønnede tilbagebeta-
lingsprocent for hestevæddemål betyder det, at den samlede belastning for væddemål på
danske hestevæddeløb er over 50 pct. af bruttospilleindtægten og dermed væsentlig større
end øvrige væddemål, hvor belastningen er 28 pct., svarende til afgiften af bruttospilleind-
tægten. Den øgede afgiftsbelastning medfører, at sportens indtægter fra det særlige bidrag
falder. Derfor vil regeringen inden for kort tid fremsætte et lovforslag, hvor satsen for det
særlige bidrag sættes ned til 6 pct. samtidig med, at der afsættes en årlig bevilling i finans-
loven på 2,7 mio. kr. til hestevæddeløbssporten. Den årlige bevilling svarer til nedgangen i
sportens indtægter fra det særlige bidrag, når satsen ændres fra 8 pct. til 6 pct.
Med nedsættelsen af satsen for det særlige bidrag forbliver den samlede afgiftsbelastning
for væddemål på danske hestevæddeløb uændret, om end den fortsat er højere end for
øvrige væddemål, hvor der kun betales 28 pct. Nedsættelsen vil sikre, at væddemål på
danske hestevæddeløb ikke påvirkes af afgiftsforhøjelsen, og at interessen for at spille på
danske hestevæddeløb forbliver uændret, hvormed intentionen med det særlige bidrag
fastholdes.
Jeg mener ikke, at der er tale om en sammenlignelig situation i forhold til SIFA. Dels
fordi den ene situation relaterer sig til en spilvirksomhed, og den anden situation til spor-
ten, dels fordi alle spiludbydere fortsat skal betale 28 pct. i afgift, og dels fordi den sam-
lede statsstøtte til hestevæddeløbssporten ikke øges, idet støtten alene omlægges. Herud-
over udgør det særlige bidrag midler, der går direkte fra spiludbyderne til hestevæddeløbs-
sporten, uden at evt. løn, produktionsomkostninger og andet fratrækkes. Endelig tildeles
det særlige bidrag og den årlige bevilling som kompensation i forbindelse med, at heste-
væddeløbssporten udfases af udlodningsmidlerne.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm. om ministeren forestiller sig, at man kan finde en lignende løsning for SIFA TV-Bingo, som man fandt for hestevæddeløbssporten, til skatteministeren
2334757_0003.png
Jeg vil gerne understrege, at jeg anerkender den position, SIFA har i forhold til at støtte
idrætsforeninger i Nordjylland, og der er derfor ikke tale om politisk uvilje fra min eller
regeringens side til at finde en løsning. Som beskrevet ovenfor er der ikke tale om en
sammenlignelig situation, og der kan derfor ikke etableres en lignende løsning for SIFA
TV-bingo som for hestevæddeløbssporten.
Side 3 af 3