SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 242: Spm. om, hvad den sammensatte skat på aktieindkomst inklusiv selskabsskat er ved de nuværende 42 pct., og hvad den ville være ved 25 pct. i aktieindkomstskat, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

9. februar 2021

J.nr. 2021 - 1248

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 242 af 20. januar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 242: Spm. om, hvad den sammensatte skat på aktieindkomst inklusiv selskabsskat er ved de nuværende 42 pct., og hvad den ville være ved 25 pct. i aktieindkomstskat, til skatteministeren

Spørgsmål

Det fremgår af anmærkninger til tabel 1 i svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 401 (folke-

tingsåret 2019-20), der vedrører vurderingen af provenu og arbejdsudbudsvirkning ved at

sænke skattesatsen for kapital-

og aktieindkomst fra 42 pct. til 25 pct., at ”Der er ikke ta-

get højde for, at nedsættelsen af aktieindkomstskatten øger hovedaktionærernes tilskyn-

delse til at udbetale overskud som aktieudbytte i stedet for lønindkomst.” Vil ministeren

redegøre for, hvad den sammensatte skat på aktieindkomst inklusiv selskabsskat er ved de

nuværende 42 pct., og hvad den ville være ved 25 pct. i aktieindkomstskat? Ministeren be-

des endvidere skønne over, hvilken betydning det vil have for provenu og arbejdsudbud,

og hvor mange personer, der vil være berørt af hovedaktionærproblemet (at der ved

asymmetrisk beskatning mellem almindelig indkomst og aktieindkomst, kan foretages

skattespekulation).

Svar

For aktieindkomst, der beskattes med den højeste aktieindkomstskattesats på 42 pct.

–

dvs. den del af aktieindkomsten, der ligger ud over 56.500 kr. (i 2021-niveau) for ugifte og

det dobbelte for ægtepar

–

udgør den sammensatte marginalskat for aktieindkomst inklu-

sive selskabsskat ca. 54,8 pct.

jf. tabel 1.

Sættes aktieindkomstskatten ned til 25 pct., bliver

den sammensatte marginalskat på aktieindkomst 41,5 pct.

Tabel 1. Sammensatte marginalskat for aktieindkomst og marginalskat for lønindkomst i 2021

Aktieindkomst-

skat på 42 pct.

Sammensat marginalskat for aktieindkomst (pct.)

Højeste marginalskat for lønindkomst (pct.)

Forskel fra marginalskat for aktieindkomst (pct.-point)

Marginalskat for lønindkomst uden topskat (pct.)

Forskel fra marginalskat for aktieindkomst (pct.-point)

Kilde: Egne beregninger.

Aktieindkomst-

skat på 25 pct.

41,5

55,9

14,4

42,1

0,6

54,8

55,9

1,1

42,1

-12,7

Den højeste marginalskat for lønindkomst er 55,9 pct.

(ekskl. kirkeskat) i en kommune

med den gennemsnitlige kommunale skattesats i 2021. Nedsættelsen af aktieindkomst-

skattesatsen øger forskellen i marginalskatterne fra 1,1 pct.-point til 14,4 pct.-point. Dette

øger hovedaktionærernes tilskyndelse til at udbetale lønindkomst som udbytte væsentligt.

Selskabsoverskud, der udbetales som aktieudbytte, beskattes først med selskabsskattesatsen og dernæst med den relevante

aktieindkomstskattesats. Den højeste sammensatte marginalskat for selskabsskat og aktieindkomstskat er 22+(1-

0,22)⋅42=54,76 pct., idet selskabsskattesatsen er 22 pct., og den høje skattesats for aktieindkomst er 42 pct.

22+(1-0,22)⋅25=41,5 pct.

Lønindkomst over topskattegrænsen beskattes først med arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct. og dernæst bundskat, kommu-

neskat og topskat. Ved at benytte den gennemsnitlige kommuneskattesats på 24,97 pct. nås det skrå skatteloft på 52,06

pct. Den højeste sammensatte marginalskat for lønindkomst er 8+(1-0,08 )⋅52,06=55,9 pct.

Side 2 af 4

I den forbindelse kan det også bemærkes, at ved en aktieindkomstskat på 25 pct. er mar-

ginalskatten for aktieindkomst også 0,6 pct.-point lavere end marginalskatten for lønind-

komst uden topskat

Det skønnes, at der er knap 154.000 hovedaktionærer i 2021, hvoraf ca. 50.000 personer

betaler topskat,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Antal hovedaktionærer i 2021

I alt

Hovedaktionærer

Anm.: Afrundet til 1.000 personer.

Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. 2017-data fremskrevet til 2021 med for-

udsætninger i Økonomisk Redegørelse, december 2019.

Betaler topskat

50.000

154.000

Hvis den høje sats for aktieindkomstskatten hypotetisk set blev reduceret til 25 pct., ville

det som udgangspunkt være fordelagtigt for alle hovedaktionærer, der aktuelt får udbetalt

overskud fra virksomhed som lønindkomst og betaler topskat heraf, i stedet at få udbetalt

denne indkomst som udbytteindkomst. Som følge af såkaldt

”optimeringsfriktion” –

form af fx revisoromkostninger og medbestemmende aktører med modsatrettede interes-

ser

–

kan en del af hovedaktionærerne dog i praksis afstå fra at transformere deres ind-

komst.

En sådan hypotetisk nedsættelse af aktieindkomstskatten vil indebære en betydelig uba-

lance mellem de højeste marginalskatter på aktieindkomst og lønindkomst, som aktuelt er

omtrent balancerede, hvilket ville kunne have betydelige afledte effekter. Fx vil nogle ho-

vedaktionærer potentielt øge deres samlede udbetaling af overskud fra selskabet, når be-

skatningen mindskes. Ligeledes kan nedsættelser af aktieindkomstbeskatningen i denne

størrelsesorden også medvirke til, at almindelige lønmodtagere etablerer selskaber og sæl-

ger deres ydelser til en arbejdsgiver i stedet for at være ansat som lønmodtager.

Skatteministeriet kan på nuværende tidspunkt ikke foretage konkrete skøn over de afledte

provenu- og adfærdsvirkninger som følge af ændringer i hovedaktionærernes indkomst-

transformation.

Ved en nedsættelse af den højeste sats for aktieindkomstskatten (som indebærer et umid-

delbart mindreprovenu for det offentlige) vil den afledte virkning på hovedaktionærernes

indkomsttransformation isoleret set indebære et yderligere mindreprovenu for det offent-

lige, idet lønindkomst, som transformeres til aktieindkomst, vil blive beskattet med en la-

vere marginalskat. Størrelsen af dette yderligere mindreprovenu afhænger af størrelsen på

ubalancen mellem den sammensatte marginalskat på aktieindkomst og lønindkomst samt

antallet af personer med mulighed for at indkomsttransformere. Derudover kan der være

8+(1-0,08)⋅(24,971+12.11)=42,1 pct., hvilket fratrukket 41,5 pct. giver 0,6 pct.-point.

Side 3 af 4

en afledt provenuvirkning af eventuelle afledte virkninger på hovedaktionærernes arbejds-

udbuds- og opsparingsadfærd samt lønmodtageres incitament til at blive selvstændige.

Side 4 af 4