Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2394665_0001.png
Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143
Offentligt
22. juni 2018
J.nr. 2017 - 8296
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 143 af 12. december 2017 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Mads Peter Rostock Jacobsen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 86, 140, 141 og 143 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394665_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt
”Udenlandske skatteoplysninger” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis
der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministe-
ren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret
på SAU alm. del
–
spørgsmål 80 om negativ moms. Ministeren bedes i denne forbindelse
give en kort beskrivelse af projektet.
Svar
Jeg vil gerne indlede med at beklage det sene svar.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at man generelt skal være påpasselig med at sammen-
stille og fortolke sammenhængen mellem konkrete kontrolprojekters driftsudgifter og de
tilhørende kontrolprovenuer.
Opgjorte provenuvirkninger fra konkrete kontrolprojekter har fx ikke nødvendigvis ka-
rakter af varige merprovenuer. Det skyldes bl.a., at en del af nettoprovenuet i ét år kan
neutraliseres af lavere regelefterlevelse i andre år, ligesom der kan være tale om skatteskyl-
dige virksomheder, der på lovlig vis går konkurs mellem kontrollen og skattebetalingen,
samt restancer, der ikke kan inddrives. Samtidig vil størrelsen på andelen af nettoprove-
nuet, der reelt bliver betalt eller inddrevet, afhænge af, på hvilket område reguleringerne
foretages.
SKAT prioriterer sine aktiviteter ud fra en vurdering af, hvordan konkrete risici håndteres
mest hensigtsmæssigt. Det kan fx være i form af digitale stopklodser, kampagner eller
regnskabskontrol. Derfor mener jeg, at et isoleret fokus på kontrolprojekter er for ensi-
digt. Kontrol kan ikke stå alene, hvis vi skal sikre korrekt skattebetaling fra virksomhe-
derne. SKAT skal også sikre en god vejledning og nemme indberetningsmuligheder.
Det er naturligvis vigtigt, at der altid er en reel opdagelsesrisiko, og der skal derfor også
være et vist kontroltryk. SKAT prioriterer sine kontrolaktiviteter ud fra en række forskel-
lige hensyn, herunder bindinger (såvel politiske som lovmæssige), analysebehov, synlighed
og effekt på skattegab.
Endelig skal det bemærkes, at SKATs kontrolindsats er tilrettelagt efter væsentlighed og
risiko, hvorfor det ikke kan forventes, at ekstra medarbejdere i gennemsnit finder fejl i
samme omfang som de eksisterende medarbejdere, og dermed kan indbringe samme høje
provenu.
Det er derfor ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at prioritere projekter alene efter,
hvor nettoprovenu pr. forbrugt lønkrone er højest.
Vedrørende de i spørgsmålet omtalte beregninger kan jeg henholde mig til følgende, som
jeg har modtaget fra SKAT:
Side 2 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 86, 140, 141 og 143 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394665_0003.png
”Projektet ”Udenlandske skatteoplysninger” har til formål at kontrollere spontane og au-
tomatiske kontroloplysninger fra udlandet.
Tabel 1 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for
SKATs indsatsprojekt
”Udenlandske skatteoplysninger” for 2015.
Tabel 1. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, 2015
– ”Udenlandske skatteoplysninger*
Måned
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Total
Realiseret
0,8
årsværksfor-
brug (års-
værk)
1
Personale-
omkostning
(mio. kr.)
2
Nettopro-
venu (mio.
kr.)
3
0,5
0,8
1,0
0,9
0,5
0,3
0,3
0,8
0,9
1,0
1,4
1,0
9,6
0,5
0,6
0,5
0,3
0,2
0,2
0,5
0,5
0,6
0,8
0,6
5,7
2,4
3,4
2,3
4,0
6,6
5,7
0,7
1,1
0,3
0,9
2,0
1,2
30,5
Nettopro-
1,9
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger (mio. kr.)
Nettopro-
2,5
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger pr. års-
værk
Nettopro-
5,2
venu divide-
ret med den
opgjorte per-
sonaleom-
kostning
2,9
1,7
3,4
6,3
5,5
0,6
0,6
-0,3
0,3
1,2
0,6
24,7
3,8
1,8
3,8
13,7
17,4
2,1
0,7
-0,3
0,3
0,9
0,5
2,6
7,3
4,0
7,4
23,9
30,0
4,4
2,2
0,5
1,5
2,5
1,9
5,3
Anm.: Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger.
Realiseret årsværksforbrug”
er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som SKATs medarbejdere har registreret på opga-
veløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i en årsværksnorm på 1.288 timer i 2015.
2)
”Personaleomkostning” er
i 2015 beregnet som antallet af årsværk ganget med en årsværkspris på 600.000 kr. Bemærk, års-
værksprisen afviger fra 2017, jf. anmærkning 2 under tabel 3.
3)
1)
”
Tidsforbruget er opgjort ved opgørelse i januar 2018. Opgørelsen af nettoprovenuet for 2015 bygger på et fastlåst øjebliksbillede,
der er udarbejdet i februar 2016 til brug for SKATs årlige gennemsigtighedsrapport. Dataindholdet i SKATs systemer er dynamisk
og ændres løbende i forbindelse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Senere opgørelser vil derfor kunne udvise mindre
forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives, og nettoprovenuet er derfor ikke lig med det beløb,
som staten modtager.
Kilde: SKAT.
Tabel 2 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
Side 3 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 86, 140, 141 og 143 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394665_0004.png
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for
SKATs indsatsprojekt ”Udenlandske skatteoplysninger” for 2016.
Tabel 2. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, 2016
Måned
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Total
Realiseret
1,9
årsværksfor-
brug (års-
værk)
1
Personale-
omkostning
(mio. kr.)
2
Nettopro-
venu (mio.
kr.)
3
1,1
1,9
1,8
1,9
1,9
2,0
1,5
2,8
2,7
3,1
3,2
2,0
26,6
1,2
1,1
1,1
1,1
1,2
0,9
1,7
1,6
1,9
1,9
1,2
16,0
4,6
2,9
4,9
2,6
5,4
5,3
4,4
2,8
3,3
2,6
4,1
2,7
45,6
Nettopro-
3,4
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger (mio. kr.)
Nettopro-
1,8
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger pr. års-
værk
Nettopro-
4,0
venu divide-
ret med den
opgjorte per-
sonaleom-
kostning
1,7
3,8
1,5
4,3
4,1
3,5
1,2
1,7
0,7
2,2
1,5
29,6
0,9
2,1
0,8
2,2
2,0
2,4
0,4
0,6
0,2
0,7
0,8
1,1
2,5
4,5
2,3
4,7
4,4
5,0
1,7
2,1
1,4
2,2
2,3
2,9
Anm.: Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger.
Realiseret årsværksforbrug”
er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som SKATs medarbejdere har registreret på opga-
veløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i en årsværksnorm på 1.293 timer i 2016.
2)
1)
”
”Personaleomkostning”
er i 2016 beregnet som antallet af årsværk ganget med en årsværkspris på 600.000 kr. Bemærk, års-
værksprisen afviger fra 2017, jf. anmærkning 2 under tabel 3.
3)
Tidsforbruget er opgjort ved opgørelse i januar 2018. Opgørelsen af nettoprovenuet for 2016 bygger på et fastlåst øjebliksbillede,
der er udarbejdet i februar 2017 til brug for SKATs årlige gennemsigtighedsrapport. Dataindholdet i SKATs systemer er dynamisk
og ændres løbende i forbindelse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Senere opgørelser vil derfor kunne udvise mindre
forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives, og nettoprovenuet er derfor ikke lig med det beløb,
som staten modtager.
Kilde: SKAT.
Tabel 3 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for
SKATs indsatsprojekt ”Udenlandske skatteoplysninger” for 2017.
Side 4 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 86, 140, 141 og 143 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394665_0005.png
Tabel 3. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, 2017
Måned
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Total
Realiseret
3,1
årsværksfor-
brug (års-
værk)
1
Personale-
omkostning
(mio. kr.)
2
Nettopro-
venu (mio.
kr.)
3
2,3
2,6
2,7
2,5
2,1
1,7
1,5
2,2
1,6
1,7
1,6
1,3
24,6
1,9
2,0
1,8
1,5
1,3
1,1
1,6
1,2
1,2
1,2
1,0
18,0
4,0
2,4
3,7
3,7
6,5
5,4
6,8
2,2
1,4
1,3
1,9
0,3
39,6
Nettopro-
1,7
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger (mio. kr.)
Nettopro-
0,5
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger pr. års-
værk
Nettopro-
1,7
venu divide-
ret med den
opgjorte per-
sonaleom-
kostning
0,6
1,7
1,9
5,0
4,1
5,7
0,6
0,2
0,1
0,8
-0,7
21,6
0,2
0,6
0,7
2,4
2,4
3,8
0,3
0,1
0,0
0,5
-0,5
0,9
1,3
1,9
2,0
4,3
4,3
6,2
1,3
1,2
1,0
1,7
0,3
2,2
Anm.: Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger.
1)
”
Realiseret årsværksforbrug”
er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som SKATs medarbejdere har registreret på opga-
veløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i en årsværksnorm på 1.332 timer i 2017.
2)
”Personaleomkostning”
er beregnet som antallet af årsværk ganget med en årsværkspris på 730.000 kr. I opgørelser før 2017 er
der som udgangspunkt ved bevillingsfastsættelsen anvendt en årsværkspris på 600.000 kr. Fra 2017 er der beregningsteknisk
opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle de faktiske udgifter, som relaterer sig til et gennemsnitligt årsværk. Fra 2017 er
den beregningstekniske årsværkpris derfor justeret til 730.000 kr. for det samlede SKAT. Det indebærer en stigning i den bereg-
ningstekniske årsværkspris i forhold til tidligere år, da alle fællesomkostninger (inkl. lønoverhead) nu indgår i beregningen. Års-
værksprisen kan blive genberegnet ved etablering af de nye styrelser pr. 1. juli 2018. I tilknytning hertil bemærkes, at nogle opgø-
relser før 2017 over anvendte ressourcer også har inkluderet lønoverhead i tilgangen til opgjorte årsværk.
3)
Opgørelsen af nettoprovenuet og tidsforbruget er opgjort ved opgørelse d. 23. januar 2018. Dataindholdet i SKATs systemer er
dynamisk og ændres løbende i forbindelse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Senere opgørelser vil derfor kunne udvise
mindre forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives, og nettoprovenuet er derfor ikke lig med det
beløb, som staten modtager.
Kilde: SKAT.
Nettoprovenuet, der fremgår af tabel 1, 2 og 3, er beregnet efter en optælling af nettore-
guleringerne, som SKAT har gennemført ved kontrolindsatsen. Reguleringer, der har
medført nedsættelser, er fratrukket ved optællingen. Nettoreguleringerne er omregnet til
provenu med udgangspunkt i gennemsnitlige skatteprocenter for de enkelte skatte- og af-
giftsarter. Derfor kan det faktiske provenu afvige fra det beregnede nettoprovenu.
SKATs registrering af kontrolproduktionen er tilrettelagt med henblik på at sikre et data-
grundlag, der er styringsrelevant i forhold til SKATs kontrolproduktion som helhed.
Side 5 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 86, 140, 141 og 143 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394665_0006.png
Disse data tegner derfor ikke nødvendigvis et fuldt og retvisende billede, når de nedbry-
des på specifikke detailområder. Dette gælder i projekt
”Udenlandske skatteoplysninger”,
hvor eksempelvis reguleringer for personer, der i forbindelse med kontrollen ændrer skat-
tepligtsforhold til landet, ikke indgår i fuldt omfang. Det samme gælder reguleringer, der
går langt tilbage i tid.
Som det ses, svinger nettoprovenuet hen over perioden. Dette skyldes, at den løbende af-
slutning af kontrollerne sker med et varierende antal og varierende beløb, der bestemmes
af den enkelte kontrols tidsmæssige forløb og resultat.
Opgørelsen medtager ikke den strukturelle effekt i form af kontrolindsatsens påvirkning
af personernes fremadrettede adfærd og regelefterlevelse.”
Side 6 af 6