Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2394663_0001.png
Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140
Offentligt
22. juni 2018
J.nr. 2017 - 8293
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 140 af 12. december 2017 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Mads Peter Rostock Jacobsen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 86, 140, 141 og 143 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394663_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt
”Boligjob” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et
provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og op-
dele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del
–
spørgsmål 80 om negativ moms. Ministeren bedes i denne forbindelse give en kort be-
skrivelse af projektet.
Svar
Jeg vil gerne indlede med at beklage det sene svar.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at man generelt skal være påpasselig med at sammen-
stille og fortolke sammenhængen mellem konkrete kontrolprojekters driftsudgifter og de
tilhørende kontrolprovenuer.
Opgjorte provenuvirkninger fra konkrete kontrolprojekter har fx ikke nødvendigvis ka-
rakter af varige merprovenuer. Det skyldes bl.a., at en del af nettoprovenuet i ét år kan
neutraliseres af lavere regelefterlevelse i andre år, ligesom der kan være tale om skatteskyl-
dige virksomheder, der på lovlig vis går konkurs mellem kontrollen og skattebetalingen,
samt restancer, der ikke kan inddrives. Samtidig vil størrelsen på andelen af nettoprove-
nuet, der reelt bliver betalt eller inddrevet, afhænge af, på hvilket område reguleringerne
foretages.
SKAT prioriterer sine aktiviteter ud fra en vurdering af, hvordan konkrete risici håndteres
mest hensigtsmæssigt. Det kan fx være i form af digitale stopklodser, kampagner eller
regnskabskontrol. Derfor mener jeg, at et isoleret fokus på kontrolprojekter er for ensi-
digt. Kontrol kan ikke stå alene, hvis vi skal sikre korrekt skattebetaling fra virksomhe-
derne. SKAT skal også sikre en god vejledning og nemme indberetningsmuligheder.
Det er naturligvis vigtigt, at der altid er en reel opdagelsesrisiko, og der skal derfor også
være et vist kontroltryk. SKAT prioriterer sine kontrolaktiviteter ud fra en række forskel-
lige hensyn, herunder bindinger (såvel politiske som lovmæssige), analysebehov, synlighed
og effekt på skattegab.
Endelig skal det bemærkes, at SKATs kontrolindsats er tilrettelagt efter væsentlighed og
risiko, hvorfor det ikke kan forventes, at ekstra medarbejdere i gennemsnit finder fejl i
samme omfang som de eksisterende medarbejdere, og dermed kan indbringe samme høje
provenu.
Det er derfor ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at prioritere projekter alene efter,
hvor nettoprovenu pr. forbrugt lønkrone er højest.
Vedrørende de i spørgsmålet omtalte beregninger kan jeg henholde mig til følgende, som
jeg har modtaget fra SKAT:
Side 2 af 4
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 86, 140, 141 og 143 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394663_0003.png
”Projektet ”Boligjob” har til
formål at sikre, at BoligJobordningen skattemæssigt håndte-
res korrekt hos dels virksomheder og dels borgere. Dette gøres ved at foretage kontrol
med købers regelefterlevelse med ordningen og ved at foretage en kontrol af, om sælger
har medtaget indtægten.
Tabel 1 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for
SKATs indsatsprojekt ”Boligjob” for året
2017. Projektet er startet i 2017, og der kan
derfor ikke foretages opgørelser for 2015 og 2016.
Tabel 1. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, 2017
Måned
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Total
Realiseret
0,2
årsværksfor-
brug (års-
værk)
1
Personale-
omkostning
(mio. kr.)
2
Nettopro-
venu (mio.
kr.)
3
0,2
0,4
0,8
0,5
0,9
0,8
0,7
0,9
0,9
1,2
1,1
0,9
9,2
0,3
0,6
0,3
0,7
0,6
0,5
0,6
0,7
0,9
0,8
0,7
6,7
0,0
0,0
0,0
0,3
0,3
0,4
0,4
0,5
0,8
0,5
0,6
0,4
4,2
Nettopro-
-0,2
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger (mio. kr.)
Nettopro-
-0,7
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger pr. års-
værk
Nettopro-
0,0
venu divide-
ret med den
opgjorte per-
sonaleom-
kostning
-0,3
-0,6
-0,1
-0,3
-0,2
-0,1
-0,2
0,2
-0,4
-0,2
-0,3
-2,5
-0,7
-0,7
-0,1
-0,4
-0,2
-0,1
-0,2
0,2
-0,3
-0,2
-0,3
-0,3
0,0
0,0
0,8
0,5
0,7
0,9
0,7
1,3
0,5
0,7
0,6
0,6
Anm.: Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger.
1)
”
Realiseret årsværksforbrug”
er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som SKATs medarbejdere har registreret
på opgaveløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i en årsværksnorm på 1.332 timer i 2017.
”Personaleomkostning”
er beregnet som antallet af årsværk ganget med en årsværkspris på 730.000 kr. inkl. fællesom-
kostninger til løn.
3)
Opgørelsen af nettoprovenuet og tidsforbruget er opgjort ved opgørelse i januar 2018. Dataindholdet i SKATs systemer
er dynamisk og ændres løbende i forbindelse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Senere opgørelser vil derfor
kunne udvise mindre forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives, og nettoprovenuet er
derfor ikke lig med det beløb, som staten modtager
Kilde: SKAT.
2)
Side 3 af 4
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 86, 140, 141 og 143 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394663_0004.png
Nettoprovenuet, der fremgår af tabel 1, er beregnet efter en optælling af nettoregulerin-
gerne, som SKAT har gennemført ved kontrolindsatsen. Reguleringer, der har medført
nedsættelser, er fratrukket ved optællingen. Nettoreguleringerne er omregnet til provenu
med udgangspunkt i gennemsnitlige skatteprocenter for de enkelte skatte- og afgiftsarter.
Derfor kan det faktiske provenu afvige fra det beregnede nettoprovenu.
Som det ses, svinger nettoprovenuet hen over perioden. Dette skyldes, at den løbende af-
slutning af kontrollerne sker med et varierende antal og varierende beløb, der bestemmes
af den enkelte kontrols tidsmæssige forløb og resultat.
Opgørelsen medtager ikke den strukturelle effekt i form af kontrolindsatsens påvirkning
af virksomhedernes fremadrettede adfærd og regelefterlevelse.”
Side 4 af 4