Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2394661_0001.png
17. maj 2021
J.nr. 2020 - 10529
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 241 af 19. januar 2021 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Christian Vig Houe
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 86, 140, 141 og 143 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394661_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svarene på SAU alm. del
–
spørgsmål 86, 140, 141 og 143 (folke-
tingsåret 2017-18) med anvendelse af opdelinger som i de oprindelige svar? Dog bedes der
om en årlig opgørelse frem for en månedlig opgørelse. Svaret bedes indeholde årene 2018,
2019 og 2020. Endeligt bedes der udarbejdet tabeller, hvor tallene er opgjort som gennem-
snit over alle de i svarene anvendte år. Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm.
del
–
spørgsmål 150.
Svar
Jeg vil gerne indlede med at pointere nogle generelle forbehold ved at sammenholde og
fortolke sammenhængen mellem konkrete kontrolprojekters driftsudgifter og de tilhørende
kontrolprovenuer.
Opgjorte provenuvirkninger fra konkrete kontrolprojekter har fx ikke nødvendigvis karak-
ter af varige merprovenuer. Det skyldes bl.a., at en del af nettoprovenuet i ét år kan neu-
traliseres af lavere regelefterlevelse i andre år, ligesom der kan være tale om skatteskyldige
virksomheder, der på lovlig vis går konkurs mellem kontrollen og skattebetalingen, samt
restancer, der ikke kan inddrives. Samtidig vil størrelsen på andelen af nettoprovenuet, der
reelt bliver betalt eller inddrevet, afhænge af, på hvilket område reguleringerne foretages.
Skattestyrelsen prioriterer sine aktiviteter ud fra en vurdering af, hvordan konkrete risici
håndteres mest hensigtsmæssigt. Det kan fx være i form af digitale stopklodser, kampagner
eller regnskabskontrol. Derfor vil jeg som skatteminister advare mod kun at have et ensidigt
isoleret fokus på kontrolprojekter, som typisk er udtryk for såkaldt efterkontrol, der fore-
tages efter, at skatten bør være angivet og betalt. Denne type kontrol kan ikke stå alene,
hvis vi skal sikre korrekt skattebetaling fra virksomhederne. Skattestyrelsen skal også sikre
en tidlig kontrol allerede ved registrering og angivelse, ligesom god vejledning og nemme
indberetningsmuligheder er afgørende for en høj regelefterlevelse.
Det er naturligvis vigtigt, at der altid er en reel opdagelsesrisiko, og der skal derfor også
være et vist kontrolniveau. Skattestyrelsen prioriterer sine kontrolaktiviteter ud fra en række
forskellige hensyn, herunder bindinger (såvel politiske som lovmæssige), analysebehov, syn-
lighed og effekt på regelefterlevelse.
Endelig skal det bemærkes, at Skattestyrelsens kontrolindsats er tilrettelagt efter væsentlig-
hed og risiko, hvorfor det ikke kan forventes, at ekstra medarbejdere i gennemsnit finder
fejl i samme omfang som de eksisterende medarbejdere, og dermed kan indbringe samme
høje provenu.
Det er derfor desværre ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at prioritere projekter alene
efter, hvor nettoprovenuet pr. forbrugt lønkrone er højest.
Vedrørende de i spørgsmålet omtalte beregninger kan jeg henholde mig til følgende, som
jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
Side 2 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 86, 140, 141 og 143 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394661_0003.png
”Anvendelse
af deleøkonomi (fra SAU alm. del
–
svar på spm. 86, 2017-2018)
Projektet havde til formål at kontrollere indtægter, der generes af platformsøkonomi og
deleøkonomisk aktivitet. Projektet blev nedsat ud fra en antagelse om, at det er en øget
samfundsmæssig aktivitet på området. Projektet skulle både analysere tendenser samt lave
direkte kontrol af skatteydere. Fra 2018 blev den direkte kontrol af skatteydere overført til
et andet projekt, hvorfor det for 2018 alene er analysedelen, som fremgår.
Tabel 1 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for pro-
jektet
Anvendelse af deleøkonomi
for 2017 til 2018. Projektet blev afsluttet i januar 2019 og
efterregistreringer medregnes i 2018. Kontrolindsatsen af deleøkonomi er fortsat i to andre
projekter.
Tabel 1. Nettoprovenu og omkostninger (2017
–
2018)
År
Realiseret årsværksforbrug (årsværk)
1
Personaleomkostning (mio. kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
2017
2018
Gns.
9,5
2,5
6,0
6,9
1,9
4,4
11,8
0,0
5,9
Nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
(mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk
Nettoprovenu divideret med den opgjorte perso-
naleomkostning
4,8
-1,9
1,5
0,5
-1,4
-0,5
1,7
0,2
0,9
årsværksforbrug
er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt en
årsværksnorm på 1.332 timer.
2)
Personaleomkostning
er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. Fra 2017 er der beregningsteknisk
opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen inkluderer alle
fællesomkostninger inkl. lønoverhead. Årsværksprisen er dermed 730.000 i 2017 og 775.000 i 2018.
3)
Nettoprovenu
opgøres dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene løbende kan ændre
sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. 11. februar 2021.
1)
Realiseret
Det lave nettoprovenu relativt til personaleomkostninger i 2018 skal ses i lyset af, at pro-
jektet i 2018 primært har et analytisk formål, hvor eventuelle kontroller skal bidrage til ny
viden.
Boligjob (fra SAU alm. del
–
svar på spm. 140, 2017-2018)
Projektet har til formål at sikre, at BoligJobordningen skattemæssigt håndteres korrekt hos
virksomheder og borgere. Dette gøres ved at foretage kontrol med købers regelefterlevelse
med ordningen og ved at foretage en kontrol af, om sælger har angivet indtægten.
Side 3 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 86, 140, 141 og 143 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394661_0004.png
Tabel 2 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for pro-
jektet
Boligjob
for 2017 til 2020.
Tabel 2. Nettoprovenu og omkostninger (2017
–
2020)
År
2017
2018
2019
2020
Gns.
Realiseret årsværksforbrug (års-
værk)
1
Personaleomkostning (mio. kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
9,2
8,8
8,8
10,6
9,4
6,7
6,9
6,9
8,4
7,2
4,0
5,4
6,6
7,0
5,8
Nettoprovenu fratrukket persona-
leomkostninger (mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket persona-
leomkostninger pr. årsværk
Nettoprovenu divideret med den
opgjorte personaleomkostning
-2,7
-1,4
-0,3
-0,0
4
-1,4
-1,5
-0,3
-0,2
-0,1
-0,2
0,6
0,8
1,0
0,8
0,8
årsværksforbrug
er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt en
årsværksnorm på 1.332 timer i 2017 og 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.
I 2019 og 2020 er det opgjort på baggrund af den koncernfælles årsværksnorm på 1.440 timer.
2)
Personaleomkostning
er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. Fra 2017 er der beregningsteknisk
opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen stiger dermed,
da den inkluderer alle fællesomkostninger inkl. lønoverhead. Årsværksprisen er dermed 730.000 (2017), 775.000 (2018),
782.000 (2019) og 795.000 (2020).
3)
Nettoprovenu
opgøres dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene løbende kan ændre
sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. 11. februar 2021.
4)
Nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger pr. årsværk afrundes til -0,0.
1)
Realiseret
Bekæmpelse af fiktive virksomheder mm. (fra SAU alm. del
–
svar på spm. 141, 2017-2018)
Projektet har til formål at sikre en hurtig indsats mod virksomheder, som alene eller primært
lader sig registrere med det formål at udøve svig.
Det bemærkes, at nettoprovenuet fra perioden 2015 til 2018 ikke kan sammenlignes med
nettoprovenuet fra 2019 til 2020. Fra 2015 til 2018 var fokus især på regnskabskontrol, men
denne kontrol flyttede til en anden del af Skattestyrelsen. Siden 2019 har der i stedet været
et skærpet fokus på at stoppe svigsvirksomheder tidligt i processen. Denne indsats invol-
verer bl.a., at der slettes en række fiktive lønindberetninger. Eftersom de fiktive lønindbe-
retninger slettes, vil den udestående skattebetaling forbundet ved disse lønindbetalinger
også blive slettet, hvilket registreres som en negativ opgørelse af nettoprovenu for projek-
tet. Der er dog ikke tale om et reelt tab for statskassen, da man rimeligvis må formode, at
skatten af den fiktive lønindberetning under alle omstændigheder ikke vil blive betalt.
Side 4 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 86, 140, 141 og 143 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394661_0005.png
Tabel 3 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for pro-
jektet
Bekæmpelse af fiktive virksomheder mm.
for 2015 til 2020.
Tabel 3. Nettoprovenu og omkostninger (2015
–
2020)
År
Realiseret årsværksfor-
brug (årsværk)
1
2015
7,4
2016
8,1
2017
8,3
2018
10,6
2019
10,1
2020
10,8
Gns.
9,2
Personaleomkostning
(mio. kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
Nettoprovenu fratrukket
personaleomkostninger
(mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket
personaleomkostninger
pr. årsværk
Nettoprovenu divideret
med den opgjorte per-
sonaleomkostning
4,5
4,9
6,0
8,2
7,9
8,6
6,7
8,6
4,2
34,9
30,1
-9,4
-15,5
-0,2
-8,4
-36,7
-44,6
-56,8
-65,4
-9,9
-16,6
0,6
3,7
-1,9
-0,8
-4,4
-6,1
-1,5
1,9
7,2
-1,6
-0,0
4
-4,7
-6,6
-0,6
1)
Realiseret
årsværksforbrug
er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt en
årsværksnorm på 1.288 timer i 2015, 1.293 timer i 2016, 1.332 timer i 2017 og 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.
2)
Personaleomkostning
er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. I 2015 og 2016 er årsværksprisen
ved bevillingsfastsættelsen 600.000. Fra 2017 er der beregningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle
de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen stiger dermed, da den inkluderer alle fællesomkostninger inkl. løn-
overhead. Årsværksprisen er dermed 730.000 (2017), 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).
3)
Nettoprovenu
opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene
løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. 11. februar 2021. Som udgangspunkt
er nettoprovenuet fra 2015 statisk.
4)
Nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning afrundes til -0,0.
Udenlandske skatteoplysninger (fra SAU alm. del
–
svar på spm. 143, 2017-2018)
Projektet har til formål at opnå bedre viden om relevante målgrupper, adfærd og risici samt
medvirke til at øge opdagelsesrisikoen. Der foretages kontrol af modtagne dataoplysninger
med en højere risiko for skatteunddragelse og skattesvig. Derudover foretages der analyse
af udvalgte dele af de
automatisk udvekslede oplysninger i kraft af aftaler med EU (DAC),
OECD (CRS), USA (FATCA) m.fl.,
baseret på en international skatteunddragelsesvinkel
og på konkrete kontrolsager.
Tabel 4 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for pro-
Side 5 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 86, 140, 141 og 143 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394661_0006.png
jektet
Udenlandske skatteoplysninger
for 2015 til 2020. Det bemærkes, at projektet og neden-
stående data også indgår i besvarelsen af SAU alm. del
–
spm. 239, 2020-2021 og SAU alm.
del
–
spm. 240, 2020-2021.
Tabel 4. Nettoprovenu og omkostninger (2015
–
2020)
År
Realiseret årsværksforbrug
(årsværk)
1
2015
9,7
2016
27,6
2017
25,7
2018
20,9
2019
20,6
2020
19,7
Gns.
20,7
Personaleomkostning (mio.
kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
5,8
16,6
18,8
16,2
16,1
15,6
14,8
30,5
45,6
39,3
31,6
34,9
30,8
35,5
Nettoprovenu fratrukket perso-
naleomkostninger (mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket perso-
naleomkostninger pr. årsværk
Nettoprovenu divideret med
den opgjorte personaleom-
kostning
24,7
29,1
20,5
15,5
18,8
15,2
20,6
2,6
1,1
0,8
0,7
0,9
0,8
1,1
5,3
2,8
2,1
2,0
2,2
2,0
2,7
1)
Realiseret
årsværksforbrug
er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt en
årsværksnorm på 1.288 timer i 2015, 1.293 timer i 2016, 1.332 timer i 2017 og 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.
2)
Personaleomkostning
er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. I 2015 og 2016 er årsværksprisen
ved bevillingsfastsættelsen 600.000. Fra 2017 er der beregningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle
de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen stiger dermed, da den inkluderer alle fællesomkostninger inkl. løn-
overhead. Årsværksprisen er dermed 730.000 (2017), 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).
3)
Nettoprovenu
opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene
løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. 11. februar 2021. Som udgangspunkt
er nettoprovenuet fra 2015 statisk.
”
Side 6 af 6