Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2394680_0001.png
Skatteudvalget 2018-19
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 77
Offentligt
13. marts 2019
J.nr. 2018 - 7296
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 77 af 2. november 2018 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Julie Lungholt
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 77 (folketingsåret 2018-19), til skatteministeren
2394680_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes på baggrund af svaret på SAU (2017-18) alm. del
–
spørgsmål 501 op-
lyse, hvor mange årsværk der har været på projekt skattely i 2016 og 2017, samt hvor
mange årsværk projekt skattely bidrager med til CEBIS i 2018 til og med august. Derud-
over bedes oplyst, hvor mange årsværk CEBIS samlet er tildelt i 2018 til og med august.
Ministeren bedes også på baggrund af svaret på SAU (2016-17) alm. del
–
spørgsmål 423
oplyse antal tilknyttede årsværk, personaleomkostninger for det tilknyttede antal årsværk,
projektets nettoregulering/provenu, den samlede gevinst på projektet (nettoregule-
ring/provenu minus personaleomkostninger), gevinsten pr. årsværk (samlet gevinst/antal
årsværk), og hvor mange gange udgiften til personaleomkostninger er tjent hjem (nettore-
gulering/provenu divideret med personaleomkostninger) for det nyetablerede. Dette be-
des opgjort for CEBIS som helhed, og opdelt på Analyse, Leaks og CEBIS øvrige opga-
ver.
Svar
Jeg vil gerne indlede med at beklage det sene svar. Dernæst vil jeg, som det også kommer
til udtryk i mit svar på SAU alm. del
–
spm. 80 (folketingsår 2016-17), gerne gøre opmærk-
som på, at man generelt skal være påpasselig med at sammenstille og fortolke sammenhæn-
gen mellem konkrete kontrolprojekters driftsudgifter og de tilhørende kontrolprovenuer.
Opgjorte provenuvirkninger fra konkrete kontrolprojekter har fx ikke nødvendigvis karak-
ter af varige merprovenuer. Det skyldes bl.a., at en del af nettoprovenuet i ét år kan neu-
traliseres af lavere regelefterlevelse i andre år, ligesom der kan være tale om skatteskyldige
virksomheder, der på lovlig vis går konkurs mellem kontrollen og skattebetalingen, samt
restancer, der ikke kan inddrives. Samtidig vil størrelsen på andelen af nettoprovenuet, der
reelt bliver betalt eller inddrevet, afhænge af, på hvilket område reguleringerne foretages.
Skattestyrelsen prioriterer sine aktiviteter ud fra en vurdering af, hvordan konkrete risici
håndteres mest hensigtsmæssigt. Det kan fx være i form af digitale stopklodser, kampag-
ner eller regnskabskontrol. Derfor vil jeg som skatteminister advare mod kun at have et
ensidigt isoleret fokus på kontrolprojekter. Kontrol kan ikke stå alene, hvis vi skal sikre
korrekt skattebetaling fra virksomhederne. Skattestyrelsen skal også sikre en god vejled-
ning og nemme indberetningsmuligheder.
Det er naturligvis vigtigt, at der altid er en reel opdagelsesrisiko, og der skal derfor også
være et vist kontroltryk. Skattestyrelsen prioriterer sine kontrolaktiviteter ud fra en række
forskellige hensyn, herunder bindinger (såvel politiske som lovmæssige), analysebehov,
synlighed og effekt på skattegab.
Endelig skal det bemærkes, at Skattestyrelsens kontrolindsats er tilrettelagt efter væsentlig-
hed og risiko, hvorfor det ikke kan forventes, at ekstra medarbejdere i gennemsnit finder
fejl i samme omfang som de eksisterende medarbejdere, og dermed kan indbringe samme
høje provenu.
Side 2 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 77 (folketingsåret 2018-19), til skatteministeren
2394680_0003.png
Det er derfor desværre ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at prioritere projekter alene
efter, hvor nettoprovenu pr. forbrugt lønkrone er højest.
Vedrørende de i spørgsmålet omtalte beregninger kan jeg henholde mig til følgende, som
jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”Tabel 1 viser realiseret
årsværksforbrug for det daværende
SKATs ‘Projekt Skattely’ for
årene 2016 og 2017.
‘Projekt
Skattely’ blev finansieret af bevillingen
Styrket indsats mod
skattely og hvidvask,
som udløb i 2018. ‘Projekt Skattely’ eksisterede
ikke som selvstændigt
kontrolaktivitetsprojekt i 2018, da aktiviteterne udføres i regi af Center for Bekæmpelse af
International Skatteunddragelse (CEBIS). Det er derfor ikke muligt at oplyse, hvor mange
årsværk ‘Projekt Skattely’ bidrog
med til CEBIS i 2018.
Det daværende SKAT prioriterede i 2016 og 2017 ekstra midler af egen ramme til projek-
tet, udover den afsatte bevilling på FL16 og FL17,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Projekt Skattely
–
realiseret årsværksforbrug for årene 2016 og 2017
2016
Realiseret årsværksforbrug (årsværk)
1
1)
2017
41,8
23,6
”Realiseret
årsværksforbrug”
er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som SKATs medarbejdere har registreret
på opgaveløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i en årsværksnorm på 1.293 timer i 2016 og 1.332 timer i 2017.
Indsatsen mod skattely foregår fra 2018 i CEBIS. CEBIS er pt. organiseret inden for tre
hovedområder: analyse, leaks og øvrige opgaver.
Tabel 2 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning samlet
for de tre hovedområder i CEBIS til og med august 2018.
Side 3 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 77 (folketingsåret 2018-19), til skatteministeren
2394680_0004.png
Tabel 2. Nettoprovenu og omkostninger for CEBIS, januar
–
august 2018
2018 (Jan.-aug.)
Realiseret årsværksforbrug (årsværk)
1
Personaleomkostning (mio. kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
Nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger (mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger pr. årsværk (mio. kr.)
Nettoprovenu divideret med den opgjorte personaleomkostning
Anm.: Der kan forekomme afrundingsdifferencer i tabellen.
1)
27,1
21
115,8
94,9
3,5
5,5
”Realiseret
årsværksforbrug”
er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som Skattestyrelsens medarbejdere har
registreret på opgaveløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i en årsværksnorm på 1.332 timer i 2018.
2)
3)
”Personaleomkostning”
er i 2018 beregnet som antallet af årsværk ganget med en årsværkspris på 775.000 kr.
Nettoprovenuet og tidsforbruget er opgjort til og med august 2018. Dataindholdet i Skattestyrelsens systemer er dyna-
misk og ændres løbende i forbindelse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Senere opgørelser vil derfor kunne ud-
vise mindre forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives, og nettoprovenuet er derfor ikke
lig med det beløb, som staten modtager.
Tabel 3 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for pro-
jekt ‘CEBIS – Analyse’ til og med august 2018.
‘CEBIS – Analyse’ er et analyseprojekt, der overordnet beskæftiger sig med at undersøge
og afdække risici vedrørende grænseoverskridende aktiviteter. Projektet har således ikke
kun nettoprovenu som formål.
Tabel 3. Nettoprovenu og omkostninger for CEBIS
–
Analyse, januar
–
august 2018
2018 (Jan.-aug.)
Realiseret årsværksforbrug (årsværk)
1
Personaleomkostning (mio. kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
Nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger (mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger pr. årsværk (mio. kr.)
Nettoprovenu divideret med den opgjorte personaleomkostning
Anm.: Der kan forekomme afrundingsdifferencer i tabellen.
1)
13
10,1
9
-1,1
-0,1
0,9
”Realiseret
årsværksforbrug”
er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som Skattestyrelsens medarbejdere har
registreret på opgaveløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i en årsværksnorm på 1.332 timer i 2018.
2)
”Personaleomkostning”
er i 2018 beregnet som antallet af årsværk ganget med en årsværkspris på 775.000 kr.
Nettoprovenuet og tidsforbruget er opgjort til og med august 2018. Dataindholdet i Skattestyrelsens systemer er dyna-
misk og ændres løbende i forbindelse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Senere opgørelser vil derfor kunne ud-
vise mindre forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives, og nettoprovenuet er derfor ikke
lig med det beløb, som staten modtager.
3)
Tabel 4 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
Side 4 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 77 (folketingsåret 2018-19), til skatteministeren
2394680_0005.png
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for pro-
jekt ‘CEBIS
-
Leaks’ til og med august 2018. Projektet beskæftiger sig overordnet med
lækagesager og -oplysninger vedrørende aktiver/konti i udlandet.
Tabel 4. Nettoprovenu og omkostninger for CEBIS
–
Leaks, januar - august 2018
2018 (Jan.-aug.)
Realiseret årsværksforbrug (årsværk)
1
Personaleomkostning (mio. kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
Nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger (mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger pr. årsværk (mio. kr.)
Nettoprovenu divideret med den opgjorte personaleomkostning
Anm.: Der kan forekomme afrundingsdifferencer i tabellen.
1)
13,2
10,2
106,6
96,3
7,3
10,4
”Realiseret
årsværksforbrug”
er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som Skattestyrelsens medarbejdere har
registreret på opgaveløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i en årsværksnorm på 1.332 timer i 2018.
2)
3)
”Personaleomkostning”
er i 2018 beregnet som antallet af årsværk ganget med en årsværkspris på 775.000 kr.
Nettoprovenuet og tidsforbruget er opgjort til og med august 2018. Dataindholdet i Skattestyrelsens systemer er dyna-
misk og ændres løbende i forbindelse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Senere opgørelser vil derfor kunne ud-
vise mindre forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives, og nettoprovenuet er derfor ikke
lig med det beløb, som staten modtager.
Tabel 5 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for øv-
rige opgaver i CEBIS til og med august i
2018, som pt. dækker over projektet ‘CEBIS –
Money Transfer på Selskaber’. Formålet med projektet er at sikre, at selskaber og virksom-
heders grænseoverskridende bankoverførsler bliver selvangivet korrekt.
Tabel 5. Nettoprovenu og omkostninger for CEBIS
–
Money Transfer På Selskaber, januar
–
august
2018
2018 (Jan.-aug.)
Realiseret årsværksforbrug (årsværk)
1
Personaleomkostning (mio. kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
Nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger (mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger pr. årsværk (mio.kr.)
Nettoprovenu divideret med den opgjorte personaleomkostning
Anm.: Der kan forekomme afrundingsdifferencer i tabellen.
1)
0,8
0,6
0,3
-0,3
-0,4
0,5
”Realiseret
årsværksforbrug”
er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som Skattestyrelsens medarbejdere har
registreret på opgaveløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i en årsværksnorm på 1.332 timer i 2018.
2)
3)
”Personaleomkostning”
er i 2018 beregnet som antallet af årsværk ganget med en årsværkspris på 775.000 kr.
Nettoprovenuet og tidsforbruget er opgjort til og med august 2018. Dataindholdet i Skattestyrelsens systemer er dyna-
misk og ændres løbende i forbindelse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Senere opgørelser vil derfor kunne ud-
vise mindre forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives, og nettoprovenuet er derfor ikke
lig med det beløb, som staten modtager.
Side 5 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 77 (folketingsåret 2018-19), til skatteministeren
2394680_0006.png
Nettoprovenuet, der fremgår af tabel 2, 3, 4 og 5, er beregnet efter en optælling af de net-
toreguleringer, som er gennemført ved kontrolindsatsen. Reguleringer, der har medført
nedsættelser, er fratrukket ved optællingen. Nettoreguleringerne er omregnet til provenu
med udgangspunkt i gennemsnitlige skatteprocenter for de enkelte skatte- og afgiftsarter.
Derfor kan det faktiske provenu afvige fra det beregnede nettoprovenu.
Skattestyrelsens registrering af kontrolresultater skal sikre et datagrundlag, der er styrings-
relevant i forhold til kontrolindsatsen som helhed. Skattestyrelsens statistikker, der danner
grundlag for besvarelse af denne type spørgsmål, tegner ikke nødvendigvis et fuldt billede
af det enkelte specifikke detailområde. På CEBIS-området er der fx forhold omkring nye
skattepligtige selskaber til Danmark og reguleringer af personer for indkomstår før 2008,
der ikke indgår i Skattestyrelsens tværgående statistikker. Disse forhold kan indgå i andre
sammenhænge såsom SAU alm. del bilag 290 (2017-18), hvor provenuet er opgjort manu-
elt.”
Side 6 af 6