Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2394633_0001.png
Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87
Offentligt
30. januar 2018
J.nr. 2017 - 7430
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 87 af 8. november 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Mads Peter Rostock Jacobsen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 87, 88 og 118 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394633_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt
”momskarruselsvig/organiseret EU-købssvig mv.”
i 2015, 2016 og så vidt muligt også
dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoregulerin-
gerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde
som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del
spørgsmål 80 om negativ moms.
Svar
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at man generelt skal være påpasselig med at sammen-
stille og fortolke sammenhængen mellem konkrete kontrolprojekters driftsudgifter og de
tilhørende kontrolprovenuer.
Opgjorte provenuvirkninger fra konkrete kontrolprojekter har fx ikke nødvendigvis ka-
rakter af varige merprovenuer. Det skyldes bl.a., at en del af nettoprovenuet i ét år kan
neutraliseres af lavere regelefterlevelse i andre år, ligesom der kan være tale om skatteskyl-
dige virksomheder, der på lovlig vis går konkurs mellem kontrollen og skattebetalingen,
samt restancer, der ikke kan inddrives. Samtidig vil størrelsen på andelen af nettoprove-
nuet, der reelt bliver betalt eller inddrevet, afhænge af, på hvilket område reguleringerne
foretages.
Yderligere er SKATs kontrolindsats tilrettelagt efter væsentlighed og risiko, hvorfor det
ikke kan forventes, at ekstra medarbejdere i gennemsnit finder fejl i samme omfang som
de eksisterende medarbejdere, og dermed kan indbringe samme høje provenu.
Endelig mener jeg, at et fokus på kontrolprojekter er for ensidigt. Kontrol kan ikke stå
alene, hvis vi skal sikre korrekt skattebetaling fra virksomhederne. Det er også vigtigt, at
SKAT sikrer en god vejledning og nemme indberetningsmuligheder
og særligt i tilfælde
af bevidst unddragelse (som oftest vil være tilfældet ved momskarruseller) gøre det så
vanskeligt som muligt for svindlerne at omgå reglerne.
Vedrørende de i spørgsmålet omtalte beregninger kan jeg henholde mig til følgende, som
jeg har modtaget fra SKAT:
”Tabel
1 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, netto-
provenu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkost-
ninger pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning
for SKATs
indsatsprojekt ”
Momskarruselsvig /organiseret EU-købssvig
mv.”
for 2015.
Side 2 af 5
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 87, 88 og 118 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394633_0003.png
Tabel 1. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, 2015
– ”Momskarruselsvig/organiseret
EU-købssvig
mv.”
Måned
Jan
Feb
1,2
Mar
1,6
Apr
1,2
Maj
1,3
Jun
1,6
Jul
1,0
Aug
1,3
Sep
1,5
Okt
1,6
Nov
1,6
Dec
1,1
Total
16,5
Realiseret
1,5
årsværksfor-
brug (års-
værk)
1
Personale-
omkostning
(mio. kr.)
2
Nettopro-
venu (mio.
kr.)
3
0,9
0,7
1,0
0,7
0,8
0,9
0,6
0,8
0,9
0,9
1,0
0,7
9,9
17,9
18,4
16,5
28,7
12,9
15,0
11,2
18,3
15,3
60,3
2,7
2,9
220,1
Nettopro-
17,0
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger (mio. kr.)
Nettopro-
11,1
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger pr. års-
værk
Nettopro-
19,6
venu divide-
ret med den
opgjorte per-
sonaleom-
kostning
1)
17,7
15,6
28,0
12,1
14,1
10,6
17,5
14,4
59,4
1,7
2,2
210,2
14,2
9,8
23,8
9,1
9,0
10,5
13,9
9,9
38,0
1,0
2,1
12,8
24,7
17,3
40,7
16,2
15,9
18,5
24,1
17,4
64,3
2,7
4,4
22,3
Realiseret årsværksforbrug”
er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som SKATs medarbejdere har registreret på opga-
veløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i en årsværksnorm på 1.288 timer i 2015. Årsværksnormen dækker faglige
årsværk inkl. ledelse.
2)
3)
”Personaleomkostning” er beregnet som antallet af årsværk
inkl. ledelse ganget med en fast årsværkspris på 600.000 kr.
Dataindholdet i SKATs systemer er dynamisk og ændres løbende i forbindelse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Op-
gørelsen af nettoprovenuet for 2015 bygger på et fastlåst øjebliksbillede, der er udarbejdet den 8. februar 2016 til brug for SKATs
årlige gennemsigtighedsrapport. Tidsforbruget er opgjort ved opgørelse den 10. januar 2018. Senere opgørelser vil derfor kunne
udvise mindre forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives. Derfor er nettoprovenuet ikke lig med
det beløb, som staten modtager.
Tabel 2 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for
SKATs indsatsprojekt ”
Momskarruselsvig /organiseret EU-købssvig
mv.”
for 2016.
Side 3 af 5
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 87, 88 og 118 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394633_0004.png
Tabel 2. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, 2016–
”Momskarruselsvig/organiseret
EU-købssvig
mv.”
Måned
Jan
Feb
1,3
Mar
1,2
Apr
1,3
Maj
1,3
Jun
1,6
Jul
0,9
Aug
1,6
Sep
1,8
Okt
1,7
Nov
1,9
Dec
1,4
Total
17,4
Realiseret
1,3
årsværksfor-
brug (års-
værk)
1
Personale-
omkostning
(mio. kr.)
2
Nettopro-
venu (mio.
kr.)
3
0,8
0,8
0,7
0,8
0,8
1,0
0,6
0,9
1,1
1,0
1,1
0,8
10,4
19,5
202,2 53,2
22,9
13,5
8,6
26,4
19,4
45,3
5,0
17,1
3,3
436,4
Nettopro-
18,7
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger (mio. kr.)
Nettopro-
14,9
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger pr. års-
værk
Nettopro-
25,9
venu divide-
ret med den
opgjorte per-
sonaleom-
kostning
1)
201,4 52,5
22,1
12,7
7,6
25,8
18,5
44,2
3,9
16,0
2,5
426,0
158,2 43,0
16,4
9,5
4,8
28,1
11,8
24,0
2,2
8,5
1,8
24,5
264,7 72,6
28,4
16,8
8,9
47,8
20,7
41,0
4,7
15,2
4,0
41,9
Realiseret
årsværksforbrug”
er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som SKATs medarbejdere har registreret på opga-
veløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i en årsværksnorm på 1.293 timer i 2016. Årsværksnormen dækker faglige
årsværk inkl. ledelse.
”Personaleomkostning”
er beregnet som antallet af årsværk ganget med en fast årsværkspris på 600.000 kr.
2)
3)
Dataindholdet i SKATs systemer er dynamisk og ændres løbende i forbindelse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Op-
gørelsen af nettoprovenuet for 2016 bygger på et fastlåst øjebliksbillede, der er udarbejdet den 15. februar 2017 til brug for SKATs
årlige gennemsigtighedsrapport. Tidsforbruget er opgjort ved opgørelse den 10. januar 2018. Senere opgørelser vil derfor kunne
udvise mindre forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives. Derfor er nettoprovenuet ikke lig med
det beløb, som staten modtager.
Tabel 3 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for
SKATs indsatsprojekt
Momskarruselsvig /organiseret EU-købssvig
mv.”
for 2017.
Side 4 af 5
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 87, 88 og 118 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394633_0005.png
Tabel 3. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, 2017
– ”Momskarruselsvig/organiseret
EU-købssvig
mv.”
Måned
Jan
Feb
1,7
Mar
2,1
Apr
1,2
Maj
1,8
Jun
1,7
Jul
1,0
Aug
1,7
Sep
2,0
Okt
1,9
Nov
1,8
Dec
1,3
Total
20,2
Realiseret
2,1
årsværksfor-
brug (års-
værk)
1
Personale-
omkostning
(mio. kr.)
2
Nettopro-
venu (mio.
kr.)
3
1,5
1,2
1,5
0,8
1,3
1,2
0,8
1,2
1,5
1,4
1,3
0,9
14,7
55,6
34,1
43,6
22,5
86,7
43,2
36,5
46,6
38,9
3,9
6,8
8,4
426,8
Nettopro-
54,1
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger (mio. kr.)
Nettopro-
26,4
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger pr. års-
værk
Nettopro-
37,2
venu divide-
ret med den
opgjorte per-
sonaleom-
kostning
1)
32,9
42,0
21,6
85,4
42,0
35,8
45,3
37,5
2,5
5,5
7,4
412,1
19,4
20,1
18,7
48,6
25,0
34,7
27,0
18,7
1,3
3,0
5,7
20,4
27,6
28,5
26,6
67,5
35,3
48,5
37,9
26,6
2,8
5,2
8,8
29,0
Realiseret årsværksforbrug”
er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som SKATs medarbejdere har registreret på opga-
veløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i en årsværksnorm på 1.332 timer i 2017. Årsværksnormen dækker faglige
årsværk inkl. ledelse.
2)
”Personaleomkostning” er beregnet som antallet af årsværk
fratrukket ledelse og faglige støttefunktioner ganget med en fast års-
værkspris på 730.000 kr. Det bemærkes, at der er foretaget en genberegning af SKATs årsværkspris i 2017, hvilket indebærer en
stigning i forholdt til tidligere år.
3)
Dataindholdet i SKATs systemer er dynamisk og ændres løbende i forbindelse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Op-
gørelsen af nettoprovenuet og tidsforbruget er opgjort ved opgørelse den 10. januar 2018. Senere opgørelser vil derfor kunne ud-
vise mindre forskelle. Senere opgørelser vil derfor kunne udvise mindre forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og
afgifter kan inddrives. Derfor er nettoprovenuet ikke lig med det beløb, som staten modtager.
Nettoprovenuet, der fremgår af tabel 1, 2 og 3, er beregnet efter en optælling af nettore-
guleringerne, som SKAT har gennemført ved kontrolindsatsen. Reguleringer, der har
medført nedsættelser, er fratrukket ved optællingen. Nettoreguleringerne er omregnet til
provenu med udgangspunkt i gennemsnitlige skatteprocenter for de enkelte skatte- og af-
giftsarter. Derfor kan det faktiske provenu afvige fra det beregnede nettoprovenu.
Som det ses, svinger nettoprovenuet hen over perioden. Dette skyldes, at den løbende af-
slutning af kontrollerne sker med et varierende antal og varierende beløb, der bestemmes
af den enkelte kontrols tidsmæssige forløb og resultat.
Opgørelsen medtager ikke den strukturelle effekt i form af kontrolindsatsens påvirkning
af virksomhedernes fremadrettede adfærd og regelefterlevelse.”
Side 5 af 5