Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2394632_0001.png
17. maj 2021
J.nr. 2020 - 10529
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 238 af 19. januar 2021 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Christian Vig Houe
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 87, 88 og 118 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394632_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svarene på SAU alm. del
–
spørgsmål 87, 88 og 118 (folketingsåret
2017-18) med anvendelse af opdelinger som i de oprindelige svar? Dog bedes der om en
årlig opgørelse frem for en månedlig opgørelse. Svaret bedes indeholde årene 2018, 2019
og 2020. Endeligt bedes der udarbejdet tabeller, hvor tallene er opgjort som gennemsnit
over alle de i svaret anvendte år. Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del
–
spørgsmål 147.
Svar
Jeg vil gerne indlede med pointere nogle generelle forbehold ved at sammenholde og for-
tolke sammenhængen mellem konkrete kontrolprojekters driftsudgifter og de tilhørende
kontrolprovenuer.
Opgjorte provenuvirkninger fra konkrete kontrolprojekter har fx ikke nødvendigvis karak-
ter af varige merprovenuer. Det skyldes bl.a., at en del af nettoprovenuet i ét år kan neu-
traliseres af lavere regelefterlevelse i andre år, ligesom der kan være tale om skatteskyldige
virksomheder, der på lovlig vis går konkurs mellem kontrollen og skattebetalingen, samt
restancer, der ikke kan inddrives. Samtidig vil størrelsen på andelen af nettoprovenuet, der
reelt bliver betalt eller inddrevet, afhænge af, på hvilket område reguleringerne foretages.
Skattestyrelsen prioriterer sine aktiviteter ud fra en vurdering af, hvordan konkrete risici
håndteres mest hensigtsmæssigt. Det kan fx være i form af digitale stopklodser, kampagner
eller regnskabskontrol. Derfor vil jeg som skatteminister advare mod kun at have et ensidigt
isoleret fokus på kontrolprojekter, som typisk er udtryk for såkaldt efterkontrol, der fore-
tages efter at skatten bør være angivet og betalt. Denne type kontrol kan ikke stå alene, hvis
vi skal sikre korrekt skattebetaling fra virksomhederne. Skattestyrelsen skal også sikre en
tidlig kontrol allerede ved registrering og angivelse, ligesom god vejledning og nemme ind-
beretningsmuligheder er afgørende for en høj regelefterlevelse.
Det er naturligvis vigtigt, at der altid er en reel opdagelsesrisiko, og der skal derfor også
være et vist kontrolniveau. Skattestyrelsen prioriterer sine kontrolaktiviteter ud fra en række
forskellige hensyn, herunder bindinger (såvel politiske som lovmæssige), analysebehov, syn-
lighed og effekt på regelefterlevelsen.
Endelig skal det bemærkes, at Skattestyrelsens kontrolindsats er tilrettelagt efter væsentlig-
hed og risiko, hvorfor det ikke kan forventes, at ekstra medarbejdere i gennemsnit finder
fejl i samme omfang som de eksisterende medarbejdere, og dermed kan indbringe samme
høje provenu.
Det er derfor desværre ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at prioritere projekter alene
efter, hvor nettoprovenuet pr. forbrugt lønkrone er højest.
Vedrørende de i spørgsmålet omtalte beregninger kan jeg henholde mig til følgende, som
jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
Side 2 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 87, 88 og 118 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394632_0003.png
”Momskarruselsvig/organiseret
EU-købssvig mv. (fra SAU alm. del
–
svar på spm. 87, 2017-2018)
Projektets overordnede formål er at begrænse den danske statskasses risiko for tab på
momskarruseller mest muligt. Momskarruselsvig er handler mellem virksomheder i forskel-
lige EU-lande, hvor der benyttes "missing traders" (underleverandører/skraldespandssel-
skaber), der ikke afregner skatter og afgifter. Konceptet benytter oftest meget komplekse
handelsmønstre med mange selskaber mv.
Tabel 1 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for
Momskarruselsvig/organiseret EU-købssvig mv.
for 2015 til 2020.
Tabel 1. Nettoprovenu og omkostninger (2015
–
2020)
År
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Gns.
Realiseret årsværksforbrug
(årsværk)
1
15,4
16,2
19,0
20,4
16,8
15,2
17,2
Personaleomkostning (mio.
kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
9,2
9,7
13,9
15,8
13,1
12,1
12,3
220,1
436,4
426,5
412,9
474,5
282,1
375,4
Nettoprovenu fratrukket perso-
naleomkostninger (mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket perso-
naleomkostninger pr. årsværk
Nettoprovenu divideret med
den opgjorte personaleom-
kostning
210,8
426,7
412,7
397,1
461,4
270,1
363,1
13,7
26,3
21,7
19,5
27,5
17,8
21,1
23,8
44,9
30,8
26,2
36,2
23,4
30,9
1)
Realiseret
årsværksforbrug
er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt en
årsværksnorm på 1.288 timer i 2015, 1.293 timer i 2016, 1.332 timer i 2017 og 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.
2)
Personaleomkostning
er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. I 2015 og 2016 er årsværksprisen
ved bevillingsfastsættelsen 600.000. Fra 2017 er der beregningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle
de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen stiger dermed, da den inkluderer alle fællesomkostninger inkl. løn-
overhead. Årsværksprisen er dermed 730.000 (2017), 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).
3)
Nettoprovenu
opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene
løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. 27. januar 2021. Som udgangspunkt
er nettoprovenuet fra 2015 statisk.
Udbetalingskontrol
–
punktafgifter (fra SAU alm. del
–
svar på spm. 88, 2017-2018)
Projektets overordnede formål er at begrænse uretmæssige udbetalinger af punktafgifter,
både energi-, miljø- og varebaserede afgifter. Udbetalingerne sker enten som en del af et
negativt afgiftstilsvar på momsangivelsen eller som negative punktafgiftsangivelser, fx godt-
gørelser eller negative angivelser.
Side 3 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 87, 88 og 118 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394632_0004.png
Tabel 2 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for pro-
jektet
Udbetalingskontrol
–
punktafgifter
for 2015 til 2020.
Tabel 2. Nettoprovenu og omkostninger (2015
–
2020)
År
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Gns.
Realiseret årsværksfor-
brug (årsværk)
1
12,4
13,2
12,3
12,5
10,4
17,0
13,0
Personaleomkostning
(mio. kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
7,4
7,9
9,0
9,7
8,2
13,5
9,3
59,9
38,9
42,6
67,9
46,6
54,6
51,7
Nettoprovenu fratrukket
personaleomkostninger
(mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket
personaleomkostninger pr.
årsværk
Nettoprovenu divideret
med den opgjorte perso-
naleomkostning
52,4
31,0
33,6
58,2
38,4
41,0
42,4
4,2
2,4
2,7
4,6
3,7
2,4
3,3
8,1
4,9
4,7
7,0
5,7
4,0
5,7
1)
Realiseret årsværksforbrug er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt en
årsværksnorm på 1.288 timer i 2015, 1.293 timer i 2016, 1.332 timer i 2017 og 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.
2)
Personaleomkostning er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. I 2015 og 2016 er årsværksprisen
ved bevillingsfastsættelsen 600.000. Fra 2017 er der beregningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle
de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen stiger dermed, da den inkluderer alle fællesomkostninger inkl. løn-
overhead. Årsværksprisen er dermed 730.000 (2017), 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).
3)
Nettoprovenu opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene
løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. 27. januar 2021. Som udgangspunkt
er nettoprovenuet fra 2015 statisk.
Transfer Pricing (fra SAU alm. del
–
svar på spm. 118, 2017-2018)
Formålet med kontrol af transfer pricing-området er at sikre, at koncerner overdrager varer
og ydelser mv. til armslængdepriser- og vilkår, når de handles internt i koncernen, og der-
med sikre korrekt skattebetaling i Danmark. Handlerne kan være mellem koncernfor-
bundne selskaber eller faste driftssteder. Der er fokus på at sikre, at alle som er omfattet af
reglerne om transfer pricing efterlever dem, herunder selvangiver i overensstemmelse her-
med. Indsatsen er tilrettelagt, så alle danske skattepligtige selskaber m.v. med kontrollerede
transaktioner risikerer at blive vurderet og eventuelt kontrolleret.
Ligesom i det tidligere
(SAU alm. del
–
svar på spm. 118, 2017-2018)
er opgørelsen af transfer
pricing-reguleringer i tabel 3a baseret på data omkring den samlede indsats på transfer pri-
Side 4 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 87, 88 og 118 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394632_0005.png
cing-området på tværs af forskellige projekter og ikke et enkeltstående transfer pricing pro-
jekt. Dette er en anderledes afgrænsning i forhold til Skattestyrelsens generelle statistikker,
der udviser kontroloutput på projektbasis som i tabel 1 og tabel 2 ovenfor. Nettoregulerin-
gerne for transfer pricing er således opgjort som forskellen mellem de forhøjelser og ned-
sættelser, som specifikt har været gennemført på transfer pricing-området efter Lignings-
loven § 2.
Tabel 3a viser udviklingen i forhøjelser, nedsættelser og nettoreguleringer pr. år fra 2010 til
2019. Der foreligger endnu ikke en opgørelse over reguleringsbeløb for 2020. Opgørelses-
metoden for 2010-2019 følger metoden i
SAU alm. del spørgsmål 118 (2017-2018).
Nedsæt-
telserne vedrører blandt andet resultatet af Skattestyrelsens behandling af dobbeltbeskat-
ningsaftaler (MAP
–
Mutual Agreement Procedure) og andre genoptagelsesanmodninger.
Tabel 3a. Nettoreguleringer pr. år, 2010-2019
År
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Gns.
Forhøjel-
ser (mio.
kr.)
6.290
6.192 21.216 17.374 20.320
5.921
7.322
6.103 19.900
4.071 11.471
Nedsæt-
telser
(mio. kr.)
547
781
351
311
5.352
449 11.460
3.300
5.220
5.851
3.362
Nettore-
gulering
(mio. kr.)
5.743
5.411 20.865 17.063 14.968
5.472 -4.138
2.803 14.680 -1.780
8.109
Der er efterfølgende foretaget nedsættelser på ca. 1 mia. kr. af forhøjelser foretaget 2010-
2019 som følge af endeligt afgjorte sager ved Landsskatteretten og domstolene.
I tabel 3b er der opstillet et forsimplet provenuskøn. Det skønnede provenu er beregnings-
teknisk opgjort som 25 pct. af nettoreguleringen for årene 2012-2017 og 24 pct. af netto-
reguleringen for 2018-2019. Provenuskønnet tager dermed ikke hensyn til de skattemæssige
forhold, der i øvrigt påvirker det faktiske provenu - eksempelvis sambeskatningsforhold,
underskudsfremførsel og efterfølgende af- og nedskrivninger. Skønnet skal derfor betragtes
som et regneeksempel, der skal tages med væsentlige forbehold. Beregningen følger meto-
den i
SAU alm. del
–
svar på spm. 118 (2017-2018).
Skattestyrelsens kontrolindsats gennemføres i projekter. Ressourceanvendelsen på transfer
pricing-området er estimeret med udgangspunkt i ressourceanvendelsen i de projekter, som
primært har adresseret forhold omkring transfer pricing. Opgørelsen omfatter perioden
2012-2019, da oplysninger om ressourceanvendelsen ikke er tilgængelige forud for 2012.
Side 5 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 87, 88 og 118 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394632_0006.png
Tabel 3b. Forsimplet provenuskøn og omkostninger pr. år, 2012
–
2019
År
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Gns.
Realiseret års-
værksforbrug
(årsværk)
1
90
104
97
81
71
70
78
72
83
Personaleom-
kostning (mio.
kr.)
2
54
62
58
49
42
51
61
56
54
Nettoprovenu
(mio. kr.)
3
5.216
4.266
3.742
1.368 -1.035
701
3.523
-427
2.169
Nettoprovenu fra-
trukket persona-
5.162
leomkostninger
(mio. kr.)
Nettoprovenu fra-
trukket persona-
leomkostninger
pr. årsværk
Nettoprovenu di-
videret med den
opgjorte perso-
naleomkostning
57
4.204
3.684
1.319 -1.077
650
3.463
-483
2.115
41
38
16
-15
9
44
-7
23
96
69
64
28
-24
14
58
-8
37
Realiseret årsværksforbrug er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering i de projekter, som primært har
adresseret forhold omkring transfer pricing. For 2012 og 2013 er ressourceforbrug for opgaver vedr. MAP/APA ikke et reali-
seret forbrug, men et gennemsnit beregnet for årene 2014-2016 på 8,2 årsværk.
2)
Personaleomkostning
er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. I 2015 og 2016 er årsværksprisen
ved bevillingsfastsættelsen 600.000. Fra 2017 er der beregningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle
de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen stiger dermed, da den inkluderer alle fællesomkostninger inkl. løn-
overhead. Årsværksprisen er dermed 730.000 (2017), 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).
3)
Nettoprovenu
er beregningsteknisk opgjort på baggrund af gennemsnitlige selskabsskatter for årene forud for de år, hvor
forhøjelserne er foretaget. Forhøjelser gennemført i fx 2019 vedrører typisk 2017 og tidligere. Nettoprovenuet er beregnet
som 25 pct. af nettoreguleringen for årerne 2012-2017 og 24 pct. af nettoreguleringen for årene 2018-2019.
1)
”
Side 6 af 6