Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2394623_0001.png
17. maj 2021
J.nr. 2020 - 10529
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 237 af 19. januar 2021 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Christian Vig Houe
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 484, 510 og 511 (folketingsåret 2016-17), til skatteministeren
2394623_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svarene på SAU alm. del
–
spørgsmål 484, 510 og 511 (folketings-
året 2016-17) med anvendelse af opdelinger som i de oprindelige svar? Dog bedes der om
en årlig opgørelse frem for en månedlig opgørelse. Svaret bedes indeholde årene 2017,
2018, 2019 og 2020. Endeligt bedes der udarbejdet tabeller, hvor tallene er opgjort som
gennemsnit over alle de i svarene anvendte år. Spørgsmålet har tidligere været stillet som
SAU alm. del
–
spørgsmål 146.
Svar
Jeg vil gerne indlede med at pointere nogle generelle forbehold ved at sammenholde og
fortolke sammenhængen mellem konkrete kontrolprojekters driftsudgifter og de tilhørende
kontrolprovenuer.
Opgjorte provenuvirkninger fra konkrete kontrolprojekter har fx ikke nødvendigvis karak-
ter af varige merprovenuer. Det skyldes bl.a., at en del af nettoprovenuet i ét år kan neu-
traliseres af lavere regelefterlevelse i andre år, ligesom der kan være tale om skatteskyldige
virksomheder, der på lovlig vis går konkurs mellem kontrollen og skattebetalingen, samt
restancer, der ikke kan inddrives. Samtidig vil størrelsen på andelen af nettoprovenuet, der
reelt bliver betalt eller inddrevet, afhænge af, på hvilket område reguleringerne foretages.
Skattestyrelsen prioriterer sine aktiviteter ud fra en vurdering af, hvordan konkrete risici
håndteres mest hensigtsmæssigt. Det kan fx være i form af digitale stopklodser, kampagner
eller regnskabskontrol. Derfor vil jeg som skatteminister advare mod kun at have et ensidigt
isoleret fokus på kontrolprojekter, som typisk er udtryk for såkaldt efterkontrol, der fore-
tages efter at skatten bør være angivet og betalt. Denne type kontrol kan ikke stå alene, hvis
vi skal sikre korrekt skattebetaling fra virksomhederne. Skattestyrelsen skal også sikre en
tidlig kontrol allerede ved registrering og angivelse, ligesom god vejledning og nemme ind-
beretningsmuligheder er afgørende for en høj regelefterlevelse.
Det er naturligvis vigtigt, at der altid er en reel opdagelsesrisiko, og der skal derfor også
være et vist kontrolniveau. Skattestyrelsen prioriterer sine kontrolaktiviteter ud fra en række
forskellige hensyn, herunder bindinger (såvel politiske som lovmæssige), analysebehov, syn-
lighed og effekt på regelefterlevelsen.
Endelig skal det bemærkes, at Skattestyrelsens kontrolindsats er tilrettelagt efter væsentlig-
hed og risiko, hvorfor det ikke kan forventes, at ekstra medarbejdere i gennemsnit finder
fejl i samme omfang som de eksisterende medarbejdere, og dermed kan indbringe samme
høje provenu.
Det er derfor desværre ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at prioritere projekter alene
efter, hvor nettoprovenuet pr. forbrugt lønkrone er højest.
Vedrørende de i spørgsmålet omtalte beregninger kan jeg henholde mig til følgende, som
jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
Side 2 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 484, 510 og 511 (folketingsåret 2016-17), til skatteministeren
2394623_0003.png
”Mindre
anpartsvirksomheder og investorer (fra SAU alm. del
–
spm. svar på 484, 2016-2017)
Projektets formål er at få anpartsvirksomhedernes administratorer til at udarbejde korrekte
skattebilag og få investorerne til at selvangive korrekt. Fejlene skyldes i al væsentlighed ofte
manglende kendskab til reglerne.
Tabel 1 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for pro-
jektet
Mindre anpartsvirksomheder og investorer
for 2015 til 2020.
Tabel 1. Nettoprovenu og omkostninger (2015
–
2020)
År
Realiseret årsværksforbrug
(årsværk)
1
2015
5,8
2016
6,0
2017
4,9
2018
5,9
2019
6,0
2020
5,4
Gns.
5,7
Personaleomkostning (mio.
kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
3,5
3,6
3,6
4,6
4,7
4,3
4,0
54,0
71,9
64,0
84,7
109,6
57,6
73,7
Nettoprovenu fratrukket perso-
naleomkostninger (mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket perso-
naleomkostninger pr. årsværk
Nettoprovenu divideret med
den opgjorte personaleom-
kostning
50,6
68,3
60,4
80,2
104,9
53,3
69,6
8,8
11,3
12,2
13,6
17,4
9,8
12,2
15,6
19,9
17,8
18,6
23,3
13,3
18,1
årsværksforbrug
er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt en
årsværksnorm på 1.288 timer i 2015, 1.293 timer i 2016, 1.332 timer i 2017 og 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.
2)
Personaleomkostning
er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. I 2015 og 2016 er årsværksprisen
ved bevillingsfastsættelsen 600.000. Fra 2017 er der beregningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle
de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen stiger dermed, da den inkluderer alle fællesomkostninger inkl. løn-
overhead. Årsværksprisen er dermed 730.000 (2017), 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).
3)
Nettoprovenu
opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene
løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. 11. februar 2021. Som udgangspunkt
er nettoprovenuet fra 2015 statisk.
1)
Realiseret
Revisorforbehold (fra SAU alm. del
–
svar på spm. 484, 2016-2017)
Projektets formål er at bidrage til regelefterlevelsen blandt selskaber, hvor selskabernes re-
visorer har givet en modificeret konklusion eller supplerende oplysninger. Projektet skal
være med til at sikre, at selskaberne får rettet op på de forhold, der gav revisorerne anled-
ning til at afgive en modificeret konklusion eller supplerende oplysninger i påtegningen af
årsrapport.
Tabel 2 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
Side 3 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 484, 510 og 511 (folketingsåret 2016-17), til skatteministeren
2394623_0004.png
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for pro-
jektet
Revisorforbehold for 2015 til 2019.
Projektet blev afsluttet ultimo 2019 og videreføres i
projektet
Revisors medvirken til selskabers regelefterlevelse.
Efterregistreringer i 2020 er medregnet
i 2019.
Tabel 2. Nettoprovenu og omkostninger (2015
–
2019)
År
Realiseret årsværksforbrug
(årsværk)
1
2015
20,9
2016
20,5
2017
16,9
2018
13,0
2019
7,0
Gns.
15,7
Personaleomkostning (mio.
kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
12,6
12,3
12,4
10,1
5,5
10,6
92,4
80,1
70,6
64,1
39,8
69,4
Nettoprovenu fratrukket perso-
naleomkostninger (mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket perso-
naleomkostninger pr. årsværk
Nettoprovenu divideret med
den opgjorte personaleom-
kostning
79,8
67,8
58,2
54,1
34,3
58,8
3,8
3,3
3,4
4,2
4,9
3,9
7,4
6,5
5,7
6,4
7,2
6,6
årsværksforbrug
er er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt
en årsværksnorm på 1.288 timer i 2015, 1.293 timer i 2016, 1.332 timer i 2017 og 2018 og 1.440 timer i 2019.
2)
Personaleomkostning
er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. I 2015 og 2016 er årsværksprisen
ved bevillingsfastsættelsen 600.000. Fra 2017 er der beregningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle
de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen stiger dermed, da den inkluderer alle fællesomkostninger inkl. løn-
overhead. Årsværksprisen er dermed 730.000 (2017), 775.000 (2018) og 782.000 (2019).
3)
Nettoprovenu
opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene
løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. 11. februar 2021. Som udgangspunkt
er nettoprovenuet fra 2015 statisk.
1)
Realiseret
Kædesvig - tidl. Organiseret kædesvig, fiktiv fakturering (fra SAU alm. del
–
svar på spm. 510, 2016-
2017)
Projektets formål er at minimere kædesvig og retter sig mod de virksomheder eller perso-
ner, der bevidst begår eller forsøger at begå skatte- og moms-unddragelse.
Ved kædesvig benytter de implicerede bagmænd typisk kæder af underleverandører i kom-
bination med fx stråmænd, fiktive virksomheder og falske fakturaer. Undervejs i kæderne
sløres det, hvem der reelt har udført et stykke arbejde, modtaget betaling og dermed i sidste
ende retteligt skal betale skat og moms.
Tabel 3 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for pro-
jektet
Kædesvig
for 2015 til 2020.
Side 4 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 484, 510 og 511 (folketingsåret 2016-17), til skatteministeren
2394623_0005.png
Tabel 3. Nettoprovenu og omkostninger (2015
–
2020)
År
Realiseret årsværks-
forbrug (årsværk)
1
2015
23,0
2016
26,7
2017
28,0
2018
29,3
2019
25,1
2020
29,5
Gns.
26,9
Personaleomkostning
(mio. kr.)
2
13,8
16,0
20,4
22,7
19,6
23,4
19,3
Nettoprovenu (mio.
kr.)
3
Nettoprovenu fratruk-
ket personaleomkost-
ninger (mio. kr.)
Nettoprovenu fratruk-
ket personaleomkost-
ninger pr. årsværk
Nettoprovenu divideret
med den opgjorte per-
sonaleomkostning
423,6
484,2
787,6
687,6
614,2
663,4
610,1
409,7
468,2
767,2
664,9
594,6
640,0
590,8
17,8
17,6
27,4
22,7
23,7
21,7
21,8
30,7
30,3
38,6
30,3
31,3
28,3
31,6
1)
Realiseret
årsværksforbrug
er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt en
årsværksnorm på 1.288 timer i 2015, 1.293 timer i 2016, 1.332 timer i 2017 og 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.
2)
Personaleomkostning
er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. I 2015 og 2016 er årsværksprisen
ved bevillingsfastsættelsen 600.000. Fra 2017 er der beregningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle
de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen stiger dermed, da den inkluderer alle fællesomkostninger inkl. løn-
overhead. Årsværksprisen er dermed 730.000 (2017), 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).
3)
Nettoprovenu
opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene
løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. 11. februar 2021. Som udgangspunkt
er nettoprovenuet fra 2015 statisk. 2 pct. af provenuet udgøres af selskabsskat. Det bemærkes, at opgørelser af nettoprove-
nuet for selskabsskat er forbundet med usikkerhed som følge af udfordringer med opgørelsen af det samlede provenu for
selskaber, der reguleres mere end en gang i et indkomstår. Usikkerheden forbundet ved opgørelsesmetoden har ligeledes
gjort sig gældende i tidligere besvarelse. Udfordringerne har alene betydning for afrapporteringen og har ikke betydning for
korrekt skatteberegning for de pågældende selskaber. Der arbejdes på en mere korrekt rapportering.
Tvangsopløsning selskaber (fra SAU alm. del
–
svar på spm. 511, 2016-2017)
Projektets formål er at sikre at tvangsopløste selskabers indtjening bliver beskattet og vær-
dier ikke bliver udtaget af hovedaktionærer uden beskatning i perioden forud for opløsnin-
gen.
Tabel 4 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for pro-
jektet
Tvangsopløsning selskaber
for 2015 til 2020.
Side 5 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 484, 510 og 511 (folketingsåret 2016-17), til skatteministeren
2394623_0006.png
Tabel 4. Nettoprovenu og omkostninger (2015
–
2020)
År
Realiseret årsværksforbrug
(årsværk)
1
2015
16,9
2016
8,5
2017
9,4
2018
7,3
2019
5,1
2020
10,9
Gns.
9,7
Personaleomkostning (mio.
kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
10,1
5,1
6,9
5,7
4,0
8,7
6,7
64,0
43,1
35,0
47,0
32,1
56,7
46,3
Nettoprovenu fratrukket perso-
naleomkostninger (mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket perso-
naleomkostninger pr. årsværk
Nettoprovenu divideret med
den opgjorte personaleom-
kostning
53,9
38,1
28,1
41,3
28,2
48,0
39,6
3,2
4,5
3,0
5,7
5,6
4,4
4,4
6,3
8,5
5,1
8,3
8,1
6,5
7,1
årsværksforbrug
er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt en
årsværksnorm på 1.288 timer i 2015, 1.293 timer i 2016, 1.332 timer i 2017 og 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.
2)
Personaleomkostning
er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. I 2015 og 2016 er årsværksprisen
ved bevillingsfastsættelsen 600.000. Fra 2017 er der beregningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle
de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen stiger dermed, da den inkluderer alle fællesomkostninger inkl. løn-
overhead. Årsværksprisen er dermed 730.000 (2017), 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).
3)
Nettoprovenu
opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene
løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. 11. februar 2021. Som udgangspunkt
er nettoprovenuet fra 2015 statisk
1)
Realiseret
”
Side 6 af 6