SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 236: Spm. om at oplyse nøgletal for kontrolprojekterne Konverteringskonflikter og Fremrykket indsats moms, hvor talgrundlaget følger samme struktur som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 324 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

17. maj 2021

J.nr. 2020 - 10529

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 236 af 19. januar 2021 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Christian Vig Houe

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 236: Spm. om at oplyse nøgletal for kontrolprojekterne Konverteringskonflikter og Fremrykket indsats moms, hvor talgrundlaget følger samme struktur som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 324 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse nøgletal for kontrolprojekterne

Konverteringskonflikter

Fremrykket

indsats moms,

hvor talgrundlaget følger samme struktur som i svar på SAU alm. del

–

spørgs-

mål 324 (folketingsåret 2017-18) med anvendelse af opdelinger, som i dette svar? Dog be-

des der om en årlig opgørelse frem for en månedlig opgørelse. Svaret bedes indeholde årene

2015, 2016, 2017, 2018, 2019 og 2020. Endeligt bedes der udarbejdet tabel, hvor tallene er

opgjort som gennemsnit over alle de i svaret anvendte år. Spørgsmålet har tidligere været

stillet som SAU alm. del

–

spørgsmål 145.

Svar

Jeg vil gerne indlede med at pointere nogle generelle forbehold ved at sammenholde og

fortolke sammenhængen mellem konkrete kontrolprojekters driftsudgifter og de tilhørende

kontrolprovenuer.

Opgjorte provenuvirkninger fra konkrete kontrolprojekter har fx ikke nødvendigvis karak-

ter af varige merprovenuer. Det skyldes bl.a., at en del af nettoprovenuet i ét år kan neu-

traliseres af lavere regelefterlevelse i andre år, ligesom der kan være tale om skatteskyldige

virksomheder, der på lovlig vis går konkurs mellem kontrollen og skattebetalingen, samt

restancer, der ikke kan inddrives. Samtidig vil størrelsen på andelen af nettoprovenuet, der

reelt bliver betalt eller inddrevet, afhænge af, på hvilket område reguleringerne foretages.

Skattestyrelsen prioriterer sine aktiviteter ud fra en vurdering af, hvordan konkrete risici

håndteres mest hensigtsmæssigt. Det kan fx være i form af digitale stopklodser, kampagner

eller regnskabskontrol. Derfor vil jeg som skatteminister advare mod kun at have et ensidigt

isoleret fokus på kontrolprojekter, som typisk er udtryk for såkaldt efterkontrol, der fore-

tages efter at skatten bør være angivet og betalt. Denne type kontrol kan ikke stå alene, hvis

vi skal sikre korrekt skattebetaling fra virksomhederne. Skattestyrelsen skal også sikre en

tidlig kontrol allerede ved registrering og angivelse, ligesom god vejledning og nemme ind-

beretningsmuligheder er afgørende for en høj regelefterlevelse.

Det er naturligvis vigtigt, at der altid er en reel opdagelsesrisiko, og der skal derfor også

være et vist kontrolniveau. Skattestyrelsen prioriterer sine kontrolaktiviteter ud fra en række

forskellige hensyn, herunder bindinger (såvel politiske som lovmæssige), analysebehov, syn-

lighed og effekt på regelefterlevelsen.

Endelig skal det bemærkes, at Skattestyrelsens kontrolindsats er tilrettelagt efter væsentlig-

hed og risiko, hvorfor det ikke kan forventes, at ekstra medarbejdere i gennemsnit finder

fejl i samme omfang som de eksisterende medarbejdere, og dermed kan indbringe samme

høje provenu.

Det er derfor desværre ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at prioritere projekter alene

efter, hvor nettoprovenuet pr. forbrugt lønkrone er højest.

Side 2 af 4

Vedrørende de i spørgsmålet omtalte beregninger kan jeg henholde mig til følgende, som

jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:

”Konverteringskonflikter

Projektets formål er at afdække risikoen for fejl, når selskaberne hvert år konverterer deres

årsrapporter til skatteregnskab. Der konverteres fx afskrivninger, underskud, delperioder i

sambeskatninger og hensættelser. Mange konverteringskonflikter tager udgangspunkt i, at

den regnskabsmæssige og skattemæssige behandling af posterne er forskellige. Projektet

skal afdække, i hvilket omfang der sker fejl, hvor de sker, og hvor stor betydning fejlene

har for regelefterlevelsen.

Tabel 1 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-

venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger

pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for

Kon-

verteringskonflikter

for 2015 til og med september 2018. Projektet blev afsluttet i september

2018. En del af kontrolaktiviteterne er videreført i et andet projekt, men da projekternes

fokus og omfang ikke er identiske, vurderes det ikke hensigtsmæssigt at medregne kontrol-

aktiviteter efter september 2018.

Tabel 1. Nettoprovenu og omkostninger (2015

–

september 2018)

År

Realiseret årsværksforbrug (årsværk)

Personaleomkostning (mio. kr.)

Nettoprovenu (mio. kr.)

Nettoprovenu fratrukket personaleom-

kostninger (mio. kr.)

Nettoprovenu fratrukket personaleom-

kostninger pr. årsværk

Nettoprovenu divideret med den op-

gjorte personaleomkostning

2015

11,9

7,1

68,6

61,5

2016

12,6

7,5

57,3

49,8

2017

17,4

12,7

213,3

200,6

2018

(jan

–

sep)

0,2

0,1

8,2

8,1

Gns.

10,5

6,9

86,9

80,0

5,2

4,0

11,5

49,3

17,5

9,6

7,6

16,8

64,6

24,7

Realiseret årsværksforbrug

er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er i omregningen anvendt en

årsværksnorm på 1.288 timer i 2015, 1.293 timer i 2016 og 1.332 timer i 2017 og 2018.

Personaleomkostning

er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. I 2015 og 2016 er årsværksprisen

ved bevillingsfastsættelsen 600.000. Fra 2017 er der beregningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle

de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen stiger dermed, da den inkluderer alle fællesomkostninger inkl. løn-

overhead. Årsværksprisen er dermed 730.000 (2017) og 775.000 (2018).

Nettoprovenu

opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene

løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. 11. februar 2021. Som udgangspunkt

er nettoprovenuet fra 2015 statisk. 61 pct. af provenuet udgøres af selskabsskat. Det bemærkes, at opgørelser af nettopro-

venuet for selskabsskat er forbundet med usikkerhed som følge af udfordringer med opgørelsen af det samlede provenu for

selskaber, der reguleres mere end en gang i et indkomstår. Usikkerheden forbundet ved opgørelsesmetoden har ligeledes

gjort sig gældende i tidligere besvarelse. Udfordringerne har alene betydning for afrapporteringen og har ikke betydning for

korrekt skatteberegning for de pågældende selskaber. Der arbejdes på en mere korrekt rapportering.

De realiserede årsværkforbrug og personaleomkostninger i 2018 er meget begrænsede. Dette medfører, at beregning af

nettoprovenu fordelt på årsværk og personaleomkostning i 2018 giver høje tal, selvom det samlede nettoprovenu for året blot

er 8,2 mio. kr. Tallene skal således læses med forsigtighed.

Side 3 af 4

Fremrykket indsats moms

Projektet

Fremrykket indsats moms

blev afsluttet i juli 2014. Der foreligger derfor ikke data

for perioden 2015-2020. Viden og erfaringer fra projektet er efterfølgende anvendt i for-

skellige projekter vedrørende virksomheders momsudbetalinger.

”

Side 4 af 4