Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2394616_0001.png
17. maj 2021
J.nr. 2020 - 10529
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 235 af 19. januar 2021 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Christian Vig Houe
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 294 (folketingsåret 2016-17), til skatteministeren
2394616_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del
–
spørgsmål 294 (folketingsåret 2016-17)
med anvendelse af opdelinger som i det oprindelige svar? Dog bedes der om en årlig op-
gørelse frem for en månedlig opgørelse. Svaret bedes både indeholde årene 2017, 2018,
2019 og 2020. Endeligt bedes der udarbejdet en tabel, hvor tallene er opgjort som gen-
nemsnit over alle de i svaret anvendte år. Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU
alm. del
–
spørgsmål 144.
Svar
Jeg vil gerne indlede med at pointere nogle generelle forbehold ved at sammenholde og
fortolke sammenhængen mellem konkrete kontrolprojekters driftsudgifter og de tilhørende
kontrolprovenuer.
Opgjorte provenuvirkninger fra konkrete kontrolprojekter har fx ikke nødvendigvis karak-
ter af varige merprovenuer. Det skyldes bl.a., at en del af nettoprovenuet i ét år kan neu-
traliseres af lavere regelefterlevelse i andre år, ligesom der kan være tale om skatteskyldige
virksomheder, der på lovlig vis går konkurs mellem kontrollen og skattebetalingen, samt
restancer, der ikke kan inddrives. Samtidig vil størrelsen på andelen af nettoprovenuet, der
reelt bliver betalt eller inddrevet, afhænge af, på hvilket område reguleringerne foretages.
Skatteforvaltningen prioriterer sine aktiviteter ud fra en vurdering af, hvordan konkrete
risici håndteres mest hensigtsmæssigt. Det kan fx være i form af digitale stopklodser, kam-
pagner eller regnskabskontrol. Derfor vil jeg som skatteminister advare mod kun at have et
ensidigt isoleret fokus på kontrolprojekter, som typisk er udtryk for såkaldt efterkontrol,
der foretages efter, at skatten bør være angivet og betalt. Denne type kontrol kan ikke stå
alene, hvis vi skal sikre korrekt skattebetaling fra virksomhederne. Skatteforvaltningen skal
også sikre en tidlig kontrol allerede ved registrering og angivelse, ligesom god vejledning og
nemme indberetningsmuligheder er afgørende for en høj regelefterlevelse.
Det er naturligvis vigtigt, at der altid er en reel opdagelsesrisiko, og der skal derfor også
være et vist kontrolniveau. Skatteforvaltningen prioriterer sine kontrolaktiviteter ud fra en
række forskellige hensyn, herunder bindinger (såvel politiske som lovmæssige), analysebe-
hov, synlighed og effekt på regelefterlevelse.
Endelig skal det bemærkes, at Skatteforvaltningens kontrolindsats er tilrettelagt efter væ-
sentlighed og risiko, hvorfor det ikke kan forventes, at ekstra medarbejdere i gennemsnit
finder fejl i samme omfang som de eksisterende medarbejdere, og dermed kan indbringe
samme høje provenu.
Det er derfor desværre ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at prioritere projekter alene
efter, hvor nettoprovenuet pr. forbrugt lønkrone er højest.
Vedrørende de i spørgsmålet omtalte beregninger kan jeg henholde mig til følgende, som
jeg har modtaget fra Motorstyrelsen:
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 294 (folketingsåret 2016-17), til skatteministeren
2394616_0003.png
”Leasing
af biler
Projektet havde til formål at gennemføre en intensiveret indsats over for biler på danske
nummerplader, der afgiftsberigtiges efter leasingreglerne, dels for at sikre korrekt afgiftsbe-
rigtigelse, dels for at sikre en korrekt beskatning af fri bil. Projektet blev afsluttet i 2018
ifm. SKATs overgang til syv nye styrelser. Kontrol med leasing af biler er siden blevet
håndteret ifm. andre kontrolaktiviteter.
Tabel 1 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for pro-
jektet
Leasing af biler
for 2015 til 2018.
Tabel 1. Nettoprovenu og omkostninger (2015
–
2018)
År
Realiseret årsværksforbrug (årsværk)
1
Personaleomkostning (mio. kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
2015
2016
2017
2018
Gns
12,1
4,9
3,3
3,1
5,8
7,2
2,9
2,4
2,4
3,7
7,8
50,5
22,3
11,3
23,0
Nettoprovenu fratrukket personaleom-
kostninger (mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket personaleom-
kostninger pr. årsværk
Nettoprovenu divideret med den op-
gjorte personaleomkostning
0,5
0,0
4
47,6
19,9
8,9
19,2
9,8
6,1
2,9
4,7
1,1
17,3
9,3
4,7
8,1
1)
Realiseret
”
årsværksforbrug
er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt en
årsværksnorm på 1.288 timer i 2015, 1.293 timer i 2016 og 1.332 timer i 2017 og 2018.
2)
Personaleomkostning
er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. I 2015 og 2016 er årsværksprisen
ved bevillingsfastsættelsen 600.000. Fra 2017 er der beregningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle
de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen stiger dermed, da den inkluderer alle fællesomkostninger inkl. løn-
overhead. Årsværksprisen er dermed 730.000 (2017) og 775.000 (2018).
3)
Nettoprovenu
opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene
løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. 11. februar 2021. Som udgangspunkt
er nettoprovenuet fra 2015 statisk.
4)
Nettoprovenuet fratrukket personaleomkostningerne pr. årsværk afrundes til 0,0.
Side 3 af 3