Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2394610_0001.png
17. maj 2021
J.nr. 2020 - 10529
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 234 af 19. januar 2021 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Christian Vig Houe
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 434 (folketingsåret 2015-16), til skatteministeren
2394610_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del
–
spørgsmål 434 (folketingsåret 2015-16)
med anvendelse af opdelinger, som svarer til svar på SAU alm. del
–
spørgsmål 138 (folke-
tingsåret 2017-18)? Dog bedes der om en årlig opgørelse frem for en månedlig opgørelse.
Svaret bedes indeholde årene 2015, 2016, 2017, 2018, 2019 og 2020. Endeligt bedes der
udarbejdet en tabel, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svaret anvendte
år. Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del
–
spørgsmål 143.
Svar
Jeg vil gerne indlede med at pointere nogle generelle forbehold ved at sammenholde og
fortolke sammenhængen mellem konkrete kontrolprojekters driftsudgifter og de tilhørende
kontrolprovenuer.
Opgjorte provenuvirkninger fra konkrete kontrolprojekter har fx ikke nødvendigvis karak-
ter af varige merprovenuer. Det skyldes bl.a., at en del af nettoprovenuet i ét år kan neu-
traliseres af lavere regelefterlevelse i andre år, ligesom der kan være tale om skatteskyldige
virksomheder, der på lovlig vis går konkurs mellem kontrollen og skattebetalingen, samt
restancer, der ikke kan inddrives. Samtidig vil størrelsen på andelen af nettoprovenuet, der
reelt bliver betalt eller inddrevet, afhænge af, på hvilket område reguleringerne foretages.
Skattestyrelsen prioriterer sine aktiviteter ud fra en vurdering af, hvordan konkrete risici
håndteres mest hensigtsmæssigt. Det kan fx være i form af digitale stopklodser, kampagner
eller regnskabskontrol. Derfor vil jeg som skatteminister advare mod kun at have et ensidigt
isoleret fokus på kontrolprojekter, som typisk er udtryk for såkaldt efterkontrol, der fore-
tages efter, at skatten bør være angivet og betalt. Denne type kontrol kan ikke stå alene,
hvis vi skal sikre korrekt skattebetaling fra virksomhederne. Skattestyrelsen skal også sikre
en tidlig kontrol allerede ved registrering og angivelse, ligesom god vejledning og nemme
indberetningsmuligheder er afgørende for høj regelefterlevelse.
Det er naturligvis vigtigt, at der altid er en reel opdagelsesrisiko, og der skal derfor også
være et vist kontrolniveau. Skattestyrelsen prioriterer sine kontrolaktiviteter ud fra en række
forskellige hensyn, herunder bindinger (såvel politiske som lovmæssige), analysebehov, syn-
lighed og effekt på regelefterlevelsen.
Endelig skal det bemærkes, at Skattestyrelsens kontrolindsats er tilrettelagt efter væsentlig-
hed og risiko, hvorfor det ikke kan forventes, at ekstra medarbejdere i gennemsnit finder
fejl i samme omfang som de eksisterende medarbejdere, og dermed kan indbringe samme
høje provenu.
Det er derfor desværre ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at prioritere projekter alene
efter, hvor nettoprovenuet pr. forbrugt lønkrone er højest.
Vedrørende de i spørgsmålet omtalte beregninger kan jeg henholde mig til følgende, som
jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
Side 2 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 434 (folketingsåret 2015-16), til skatteministeren
2394610_0003.png
”Fælles
myndighedsindsats
–
sort økonomi
Projektet har til formål at sikre en fair konkurrence gennem en indsats mod sort økonomi.
Indsatsen udføres ved hjælp af flere kontroltiltag, herunder et fælles myndighedssamar-
bejde, og omfatter alle segmenter inden for sort økonomi. Det er fx virksomheder, der
udeholder omsætning, herunder manglende salgsregistrering, anvendelse af sort eller illegal
arbejdskraft eller snyd med timeregistreringer for ansatte.
Tabel 1 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for pro-
jektet ”Fælles
myndighedsindsats
–
sort økonomi”
for 2015 til 2020.
Tabel 1. Nettoprovenu og omkostninger (2015
–
2020)
År
Realiseret årsværksforbrug
(årsværk)
1
Personaleomkostning (mio.
kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
Nettoprovenu fratrukket perso-
naleomkostninger (mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket perso-
naleomkostninger pr. årsværk
Nettoprovenu divideret med
den opgjorte personaleom-
kostning
2015
50,4
2016
32,1
2017
23,5
2018
18,7
2019
16,8
2020
18,3
Gns
26,6
30,2
19,3
17,1
14,5
13,1
14,6
18,1
1,6
-28,7
53,4
34,1
59,6
42,5
24,1
9,6
28,2
15,1
58,4
43,8
37,5
19,4
-0,6
1,1
1,8
0,5
0,9
2,4
1,0
0,1
2,8
3,5
1,7
2,2
4,0
2,4
årsværksforbrug
er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt en
årsværksnorm på 1.288 timer i 2015, 1.293 timer i 2016, 1.332 timer i 2017 og 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.
2)
Personaleomkostning
er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. I 2015 og 2016 er årsværksprisen
ved bevillingsfastsættelsen 600.000. Fra 2017 er der beregningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle
de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen stiger dermed, da den inkluderer alle fællesomkostninger inkl. løn-
overhead. Årsværksprisen er dermed 730.000 (2017), 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).
3)
Nettoprovenu
opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene
løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. 11. februar 2021. Som udgangspunkt
er nettoprovenuet fra 2015 statisk. 2 pct. af provenuet udgøres af selskabsskat. Det bemærkes, at opgørelser af nettoprove-
nuet for selskabsskat er forbundet med usikkerhed som følge af udfordringer med opgørelsen af det samlede provenu for
selskaber, der reguleres mere end en gang i et indkomstår. Usikkerheden forbundet ved opgørelsesmetoden har ligeledes
gjort sig gældende i tidligere besvarelse. Udfordringerne har alene betydning for afrapporteringen og har ikke betydning for
korrekt skatteberegning for de pågældende selskaber. Der arbejdes på en mere korrekt rapportering.
1)
Realiseret
Opfølgning på analyse af efterretteligheden for indkomståret 2010 (compliance)
Projektet har til formål at følge op på en række rapporter og projekter om virksomhedernes
regelefterlevelse. Projektets formål er at forbedre regelefterlevelsen i udvalgte brancher med
udgangspunkt i resultaterne fra Skattestyrelsens complianceundersøgelse for virksomheder.
Ud fra rapporternes og projekternes resultaterne analyseres hvilke områder og målgrupper,
den øgede indsats skal rettes mod.
Side 3 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 434 (folketingsåret 2015-16), til skatteministeren
2394610_0004.png
Tabel 2 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for pro-
jektet
Opfølgning på analyse af efterretteligheden for indkomståret 2010 (compliance)
for 2015 til og
med 2017. Projektet blev afsluttet ultimo 2017, da væsentligheden blev vurderet som for-
holdsvis lav set i sammenligning med andre projekter. Dette skyldtes et relativt lavt netto-
provenu set i forhold til de omfattede personaleomkostninger. Enkelte kontroller er blevet
afsluttet efter projektets ophør og er medregnet i 2017.
Tabel 2. Nettoprovenu og omkostninger (2015
–
november 2017)
År
Realiseret årsværksforbrug (årsværk)
1
Personaleomkostning (mio. kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
Nettoprovenu fratrukket personaleomkost-
ninger (mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket personaleomkost-
ninger pr. årsværk
Nettoprovenu divideret med den opgjorte
personaleomkostning
2015
39,9
23,9
26,7
2,7
2016
21,6
13,0
12,6
-0,4
-0,0
4
2017
6,4
4,7
9,5
4,8
Gns.
22,6
13,9
16,2
2,4
0,1
0,7
0,3
1,1
1,0
2,0
1,4
1)
Realiseret
årsværksforbrug
er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt en
årsværksnorm på 1.288 timer i 2015, 1.293 timer i 2016 og 1.332 timer i 2017.
2)
Personaleomkostning
er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. I 2015 og 2016 er årsværksprisen
ved bevillingsfastsættelsen 600.000. Fra 2017 er der beregningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle
de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen stiger dermed, da den inkluderer alle fællesomkostninger inkl. løn-
overhead. Årsværksprisen er dermed 730.000 (2017)
3)
Nettoprovenu
opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene
løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. 11. februar 2021. Som udgangspunkt
er nettoprovenuet fra 2015 statisk. 7 pct. af provenuet udgøres af selskabsskat. Det bemærkes, at opgørelser af nettoprove-
nuet for selskabsskat er forbundet med usikkerhed som følge af udfordringer med opgørelsen af det samlede provenu for
selskaber, der reguleres mere end en gang i et indkomstår. Usikkerheden forbundet ved opgørelsesmetoden har ligeledes
gjort sig gældende i tidligere besvarelse. Udfordringerne har alene betydning for afrapporteringen og har ikke betydning for
korrekt skatteberegning for de pågældende selskaber. Der arbejdes på en mere korrekt rapportering.
4)
Nettoprovenuet fratrukket personaleomkostningerne pr. årsværk afrundes til -0,0.
Hovedaktionærers regelefterlevelse
og
Kontrol af hovedaktionærer og deres selskaber
Projektet har til formål at sikre, at flest mulige hovedaktionærer efterlever gældende skatte-
og afgiftsregler. Indsatsen skal øge synligheden og den oplevede opdagelsesrisiko, blandt
andet gennem skærpet kontrol, fokus på sanktioner og samarbejde med rådgiverbranchen.
Tabel 3 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for pro-
jekterne
Hovedaktionærers regelefterlevelse
og
Kontrol af hovedaktionærer og deres selskaber
for 2015
til 2020, hvor sidstnævnte projekt er en fortsættelse af det førstnævnte projekt med identisk
indhold og formål.
Side 4 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 434 (folketingsåret 2015-16), til skatteministeren
2394610_0005.png
Tabel 3. Nettoprovenu og omkostninger (2015-2020)
År
Realiseret årsværksforbrug
(årsværk)
1
Personaleomkostning (mio.
kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
Nettoprovenu fratrukket perso-
naleomkostninger (mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket perso-
naleomkostninger pr. årsværk
Nettoprovenu divideret med
den opgjorte personaleom-
kostning
2015
39,2
2016
31,4
2017
26,4
2018
21,2
2019
17,0
2020
19,4
Gns.
25,8
23,5
18,8
19,3
16,5
13,3
15,4
17,8
151,5
128,0
122,6
103,8
195,3
176,1
71,2
54,7
101,8
88,6
83,0
67,6
120,9
103,1
3,3
3,3
6,7
2,6
5,2
3,5
4,1
6,4
6,5
10,1
4,3
7,7
5,4
6,7
1)
Realiseret
årsværksforbrug
er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt en
årsværksnorm på 1.288 timer i 2015, 1.293 timer i 2016, 1.332 timer i 2017 og 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.
2)
Personaleomkostning
er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. I 2015 og 2016 er årsværksprisen
ved bevillingsfastsættelsen 600.000. Fra 2017 er der beregningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle
de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen stiger dermed, da den inkluderer alle fællesomkostninger inkl. løn-
overhead. Årsværksprisen er dermed 730.000 (2017), 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).
3)
Nettoprovenu
opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene
løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. 11. februar 2021. Som udgangspunkt
er nettoprovenuet fra 2015 statisk. 4 pct. af provenuet udgøres af selskabsskat. Det bemærkes, at opgørelser af nettoprove-
nuet for selskabsskat er forbundet med usikkerhed som følge af udfordringer med opgørelsen af det samlede provenu for
selskaber, der reguleres mere end en gang i et indkomstår. Usikkerheden forbundet ved opgørelsesmetoden har ligeledes
gjort sig gældende i tidligere besvarelse. Udfordringerne har alene betydning for afrapporteringen og har ikke betydning for
korrekt skatteberegning for de pågældende selskaber. Der arbejdes på en mere korrekt rapportering.
Uberettiget fradrag for underskud
Projektet har til formål at imødegå risikoen for manglende regelefterlevelse ifm. uberetti-
gede skattemæssige fradrag for underskud af virksomhed samt uretmæssigt fradrag for
moms. Compliance-undersøgelserne
har vist, at ”ikke fradragsberettigede udgifter” for ud-
gifter til privatforbrug er den mest forekommende fejl, der er konstateret i de udsøgte regn-
skaber. Ligeledes har tidligere lokale og landsdækkende projekter vist, at der uretmæssigt
fratrækkes private udgifter under dække af virksomhed, der ikke har karakter af økonomisk
virksomhed.
Tabel 4 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for pro-
jektet
Uberettiget fradrag for underskud
for 2015 til 2020.
Side 5 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 434 (folketingsåret 2015-16), til skatteministeren
2394610_0006.png
Tabel 4. Nettoprovenu og omkostninger (2015
–
2020)
År
Realiseret årsværksforbrug
(årsværk)
1
Personaleomkostning (mio.
kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
Nettoprovenu fratrukket per-
sonaleomkostninger (mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket per-
sonaleomkostninger pr. års-
værk
Nettoprovenu divideret med
den opgjorte personaleom-
kostning
2015
34,7
2016
23,0
2017
22,6
2018
19,7
2019
8,0
2020
3,3
Gns.
18,6
20,8
13,8
16,5
15,3
6,3
2,6
12,5
208,8
187,9
117,5
103,8
107,2
90,7
95,1
79,8
39,4
33,1
33,8
31,2
100,3
87,7
5,4
4,5
4,0
4,0
4,1
9,6
5,3
10,0
8,5
6,5
6,2
6,3
13,0
8,4
1)
Realiseret
”
årsværksforbrug
er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt en
årsværksnorm på 1.288 timer i 2015, 1.293 timer i 2016, 1.332 timer i 2017 og 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.
2)
Personaleomkostning
er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. I 2015 og 2016 er årsværksprisen
ved bevillingsfastsættelsen 600.000. Fra 2017 er der beregningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle
de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen stiger dermed, da den inkluderer alle fællesomkostninger inkl. løn-
overhead. Årsværksprisen er dermed 730.000 (2017), 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).
3)
Nettoprovenu
opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene
løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. 11. februar 2021. Som udgangspunkt
er nettoprovenuet fra 2015 statisk. 2 pct. af provenuet udgøres af selskabsskat. Det bemærkes, at opgørelser af nettoprove-
nuet for selskabsskat er forbundet med usikkerhed som følge af udfordringer med opgørelsen af det samlede provenu for
selskaber, der reguleres mere end en gang i et indkomstår. Usikkerheden forbundet ved opgørelsesmetoden har ligeledes
gjort sig gældende i tidligere besvarelse. Udfordringerne har alene betydning for afrapporteringen og har ikke betydning for
korrekt skatteberegning for de pågældende selskaber. Der arbejdes på en mere korrekt rapportering.
Side 6 af 6