SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 232: Spm. om at redegøre for de økonomiske konsekvenser ved, at der indføres et fradrag for danske virksomheders udgifter til deres første klimarapportering, jf. årsregnskabslovens § 99, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

8. februar 2021

J.nr. 2021 - 1076

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 19. januar 2021 (alm. del).

Morten Bødskov

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 232: Spm. om at redegøre for de økonomiske konsekvenser ved, at der indføres et fradrag for danske virksomheders udgifter til deres første klimarapportering, jf. årsregnskabslovens § 99, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved, at der indføres et fradrag

for danske virksomheders udgifter til deres første klimarapportering, jf. årsregnskabslo-

vens § 99, herunder de provenumæssige konsekvenser før og efter tilbageløb og adfærd?

Der bedes redegjort for konsekvenser, såfremt fradraget har en skatteværdi på

henholdsvis 22 pct., 33 pct., 45 pct., 50 pct., 75 pct. og 100 pct. Ministeren bedes

endvidere redegøre for de økonomiske konsekvenser, såfremt fradrag gives til alle virk-

somheder, og ikke kun de virksomheder, der i dag er forpligtet til at afrapportere efter

følg-eller-forklar-princippet.

Svar

Efter årsregnskabslovens § 99 a, stk. 1, skal store

virksomheder i regnskabsklasse C og

virksomheder i regnskabsklasse D, dvs. børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber

supplere ledelsesberetningen med en ikke-finansiel redegørelse for samfundsansvar.

Redegørelsen skal indeholde oplysninger om miljøforhold, herunder virksomhedens ar-

bejde med at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktivitet, sociale forhold,

personaleforhold og forhold vedrørende respekt for menneskerettigheder, bekæmpelse af

korruption og bestikkelse. Oplysningerne skal sikre forståelsen af virksomhedens udvik-

ling, resultat og situation m.v. Der er således en lovmæssig pligt for store virksomheder til

at komme med disse oplysninger.

Udgifter til overholdelse af virksomheders forpligtelser i henhold til regnskabslovgivnin-

gen må anses for at være fradragsberettigede driftsomkostninger på tilsvarende måde som

andre udgifter, der er afsat til færdiggørelse af årsregnskabet. Dette vil både gælde for in-

terne lønudgifter til de af virksomhedens medarbejdere, der beskæftiger sig med opgaven,

og evt. udgifter til eksterne konsulenter såsom revisorer og advokater.

Hvis en mindre virksomhed frivilligt vælger at supplere ledelseserklæringen med en ledel-

sesberetning vedrørende samfundsansvar, herunder virksomhedens arbejde med at redu-

cere klimapåvirkningen, ligesom de store virksomheder er forpligtet til efter årsregnskabs-

loven, er det opfattelsen, at disse omkostningerne ligeledes vil kunne fradrages som drifts-

omkostninger. Uanset at der for disse virksomheder ikke er et lovmæssigt krav om, at et

sådant regnskab skal udarbejdes, er det vurderingen, at der er tale om en udgift, der også

for disse virksomheder må anses for at medvirke til at sikre og vedligeholde indkomsten.

Der er således allerede efter gældende regler fuldt fradrag for virksomheders udgifter til

deres første klimarapportering på linje med fx løbende driftsomkostninger. Der foreligger

ikke umiddelbart et beregningsgrundlag for konsekvenserne, hvis fradraget enten reduce-

res eller forhøjes. Det må dog umiddelbart vurderes, at virksomhedernes udgifter til kli-

marapportering ifm. årsrapporten er relativ begrænsede, hvorfor provenuvirkningen til-

svarende vil være relativt beskeden ved eventuelle ændringer i fradragets størrelse.

Side 2 af 2