Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2330852_0001.png
5. februar 2021
J.nr. 2021 - 735
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 af 13. januar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Carsten Kissmeyer (V) og Kim Valentin (V).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om muligheden for og for de provenumæssige konsekvenser ved at ligestille skatter og afgifter for henholdsvis varevogne og lastbiler, til skatteministeren
2330852_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for muligheden for og for de provenumæssige konsekvenser ved
at ligestille skatter og afgifter for henholdsvis varevogne og lastbiler, der kører på diesel,
med varevogne og lastbiler, der kører på biogas, således at skatter og afgifter på køretø-
jerne bliver ligestillet pr. kørt kilometer og ved anskaffelse?
Svar
Indledningsvist bemærkes det, at gaskøretøjer både kan anvende naturgas og opgraderet
biogas som drivmiddel. I Danmark anvender gaskøretøjer stort set udelukkende gas fra
gasnettet. Gassen fra gasnettet består hovedsageligt af naturgas, men den består også i
mindre omfang af opgraderet biogas. Da det ikke er praktisk muligt at opgøre andelen af
opgraderet biogas ved standeren, betales der samme afgifter (energiafgift og CO
2
-afgift)
for opgraderet biogas som for naturgas. Biogas, som leveres uden for naturgasnettet, er
fritaget for CO
2
-afgift.
Energiafgiften på gas til transport svarer til dieselafgiften pr. energienhed (77,7 kr./GJ).
Energiafgiften på diesel er ca. 40 pct. lavere pr. energienhed end energiafgiften på benzin.
Dieseldrevne varevogne (og personbiler) pålægges dog en årlig udligningsafgift. Udlig-
ningsafgiften har til hensigt at udligne afgiftsforskellen mellem diesel og benzin ved et
gennemsnitligt kørselsomfang. Gasdrevne varevogne (og personbiler) pålægges derfor
også udligningsafgift.
Afgiften for et gasdrevet køretøj opgøres med udgangspunkt i køretøjets energieffektivi-
tet. Mere konkret omregnes køretøjets forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr.
kilometer til dieselforbrug målt i liter pr. 100 km.
For et gaskøretøj, der er lige så energieffektivt som et dieselkøretøj, vil energiafgiften pr.
kørt km således også være den samme. Dette sikrer et ensartet grundlag for afgiftsbereg-
ningen for de forskellige biltyper.
Det bemærkes, at samme princip gælder ved beregning afgifterne for fx benzin og diesel-
køretøjer.
Det vurderes således, at der allerede i dag er en afgiftsmæssig ligestilling mellem gas- og
dieselkøretøjer. Dertil kommer, at biogas støttes ved produktion.
Med aftalen om
Grøn omstilling af vejtransporten
af den 4. december 2020 omlægges ejer- og
udligningsafgiften for nye biler til at afhænge af CO
2
pr. km i stedet for kilometer pr. liter.
Omlægningen får virkning for køretøjer, der indregistreres den 1. juli 2021 eller senere.
Det vil indebære lempelser i forhold til gældende regler for biler, der er drevet af gas, da
der givet energiindholdet udledes mindre CO
2
ved forbrænding af natur-/biogas end af
benzin eller diesel.
Side 2 af 2