SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 226: Spm. om ministeren vil fremsætte et lovforslag om afskaffelse af transfer pricing-dokumentationskrav ved handel mellem danske koncernselskaber, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2020-21

L 28 Bilag 2

Offentligt

12. oktober 2020

J.nr. 2020-4830

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering genfremsendes hermed dele af høringsskema samt høringssvar

vedrørende L 28

–

forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre

love (Justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i uden-

landske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser

ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for ind-

beretning af finansielle konti m.v.)

Lovforslag L 28 er en delvis genfremsættelse af lovforslag L 48, folketingsåret 2019-20,

som bortfaldt, da det ikke nåede at blive behandlet inden udløbet af folketingssamlingen.

Lovforslaget indeholder således ikke den del af L 48, der vedrører implementeringen af

skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler. På den bag-

grund er denne del af høringssvarene og bemærkningerne hertil udeladt i det vedlagte hø-

ringsskema.

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 226: Spm. om ministeren vil fremsætte et lovforslag om afskaffelse af transfer pricing-dokumentationskrav ved handel mellem danske koncernselskaber, til skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Endelige underskud

Advokatrådet anfører, at der

mangler eksempler på, hvornår et

underskud kan anses for at være

endeligt.

Forslaget til selskabsskattelovens §

31 E er udformet således, at ud-

gangspunktet er en fradragsret,

men at denne er undergivet visse

betingelser. Det er ikke muligt, at

give en udtømmende positiv af-

grænsning af, hvad der skal forstås

ved ”endeligt”,

bl.a. fordi reglerne

er generelle og kan anvendes uden

hensyn til, hvordan skattereglerne

er udformet i det land, hvor datter-

selskabet eller det faste driftssted

er skattemæssigt hjemmehørende,

eller hvor den faste ejendom er be-

liggende.

Eksempler på fradragsberettigede

tab vurderes på den baggrund at

ville have meget begrænset værdi

som vejledning i relation til regler-

nes anvendelsesområde. Navnlig

ville de nødvendigvis indeholde

abstrakte og generelle forbehold,

f.eks. om at der efter hjemlandets

regler ikke må bestå en mulighed

for, at 3. mand kan udnytte under-

skuddet, hvis datterselskabet, den

faste ejendom eller aktiviteten i det

faste driftssted overdrages til ved-

kommende.

Det er baggrunden for, at det er

fundet mere hensigtsmæssigt alene

at give eksempler på situationer,

hvor betingelser for fradraget ikke

er opfyldt, således at det herigen-

nem illustreres, hvad der kræves

for at opfylde kravet om endelig-

hed.

Side 2 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet anfører endvidere

med henvisning til det EU-retlige

proportionalitetsprincip, at det i

forhold til Skatteforvaltningens ad-

gang til at fastsætte regler om de

oplysninger, der skal indsendes til

godtgørelse af underskuddets en-

delige karakter, jf. den i høringsud-

kastet foreslåede bemyndigelse i

selskabsskattelovens § 31 E, stk. 4,

2. pkt., bør præciseres, at omfanget

af dokumentationskravet skal af-

stemmes i forhold til, hvad der

konkret

er nødvendigt, således at

dokumentationskravet ikke i sig

selv kommer til at udgøre en trak-

tatstridig restriktion.

Formålet med bemyndigelsesbe-

stemmelsen er bl.a. at sikre tilveje-

bringelse af klare retningslinjer for,

hvilke oplysninger Skatteforvalt-

ningen anser for nødvendige for at

kunne bedømme, om betingel-

serne for et fradrag er opfyldt.

Reglerne bør være generelle for-

stået på den måde, at det ikke kan

være op til det enkelte selskab selv

at vurdere, hvad der kan anses for

en tilstrækkelig dokumentation.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet

i form af en bekendtgørelse, idet et

udkast hertil efter sædvanlig prak-

sis forinden vil blive sendt i hø-

ring. Det vil således i den forbin-

delse være muligt at komme med

konkrete kommentarer til de op-

stillede krav til dokumentation.

Transfer pricing-dokumentation

Advokatrådet anfører, at det bør

fremgå klart, at det materiale, som

Skatteforvaltningen modtager, i

alle tilfælde skal inddrages ved fo-

retagelsen af ansættelsen, hvis det

er modtaget inden ansættelsen,

dvs. også selv om skønnet ikke vil

være åbenlyst forkert uden inddra-

gelse af materialet.

Lovforslagets bemærkninger er

blevet tydeliggjort, således at det

fremgår, at Skatteforvaltningen er

forpligtet til at indhente og ind-

drage alle relevante oplysninger i

en sag, inden der træffes afgørelse.

Advokatrådet bemærker i forlæn-

gelse heraf, at det er dokumentati-

onsnøden, der generelt, og også i

transfer pricing-sager, nødvendig-

gør og derfor undtagelsesvis beret-

tiger udøvelsen af såkaldte "skatte-

skøn" fra Skatteforvaltningens

side.

Med lovforslaget kan Skattefor-

valtningen foretage en skønsmæs-

sig ansættelse, hvis transfer pri-

cing-dokumentation ikke er indgi-

vet rettidigt, dvs. hvis dokumenta-

tionen ikke er indgivet senest 60

dage efter oplysningsfristen.

Side 3 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

I det omfang det for armslængde-

kravet relevante faktum er doku-

menteret, kan der således efter Ad-

vokatrådets opfattelse ikke blive

tale om, at skatteforvaltningen

udøver et "skatteskøn". I sådanne

situationer kan der dog eventuelt

blive tale om, at skatteforvaltnin-

gen ønsker at anfægte, at skatte-

yder har overholdt selve armslæng-

dekravet i ligningslovens § 2. Der

er i den henseende tale om en ret-

lig vurdering og altså ikke et skat-

teskøn. Bevisbyrdereglerne for

kontrollerede transaktioner efter

ligningslovens § 2 adskiller sig

ifølge Advokatrådet ikke princi-

pielt fra andre tilfælde på skatteret-

tens område, og der gælder ikke

nogen forhåndsformodning for, at

transaktionerne ikke er foretaget i

overensstemmelse med armslæng-

dekravet.

Herved bliver retsstillingen klar

med hensyn til, hvornår Skattefor-

valtningen har adgang til at fore-

tage en skønsmæssig ansættelse.

Ved udøvelse af skønnet vil even-

tuelt efterfølgende modtaget doku-

mentation blive inddraget.

Danfoss

Transfer pricing-dokumentation

Danfoss anfører, at

Danfoss’ sam-

handel med udenlandske dattersel-

skaber ikke er skattemotiveret.

Hovedparten af transaktioner sker

således med lande med beskat-

ningsniveauer svarende til det dan-

ske. Samhandlen med ”skattely-

lande” er dermed ifølge Danfoss

en ikke relevant faktor. Ikke desto

mindre strammes reglerne i alle re-

lationer til samhandel med alle

lande. I betragtning af, at hoved-

parten af dansk eksport sker som

koncerninterne transaktioner, me-

ner Danfoss ikke, at det er hen-

sigtsmæssigt at behandle alle over

én kam.

Transfer pricing-dokumentation

anvendes af Skatteforvaltningen til

at vurdere, om der ved en transak-

tion er blevet anvendt priser og

vilkår, som er i overensstemmelse

med, hvad der kunne være opnået,

hvis transaktionerne var afsluttet

mellem uafhængige parter.

Kontrollen heraf er en nødvendig

del af Skatteforvaltningens kon-

trolarbejde, og der er behov for en

sådan kontrol, også selv om der er

tale om transaktioner med selska-

ber i lande, hvis beskatningsniveau

ikke er lavere end det danske.

Side 4 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

I forhold til almindelig samhandel

står virksomheder ofte mellem to

landes skattemyndigheder, der

begge ønsker en større andel af be-

skatningsgrundlaget. Fokus bør

derfor ifølge Danfoss lægges på,

hvordan skattemyndigheder hur-

tigt kommer til en fælles forståelse.

Skatteforvaltningen arbejder alle-

rede meget med, at der undgås

dobbeltbeskatning i transfer pri-

cing-sager. Særligt igennem Skatte-

styrelsens kompetente myndighed.

Ifølge Danfoss følger det også

heraf, at den skønsudøvelse, der

lægges op til ved ikke rettidig ind-

levering af transfer pricing-doku-

mentation, ikke må have en pønal

eller vilkårlig karakter. Ethvert

skøn foretaget af skatteforvaltnin-

gen bør have fokus på at nå til et

så rigtigt resultat som muligt base-

ret på den bedst mulige viden. Det

følger af almindelige forvaltnings-

retlige principper. Danfoss opfor-

drer til, at dette præciseres i lov-

forslaget.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Advokatrådet.

Dansk Byggeri

Transfer pricing-dokumentation

I høringsudkastets forslag til skat-

tekontrollovens § 39, stk. 3, lægges

der op til, at ”dokumentationen

skal indgives til Skatteforvaltnin-

gen samtidig med oplysningsske-

maet”. For selskaber med kalen-

derårsregnskab betyder det, at ind-

givelse skal ske den 30. juni i året

efter indkomstårets udløb. Dansk

Byggeri finder, at det er en poten-

tiel voldsom administrativ byrde at

lægge oveni et normalt presset for-

løb for færdiggørelse og elektro-

nisk indberetning af selvangivelser.

Fristen for indgivelse af TP-doku-

mentation bør derfor efter Dansk

Lovforslaget er justeret, således at

transfer pricing-dokumentation

skal indgives senest 60 dage efter

fristen for indgivelse af oplysnings-

skemaet.

Side 5 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Byggeris opfattelse som minimum

forlænges med to måneder. Det vil

give bedre arbejdsvilkår.

Kravet om indgivelse af dokumen-

tation bør konkretiseres og mini-

meres. Dansk Byggeri anbefaler, at

det alene skal være ”local country

file” (for Danmark) uden bilag/ap-

pendiks, der skal indgives. Det er i

Dansk Byggeris optik rigeligt til at

fjerne usikkerheden om, hvornår

den skriftlige dokumentation er

færdiggjort. Efter Dansk Byggeris

opfattelse vil både virksomheder

og skatteforvaltningen formentlig

drukne i dokumentation og admi-

nistrative byrder, hvis der med lov-

forslaget lægges op til, at det er

virksomhedernes/koncerners sam-

lede TP-dokumentation (dvs. både

den såkaldte Master File og alle

Local Country Files, inkl. alle bi-

lag/appendiks mv.), der skal ind-

sendes.

For at sikre dokumentationsgrund-

laget skal den udarbejdede transfer

pricing-dokumentation indsendes

til Skatteforvaltningen.

Omfanget af transfer pricing-do-

kumentationen er fastlagt i den

gældende bekendtgørelse nr. 1297

af 31. oktober 2018, og det er

Skatteforvaltningen, der fastsætter

reglerne for indholdet af den

skriftlige dokumentation. Der vur-

deres ikke at være grundlag for at

begrænse pligten til indgivelse af

materialet til visse dele af det mate-

riale, der allerede efter de gældende

regler skal være udfærdiget lø-

bende og være færdiggjort senest

på tidspunktet, hvor oplysnings-

skemaet skal indsendes.

Dansk Erhverv

Transfer pricing-dokumentation

I høringsudkastets forslag til skat-

tekontrollovens § 39, stk. 3, lægges

der op til, at dokumentation skal

indgives til Skatteforvaltningen

samtidig med oplysningsskemaet.

Dansk Erhverv henviser til, at det

for selskaber med kalenderårsregn-

skab betyder, at indgivelse skal ske

den 30. juni i året efter indkomst-

året udløb.

Dansk Erhverv bemærker, at dette

er en voldsom administrativ byrde

at lægge oveni et normalt presset

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Byggeri.

Side 6 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forløb for færdiggørelse og elek-

tronisk indberetning af selvangi-

velser.

Dansk Erhverv anbefaler i stedet

følgende:

Fristen for indgivelse af TP doku-

mentation bør ifølge Dansk Er-

hverv som minimum forlænges

med 2 måneder, hvilket vil give

noget bedre ”arbejdsvilkår” for

selskaberne og deres rådgivere.

Det vil ligeledes være positivt for

skatteforvaltningens egne indbe-

retningssystemer, der plejer at være

rigeligt belastet lige op til 30. juni.

Kravet om indgivelse af dokumen-

tation bør konkretiseres og mini-

meres. Dansk Erhverv anbefaler,

at det alene skal være local country

file (for DK) uden bilag/appen-

diks, der skal indgives. Selv et re-

duceret krav bør ifølge Dansk Er-

hverv være fuldt ud tilstrækkelig til

at fjerne usikkerheden om, hvor-

når den skriftlige dokumentation

er færdiggjort og ligeledes lette

Skatteforvaltningens mulighed for

kontrol af dokumentationen og

herunder lette udsøgningen. Både

virksomheder og skatteforvaltnin-

gen vil formentlig drukne i doku-

mentation og administrative byr-

der, hvis der med lovforslaget læg-

ges op, at det er virksomheder-

nes/koncerners samlede TP doku-

mentation

–

dvs. både Master File

og alle Local Country Files, inkl.

alle bilag/appendiks m.v.

–

der

skal indsendes.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Byggeri.

Side 7 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Rederier

Fast driftssted

Danske Rederier anser det som

positivt, at lovforslaget fastholder

selskabsskattelovens § 2, stk. 1,

litra a, 2. punktum, om udøvelse af

erhverv om bord på et skib med

hjemsted her i landet.

Transfer pricing-dokumentation

Efter Danske Rederiers opfattelse

indføres der med lovforslaget en

væsentlig skærpelse af

gældende dansk lovgivning for så

vidt angår kravet om indsendelse

af TP-dokumentation samtidig

med oplysningsskemaet. TP-doku-

mentationens omfang er en stor

opgave for både selskaber og myn-

digheder. Danske Rederier henstil-

ler til, at behovet for/nytteværdien

af, at der stilles krav til, at alle kon-

cerninterne aftaler skal indsendes

overvejes, særligt under hensynta-

gen af, at alle transaktionstyper er

beskrevet i Master/Local File, og

at Skattestyrelsen altid har mulig-

hed for at spørge om yderligere

oplysninger fra selskabet.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Byggeri.

I relation til tidsfristen for indsen-

delse af TP-dokumentationen kan

der ifølge Danske Rederier være

en udfordring i forhold til danske

datterselskaber af udenlandske

koncerner, fordi det udenlandske

moderselskab ikke nødvendigvis

vil udarbejde Master File før den

lokale deadline, der f.eks. i Eng-

land er den 31. december. Det er

alene moderselskabet i koncernen,

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra DI.

Side 8 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der er i besiddelse af de nødven-

dige oplysninger til at kunne udar-

bejde en Master File.

Endvidere angives som lovens for-

mål at give Skatteforvaltningen

forbedret adgang til at foretage

skønsmæssig ansættelse for så vidt

angår koncerninterne transaktioner

i tilfælde af, at dokumentationen

ikke er indsendt. Danske Rederier

henstiller til, at det tydeliggøres,

hvori skønsadgangen for myndig-

hederne ændres, når anden rele-

vant lovgivning mv. tages i be-

tragtning (eksempelvis forvalt-

ningslov, officialmaksimen mv.).

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Advokatrådet.

Det bemærkes endvidere, at tyde-

liggørelsen består i, at Skattefor-

valtningen har adgang til at fore-

tage en skønsmæssig ansættelse,

hvis transfer pricing-dokumentati-

onen ikke er udarbejdet rettidigt,

og det foreslås samtidig, at doku-

mentationen kun kan anses for ud-

arbejdet rettidigt, hvis den er indgi-

vet senest 60 dage efter fristen for

indgivelse af oplysningsskemaet.

Sluttelig henstiller Danske Rede-

rier til, at det overvejes, om den

obligatoriske indgivelse af TP-do-

kumentation bør medføre, at den

udvidede ligningsfrist for kontrol-

lerede transaktioner bortfalder. Er-

faringsmæssigt skyldes det ikke

kompleksitet, at TP-sager først af-

gøres ved udløbet af den udvidede

ligningsfrist, men udelukkende det

forhold, at Skatteforvaltningen

først indkalder TP-dokumentatio-

nen efter udløbet af den ordinære

ligningsfrist under henvisning til

den udvidede frist. Skatteforvalt-

ningen vil efter lovforslaget have

den nødvendige information til rå-

dighed på selvangivelsestidspunk-

tet til at foretage den nødvendige

risikovurdering og sagsudsøgning,

hvorfor der ikke er behov for en

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra DI.

Side 9 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forlænget ligningsfrist til usikker-

hed for skatteyder.

Fast driftssted

DI bakker op om, at Danmark føl-

ger den internationale standard i

OECD’s modeloverenskomst og

bakker derfor op om den foreslå-

ede lovændring.

Endelige underskud

DI bakker op om, at de danske

regler bringes i overensstemmelse

med EU-retten i henhold til EU-

Domstolens praksis.

DI anser det for bekymrende, at

det stilles som krav, at underskud-

det kunne være anvendt efter sel-

skabsskattelovens § 31 A. Efter

DI’s opfattelse bør målet være, at

der gives fradrag for underskud i

samme grad, som var underskud-

det opstået i et dansk dattersel-

skab.

Formålet med forslaget til sel-

skabsskattelovens § 31 E er alene

at justere de danske regler, således

at der gives adgang til fradrag for

underskud i udenlandske dattersel-

skaber mv., i det omfang dette er

et krav efter EU-retten. Formålet

er ikke at indføre en fradragsret

for udenlandske underskud på

fuldstændig lige fod med under-

skud i danske selskaber. Dette er

baggrunden for, at det stilles som

betingelse, at underskuddet skal

kunne have været anvendt efter

reglerne i selskabsskattelovens § 31

A om international sambeskatning.

Transfer pricing-dokumentation

Efter lovforslaget skal transfer pri-

cing-dokumentationen ikke læn-

gere først indgives efter anmod-

ning fra skatteforvaltningen med

60 dages frist, men skal generelt

Efter gældende regler skal virk-

somhederne løbende udarbejde og

senest færdiggøre transfer pricing-

dokumentationen på tidspunktet

for indgivelse af oplysningsske-

Side 10 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indgives sammen med oplysnings-

skemaet.

Det er DIs opfattelse, at dette krav

er forbundet med en væsentlig

ekstra administrativ byrde for virk-

somhederne.

maet, og på begæring skal doku-

mentationen indsendes til Skatte-

forvaltningen inden for en frist på

60 dage. Lovforslaget indebærer

således blot, at indsendelse af den

udarbejdede transfer pricing-doku-

mentation konkret skal ske.

Det anerkendes dog, at selve ind-

sendelsen kan være tidkrævende,

og at den i sig selv kan give admi-

nistrative byrder for virksomhe-

derne. Lovforslaget er derfor juste-

ret, således at dokumentationen vil

være indgivet rettidigt, såfremt den

er indgivet senest 60 dage efter fri-

sten for indgivelse af oplysnings-

skemaet. Dette vil give den samme

frist for indsendelse, som hvis

Skatteforvaltningen havde anmo-

det om indsendelse på tidspunktet

for indsendelse af oplysningsske-

maet.

Hertil kommer en bekymring for,

at transfer pricing-dokumentation

generelt omfatter særdeles forret-

ningsfølsomme oplysninger, som

kan være ekstra kritiske at afgive

på et tidligere tidspunkt. DI ud-

trykker desuden bekymring for, at

disse oplysninger mere generelt (i

videre omfang) på det tidligere

tidspunkt, mens oplysningerne sta-

dig er særligt aktuelle og dermed

forretningsfølsomme, kan blive

udvekslet fra de danske skattemyn-

digheder til myndighederne i andre

lande.

Skatteforvaltningen håndterer dag-

ligt sensitiv information og er der-

for også underlagt en udvidet tavs-

hedspligt. Denne tavshedspligt

iagttages også i samarbejdet med

myndigheder i andre lande, og

dette ændrer lovforslaget ikke på.

Såvel dobbeltbeskatningsoverens-

komsterne, de bilaterale aftaler om

udveksling af information på skat-

teområdet, Rådets direktiv

2011/16/EU af 15. februar 2011

om administrativt samarbejde på

beskatningsområdet, som den

multilaterale konvention om admi-

nistrativ bistand i skattesager inde-

holder således udtrykkelige be-

stemmelser om fortrolighed

Side 11 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

For at kunne håndtere det store

mængde af materiale, er det hen-

sigten, at der udvikles et særskilt

flow i selskabsskattesystemet

(DIAS). Dette vil kunne medvirke

til at understøtte, at adgangen til

data i flowet bliver begrænset til

brugere, som har et arbejdsbetin-

get behov for at se materialet.

I tilfælde, hvor danske selskaber

ejes af et udenlandsk modersel-

skab, foreligger der endvidere ikke

nødvendigvis en masterfile på op-

lysningstidspunktet på grund af se-

nere frist i udlandet. Såfremt for-

slaget fremmes, vil det derfor være

relevant at forlænge de danske fri-

ster for indgivelse af oplysnings-

skema eksempelvis til 12 måneder

og samtidig koordinere med fri-

sterne for indgivelse af land for

land-rapport, jf. skattekontrollo-

vens § 48, stk. 2.

Lovforslaget ændrer ikke på, at

virksomhederne kan opleve at

skulle aflevere transfer pricing-do-

kumentation, selvom fristen for af-

levering af dokumentation i mo-

derselskabets hjemland endnu ikke

er udløbet. Efter de gældende reg-

ler kan transfer pricing-dokumen-

tation, således allerede i dag ind-

kaldes med en frist på 60 dage,

uanset eventuelle andre frister i det

land, hvor moderselskabet er

hjemmehørende.

Hertil kommer, at transfer pricing-

dokumentationen

–

både den lo-

kale dokumentation og fællesdoku-

mentationen

–

skal udarbejdes lø-

bende, jf. skattekontrollovens § 39,

stk. 3, idet der ellers vil være en

betydelig risiko for, at afregnings-

priserne ikke er korrekte, og der-

med at oplysningsskemaet heller

ikke er korrekt.

DI ser ikke noget væsentligt behov

for at fremrykke fristen for indsen-

delse af transfer pricing-dokumen-

tationen og anmoder om, at forsla-

get skrinlægges.

Transfer pricing-dokumentationen

skal allerede efter de gældende reg-

ler udarbejdes løbende og senest

færdiggøres på tidspunktet for ind-

givelse af oplysningsskemaet. Når

der samtidig stilles krav om ind-

sendelse af dokumentationen, vil

Side 12 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

det sikre, at der ikke opstår tvivl

om, hvilket dokumentationsgrund-

lag, der foreligger på oplysnings-

tidspunktet.

Af hensyn til at give tid til at samle

dokumentationen er lovforslaget

dog justeret, således at dokumenta-

tionen først skal indsendes 60 da-

ges efter udløbet af fristen for ind-

givelse af oplysningsskemaet.

I høringsudkastet foreslås det tyde-

liggjort, at der kan foretages en

skønsmæssig ansættelse af skatte-

forvaltningen i transfer pricing-sa-

ger, hvis den særlige transfer pri-

cing-dokumentation ikke er udar-

bejdet rettidigt, dvs. senest ved ud-

løbet af oplysningsfristen. Uanset

om den skattepligtige efterføl-

gende udarbejder supplerende do-

kumentation, har skatteforvaltnin-

gen ifølge bemærkningerne i hø-

ringsudkastet derfor mulighed for

at foretage en skønsmæssig ansæt-

telse.

Efter DIs opfattelse, bør den tids-

mæssige fremrykkelse af fristen for

indlevering af transfer pricing-do-

kumentationen ikke påvirke kra-

vene til en skønsmæssig ansættelse.

Hvorvidt skatteforvaltningen kan

foretage en skønsmæssig ansæt-

telse bør i overensstemmelse med

de almindelige forvaltningsretlige

principper afhænge af de oplysnin-

ger, skatteforvaltningen har adgang

til på det tidspunkt, hvor afgørel-

sen træffes.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Advokatrådet.

Side 13 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Såfremt hensigten med lovforsla-

get er at vedtage regler på skatte-

området, som fraviger de alminde-

lige forvaltningsretlige principper,

bør konsekvenserne heraf efter

DI´s opfattelse undersøges og be-

skrives nærmere, herunder i for-

hold til betydningen i en eventuel

administrativ klagesag eller ved

prøvelse for domstolene.

Hvis lovgivningen ændres, så Skat-

teforvaltningen er i besiddelse af

den fulde transfer pricing-doku-

mentation allerede på tidspunktet

for virksomhedernes indgivelse af

oplysningsskema, bør den særligt

forlængede ligningsfrist, jf. skatte-

forvaltningslovens § 26, stk. 5,

ifølge DI ophæves eller forkortes.

DI anfører, at virksomheder har

oplyst, at erfaringen er, at Skatte-

forvaltningen først indkalder trans-

fer pricing-dokumentationen efter

udløbet af den ordinære lignings-

frist og derfor ikke bruger længere

tid på selve sagsbehandlingen af

disse sager.

Der gælder ikke blot en forlænget

ligningsfrist vedrørende kontrolle-

rede transaktioner som følge af, at

Skatteforvaltningen ikke modtager

den fulde transfer pricing-doku-

mentation samtidig med oplys-

ningsskemaet. Den forlængede lig-

ningsfrist har således i særlig grad

sammenhæng med, at denne type

sager ofte er omfangsrige, særdeles

komplicerede, tidskrævende og

forudsætter indhentelse af yderli-

gere oplysninger fra virksomhe-

derne, hvortil kommer, at sagerne

undertiden kræver udveksling af

oplysninger med udlandet. Endvi-

dere vil en vurdering af, om arms-

længde princippet er overholdt,

ofte kræve en sammenholdelse af

flere års regnskabsoplysninger.

Disse forhold ændrer lovforslaget

ikke på.

Efter EU-Domstolens dom C-

382/16 Hornbach-Baumarkt har

DI tidligere foreslået, at reglerne

om transfer pricing-dokumenta-

tion vedrørende rent danske trans-

aktioner som udgangspunkt ophæ-

Det vil blive undersøgt, om der er

grundlag for at lempe reglerne for

rent danske transaktioner.

Side 14 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ves, således at krav om dokumen-

tation vedrørende rent danske

transaktioner begrænses til de få

særlige tilfælde, hvor det er rele-

vant. DI opfordrer til, at denne re-

gelændring medtages i lovforslaget.

Det følger af skattekontrollovens §

39, stk. 2, at den skattepligtige ikke

skal udarbejde skriftlig dokumen-

tation for kontrollerede transaktio-

ner, der i omfang og hyppighed er

uvæsentlige. DI foreslår, at Dan-

mark på linje med Sverige lovgiver

om, at danske selskaber med kon-

trollerede transaktioner under 5

mio. kr. anses for uvæsentlige i

forhold til skattekontrollovens §

39, stk. 2.

Hvilke typer af transaktioner, der

omfattes af denne undtagelse,

fremgår af bekendtgørelse nr. 1297

af 31. oktober 2018 om dokumen-

tation af prisfastsættelsen af kon-

trollerede transaktioner. Det er op-

fattelsen, at der ikke generelt bør

ske en undtagelse for transaktioner

under 5 mio.kr.

Opbevaringsperioden efter skatteindberet-

ningsloven

DI bakker op om, at de danske

regler bringes i overensstemmelse

med de internationale standarder.

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regule-

ring (TER)

Generelle bemærkninger

TER vurderer, at høringsudkastet

medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Disse

konsekvenser vurderes at være un-

der 4 mio. kr. årligt, hvorfor de

ikke kvantificeres nærmere.

TERs vurdering fremgår af lov-

forslaget.

TER bemærker, at der i høringsud-

kastet ikke er indarbejdet en vur-

dering af efterlevelsen af de agile

principper for erhvervsrettet regu-

lering.

Det vurderes, at principperne for

agil, erhvervsrettet regulering ikke

er relevante for lovforslaget. Lov-

forslaget indeholder alene ændrin-

ger til den materielle skattelovgiv-

ning, hvilket ikke umiddelbart har

Side 15 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

TER opfordrer til, at dette indar-

bejdes forud for fremsættelsen.

konsekvenser for erhvervslivets

muligheder for at teste, udvikle og

anvende nye digitale teknologier

og forretningsmodeller.

Vurderingen er indarbejdet i lov-

forslaget.

Forsikring & Pension

Fast driftssted

Forsikring og Pension noterer sig,

at den gældende bestemmelse i sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 7, der

blev indsat ved lov nr. 725 af 8.

juni 2018, foreslås videreført uæn-

dret som selskabsskattelovens § 2,

stk. 6.

FSR

–

danske revisorer

Opbevaringsperioden efter skatteindberet-

ningsloven

FSR bemærker, at der ikke er ind-

sat nogen bestemmelse om virk-

ningstidspunkt for den foreslåede

ændring af skatteindberetningslo-

vens § 56, stk. 1.

Den omhandlede ændring skal ef-

ter lovforslagets § 8, stk. 1, træde i

kraft den 1. januar 2020. Da der

ikke er fastsat et særligt virknings-

tidspunkt, vil ændringen have virk-

ning fra ikrafttrædelsestidspunktet.

Endelige underskud

FSR finder det positivt, at det sik-

res, at EU-retten overholdes.

FSR anmoder om at få oplyst,

hvornår kravet i høringsudkastets

forslag til selskabsskattelovens §

31 E, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2,

om, at datterselskabet, det faste

driftssted, foreningen eller fonden

m.v. skal være beliggende i et EU-

land eller et EØS-land, skal være

opfyldt.

Kravet skal være opfyldt både på

det tidspunkt, hvor underskuddet

opstod, og på det tidspunkt, hvor

underskuddet anses for endeligt,

dvs. i det indkomstår, hvor fradra-

get kan indrømmes.

Side 16 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR anmoder endvidere om at få

oplyst, hvordan Storbritannien,

skal håndteres, hvis landet forlader

EU den 31. oktober 2019.

Det vil bero på, hvorledes en så-

dan udtræden konkret kommer til

at foregå.

FSR anmoder om at få bekræftet,

at begrebet ”datterselskab” i hø-

ringsudkastets forslag til selskabs-

skattelovens § 31 E, stk. 1, 1. og 2.

pkt., skal fortolkes efter selskabs-

skattelovens § 31 C.

Det kan bekræftes.

FSR anmoder om at få bekræftet,

at udtrykket

”selskaber

m.v.”

som

anvendt på side 64 i høringsudka-

stet ved omtalen af, hvad der for-

stås ved et direkte ejet dattersel-

skab, ikke omfatter enheder, der i

Danmark anses for transparente.

Til illustration har FSR opstillet

følgende eksempel: Et dansk sel-

skab kontrollerer en enhed, der

skattemæssigt anses for en transpa-

rent enhed (fx et dansk K/S eller

et tysk KG), og denne enhed ejer

alle aktierne i et EU/EØS-datter-

selskab med et endeligt underskud.

Det kan bekræftes, at udtrykket

”selskaber

m.v.”,

som anvendt det

pågældende sted i høringsudkastet,

ikke omfatter transparente enhe-

der, og dermed at situationen i for-

hold til eksemplet vil være den, at

EU/EØS-datterselskabet anses for

at være ejet direkte af det danske

selskab.

FSR anmoder om at få bekræftet,

at det vil være DS DK og ikke MS

DK, der har fradrag for det ende-

lige underskud, hvor der foreligger

en struktur med et dansk selskab

(MS DK), der ejer et dansk datter-

selskab (DS DK), der ejer et

EU/EØS-datterselskab (DS EU),

med et endeligt underskud.

Det kan bekræftes, at fradraget i

den beskrevne situation vil skulle

foretages af DS DK, da DS DK

ikke er hjemmehørende i samme

land som DS EU.

Side 17 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR anmoder om at få bekræftet,

at adgangen til fradrag for under-

skud i faste driftssteder - udover

det løbende driftsunderskud - også

omfatter eventuelle fradragsberet-

tigede tab, der konstateres ved af-

ståelse/nedlukning af det faste

driftssted (enten afståelse af drifts-

stedet som en helhed eller afståelse

eller skrotning af driftsstedets en-

kelte aktiver som led i nedluknin-

gen af det faste driftssted).

Indkomsten (underskuddet) i det

faste driftssted skal opgøres efter

den danske skattelovgivnings al-

mindelige regler. Afgørende vil så-

ledes være, om de afholdte udgif-

ter og konstaterede tab er fradrags-

berettigede i den skattepligtige ind-

komst efter dansk skattelovgiv-

ning.

FSR anmoder om at få uddybet,

hvilke momenter der skal lægges

vægt på, når det skal afgøres, hvor-

vidt en udlejningsejendom udgør

et ”fast driftssted (med ejendom)”

eller ”bare” en

fast ejendom.

Som anført i lovforslagets be-

mærkninger følger afgræsningen

den tilsvarende afgrænsning i sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a

og b.

FSR anmoder om at få uddybet,

hvordan betingelsen i høringsud-

kastets forslag til selskabsskattelo-

vens § 31 E, stk. 1, 4. pkt., hvoref-

ter fradrag for underskud er betin-

get af, at underskuddet kunne have

været anvendt efter reglerne i sel-

skabsskattelovens § 31 A, hvis der

havde været valgt international

sambeskatning, skal forstås.

FSR har illustreret anmodningen

med en række eksempler, der kan

sammenfattes til følgende:

A. Et dansk selskab, der ikke ind-

går i en national sambeskatning (et

singulært beskattet selskab), har si-

den stiftelsen ejet et EU/EØS-dat-

terselskab, som likvideres i år 5.

Betingelsen i forslaget til selskabs-

skattelovens § 31 E, stk. 1, 4. pkt.,

skal forstås således som det er be-

skrevet i FSRs alternativ nr. 1.

Det vil sige, at meningen ikke er

den, at der kun skal udarbejdes en

fiktiv sambeskatningsopgørelse for

år 5 (endelighedsåret), og det er

heller ikke sådan, at det kun vil

være den del af det endelige under-

skud, der kunne have været an-

vendt i år 5, som vil kunne fradra-

ges i det danske selskab.

Hvor der efter fradrag i endelig-

hedsåret måtte henstå en uudnyttet

del af EU/EØS-datterselskabets

negative indkomst (det endelige

underskud), så vil denne del bort-

Side 18 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

B. Et dansk selskab, der indgår i

en national sambeskatning har si-

den stiftelsen ejet et EU/EØS-dat-

terselskab, som likvideres i år 5.

I forhold til A og B er spørgsmå-

let, om betingelsen skal forstås så-

ledes:

Der skal for hvert af årene 1-4

udarbejdes en fiktiv sambeskat-

ningsopgørelse, hvor EU/EØS-

datterselskabet fiktivt medtages i

sambeskatningsopgørelsen med sit

endelige underskudsbeløb for disse

år, for at det herved kan afgøres,

hvilket underskudsbeløb i

EU/EØS-datterselskabet for år 1-

4, der kunne have været anvendt

(modregnet) i hvert af årene 1-4,

enten i indkomst i det danske sel-

skab eller i andre sambeskattede

danske selskaber. Det herefter op-

gjorte beløb udgør da det beløb,

som det danske selskab (eller an-

dre sambeskattede danske selska-

ber) kan fradrage i år 5 som en ne-

gativ indkomstkomponent i opgø-

relsen af selskabets skattepligtige

indkomst.

Der skal kun udarbejdes en fik-

tiv sambeskatningsopgørelse for år

5 (endelighedsåret), hvor

EU/EØS-selskabet medtages som

et fiktivt selskab kun for år 5 og

hvor kun den del af det endelige

underskud, der kunne have været

anvendt i år 5, kan fradrages i det

danske selskab.

I relation til alternativ

nr. 1,

yderligere angivet to mulige scena-

falde efter principperne for likvi-

dation af sambeskattede selskaber

med underskud. Dvs. konsekven-

sen er som beskrevet under a.

Side 19 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

rier for den del af det endelige un-

derskud, som det danske selskab

ikke kan udnytte i år 5.

Den uudnyttede del af

EU/EØS-datterselskabets nega-

tive indkomst (det endelige under-

skud) bortfalder efter principperne

for likvidation af sambeskattede

selskaber med underskud.

Den uudnyttede del af

EU/EØS-datterselskabets nega-

tive indkomst (det endelige under-

skud) kan fremføres af det danske

selskab på normal vis.

FSR anmoder om en kommentar

til 6 eksempler, som alle er udar-

bejdet under den forudsætning, at

betingelsen i høringsudkastets for-

slag til selskabsskattelovens § 31 E,

stk. 1, 4. pkt., hvorefter fradrag for

underskud er betinget af, at under-

skuddet kunne have været anvendt

efter reglerne i selskabsskattelo-

vens § 31 A, hvis der havde været

valgt international sambeskatning,

skal forstås således som beskrevet i

alternativ nr. 2 ovenfor.

Det er opfattelsen, at betingelsen i

forslaget til selskabsskattelovens §

31 E, stk. 1, 4. pkt., skal forstås så-

ledes som det er beskrevet i alter-

nativ nr. 1 ovenfor, og ikke som

beskrevet i alternativ nr. 2 ovenfor.

FSR anmoder om at få oplyst, om

den fiktive sambeskatningsopgø-

relse skal udarbejdes uden eller un-

der hensyntagen til det maksime-

rede underskudsforbrug efter 60

pct. reglen i selskabsskattelovens §

12, stk. 2, hvor det danske selskab

har fremførselsberettigede under-

skud. Hvis der skal tages hensyn til

reglen, anmoder FSR endvidere

om at få oplyst, om anvendelsen af

Den fiktive sambeskatningsopgø-

relse skal udarbejdes under hen-

syntagen til reglen i selskabsskatte-

lovens § 12, stk. 2.

Efter forslaget til selskabsskattelo-

vens § 31 E, stk. 1, er det en betin-

gelse for, at et underskud i uden-

landske datterselskaber kan fradra-

ges, at underskuddet kunne have

Side 20 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

reglen skal baseres på det danske

selskabs indkomst eller den fiktive

sambeskatningsindkomst.

I forlængelse heraf opstilles en

række eksempler, hvor det ønskes

oplyst, hvilket eksempel, der er det

korrekte.

været anvendt efter reglerne i sel-

skabsskattelovens § 31 A.

Det fremgår af selskabsskattelo-

vens § 31 A, stk. 1, at reglerne i

selskabsskattelovens § 31 om nati-

onal sambeskatning finder tilsva-

rende anvendelse, og selskabsskat-

telovens § 31, stk. 3, indeholder en

udtrykkelig regel om anvendelse af

selskabsskattelovens § 12, stk. 2.

Derudover skal der tages højde for

selskabsskattelovens § 31 A, stk. 2,

om ”gamle” underskud.

Anvendelsen af selskabsskattelo-

vens § 12, stk. 2, vil skulle baseres

på den fiktive sambeskatningsind-

komst.

I forhold til de opstillede eksem-

pler vil det således være de forud-

sætninger, der indgår i eksempel C,

der er de korrekte. Det bemærkes,

at det ligger uden for rammerne

for høringen i lovgivningsfasen, at

forholde sig til konkrete beregnin-

ger i opstillede eksempler.

FSR anmoder om at få bekræftet,

at et dansk selskab opretholder

muligheden for at få fradrag for et

endeligt underskud i sit EU/EØS-

datterselskab, uanset om

•

det danske selskab får nye ejere,

•

det danske selskab går fra at være

et singulært dansk beskattet sel-

skab til at være en del af en sambe-

skatning med andre danske selska-

ber,

Det kan bekræftes under den an-

givne forudsætning om, at det dan-

ske selskab hele tiden opretholder

kontrollen over EU/EØS-selska-

bet efter selskabsskattelovens § 31

C, således at koncernforbindelsen

uanset ændringerne opretholdes

uændret.

Side 21 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

•

det danske selskab går fra at være

en del af én dansk sambeskatning

til at indgå i en anden dansk sam-

beskatning,

•

det danske selskabs sambeskat-

ning med andre danske selskaber

udvides, indskrænkes eller ophø-

rer,

når

blot det danske selskab opret-

holder kontrollen over EU/EØS-

selskabet efter selskabsskattelo-

vens § 31 C, og koncernforbindel-

sen hertil altså ikke mistes.

FSR anmoder om at få oplyst,

hvordan der skal forholdes i for-

hold til muligheden for fradrag for

endelige underskud efter hørings-

udkastets forslag til selskabsskatte-

lovens § 31 E ved en omstrukture-

ring af det danske selskab, der ejer

EU/EØS-selskabet:

•

I situationer, hvor det danske sel-

skab ophører med at eksistere

(indskydende selskab ved en op-

hørsspaltning eller en fusion), og

hvor et andet modtagende selskab

fremadrettet kommer til at kon-

trollere EU/EØS-selskabet.

•

I situationer, hvor det danske sel-

skab ikke ophører med at eksistere

(indskydende selskab ved en gren-

spaltning eller tilførsel af aktiver),

men hvor ejerskabet til EU/EØS-

selskabet ved spaltningen/tilførs-

len overføres til et andet dansk

modtagende selskab, som derfor

fremadrettet kommer til at kon-

trollere EU/EØS-selskabet.

FSRs spørgsmål kan efter deres

abstrakte karakter ikke besvares

præcist med en konkret stillingta-

gen til, om et underskud vil være

endeligt og kunne fradrages.

Det er en konsekvens af de fore-

slåede betingelser for fradragsret-

ten, herunder betingelsen i forsla-

get til selskabsskattelovens § 31 E,

stk. 4, 1. pkt., at det i konkrete sa-

ger vil være nødvendigt år-for-år at

foretage en vurdering af, om der

–

hvis international sambeskatning

havde været valgt

–

uanset de fore-

tagne omstruktureringer fortsat

ville have været mulighed for, at

det til enhver tid værende direkte

danske moderselskab ville kunne

udnytte og fremføre uudnyttede

underskud fra tidligere indkomstår

i det udenlandske datterselskab.

Side 22 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Endvidere anmodes om at få op-

lyst, om

•

det har betydning, om omstruk-

tureringen gennemføres skattefrit

eller skattepligtigt.

•

det har betydning, om det mod-

tagende danske selskab er nystiftet

eller et eksisterende selskab.

•

det har betydning, om det mod-

tagende danske selskab er et sel-

skab

”inden for” en evt. eksiste-

rende sambeskatningskreds eller er

et koncerneksternt selskab.

FSR anmoder sammenfattende om

at få bekræftet, at det afgørende

alene er, at det modtagende sel-

skab indgår i

–

eller hvis det er ny-

stiftet

–

kommer til at indgå i den

samme

sambeskatningskreds, som

det hidtidige danske selskab indgik

i før omstruktureringen.

FSR anmoder om at få uddybet,

hvordan reglerne om fradrag for

endelige underskud efter hørings-

udkastes forslag til selskabsskatte-

lovens § 31 E skal forstås ved en

omstrukturering af det danske sel-

skab, der ejer et fast driftssted i

EU/EØS eller en fast ejendom i

udlandet, hvorved ejerskabet til det

faste driftssted i EU/EØS eller

den udenlandske faste ejendom

overføres til det modtagende sel-

skab.

Det er afgørende, om det modta-

gende selskab efter dansk skatte-

rets almindelige regler succederer i

adgangen til at fratrække tab fra

tidligere indkomstår. Som eksem-

pel kan nævnes, at en overdragelse

af en udenlandsk fast ejendom ved

en skattepligtig omstrukturering vil

medføre, at driftstab for tidligere

indkomstår vedrørende den faste

ejendom eller det faste driftssted

bortfalder.

Side 23 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR anmoder endvidere konkret

om at få bekræftet, at der for faste

driftssteder og faste ejendomme i

EU/EØS ikke er et krav om, at

det faste driftssted hhv. den faste

ejendom skal være helejet eller så-

gar kontrolleret af det danske sel-

skab.

Et udenlandsk fast driftssted er

per definition ejet fuldt ud, jf. såle-

des også bemærkningerne til lov-

forslagets forslag til ændring af sel-

skabsskattelovens § 8, stk. 2, 6.

pkt.

Det kan bekræftes, at det ikke vil

være en betingelse for adgangen til

at fradrage endelige tab vedrø-

rende fast ejendom, at den faste

ejendom har været ejet 100 pct. af

det danske selskab.

FSR anmoder yderligere om at få

bekræftet, at der i forhold til fra-

drag for endelige underskud i faste

driftssteder i EU/EØS og for un-

derskud vedrørende udenlandsk

fast ejendom ikke gælder en betin-

gelse om, at underskuddet

”kunne

have været anvendt” efter reglerne

for international sambeskatning,

således som det er betingelsen for

EU/EØS-datterselskaber efter hø-

ringsudkastes forslag til selskabs-

skattelovens § 31 E, stk. 1, 4. pkt.

Det kan bekræftes, idet en sådan

betingelse ikke ses at være relevant

i relation til fast ejendom/faste

driftssteder, hvor der er tale om, at

det underskud, der ønskes fradrag

for, er selskabets eget underskud.

FSR anmoder endelig sammenfat-

tende om at få bekræftet, at for fa-

ste driftssteder i EU/EØS og fast

ejendom i udlandet skal det ende-

lige underskud blot medtages som

en negativ indkomstkomponent i

selskabets indkomstopgørelse i

”endelighedsåret”, og hvis selska-

bets indkomst i

”endelighedsåret”

herved bliver negativ, da kan sel-

skabets underskud anvendes af

evt. andre danske selskaber, som

selskabet er sambeskattet med i

FSRs forståelse kan bekræftes, idet

det forudsættes, at der kun sker

fradrag for underskud, som er sel-

skabets eget, dvs. det er akkumule-

ret i løbet af en periode, hvor det

danske selskabs ejerskab til den fa-

ste ejendom/det faste driftssted

har bestået uafbrudt.

Side 24 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

endelighedsåret, og et evt. uudnyt-

tet underskud kan fremføres af sel-

skabet til brug i efterfølgende ind-

komstår

–

på helt samme måde,

som hvis driftsstedet eller ejen-

dommen havde været beliggende i

Danmark.

FSR anmoder med henvisning til

høringsudkastes forslag til sel-

skabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 6.

pkt., (det fradragsberettigede ende-

lige underskud skal opgøres efter

danske regler) om at få oplyst,

hvordan indkomsten i det faste

driftssted skal påvirke opgørelsen

af det endelige underskud i

EU/EØS-selskabet i

den situation, hvor et datterselskab

i et EU/EØS-land har et fast

driftssted i et andet EU/EØS-land

eller i et land uden for EU/EØS.

Det er en konsekvens af forslaget

til selskabsskattelovens § 31 E, stk.

1, 6. pkt., at underskuddet i det på-

gældende datterselskab skal opgø-

res efter territorialprincippet, og

der er således ikke adgang til fra-

drag i de beskrevne tilfælde. Det

bemærkes, at udenlandske datter-

selskabers underskud i fast ejen-

dom/faste driftssteder i et 3. land

derfor er stillet på samme måde

som underskud i indirekte ejede

datterselskaber i sådanne tredje-

lande, jf. forslaget til selskabsskat-

telovens § 31 E, stk. 1, 2. pkt.

FSR anmoder endvidere med hen-

visning til høringsudkastes forslag

til selskabsskattelovens § 31 E, stk.

1, 6. pkt., om at få bekræftet, at det

er uden betydning for anvendelsen

af de foreslåede regler i selskabs-

skattelovens § 31 E, hvad opgørel-

sen af resultatet efter udenlandske

regler udviser i ”endelighedsåret”

Det kan bekræftes.

FSR anmoder endelig med henvis-

ning til høringsudkastes forslag til

selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1,

6. pkt., om en kommentar til,

hvorvidt:

FSRs forståelse kan bekræftes, idet

det bemærkes, at bestemmelsen i

forslaget til § 31 E, stk. 1, 6. pkt.,

indebærer, at det i enhver hen-

seende er danske regler, der er af-

gørende for opgørelsen.

Side 25 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

• Der skal

udarbejdes danske ind-

komstopgørelser for alle de ind-

komstår, hvor der har været kon-

trol med EU/EØS-selskabet hhv.

ejerskab af det faste driftssted i

EU/EØS eller den faste ejendom i

udlandet.

•

Skatteministeriet er enig i, at det

vil være den almindelige ligning

hos Skatteforvaltningen, der afgør,

om Skatteforvaltningen kan accep-

tere en efter danske regler udarbej-

det indkomstopgørelse for

EU/EØS-datterselskabet hhv. det

faste driftssted i EU/EØS eller

den faste ejendom i udlandet.

•

Reglerne for indgangsværdier i

selskabsskattelovens § 31 A, stk. 7-

8, skal anvendes for de udenland-

ske aktiver mv., der ”inddrages” i

en ”fiktiv” international

sambe-

skatning, hvis EU/EØS-selskabet,

det faste driftssted i EU/EØS eller

den faste ejendom i udlandet af

det danske selskab er erhvervet fra

tredjemand (og altså ikke er et dat-

terselskab eller et fast driftssted

etableret af det danske selskab eller

en fast ejendom opført af det dan-

ske selskab).

•

Maksimeringsreglerne i selskabs-

skattelovens § 31 A, stk. 9, også

skal anvendes ved en avanceopgø-

relse på disse aktiver.

•

Der skal

udarbejdes ”fiktive”

rentefradragsbegrænsningsopgørel-

ser efter selskabsskattelovens §§

11, 11 B og 11 C for de enkelte år,

der inkluderer forholdene for

Side 26 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

EU/EØS-selskabet, det faste

driftssted i EU/EØS eller den fa-

ste ejendom i udlandet, herunder

nettofinansieringsudgifterne, de

skattemæssige aktiver,

EBIT/EBITDA mv.

•

Der ved opgørelsen af under-

skuddet for de enkelte år skal an-

vendes de skatteregler, der i Dan-

mark gjaldt for de relevante år,

hvor underskuddet blev oparbej-

det, og dermed at det ikke er de

skatteregler, der gælder i Danmark

”endelighedsåret”,

der anvendes,

uanset hvornår underskuddet blev

oparbejdet.

FSR anmoder om at få bekræftet,

at det danske selskab selv

godtgør

opfyldelse af ”endelig-

hedskravet”,

og dermed at en evt.

bevidst placering af

”endeligheds-

året” til et bestemt indkomstår

ikke vil være i strid med de

foreslåede regler.

Beslutning om, hvornår et uden-

landsk datterselskab likvideres,

træffes af det danske modersel-

skab. Hvornår et udenlandsk fast

driftssted nedlukkes, eller en uden-

landsk fast ejendom afstås, er til-

svarende en beslutning, der træffes

af det danske selskab.

FSR anmoder om at få oplyst,

hvorfor investeringsinstitutter med

minimumsbeskatning omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

5 c, ikke er omfattet af høringsud-

kastet forslag til selskabsskattelo-

vens § 31 E, stk. 2.

Et investeringsinstitut med mini-

mumsbeskatning omfattet af sel-

skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5

c, er defineret som et investerings-

institut, der opfylder reglerne i lig-

ningslovens § 16 C. Et sådant in-

vesteringsinstitut kan dermed

hverken have et fast driftssted eller

foretage investering i fast ejendom.

FSR anmoder i forhold til reglen i

høringsudkastets forslag til § 31 E,

stk. 2, om at få bekræftet, at der

for de omfattede foreninger, fonde

Det kan bekræftes, jf. kommenta-

rerne til det tilsvarende spørgsmål

Side 27 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mv. ikke er et krav om, at det faste

driftssted hhv. den faste ejendom

skal være helejet eller sågar kon-

trolleret af det danske selskab.

vedrørende forslaget til selskabs-

skattelovens § 31 E, stk. 1.

FSR anmoder endvidere om at få

bekræftet, at for de omfattede for-

eninger, fonde mv. (enheder) skal

det endelige underskud blot med-

tages som en negativ indkomst-

komponent i enhedens danske

indkomstopgørelse i ”endeligheds-

året”, og hvis enhedens indkomst i

endelighedsåret herved bliver ne-

gativ, da kan enhedens underskud

fremføres af enheden til brug i ef-

terfølgende indkomstår

–

alt på

helt samme måde, som hvis drifts-

stedet eller ejendommen havde

været beliggende i Danmark.

Det kan bekræftes, jf. kommenta-

rerne til det tilsvarende spørgsmål

vedrørende forslaget til selskabs-

skattelovens § 31 E, stk. 1.

FSR anmoder endelig om at få be-

kræftet, at

• Reglerne

om indgangsværdi i sel-

skabsskattelovens § 31 A, stk. 7-8

og maksimeringsreglerne i sel-

skabsskattelovens § 31 A, stk. 9,

ikke skal anvendes ved opgørelsen

af det endelige underskud for de

enheder, som er omfattet af hø-

ringsudkastets forslag til § 31 E,

stk. 2, og som har et endeligt un-

derskud i et fast driftssted i

EU/EØS eller af en udenlandsk

fast ejendom.

•

En fond, der beskattes efter

fondsbeskatningsloven ved opgø-

relse af et endeligt underskud i et

fast driftssted i EU/EØS eller af

en udenlandsk fast ejendom ikke

Det kan bekræftes, jf. kommenta-

rerne til de tilsvarende spørgsmål

vedrørende forslaget til selskabs-

skattelovens § 31 E, stk. 1.

Side 28 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skal anvende renteloftsreglen i sel-

skabsskattelovens § 11 B, eftersom

fonde omfattet af fondsbeskat-

ningsloven ikke er nævnt i opreg-

ningen af de skattesubjekter i sel-

skabsskattelovens § 11 B, stk. 1,

der omfattes af bestemmelsen.

•

En fond, der beskattes efter

fondsbeskatningsloven, ved opgø-

relse af et endeligt underskud i et

fast driftssted i EU/EØS eller af

en udenlandsk fast ejendom, ikke

vil skulle tage hensyn til EBIT-reg-

len i selskabsskattelovens § 11 C,

således som denne var gældende

indtil indførelsen af EBITDA-reg-

len i den nugældende selskabsskat-

telovs § 11 C.

FSR mener, at der i høringsudka-

stets forslag til selskabsskattelo-

vens § 31 E, stk. 2, umiddelbart

burde være en henvisning til, at 1.

led i høringsudkastes forslag til sel-

skabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 5.

pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Det vil sige, at

”skattelovgivnin-

gens almindelige regler finder til-

svarende anvendelse med hensyn

til begrænsninger i fradragsretten

for

tab”.

FSR spørger, om den

manglende henvisning beror på, at

dette anses for at følge af, at stk. 1,

6. pkt. finder tilsvarende anven-

delse.

Spørgsmålet kan besvares bekræf-

tende, og det vurderes derfor, at

der hverken er grundlag eller be-

hov for at indsætte den af FSR

omtalte henvisning.

FSR anmoder om at få uddybet,

hvad ”udsigt til at oppebære ind-

tægter” betyder.

Hvad vil der fx

gælde, hvis det udenlandske sel-

Det følger implicit af EU-Domsto-

lens praksis, at det hjemmehø-

rende selskab ikke skal være nød-

saget til at lægge ny aktivitet i det

Side 29 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skabs underskud efter de uden-

landske skatteregler kunne være

udnyttet, havde det udenlandske

selskab indkøbt/startet en ny virk-

somhed/aktivitet i det pågældende

land, men dette ikke indgår i det

danske selskabs/koncernens pla-

ner, eller hvis det udenlandske sel-

skabs underskud efter de uden-

landske skatteregler kunne være

udnyttet, hvis det danske selskab

havde tilført det udenlandske

selskab yderligere egenkapital med

heraf følgende renteafkast mv.

pågældende land eller skyde ny ka-

pital ind i datterselskabet i det på-

gældende land. Bedømmelsen af,

om der er ”udsigt til”, at der vil

kunne oppebæres indtægter i det

pågældende land/datterselskab

skal derfor foretages på grundlag

af de eksisterende aktiviteter i det

pågældende land.

FSR anmoder om at få oplyst,

hvor i præmisserne i EU-Domsto-

lens domme af 19. juni 2019 i sag

C-607/17, Memira Holding AB,

og i sag C-608/17, Holmen AB

det fremgår, at der ikke vil kunne

konstateres et endeligt underskud i

en situation, hvor datterselskabet

likvideres, hvis der forelå mulighed

for en anvendelse af underskuddet

i økonomisk henseende ved at

overføre dette til en tredjepart in-

den afslutning af likvidationen,

f.eks. ved salg af aktierne i datter-

selskabet.

Det fremgår af præmis 26 i dom af

19. juni 2019 i sag C-607/17,

Memira Holding AB, og af præmis

37 i dom af 19. juni 2019 i sag C-

608/17, Holmen AB.

FSR anmoder om at få bekræftet,

at vurderingen af, om det er muligt

at sælge aktierne i datterselskabet

inklusive underskuddet med den

virkning, at underskuddet potenti-

elt kan anvendes efter ejerskiftet,

skal ske:

•

Som en specifik vurdering for

det enkelte datterselskab, og

Er der en blot teoretisk mulighed

for, at underskuddene i dattersel-

skabet fortsat vil kunne anvendes

økonomisk ved at overføre dem til

en tredjepart ved at sælge aktierne i

stedet for en likvidation, vil under-

skuddene ikke kunne anses for en-

delige.

Side 30 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

• under

hensyntagen til dette dat-

terselskabs specifikke forhold (fx

om det

er et ”tomt selskab”, hvil-

ket må være det normale i de situa-

tioner, der vil være relevante for

den i høringsudkastet foreslåede

selskabsskattelovens § 31 E), og

• efter

forholdene på det tids-

punkt, hvor datterselskabet likvi-

deres.

Altså generelt som en hypotetisk

vurdering af, om der er nogen al-

ternativer overhovedet til likvidati-

onen, som det danske selskab

kunne have foretaget sig med sit

datterselskab i EU/EØS-landet,

og som potentielt kunne have

medført, at underskuddet ville

kunne udnyttes af andre.

FSR anmoder om at få bekræftet,

at det danske selskab kan fradrage

underskuddet i det indkomstår,

hvor ”den pågældende tidsperiode

er udløbet” i den situation, som er

omtalt i bemærkningerne til hø-

ringsudkastets forslag til selskabs-

skattelovens § 31 E, stk. 3, 2. pkt.,

hvor datterselskabslandet mv. har

regler om, at underskuddet uanset

nedlukning kan anvendes af en ny-

etableret enhed, hvis denne etable-

res inden et nærmere angivet tids-

rum efter nedlukningen.

Forudsat at alle de øvrige betingel-

ser i høringsudkastets forslag til

selskabsskattelovens § 31 E er op-

fyldt, for at underskuddet kan an-

ses for endeligt, vil der kunne fore-

tages fradrag for underskuddet ved

indkomstopgørelsen for det ind-

komstår, hvor den pågældende

tidsperiode er udløbet.

FSR anmoder om at få bekræftet,

at et driftsunderskud og et kapi-

taltab konceptuelt ikke er det

samme, og dermed at modifikatio-

nen i høringsudkastets forslag til

selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3,

Det kan bekræftes, at hvis et ame-

rikansk moderselskab konstaterer,

at aktierne i det danske mellemlig-

gende selskab er værdiløse og der-

for foretager fradrag efter de af

FSR omtalte amerikanske regler,

Side 31 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

3. pkt., ikke finder anvendelse i

den situation, hvor et amerikansk

moderselskab foretager et fradrag

for et tab på aktierne i det danske

selskab f.eks. efter amerikanske

regler om

”worthless

stock deduc-

tion”.

Det er her ikke

underskuddet

(udtrykket ”det” i

bestemmelsen) i

EU/EØS-selskabet, der er an-

vendt eller vil kunne anvendes i

Amerika. Det amerikanske selskab

foretager derimod fradrag for et

kapitaltab

på aktierne i det danske

selskab.

vil dette ikke være udtryk for, at

det underskud, der er konstateret i

det danske selskabs datterselskab

er blevet udnyttet til fradrag i et

andet land end Danmark.

FSR anmoder om at få oplyst,

hvorvidt det i forhold til eksemplet

med de amerikanske check the box

regler omtalt på side 67-68 i hø-

ringsudkastet er afgørende, om det

amerikanske

moderselskab ”har”

anvendt de amerikanske check the

box regler, eller efter amerikanske

regler ”kunne” have anvendt disse

regler, men de facto har undladt at

gøre det. I sidstnævnte scenario

”kunne” underskuddet have været

anvendt,

men ”vil kunne” er ikke

opfyldt.

Det falder uden for rammerne for

høringsprocessen vedrørende lov-

forslaget at tage stilling til de me-

get komplicerede amerikanske

skatteregler. Det bemærkes, at det

ikke i sig selv er afgørende, at en

mulighed for at udnytte tabet fak-

tisk ikke er blevet udnyttet, hvilket

også fremgår af EU-Domstolens

ovenfor omtalte domme, hvorefter

et tab, der knytter sig til et likvide-

ret datterselskab, ikke kan anses

for endeligt, hvis moderselskabet

kunne have udnyttet tabet ved at

sælge aktierne i underskudsselska-

bet (datterselskabet).

FSR anmoder med henvisning til

reglen i høringsudkastets forslag til

selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3,

4. pkt., om at få bekræftet, at hvis

et dansk selskab f.eks. har et over-

skudsgivende og et underskudsgi-

vende datterselskab i samme

EU/EØS-land, og dette land f.eks.

ikke har regler, der muliggør lokal

sambeskatning, så vil et underskud

Det kan bekræftes. Det fremgår

således også udtrykkeligt af be-

mærkningerne til forslaget til sel-

skabsskattelovens § 31 E, stk. 3, 4.

pkt. Resultatet følger bl.a. af præ-

mis 79 i dom af 7. november 2013

i sag C-322/11

–

K, og præmis 49

i dom af 23. oktober 2008 i sag C-

157/07

–

Krankenheim Wannsee.

Side 32 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

i det underskudsgivende dattersel-

skab ikke være endeligt, i det om-

fang underskuddet kunne have væ-

ret modregnet i overskud hos det

overskudsgivende datterselskab,

såfremt de danske regler om natio-

nal sambeskatning havde været

gældende i det pågældende udland.

FSR ønsker i forlængelse heraf ud-

dybet, hvilken dom fra EU-Dom-

stolen dette kan udledes af.

FSR anmoder endvidere om at få

bekræftet, at fradrag ikke afskæres

efter høringsudkastets forslag til

selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3,

4. pkt., hvis et EU/EØS-land ikke

tillader international sambeskat-

ning, sådan som Danmark tilbyder.

Det kan bekræftes.

FSR anmoder endelig om at få be-

kræftet, at status som endeligt un-

derskud ikke afskæres efter hø-

ringsudkastets forslag til selskabs-

skattelovens § 31 E, stk. 3, 4. pkt.,

hvis det udland, hvor den faste

ejendom er beliggende, tillader fra-

drag for kapitaltab på en fast ejen-

dom, men efter et kildeartsprincip

som efter den danske ejendomsa-

vancebeskatningslov.

Spørgsmålet må forstås således, at

der er tale om en situation, hvor de

udenlandske regler er identiske

med de danske, og der er i et så-

dant tilfælde intet grundlag for at

afskære retten til at fradrage under-

skuddet efter forslaget til selskabs-

skattelovens § 31 E, stk. 3, 4. pkt.

FSR anmoder om at få bekræftet,

at høringsudkastets forslag til sel-

skabsskattelovens § 31 E, stk. 4,

skal forstås på den måde, at der

som i enhver anden ligningssag vil

være tale om, at Skatteforvaltnin-

gen skal udsende agterskrivelse om

påtænkt forhøjelse af det danske

selskabs selvangivne indkomst

Det kan bekræftes. For at undgå

unødige misforståelser er dette ty-

deliggjort i lovforslagets bemærk-

ninger, idet ”er indsendt” er æn-

dret til ”indsendes”.

Side 33 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

(hvori underskuddet er fradraget),

og at det i den forbindelse er mu-

ligt for det danske selskab at ud-

dybe de oplysninger, der blev givet

ved selvangivelsen, såfremt disse

ikke vurderes fornødne af Skatte-

forvaltningen. Det vil sige, at un-

derskudsfradraget ikke kan afvises,

blot fordi de fornødne oplysninger

ikke

”er indsendt”,

jf. den ordlyd,

der er anvendt på side 69 i hø-

ringsudkastet.

Fast driftssted

FSR anerkender, at de danske reg-

ler med lovforslaget bringes

op på internationalt niveau og føl-

ger reglerne i OECDs modelover-

enskomst. FSR bemærker videre,

at det i bemærkningerne er angivet,

hvor der er tale om en kodificering

af gældende ret, og hvor der er

materielle ændringer. I forlængelse

heraf spørger FSR, om det kan be-

kræftes, at den foreliggende praksis

vedrørende hjemmekontor kan

lægges til grund for fortolkningen

af, om et selskab m.v. har et for-

retningssted.

Som FSR bemærker, er det i lov-

forslaget angivet, hvor der er tale

om henholdsvis materielle ændrin-

ger og kodificering af gældende

ret. Når der er tale om kodificering

af gældende ret, er der i bemærk-

ningerne givet en redegørelse for,

hvad der er indholdet af gældende

ret, og denne redegørelse er base-

ret på dels kommentarerne til

OECD’s modeloverenskomst dels

gældende praksis, således som

denne fremgår af navnlig Den Juri-

diske Vejledning. Medmindre der

efter bemærkningerne er tale om

materielle ændringer, ændres der

således ikke ved lovforslaget på

gældende praksis vedrørende defi-

nitionen af fast driftssted, f.eks. i

relation til praksis om hjemmekon-

tor.

FSR spørger, om det er korrekt, at

der kan være tale om et fast drifts-

sted, inden virksomheden som så-

dan begynder at blive udøvet, idet

der kun sker forberedelse. FSR an-

moder i den forbindelse om, at der

opstilles kriterier, der ved den

Som anført i lovforslagets be-

mærkninger, vil der foreligge et

fast driftssted, når det faste drifts-

sted er taget i brug, også selv om

det endnu kun benyttes til at for-

berede den egentlige aktivitet. Der

Side 34 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

praktiske brug af reglerne gør det

muligt at skelne mellem etable-

ringsfasen og fasen med forbere-

delse af aktiviteten.

er ikke tilsigtet materielle ændrin-

ger i forhold til gældende praksis i

relation til, fra hvilket tidspunkt et

fast driftssted kan anses for at fo-

religge. Afgørelsen heraf vil bero

på en konkret vurdering i hvert en-

kelt tilfælde, og det er derfor ikke

muligt at opstille abstrakte ret-

ningslinjer for bedømmelsen ud-

over de retningslinjer, der fremgår

af kommentarerne til OECD’s

modeloverenskomst og Den Juri-

diske Vejledning.

FSR spørger, om det kan bekræf-

tes, at reglen om, at bygge-, an-

lægs- eller monteringsarbejde ud-

gør et fast driftssted fra første dag,

jf. forslaget til selskabsskattelovens

§ 2, stk. 2, 2. pkt., ikke blot vil

have betydning, hvis der ikke fore-

ligger en dobbeltbeskatningsover-

enskomst, men også hvor det

udenlandske selskab vælger ikke at

påberåbe sig en dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst.

Det kan bekræftes.

FSR påpeger, at det i bemærknin-

gerne til høringsudkastet er anført,

at særreglen om, at bygge-, anlægs-

eller monteringsarbejde udgør et

fast driftssted fra første dag, skal

ses i sammenhæng med reglerne i

kildeskatteloven, der indebærer, at

fysiske personer er begrænset skat-

tepligtige af alle former for lønind-

komst fra virksomhed her i landet,

når arbejdsgiveren er skattepligtig

af erhvervsvirksomhed med fast

driftssted her. FSR spørger i for-

længelse heraf om, hvordan ar-

bejdsgiveren, der har det faste

Det afgørende for lønmodtagernes

begrænsede skattepligt, jf. kilde-

skattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, og §

44, litra b, er, om arbejdsgiveren

enten har hjemting her i landet el-

ler er skattepligtig af erhvervsvirk-

somhed med fast driftssted her.

Arbejdsgiveren vil i relation til

disse regler være skattepligtig af er-

hvervsvirksomhed med fast drifts-

sted her fra første dag, også selv

om denne skattepligt ikke kan

håndhæves over for arbejdsgiveren

Side 35 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

driftssted, kan være skattepligtige

fra første dag, jf. kildeskattelovens

§ 2, stk. 1, nr. 1, hvis et fast drifts-

sted efter dobbeltbeskatningsover-

enskomsten eksempelvis først fo-

religger efter 6 måneder.

som følge af bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

FSR spørger, om det kan bekræf-

tes, at definitionen af fast drifts-

sted i alle danske lovbestemmelser

for fremtiden vil være identisk

med definitionen i artikel 5 i

OECDs modeloverenskomst fra

2017 med kommentarer, når bort-

ses fra de danske særregler om

bygge-/anlægsarbejder og om in-

vesteringer i aktier mv.

Det kan ikke ubetinget bekræftes,

men det er klart, at hvor der i skat-

telovgivningen henvises til begre-

bet fast driftssted i den betydning,

som begrebet har i relation til sel-

skabsskattelovens § 2 og kildeskat-

telovens § 2, vil begrebet skulle

forstås i overensstemmelse med

det af FSR anførte. Begrebet fast

driftssted benyttes imidlertid også i

mange andre sammenhænge end

direkte beskatning af udenlandske

skattesubjekter.

FSR bemærker, at der efter de fo-

reslåede regler ikke er tale om akti-

viteter af forberedende og hjæl-

pende karakter, hvis aktiviteterne

indgår som en væsentlig og essen-

tiel del i en samlet virksomhed.

FSR anmoder i relation hertil om

eksempler på sondringen mellem,

hvornår en funktion er en væsent-

lig og essentiel del af den samlede

virksomhed, og hvornår den ikke

er.

Afgørelsen heraf vil bero på en

konkret vurdering i hvert enkelt

tilfælde, og det vurderes derfor

ikke muligt at opstille relevante ek-

sempler, der tilfører væsentlige

yderligere fortolkningsbidrag i for-

hold til de eksempler og retnings-

linjer for bedømmelsen, der frem-

går af kommentarerne til OECD’s

modeloverenskomst.

FSR bemærker, at der foreslås ind-

ført en regel

–

jf. for selskabers

vedkommende forslaget til sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 3, 2.

pkt.

–

hvorefter aktiviteter ikke an-

Spørgsmålet, om der foreligger et

fast driftssted, skal altid vurderes i

forhold til det enkelte udenlandske

skattesubjekt. Virkningen af den

foreslåede regel er blot, at den på-

Side 36 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ses for at være af udelukkende for-

beredende eller hjælpende karak-

ter, når de indgår blandt flere gen-

sidigt supplerende funktioner i en

samlet udøvelse af erhvervsvirk-

somhed, der udøves her i landet af

vedkommende selv og/eller den-

nes nærtstående, jf. ligningslovens

§ 2. FSR spørger, om det i givet

fald er samtlige nærtstående selska-

ber, der skal anses for at have fast

driftssted i Danmark, eller om

dette kun gælder enkelte nærtstå-

ende selskaber ud fra en betragt-

ning af aktivitetens indhold/om-

fang. Hvis det er samtlige selska-

ber, spørger FSR til, om de ved

opgørelsen af det faste driftssteds

indkomst kan fradrage de omkost-

ninger, der efter ligningsloven § 2

skal betales koncerninternt, for at

der handles på markedsvilkår. I

forlængelse heraf stiller FSR en

række spørgsmål til, hvad der er de

præcise skattemæssige konsekven-

ser i relation til et eksempel anført

i kommentarerne til artikel 5 i mo-

deloverenskomsten i 2017-

udgaven.

gældende ikke-hjemmehørende fy-

siske eller juridiske person i rela-

tion til de her i landet udøvede ak-

tiviteter vil blive anset for at have

fast driftssted her i landet, selv om

de udøvede aktiviteter

–

isoleret

set

–

fremstår som værende aktivi-

teter af forberedende eller hjæl-

pende karakter. I givet fald følger

indkomstopgørelsen de helt sæd-

vanlige principper for indkomst-

opgørelsen i et fast driftssted.

FSR spørger, om den foreslåede

regel om, hvilke funktioner, der

skal anses for at være af forbere-

dende eller hjælpende karakter, in-

debærer, at den danske praksis,

hvorefter et udenlandsk selskabs

forskellige aktiviteter i Danmark

anses som flere forskellige

faste driftssteder, må anses for

fuldstændig forladt, sådan at det

udenlandske selskabs aktiviteter i

Danmark

–

uanset om de drives

særskilt

–

altid skal anses som

Det ses ikke, på hvilket grundlag

FSR antager, at den foreslåede re-

gel skulle kunne begrunde en så-

dan forståelse. Hvor et udenlandsk

selskab f.eks. driver to helt sær-

skilte former for virksomhed fra to

forskellige faste forretningssteder i

Danmark, er der i øvrigt intet

grundlag for at anvende reglerne

om aktiviteter af forberedende el-

ler hjælpende karakter.

Side 37 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en og samme virksomhed ved be-

dømmelsen af, om det udenland-

ske selskab har fast driftssted i

Danmark?

FSR anfører, at inddragelse af an-

dre skattesubjekters aktiviteter i

vurderingen af, om der er tale om

forberedende eller hjælpende akti-

viteter, vil kunne få ganske store

konsekvenser, såfremt skattemyn-

dighederne vælger en vidtgående

fortolkning. FSR anmoder derfor

om, at der i lovbemærkningerne

indføjes forhold, der sikrer, at den

fremtidige fortolkning ikke går for

vidt med den følge, at selskaber,

der ellers opererer selvstændigt, i

alt for mange tilfælde vil blive an-

set for at have funktioner, der er

komplementære med andre kon-

cernselskaber. Det bør således sik-

res, at det kun er tilfælde, hvor der

er stor sandsynlighed for, at der er

tale om en kunstig opsplitning, der

bliver omfattet af den nye regel.

Det er ved lovforslaget hensigten

af implementere de nye internatio-

nale standarder for fast driftssted.

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt

at begrænse reglernes anvendelses-

område i forhold til de regler, der

er fastsat af OECD.

FSR henviser til den foreslåede be-

stemmelse i selskabsskattelovens §

2, stk. 5, hvorefter en repræsentant

ikke skal anses for uafhængig, hvis

vedkommende udelukkende eller

næsten udelukkende handler på

vegne af en eller flere fysiske eller

juridiske personer, hvormed ved-

kommende har en forbindelse som

nævnt i ligningslovens § 2. FSR an-

moder om, at det bekræftes, at der

med reglen sigtes til kommissio-

nærforhold, og at reglen således

ikke sigter på situationer, hvor en

udenlandsk koncern eksempelvis

FSRs forståelse kan bekræftes. Det

bemærkes dog, at et datterselskab

godt kan være kommissionær i for-

hold til sit moderselskab, og at det

på baggrund af oplysningerne i

FSRs eksempel ikke er muligt at

fastslå, om datterselskabet handler

som kommissionær eller på egne

vegne i forbindelse med salg til

danske kunder.

Side 38 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

har et dansk salgsdatterselskab, der

køber og videresælger produkter i

eget navn til eksempelvis danske

kunder.

FSR spørger, om det ikke vil gøre

det svært at skelne mellem af-

hængige og uafhængige agenter,

når det ikke længere skal være en

betingelse for fast driftssted, at

den afhængige agent handler i

hvervgiverens navn. FSR anmoder

i den forbindelse om, at der opstil-

les kriterier, der fremover kan an-

vendes til at skelne mellem af-

hængige og uafhængige agenter.

Det vurderes ikke, at denne æn-

dring vil gøre sondringen nævne-

værdigt vanskeligere end efter det

hidtil gældende regelsæt, og det

vurderes desuden, at ændringen er

nødvendig for at sikre mod kun-

stig undgåelse af fast driftssted her

i landet. Det er også årsagen til, at

ændringen er blevet indarbejdet i

de internationalt gældende standar-

der i modeloverenskomsten.

FSR anmoder om, at det bekræf-

tes, at det afgørende for, hvorvidt

der er et dansk fast driftssted, er,

at den afhængige agent er afgø-

rende for, at den udenlandske

hvervgiver får omsat aktiver,

brugsret eller tjenesteydelser på det

danske marked.

Det kan ikke bekræftes. Der hen-

vises til bl.a. de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget afsnit

2.2.2.4. om de relevante kriterier.

Det bemærkes desuden, at det fo-

rekommer uklart, hvad der menes

med udsagnet om, at den af-

hængige agent er ”afgørende for”

hvervgiverens afsætning af varer

m.v. på det danske marked.

FSR anmoder om uddybning af,

hvornår en agent ”jævnligt” udnyt-

ter en fuldmagt, samt af i hvilke si-

tuationer en agent anses for at

spille en afgørende rolle ved indgå-

else af aftaler, der ”rutinemæssigt”

indgås uden at blive væsentligt æn-

dret af hvervgiver.

Udover de retningslinjer for be-

dømmelsen heraf, der fremgår af

lovforslagets bemærkninger, er der

også i kommentarerne til OECD’s

modeloverenskomst redegjort nær-

mere for fortolkningen heraf. Det

vurderes, at det hverken er muligt

eller hensigtsmæssigt at opstille

mere uddybende generelle ret-

ningslinjer vedrørende fortolknin-

gen af udtrykkene, der skal fortol-

kes i lyset af de eksempler og ret-

ningslinjer for bedømmelsen, der

Side 39 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fremgår af kommentarerne til

OECD’s modeloverenskomst.

FSR anmoder om, at det bekræf-

tes, at forhold, der er omfattet af

den nugældende fjernsalgsregel, jf.

selskabsskattelovens § 2, stk. 6,

som følge af forslaget om reglens

ophævelse fremover vil skulle be-

dømmes efter de almindelige reg-

ler om fast driftssted.

Det kan bekræftes.

FSR bemærker, at det i udkastet er

anført, at et moderselskab skal

medregne hele den positive ind-

komst i et udenlandsk fast

driftssted, uanset moderselskabets

direkte eller indirekte ejerandel i

det faste driftssted. FSR bemærker,

at et moderselskab i f.eks. et inte-

ressentskab vel kun skal medregne

sin egen andel af interessentska-

bets indkomst.

Det antages, at FSR sigter til de

specielle bemærkninger til hørings-

udkastets forslag til § 1, nr. 8 om

justering af selskabsskattelovens §

8, stk. 2, 6. pkt. Som det dér anfø-

res, er et fast driftssted per defini-

tion ejet fuldt ud, og det giver der-

for ikke mening at tale om en ejer-

andel til det faste driftssted. Dette

er præciseret i lovforslagets be-

mærkninger.

Transfer pricing-dokumentation

FSR udtrykker forståelse for, at

der er et ønske om at skabe så ty-

delig lovgivning som muligt, og at

der ønskes en tydeliggørelse af det

såkaldte samtidighedskrav.

Efter skattekontrollovens § 39

sammenholdt med § 37, stk. 1, nr.

6, skal der udarbejdes skriftlig

transfer pricing-dokumentation for

både grænseoverskridende transak-

tioner og rent danske transaktio-

ner. Reglerne om udarbejdelse af

transfer pricing-dokumentation for

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra DI.

Side 40 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

rent danske transaktioner blev ind-

ført i 2005, ud fra en betragtning

om, at det ville være EU stridigt,

såfremt der alene var krav om do-

kumentation for grænseoverskri-

dende transaktioner.

FSR opfordrer til, at det vurderes,

om disse EU-bekymringer fortsat

er tilstede særligt henset til, at en

række EU-lande ikke har samme

krav. FSR opfordrer i den forbin-

delse til, at kravet om dokumenta-

tion for rent danske transaktioner

lempes.

Efter skatteforvaltningslovens §

26, stk. 5, er den ordinære lignings-

frist udvidet for så vidt angår kon-

trollerede transaktioner. Den for-

længede ligningsfrist blev indført

for at give Skatteforvaltningen til-

strækkelig tid til at foretage revi-

sion af kontrollerede transaktioner.

Dette hensyn synes ikke længere at

være til stede efter, at dokumenta-

tionen efter forslaget skal indsen-

des samtidig med oplysningsske-

maet, idet Skatteforvaltningen nu

får den fornødne dokumentation

til rådighed automatisk.

FSR opfordrer til, at den forlæn-

gede ligningsfrist ophæves i de til-

fælde, hvor den skattepligtige ind-

sender en tilstrækkelig dokumenta-

tion samtidig med oplysningsske-

maet, således at der i disse tilfælde

alene gælder en ordinær lignings-

frist.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra DI.

Side 41 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Efter bekendtgørelse nr. 1297 af

31. oktober 2018 § 2 omfatter en

transfer pricing-dokumentation to

dele; en fælles dokumentation for

hele koncernen og en landespecifik

dokumentation for hver skatteplig-

tig i koncernen.

Der kan være tale om ganske om-

fattende materiale, og FSR opfor-

drer til, at det overvejes, om samt-

lige bilag mv. skal medsendes i for-

bindelse med indsendelse af oplys-

ningsskemaet. FSR henviser i den

forbindelse til, at en konkret virk-

somhed med datterselskaber i 5

lande har oplyst, at deres seneste

dokumentation omfatter over 425

bilag, inklusive regnskaber og afta-

ler. Nogle af bilagene er excel-filer

med store datamængder og flere

faneblade, der derfor ikke egner

sig til udskrivning. Virksomheden

anvender sit eget arkiveringssy-

stem med interne henvisninger

mellem de enkelte dokumenter.

Denne virksomhed har skønnet, at

det vil tage minimum 2 uger alene

at gøre deres udarbejdede doku-

mentation indsendelsesklar. Det vil

derfor ifølge FSR stille store krav

både til virksomheden, der skal

gøre dokumentationen indsendel-

ses parat, men også til Skattestyrel-

sens systemer, der skal kunne

håndtere de store datamængder.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Byggeri.

FSR anmoder i forlængelse heraf

om at få oplyst, hvilke overvejelser

der er blevet gjort om, hvorledes

dokumentationen skal indsendes

Det er hensigten, at der skal udvik-

les et særskilt flow i selskabsskatte-

systemet (DIAS) af hensyn til do-

Side 42 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

(format mv.), samt via hvilket me-

die.

kumentationens karakter af føl-

somt materiale, datamængden i

filstørrelser og antal filer.

Der vil ligeledes i mange tilfælde

være tale om særdeles sensitiv in-

formation, som kan indeholde for-

retningshemmeligheder om forret-

ningsstrategier mv.

FSR spørger derfor til, hvilke over-

vejelser der er gjort i forhold til

håndtering af denne sensitive in-

formation, herunder hvilke medar-

bejdere mv. der vil have adgang til

informationen.

Der henvises til kommentaren

ovenfor samt til kommentarerne til

høringssvaret fra DI.

FSR henleder desuden opmærk-

somheden på, at for de danske

skattepligtige, hvor fællesdoku-

mentation udarbejdes i udlandet

typisk som følge af, at den danske

skattepligtige er en del af en uden-

landske koncern, kan fristen for

udarbejdelsen af fællesdokumenta-

tionen være på et andet tidspunkt

end efter de danske regler.

FSR opfordrer derfor til, at fristen

for indsendelsen af fællesdoku-

mentationen følger evt. frister i det

land, hvor det ultimative modersel-

skab er hjemmehørende eller alter-

nativt, at der alene stilles krav om

indsendelse af den landespecifikke

fil, og således at fællesdokumenta-

tion alene indsendes ved påkrav.

Det kunne også overvejes at lade

indsendelsesfristen følge fristen

for indsendelse af land-for-land

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra DI.

Side 43 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

rapportering for at give virksom-

hederne den fornødne tid til at

gøre dokumentationen fremsen-

delsesklar.

FSR anmoder om, at der redegøres

for, i hvilket omfang en manglende

indsendelse af transfer pricing-do-

kumentationen, eller dele heraf, vil

medføre bødekrav.

Efter lovforslaget kan der pålæg-

ges bødestraf, hvis transfer pri-

cing-dokumentationen ikke er ret-

tidigt indgivet inden for fristen an-

givet i den foreslåede bestemmelse

i skattekontrollovens § 39, stk. 3.

Det er hensigten, at der skal ske en

umiddelbar opfølgning på, hvor-

vidt der er indsendt dokumenta-

tion rettidigt. En dokumentation

kan være så mangelfuld, at det kan

sidestilles med manglende doku-

mentation, men dette vil der ikke

være mulighed for at følge op på i

forhold til alle virksomheder i alle

indkomstår. Konstateres det i for-

bindelse med en konkret kontrol,

at dokumentationen er så mangel-

fuld, at den skal sidestille med

manglende dokumentation, vil der

kunne pålægges bøder bagud i tid.

Gorrissen Federspiel

(GF)

Transfer pricing-dokumentation

Det er ifølge GF et almindeligt

forvaltningsretligt princip i enhver

anstændig retsorden, herunder i

Danmark, at en offentlig myndig-

hed skal træffe afgørelse på det

grundlag, der foreligger på afgørel-

sestidspunktet. Dette gælder for

hele den offentlige forvaltning på

tværs af forvaltningsgrene.

Blandt andet derfor sendes forslag

til afgørelse til høring hos parten,

inden afgørelsen træffes, så even-

tuelle fejl kan blive berigtiget.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Advokatrådet.

Side 44 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Lovforslaget afviger ifølge GF fra

denne basale norm, idet Skattesty-

relsen skal kunne træffe afgørelse

på et andet grundlag end det fak-

tisk foreliggende. Skattestyrelsen

får mulighed for at afgøre sagen

ved et skøn, selv om faktum fore-

ligger, inden afgørelsen træffes, og

der ikke er nogen bevisnød, og

derfor ikke er noget behov for at

skønne.

Forsinkelser med indsendelse af

dokumentation må løses ved bø-

der eller lignende, men ikke ved at

gå på kompromis med en hjørne-

sten i en retsstat.

KPMG Acor Tax

(KPMG)

Landbrug & Fødevarer

(LF)

Transfer pricing-dokumentation

LF finder, at det bør fremgå tydeli-

gere af lovforslaget, at en fremryk-

ket oplysningsfrist ikke påvirker

adgangen og grundlaget for den

skønsmæssige ansættelse. Det bør

således præciseres, at Skattestyrel-

sen uændret er forpligtet til at tage

alt relevant materiale i betragtning

i forbindelse med den skønsmæs-

sige ansættelse. Også selv om skat-

teyderen ikke har indsendt materi-

alet rettidigt.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Advokatrådet.

LF opfordrer til, at rene danske

transaktioner undtages for doku-

mentationspligten, som ikke giver

anledning til ukorrekte opgørelser.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra DI.

Side 45 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

En sådan ændring vil minimere ad-

ministrationsbyrden for en lang

række virksomheder, der hvert år

bruger unødigt mange ressourcer

på udarbejdelse af transfer pricing-

dokumentation.

Novo Nordisk (Novo)

Ørsted

Transfer pricing-dokumentation

Ørsted henviser til, at det i hø-

ringsudkastet ikke angives, at Skat-

teforvaltningen er forpligtet til at

tage alt relevant materiale, herun-

der materiale der leveres af skatte-

yderen, i betragtning, når Skatte-

styrelsen foretager sin skønsmæs-

sige ansættelse.

Officialmaksimen indebærer en

pligt for Skatteforvaltningen til at

oplyse sagen i tilstrækkelig grad til,

at Skattestyrelsen kan træffe en ob-

jektivt rigtig afgørelse. Official-

maksimen må efter Ørsteds opfat-

telse gælde, uagtet om skatteyderen

rettidigt har indsendt en tilstrække-

lig fyldestgørende transfer pricing-

dokumentation til Skatteforvalt-

ningen.

Ørsted anser det for en meget rets-

sikkerhedsmæssigt bekymrende

udvikling og en fundamental æn-

dring af danske retssikkerheds-

mæssige principper, hvis Skattesty-

relsen får hjemmel til at træffe

skønsmæssige afgørelser, uagtet at

skatteyderen

–

om end for sent

–

har indsendt dokumentation til

Skattestyrelsen, der måtte vise, at

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Advokatrådet.

Side 46 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en sådan afgørelse er materielt for-

kert.

Ørsted er derfor af den opfattelse,

at det er tvingende nødvendigt, at

det i lovforslaget præciseres og ty-

deliggøres, at Skatteforvaltningen

fortsat ved udøvelsen af sit skøn

og i sin sagsbehandling skal tage

alt relevant materiale fra skatteyde-

ren i betragtning, uagtet om dette

materiale er indsendt før eller efter

oplysningsfristen.

Ørsted bemærker, at et ultimativt

krav om at have færdiggjort og

indsendt transfer pricing-doku-

mentationen inden for den nuvæ-

rende 6-måneders oplysningsfrist

kan blive overordentligt vanskelig

at overholde for større danske

koncerner.

Kravene til transfer pricing-doku-

mentationen er blevet væsentligt

udvidet i senere år. Udarbejdelse af

transfer pricing-dokumentationen

er derfor ifølge Ørsted en stor ad-

ministrativ byrde og kræver væ-

sentlig indsigt i den underliggende

forretning. Udarbejdelse af trans-

fer pricing-dokumentationen inde-

bærer således et betydeligt ressour-

cetræk på tværs af organisationen i

en virksomhed.

En for kort frist for udarbejdelse

og indsendelse af transfer pricing-

dokumentationen indebærer en be-

tydelig risiko for, at transfer pri-

cing-dokumentationen bliver for-

hastet, og at den derfor bliver

mangelfuld eller utilstrækkelig eller

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra DI.

Side 47 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

endda umulig at forberede inden

for fristen.

På denne baggrund er det også Ør-

steds opfattelse, at såfremt der ind-

sættes et ultimativt krav om fær-

diggørelse og indsendelse af trans-

fer pricing-dokumentationen på

oplysningsfristen, bør oplysnings-

fristen også udsættes, således at

virksomhederne gives tilstrækkeligt

med tid til at forberede en grundig

transfer pricing-dokumentationen.

Ørsted opfordrer derfor til, at op-

lysningsfristen udsættes med 6 må-

neder, således at virksomhederne

gives fornøden tid til at forberede

en fyldestgørende transfer pricing-

dokumentation. Det skal i den for-

bindelse bemærkes, at Skattefor-

valtningen selv har en udvidet lig-

ningsfrist for genoptagelse af kon-

trollerede transaktioner. Denne lig-

ningsfrist må i alt væsentlighed til-

skrives den kompleksitet, som så-

danne kontrollerede transaktioner

frembyder. På den baggrund synes

det også kun rimeligt, at virksom-

hederne tilsvarende gives fornøden

tid til at forberede dokumentatio-

nen herfor.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra DI.

Det bemærkes herudover, at virk-

somhederne også efter de nugæl-

dende regler skal udarbejde doku-

mentation løbende og senest have

den færdiggjort på tidspunktet for

fristen for indgivelse af oplysnings-

skemaet.

Lovforslaget er desuden justeret i

forhold til høringsudkastet, således

at transfer pricing-dokumentatio-

nen skal indsendes inden for en

frist på 60 dage efter fristen for

indgivelse af oplysningsskemaet,

hvilket bl.a. bidraget til at undgå

tvivl om dokumentationsgrundla-

get.

Det vurderes, at der ikke er grund-

lag for at ændre på gældende reg-

ler, hvorefter dokumentationen

skal udarbejdet løbende og være

færdig inden fristen for indgivelse

af oplysningsskemaet

Herudover bemærker Ørsted, at

det af hensyn til de foreslåede

CFC-regler under alle omstændig-

heder vil være nødvendigt at aner-

kende en længere oplysningsfrist. I

bl.a. Storbritannien skal selvangi-

velsen ikke indleveres før senest

Det forhold, at der i visse lande er

en længere oplysningsfrist end i

Danmark, vurderes ikke at kunne

begrunde en tilsvarende generel

forlængelse af den danske oplys-

ningsfrist. Det bemærkes, at det er

naturligt, at der først er adgang til

Side 48 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

12 måneder efter udløb af det rele-

vante indkomstår. Hvis ikke der

anerkendes en tilsvarende oplys-

ningsfrist efter danske regler vil

det ifølge Ørsted reelt ikke være

muligt at opnå credit-lempelse for

den udenlandske skat i den danske

CFC-opgørelse. Herved vil danske

virksomheder være tvunget til

kontinuerlig genoptagelse af tidli-

gere indkomstår. En sådan admini-

strationsbyrde synes ifølge Ørsted

uhensigtsmæssig for såvel Skatte-

forvaltningen som for skatteyde-

ren.

lempelse for eventuelle udenland-

ske skatter, når det udenlandske

skattetilsvar ligger fast, og at dette

gør sig gældende i alle tilfælde,

hvor der anmodes om en sådan

lempelse og altså ikke blot i rela-

tion til lempelse efter CFC-reg-

lerne.

Endelig er det Ørsteds opfattelse,

at lovforslaget giver lejlighed til at

præcisere begrebet ”uvæsentlige

transaktioner” i skattekontrollo-

vens § 39, stk. 2, for at undgå en

unødvendig stor dokumentations-

byrde for danske koncerner. Der

er for indeværende ikke indeholdt

en definition heraf i loven, og lo-

vens forarbejder angiver kun i

ringe omfang hvad der skal forstås

ved ”kontrollerede transaktioner,

der i omfang og hyppighed er uvæ-

sentlige”.

Efter Ørsteds opfattelse bør det i

denne henseende overvejes, om

ikke der af hensyn til en smidig

fremtidig administration af loven

kunne indføres objektive grænser

for hvornår en transaktion anses

for uvæsentlig. Herved ville danske

koncerner

–

og Skatteforvaltnin-

gen

–

kunne spare en betydelig ad-

ministrationsbyrde ved ikke hhv.

at skulle udarbejde og gennemgå

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra DI.

Side 49 af 50

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dokumentation for sådanne trans-

aktioner.

Side 50 af 50