SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil oversende et opdateret svar på SAU alm. del – spørgsmål 206 (folketingsåret 2018-19, 1. samling), til finansministeren, kopi til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

9. februar 2021

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 224 (Alm. del) af 12.

januar 2021 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Spørgsmål

Ministeren bedes sende et opdateret svar på SAU alm. del - spørgsmål 206

(folketingsåret 2018-19, 1. samling). Vedrørende beregninger om fremadrettet

mindreregulering af overførselsindkomster bedes der taget udgangspunkt i en

annullering af mindrereguleringen i 2021-2023, og vedrørende SU bedes der taget

udgangspunkt i en annullering af mindrereguleringen i 2021.

Svar

Der spørges til en opdatering af svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 206 af 4. ja-

nuar 2019, som lød:

”Ministeren

bedes oplyse fordelingsvirkningen af følgende tiltag:



Fjernelse af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen



Fjernelse af den særligt lave kontanthjælp for unge (ungeydelsen)



Fjernelse af den fremadrettede mindreregulering af overførselsindkomsterne som et resultat af

skattereform 2012



Fjernelse af den fremadrettede mindreregulering af SU’en

Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler samt for de enkelte percentiler i

den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i procent af disponibel indkomst samt som andel af

den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficien-

ten.

Dette bedes opgjort for hver af de enkelte tiltag.”

Opgørelsen af fordelingsvirkningerne af de skitserede tiltag tager udgangspunkt i

befolkningssammensætning, opholdstid og arbejdsmarkedsstatus mv. i 2017, som

er seneste år med detaljerede konsoliderede oplysninger om udbetaling af ydelser i

kontanthjælpssystemet på individniveau. Det skal i den sammenhæng bemærkes,

at de faktiske fordelingsvirkninger af tiltagene vil være påvirket af udviklingen i

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil oversende et opdateret svar på SAU alm. del – spørgsmål 206 (folketingsåret 2018-19, 1. samling), til finansministeren, kopi til skatteministeren

Side 2 af

blandt andet alderssammensætning, indvandring og ledighed. De opgjorte forde-

lingsvirkninger af de nævnte tiltag er derfor behæftet med en vis usikkerhed og

kan ikke fortolkes som prognoser.

Det er desuden lagt til grund for besvarelsen, at der spørges til virkningen af de

nævnte initiativer ved fuldt indfasede regler i 2025 for så vidt angår kontanthjælps-

regler og i 2023 for så vidt angår afdæmpet regulering af overførselsydelser. Der er

i opgørelsen taget højde for de skærpede opholdskrav for kontanthjælp som følge

Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, 2018.

Det bemærkes, at integrationsydelsen med finanslovsaftalen for 2019 har ændret

navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse for personer, der fremover kommer

til landet, og til overgangsydelse for nuværende modtagere.

Satserne for kontanthjælp og uddannelseshjælp kan være lavere for personer un-

der 30 år end for personer, der er fyldt 30 år. Det er lagt til grund for besvarelsen,

at personer under 30 år i stedet får beregnet ydelsen efter reglerne for personer,

der er fyldt 30 år.

En forhøjelse af satserne for kontanthjælp og uddannelseshjælp, herunder over-

gangsydelsen og selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, vil reducere de økonomi-

ske incitamenter til beskæftigelse og kan dermed også forventes at reducere ar-

bejdsudbuddet. Dette kan have en virkning på indkomstfordelingen.

Der er spurgt til fordelingsvirkningerne for personer i de enkelte percentiler i 10.

indkomstdecil. De nævnte tiltag vil imidlertid primært have effekt for personer i

den nedre del af indkomstfordelingen. I besvarelsen er derfor også anført virknin-

gerne for personer i de enkelte percentiler i 1. indkomstdecil. Der er ikke anført

fordelingsvirkninger i procent af disponibel indkomst for personer i 1. percentil,

da den gennemsnitlige disponible indkomst her er negativ, idet en del selvstændige

er placeret i dette percentil.

Afskaffelse af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen, overgangsydelsen og selvforsørgelses- og

hjemrejseydelsen

En afskaffelse af overgangsydelsen og selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen vil

betyde, at modtagere af disse ydelser vil få en højere indkomst, idet disse personer

i stedet typisk vil være berettigede til at modtage kontanthjælp. Afskaffelsen af

kontanthjælpsloftet vil øge indkomsten for alle modtagere af kontanthjælp, uddan-

nelseshjælp, overgangsydelse, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, der er be-

rørt af kontanthjælpsloftet, som følge af højere særlig støtte og eventuelt højere

boligstøtte.

Der er

–

i modsætning til opgørelsen for 2016 i svar på Skatteudvalgets spørgsmål

nr. 206 af 4. januar 2019

–

også indregnet virkningen af kontanthjælpsloftet på

særlig støtte og boligstøtte, da de relevante baggrundsoplysninger er tilgængelige

for 2017. Det er nu også muligt at indregne effekter af en afskaffelse af 225-ti-

mers-reglen. Det er i besvarelsen indregnet, at afskaffelsen af 225-timersreglen

medfører flere modtagere af kontanthjælpsydelser, som med reglen ellers fratages

Side 3 af

ydelsen helt på grund af deres eller deres ægtefælles manglende opfyldelse af reg-

len.

En afskaffelse af kontanthjælpsloftet, overgangsydelsen og selvforsørgelses- og

hjemrejseydelsen skønnes at øge den gennemsnitlige disponible indkomst med ca.

290 kr. i 2021-niveau,

jf. tabel 1.

Virkningen er størst for personer i 1. og 2. decil.

Initiativerne skønnes samlet set at reducere indkomstforskellene målt ved Gini-

koefficienten med ca. 0,11 pct.-point.

Side 4 af

Tabel 1

Virkning af afskaffelse af kontanthjælpsloft, 225-timersregel, overgangsydelse og selvforsørgelses- og

hjemsendelsesydelse (2021-niveau)

Decil

Kr.

10.

Alle

2.530

330

290

Disponibel indkomst

Pct. vis stigning

2,7

0,2

0,0

0,1

Percentil

10.

170

1.210

2.750

5.740

5.470

3.450

2.460

1.800

1.210

1.040

1,9

3,5

6,2

5,3

3,1

2,1

1,4

0,9

0,8

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

0,0

Pct.-point

Gini-koefficient

-0,11

Anm.: Familieækvivaleret disponibel indkomst. Beregningerne tager udgangspunkt i befolkningssammensætning og arbejds-

markedsstatus mv. i 2017. Virkningen af en afskaffelse af overgangsydelse og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse er

opgjort på baggrund af personernes observerede satser og familieforhold.

Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag.

Side 5 af

Det skal desuden bemærkes, at fordelingsvirkningerne af en afskaffelse af over-

gangsydelsen og selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen fremadrettet blandt andet

vil afhænge af udviklingen i antallet af indvandrere samt beskæftigelsen blandt de

indvandrede.

Afskaffelse af de særlige satser for kontanthjælp og uddannelseshjælp for personer under 30 år

Afskaffelse af de særlige satser for kontanthjælp og uddannelseshjælp for personer

under 30 år vil medføre, at modtagerne i stedet vil være berettigede til kontant-

hjælp på voksensats, hvilket vil øge indkomsten for disse personer.

En afskaffelse af de særlige satser for kontanthjælp og uddannelseshjælp for per-

soner under 30 år skønnes at indebære en forøgelse af den gennemsnitlige dispo-

nible indkomst på ca. 300 kr. i 2021-niveau, svarende til 0,1 pct.,

jf. tabel 2.

Virk-

ningen er størst blandt personer i 1. decil og skønnes at reducere indkomstforskel-

lene målt ved Gini-koefficienten med ca. 0,08 pct.-point.

Side 6 af

Tabel 2

Virkning af afskaffelse af de særlige satser for kontanthjælp og uddannelseshjælp for personer under

30 år (2021-niveau)

Decil

Kr.

10.

Alle

1.450

390

210

190

170

160

140

130

300

Disponibel indkomst

Pct. vis stigning

1,6

0,2

0,1

0,0

0,1

Percentil

10.

1.450

3.180

3.330

1.750

1.170

880

760

730

690

590

5,1

4,2

1,9

1,1

0,8

0,6

0,5

0,4

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

0,0

Pct.-point

Gini-koefficient

-0,08

Anm.: Familieækvivaleret disponibel indkomst. Beregningerne tager udgangspunkt i befolkningssammensætning og arbejds-

markedsstatus mv. i 2017.

Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag.

Side 7 af

Afskaffelse af den fremadrettede afdæmpede regulering af overførselsindkomster

Afskaffelse af den afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne (eksklusive

SU) i årene 2021-2023 indebærer en forøgelse af den gennemsnitlige disponible

indkomst på ca. 390 kr. i 2021-niveau, svarende til ca. 0,1 pct.,

jf. tabel 3.

Det skøn-

nes, at afskaffelsen af den fremadrettede afdæmpede regulering vil reducere ind-

komstforskellene målt ved Gini-koefficienten med ca. 0,06 pct.-point.

Virkningen på de disponible indkomster er størst i 1.-4. decil. Virkningen på de di-

sponible indkomster i den øverste del af indkomstfordelingen afspejler især perso-

ner, der alene modtager folkepensionens grundbeløb.

Det bemærkes, at beregningsforudsætningerne er ændret i forhold til svar på Skat-

teudvalgets spørgsmål nr. 206 af 4. januar 2019, idet der her er taget højde for, at

folkepensionister kan blive kompenseret for den afdæmpede regulering af pensio-

nens grundbeløb via et højere pensionstillæg. Da folkepension udgør en forholds-

vis stor del af de samlede overførselsindkomster, bliver de opgjorte effekter min-

dre (men mere retvisende). Det spiller også ind, at der her er beregnet effekter af

tre års mindreregulering fra 2021 til 2023, mod fire års mindreregulering fra 2020

til 2023 i svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 206 af 4. januar 2019.

Tabel 3

Virkning af afskaffelse af afdæmpet regulering af overførselsindkomster (2021-niveau)

Decil

Kr.

10.

Alle

580

640

550

480

390

310

270

260

240

230

390

Disponibel indkomst

Pct. vis stigning

0,6

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

0,1

Side 8 af

Tabel 4 (fortsat)

Virkning af afskaffelse af afdæmpet regulering af overførselsindkomster (2021-niveau)

Percentil

10.

210

380

540

620

840

780

750

720

0,3

0,5

0,6

0,8

0,7

0,6

0,5

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

240

230

220

240

250

0,1

0,0

Pct.-point

Gini-koefficient

-0,06

Anm.: Familieækvivaleret disponibel indkomst. Beregningerne tager udgangspunkt i befolkningssammensætning og arbejds-

markedsstatus mv. i 2017. Virkningen af en afskaffelse af den fremadrettede regulering af overførselsindkomsterne er

opgjort ved en skematisk forhøjelse af de udbetalte overførselsindkomster med 2,25 pct., svarende til den afdæmpede

regulering i 2021-2023. Der er skematisk taget højde for, at reguleringen af folkepensionstillægget kan kompensere for

mindrereguleringen af folkepensionens grundbeløb. Det er beregningsteknisk lagt til grund, at ændringen i overførsels-

indkomsterne (undtagen de skattefri dele af folke- og førtidspension) beskattes med bundskat, kommuneskat og evt.

kirkeskat. Der er set bort fra eventuelle afledte virkninger på boligstøtte og eventuelle samspil mellem forskellige typer af

overførselsindkomst, fx kontanthjælp og social pension. Der er desuden set bort fra, at præmierne til arbejdsløshedsfor-

sikring og efterløn kan blive øget med 2,25 pct. som følge af et højere dagpengeniveau, hvilket vil have en mindre virk-

ning på de disponible indkomster via øget skattefradrag for indbetalingerne.

Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag.

Side 9 af

Afskaffelse af den fremadrettede afdæmpede regulering af SU

Afskaffelse af den afdæmpede regulering af SU i 2021 indebærer en forøgelse af

den gennemsnitlige disponible indkomst på ca. 20 kr. i 2021-niveau,

jf. tabel 4.

Virkningen på de disponible indkomster er størst i 1. decil og skønnes at reducere

indkomstforskellene marginalt målt ved Gini-koefficienten med ca. 0,01 pct.-po-

int.

Det bemærkes, at virkningen er omkring det halve af det, der er nævnt i svar på

Skatteudvalgets spørgsmål nr. 206 af 4. januar 2019, da der her kun regnes på ef-

fekterne af mindreregulering i 2021 (mod tidligere 2020 og 2021).

Side 10 af

Tabel 5

Virkning af afskaffelse af afdæmpet regulering af SU (2021-niveau)

Decil

Kr.

10.

Alle

110

Disponibel indkomst

Pct. vis stigning

0,1

0,0

Percentil

10.

140

160

130

120

100

0,2

0,1

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

0,0

Pct.-point

Gini-koefficient

-0,01

Anm.: Familieækvivaleret disponibel indkomst. Virkningen af en afskaffelse af den fremadrettede afdæmpede regulering af SU

er opgjort som en skematisk forhøjelse af SU på 0,75 pct., svarende til den afdæmpede regulering af SU i ét år. Det er

desuden lagt til grund, at ændringen i SU beskattes med bundskat, kommuneskat og evt. kirkeskat. Der er set bort fra

eventuelle afledte virkninger på boligstøtte.

Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag.

Side 11 af

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister