Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
9. februar 2021
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 224 (Alm. del) af 12.
januar 2021 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål
Ministeren bedes sende et opdateret svar på SAU alm. del - spørgsmål 206
(folketingsåret 2018-19, 1. samling). Vedrørende beregninger om fremadrettet
mindreregulering af overførselsindkomster bedes der taget udgangspunkt i en
annullering af mindrereguleringen i 2021-2023, og vedrørende SU bedes der taget
udgangspunkt i en annullering af mindrereguleringen i 2021.
Svar
Der spørges til en opdatering af svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 206 af 4. ja-
nuar 2019, som lød:
”Ministeren
bedes oplyse fordelingsvirkningen af følgende tiltag:
Fjernelse af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen
Fjernelse af den særligt lave kontanthjælp for unge (ungeydelsen)
Fjernelse af den fremadrettede mindreregulering af overførselsindkomsterne som et resultat af
skattereform 2012
Fjernelse af den fremadrettede mindreregulering af SU’en
Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler samt for de enkelte percentiler i
den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i procent af disponibel indkomst samt som andel af
den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficien-
ten.
Dette bedes opgjort for hver af de enkelte tiltag.”
Opgørelsen af fordelingsvirkningerne af de skitserede tiltag tager udgangspunkt i
befolkningssammensætning, opholdstid og arbejdsmarkedsstatus mv. i 2017, som
er seneste år med detaljerede konsoliderede oplysninger om udbetaling af ydelser i
kontanthjælpssystemet på individniveau. Det skal i den sammenhæng bemærkes,
at de faktiske fordelingsvirkninger af tiltagene vil være påvirket af udviklingen i
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk