SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om ministeren vil foretage tilsvarende beregninger af følgende variant af Model B, jf. SAU alm. del - svar på spm. 401 (folketingsåret 2019-20), til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

26. november 2020

J.nr. 2020 - 9380

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 22 af 13. oktober 2020 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om ministeren vil foretage tilsvarende beregninger af følgende variant af Model B, jf. SAU alm. del - svar på spm. 401 (folketingsåret 2019-20), til skatteministeren

Spørgsmål

I forlængelse af svar på SAU alm. del

–

spm. 401 (folketingsåret 2019-20) bedes ministe-

ren foretage tilsvarende beregninger af følgende

variant af ”Model B”:

- noteret aktieindkomst medregnes som almindelig kapitalindkomst (konsolideret kapi-

talindkomst),

- unoteret aktieindkomst under 55.300 kr. (den nuværende progressionsgrænse for ak-

tieindkomst) inkluderes i den konsoliderede aktieindkomst,

- den højeste skattesats på konsolideret kapitalindkomst sænkes til 27 pct. (satsen gæl-

der også lav negativ nettokapitalindkomst. Høj negativ nettokapitalindkomst beskat-

tes uændret med 25 pct.),

- unoteret aktieindkomst over 55.300 kr. beskattes svarende til lønindkomst, dog med

kredit for betalt selskabsskat (22 pct.),

- investorfradraget afskaffes og

- aktiesparekontoen afskaffes.

Svar

Det lægges til grund, at den unoterede aktieindkomst under den nuværende progressions-

grænse for aktieindkomst (56.500 kr. i 2021-niveau) inkluderes i den konsoliderede

kapi-

talindkomst

og ikke i den konsoliderede

aktieindkomst

som anført i spørgsmålets punkt 2.

Det skønnes med stor usikkerhed, at den foreslåede omlægning af beskatningen af aktie-

og kapitalindkomst kan medføre et

umiddelbart mindreprovenu

(opgjort i 2021-niveau) på

knap 0,2 mia. kr. i 2025 og et

umiddelbart merprovenu på

ca. 0,9 mia. kr. i 2030,

jf. tabel 1.

Omlægningen af aktie- og kapitalindkomsten skønnes derudover med stor usikkerhed at

øge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med 0,16 pct.-point i 2025 og 0,18

pct.-point i 2030.

Overordnet set vil afskaffelsen af investorfradraget og aktiesparekontoen indebære et

merprovenu, nedsættelsen af satserne for noteret aktieindkomst og kapitalindkomst vil

isoleret set indebære et mindreprovenu, mens omlægningen af unoteret aktieindkomst til

(konsolideret) kapitalindkomst og til lønindkomst isoleret set indebærer et merprovenu.

Forskel mellem provenuvirkning i 2025 og 2030

Det bemærkes, at den foreslåede omlægning af beskatningen af aktie- og kapitalindkomst

samlet set skønnes at medføre et mindreprovenu i 2025, men et merprovenu i 2030. Det

skyldes, at nedsættelsen af satserne for noteret aktieindkomst og kapitalindkomst medfø-

rer en mindre provenuvirkning i 2030 end i 2025, mens provenuvirkningen af afskaffelsen

af investorfradraget og aktiesparekontoen samt omlægningen af unoteret aktieindkomst

skønnes stort set uændret.

Nedsættelsen af satserne for kapitalindkomst reducerer skatteværdien af rentefradraget,

hvilket isoleret set medfører et merprovenu. Den samlede størrelse af negativ nettokapi-

talindkomst (dvs. nettorenteudgifter mv.) forudsættes at stige frem mod 2030 som følge

af en forventning om stigning i renteniveauet. Nedsættelsen af skatteværdien af rentefra-

draget indebærer derfor isoleret set et større merprovenu i 2030 end i 2025. Den samlede

Side 2 af 6

positive nettokapitalindkomst forventes også at stige frem mod 2030, og nedsættelsen af

satserne for positiv nettokapitalindkomst indebærer derfor også et større mindreprovenu i

2030 end i 2025, men forskellen i provenuvirkning er mindre end for negativ nettokapital-

indkomst. Samlet set er mindreprovenuet som følge af nedsættelsen af satserne for posi-

tiv aktieindkomst og kapitalindkomst derfor mindre i 2030 end i 2025,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Skønnede virkninger af foreslået omlægning af aktie- og kapitalindkomstbeskatning

Umiddelbar

provenu-

virkning

Provenuvirk-

ning efter

tilbageløb

Ændring i

indkomst-

forskelle

Pct.-point

-0,1

0,16

2021-niveau

Mia. kr.

2025

Forslag i alt

Heraf:

- Afskaffelse af aktiesparekonto og investorfradrag

- Reduktion af satser for beskatning af aktie- og ka-

pitalindkomst

- Omlægning af aktieindkomst til kapitalindkomst og

lønindkomst

0,6

-3,8

3,0

0,5

-2,9

2,3

-0,2

2030

Forslag i alt

Heraf:

- Afskaffelse af aktiesparekonto og investorfradrag

- Reduktion af satser for beskatning af aktie- og ka-

pitalindkomst

- Omlægning af aktieindkomst til kapitalindkomst og

lønindkomst

Memopost: Model B i SAU 401 opdateret til 2021-

niveau

2025

2030

-4,3

-3,3

-2,5

0,44

0,47

0,6

-2,7

3,0

0,5

-2,1

2,3

0,9

0,7

0,18

Anm.: På grund af afrunding summer de enkelte delelementer ikke nødvendigvis til totalerne. De beregnede virkninger af

de enkelte delementer afhænger til dels af den anvendte beregningsrækkefølge.

Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. 2017-data fremskrevet til 2021-niveau

med forudsætninger i

Økonomisk Redegørelse,

august 2020.

Forslaget indebærer væsentligt andre provenuvirkninger end den foreslåede model B i

SAU alm. del

–

spm. 401, jf. memopost nederst i tabel 1.

Det skyldes primært, at aktieindkomst

fra unoterede aktier (over progressionsgrænsen) med det aktuelle forslag beskattes på

samme niveau som lønindkomst fratrukket betalt selskabsskat

–

hvilket for en topskatte-

yder i en gennemsnitskommune indebærer en skattesats på ca. 43�½ pct.

–

mens der i mo-

del B i SAU 401 var forudsat en beskatning på 25 pct.

Virkning på arbejdsudbud

Forslaget vil have en række betydelige

–

og til dels modsatrettede

–

afledte adfærdsvirk-

ninger på arbejdsudbuddet (samt på opsparing og porteføljesammensætning mv.). Det

Side 3 af 6

vurderes samlet set ikke umiddelbart muligt at beregne et konkret skøn for nettoeffekten

på arbejdsudbud og BNP af den foreslåede omlægning.

Den foreslåede omlægning af beskatningen af aktie- og kapitalindkomst indebærer en re-

duktion af satserne for beskatning af aktie- og kapitalindkomst i forhold til gældende reg-

ler, hvorved al positiv aktieindkomst (undtaget unoteret aktieindkomst over den nuvæ-

rende progressionsgrænse) og positiv nettokapitalindkomst beskattes med 27 pct.,

jf. tabel

2 nedenfor.

Fradragsværdien for negativ nettokapitalindkomst, der ikke overstiger 50.000

kr., reduceres ligeledes til 27 pct., mens fradragsværdien for negativ nettokapitalindkomst

ud over 50.000 kr. fastholdes på 25 pct. (svarende til den nuværende gennemsnitlige fra-

dragsværdi).

Det bemærkes, at efter gældende regler afhænger beskatningen af både positiv og negativ

nettokapitalindkomst af den kommunale skattesats. Med den foreslåede omlægning for-

udsættes det imidlertid, at positiv og negativ nettokapitalindkomst beskattes med ensar-

tede satser på tværs af kommuner, som det ligeledes er forudsat i besvarelsen af

SAU alm.

del

–

spm. 401.

Med gældende regler beskattes aktieindkomst med en sats på 27 pct. op til en grænse på

56.500 kr. i 2021-niveau (det dobbelte for ægtefæller) og med 42 pct. for indkomst over

denne grænse, mens positiv nettokapitalindkomst efter gældende regler beskattes med ca.

37 hhv. 42 pct. Beskatningen af positiv aktie- og nettokapitalindkomst (undtaget unoteret

aktieindkomst over den nuværende progressionsgrænse) lempes således, hvilket isoleret

set øger incitamentet til opsparing i aktier og obligationer mv. og samtidig trækker i ret-

ning af et øget arbejdsudbud.

Efter gældende regler har negativ aktieindkomst en fradragsværdi på 27 pct. op til en

grænse på 56.500 kr. i 2021-niveau (det dobbelte for ægtefæller) og på 42 pct. for negativ

indkomst (tab) udover denne grænse. Negativ nettokapitalindkomst op til 50.000 kr. har

efter gældende regler en fradragsværdi på ca. 33 pct. (i en kommune med den gennem-

snitlige kommuneskattesats) og en fradragsværdi på ca. 25 pct. for negativ nettokapital-

indkomst herudover. Forslaget indebærer i udgangspunktet en reduktion af fradragsvær-

dien for stor negativ aktieindkomst fra 42 til 27 pct. og en reduktion af fradragsværdien

(rentefradraget) for negativ kapitalindkomst op til 50.000 kr. fra ca. 33 til 27 pct. (mens

fradragsværdien af negativ nettokapitalindkomst og negativ aktieindkomst over 50.000 kr.

uændret er 25 pct.). Reduktionen af rentefradraget antages isoleret set at trække i retning

af en reduktion af arbejdsudbuddet.

Omlægningen af aktieindkomst til konsolideret kapitalindkomst indebærer imidlertid også

en nettofisering af positiv aktieindkomst og negativ nettokapitalindkomst. Personer, der

fx havde

negativ

nettokapitalindkomst før omlægningen, kan således have en

positiv

(konso-

lideret) nettokapitalindkomst efter omlægningen, hvis de har relativt høj aktieindkomst.

Virkningen af denne nettofisering på den enkeltes arbejdsudbudsbeslutning er vanskelig

at afgøre. Samlet set vurderes det som nævnt ikke umiddelbart muligt at skønne over net-

tovirkningen på arbejdsudbuddet.

Side 4 af 6

Tabel 2. Skattesatser for aktie- og kapitalindkomst efter gældende regler og ifølge forslaget

Indkomstart

Sats Indkomstart

Pct.

Gældende regler

Positiv aktieindkomst

Over 56.500 kr.

0 - 56.500 kr.

Regler for beskatning som foreslået

Positiv konsolideret kapitalindkomst

42 Over 46.800 kr.

27 0 - 46.800 kr.

Sats

Pct.

Negativ aktieindkomst

0 - -56.500 kr.

Over -56.500 kr.

Negativ konsolideret kapitalindkomst

27 0 - -50.000 kr.

42 Over -50.000 kr.

Unoteret aktieindkomst

Over 56.500 kr.

33/42

Positiv nettokapitalindkomst

Over 46.800 kr.

0 - 46.800 kr.

Negativ nettokapitalindkomst

0 - -50.000 kr.

Over -50.000 kr.

Indestående på aktiesparekonto

Investorfradrag

Anm.: Beløbsgrænserne i beskatningen af aktie- og kapitalindkomst er vist i 2021-niveau. For ægtefæller gælder de dob-

belte beløbsgrænser. Beskatning af indestående på aktiesparekonto følger lagerprincippet, mens den øvrige aktieindkomst-

skat beskattes efter realisationsprincippet. Med gældende regler afhænger skattesatser for nettokapitalindkomst af den

kommunale skattesats og er i tabellen opgjort med den gennemsnitlige kommunale skattesats. Det er beregningsmæssigt

lagt til grund, at forslaget indebærer, at nettokapitalindkomst beskattes med faste satser på tværs af kommuner, jf. SAU

alm. del

–

spm. 401.

1) Grundlaget for den konsoliderede kapitalindkomst er summen af kapitalindkomst, noteret aktieindkomst, negativ unoteret

aktieindkomst samt positiv unoteret aktieindkomst under 56.500 kr.

2) Unoteret aktieindkomst over 56.500 kr. beskattes som personlig indkomst dog med fradrag for indeholdt selskabsskat.

Den konkrete skattesats for forskellige niveauer af unoteret aktieindkomst over 56.500 kr. afhænger således af niveauet for

den enkeltes personlige indkomst. I tabellen vises to eksempler på skattesatser for unoteret aktieindkomst: Dels for en per-

son, der ikke betaler topskat, men som har nået det maksimale beskæftigelsesfradrag, dels for en person, der betaler top-

skat (begge i en kommune med den gennemsnitlige kommuneskattesats).

3) Investorfradraget giver personer, der foretager direkte investeringer i de omfattede virksomheder, mulighed for årligt at

fradrage halvdelen af investeringer for op til 400.000 kr. i hvert indkomstår. Ved indirekte investeringer gennem investorfra-

dragsfonde vil halvdelen af investeringer for op til 125.000 kr. kunne fradrages i hvert indkomstår. Fradraget er udformet, så

det har en skatteværdi på 30 pct. i en gennemsnitskommune.

Kilde: Skatteministeriet

Virkning på opsparingsadfærd og porteføljesammensætning

Den foreslåede omlægning af beskatningen af aktie- og kapitalindkomst skønnes også at

påvirke danskernes samlede opsparing. Den lempeligere beskatning af positiv aktieind-

komst fra noterede aktier og af positiv nettokapitalindkomst trækker isoleret set i retning

af øget opsparing. Nettovirkningen på opsparingen af nedsættelsen af skatteværdien af

negativ nettokapitalindkomst er derimod a priori ubestemt. En lavere skatteværdi af nega-

tiv nettokapitalindkomst (lavere rentefradrag) øger omkostningerne ved gældsstiftelse og

Side 5 af 6

reducerer dermed investeringer i aktiver, hvorved afkastet af nettoformuen og dermed in-

citamentet til (netto)opsparing reduceres. De øgede omkostninger ved gældsstiftelse inde-

bærer omvendt, at der kræves en større nettoopsparing for at opretholde samme forbrug.

Positiv aktie- og nettokapitalindkomst er i udgangspunktet relativt hårdere beskattet end

afkastet af boliginvesteringer og pensionsopsparing. Den lempeligere beskatning af posi-

tiv aktieindkomst fra noterede aktier og af positiv nettokapitalindkomst må derfor forven-

tes at påvirke husholdningernes porteføljesammensætning i retning af mindre opsparing i

bolig og pension.

Virkning på hovedaktionærproblemet

I forhold til det såkaldte hovedaktionærproblem må den foreslåede omlægning af beskat-

ningen af aktie- og kapitalindkomst formodes at reducere hovedaktionærernes nuværende

(men begrænsede) skattemæssige tilskyndelse til at udbetale løn i form af udbytte, som

følge af, at udbytte efter gældende regler i gennemsnit er lavere beskattet end lønind-

komst over topskattegrænsen. Med den foreslåede omlægning af beskatningen af aktie-

indkomst sikres, at beskatningen af aktieindkomst fra unoterede aktier i gennemsnit er

ens, uanset om en hovedaktionær (eller andre med bestemmende indflydelse) vælger en

aflønning i form af udbytte eller lønindkomst. Hovedaktionærproblemet vurderes der-

imod ikke relevant for indkomst fra noterede aktier.

Den foreslåede omlægning indebærer dog også at aktieindkomst fra unoterede aktier be-

skattes hårdere end aktieindkomst fra noterede aktier, hvilket øger tilskyndelsen til at lade

sin virksomhed børsnotere. Det kan indebære et samfundsøkonomisk tab, fordi beskat-

ningen ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv ikke bør påvirke beslutningen om, hvor-

vidt et selskab skal børsnoteres ej.

Virkning for tab på noterede aktier

Endelig bemærkes, at hvis der med den foreslåede omlægning af beskatningen af aktieind-

komst også sigtes til, at den såkaldte

kildeartsbegrænsning

for noterede aktier ophæves, vil

tab fra handel med noterede aktier herefter kunne fradrages i øvrige indkomsttyper, her-

under lønindkomst. Uden kildeartsbegrænsningen vil personer med udsigt til tab fra han-

del med noterede aktier kunne realisere et tab ved at sælge en noteret aktie med tab og

kort tid efter genkøbe aktien til omtrent samme kurs. Dette udgør

–

i fravær af kildearts-

begrænsningen

–

en potentiel skattefordel, fordi det realiserede tab ville kunne fradrages i

øvrig indkomst og dermed reducere den samlede skattebetaling. En sådan effekt ville såle-

des være medvirkende til at svække de offentlige finanser, herunder i krisetider, hvor tab

ved handel med noterede aktier er hyppigere.

Side 6 af 6