Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2323394_0001.png
25. januar 2021
J.nr. 2021-799
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 218 af 8. januar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/Søren Schou
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om man vil indføre en midlertidig lempelse af 50 pct.-reglen, så længe myndighedernes anbefalinger forhindrer øresundspendlere i at opfylde reglen, til skatteministeren
2323394_0002.png
Spørgsmål
Hvordan forholder ministeren sig til, at flere danskere med arbejde i Sverige ikke kan leve
op til Øresundsaftalens 50 pct.-regel som følge af myndighedernes anbefalinger i forbin-
delse med Covid-19 og dermed beskattes hårdere, såfremt de følger anbefalingerne?
Svar
Regeringen ser på COVID-19-konsekvenserne for borgerne med stor alvor. Det er min
opfattelse, at vi med regeringens mange initiativer er kommet langt med at afbøde konse-
kvenserne, men helt undgå dem kan vi ikke.
Beskatningen af arbejdstagere, der pendler mellem Danmark og Sverige, reguleres bl.a. af
Øresundsaftalen, der er en skatteaftale, som Danmark og Sverige har indgået i tilknytning
til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale. Øresundsaftalen medfører bl.a., at dansk bo-
satte pendlere, som normalt arbejder i Sverige for en svensk arbejdsgiver, udelukkende
beskattes i Sverige, så længe arbejdet i Sverige blot udgør mindst halvdelen af arbejdstiden
i hver 3-måneders periode. Øresundspendlere kan således arbejde hjemmefra i relativt
stor udstrækning, uden at beskatningsretten til hjemmearbejdsdagene skifter.
Dansk bosatte Øresundspendlere, der i overvejende grad arbejder i Danmark, beskattes
derimod i Danmark af hjemmearbejdsdagene, ligesom andre der bor og arbejder her i lan-
det. Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst sikrer, at lønindkomsten for hjem-
mearbejdet i Danmark ikke dobbeltbeskattes. Herudover vil lønindkomst for det arbejde,
der udføres i Sverige, fortsat kun blive beskattet i Sverige.
Skatteministeriet har i december 2020 drøftet spørgsmålet om beskatning af grænsepend-
leres hjemmearbejdsdage med Finansministerierne i de øvrige nordiske lande igen. Jeg
kan oplyse, at den fælles vurdering fortsat er, at der ikke skal ændres i den nordiske dob-
beltbeskatningsaftale eller i Øresundsaftalen som følge af hjemmearbejde under situatio-
nen med COVID-19. Det bemærkes, at en ændring af Øresundsaftalen vil kræve, at der
indgås en aftale herom, der vil skulle tiltrædes af Folketinget og Riksdagen. En sådan af-
tale vil umiddelbart ikke kunne gennemføres med tilbagevirkende kraft.
Med hensyn til eventuelle udfordringer i relation til opgørelse af den skattepligtige ind-
komst, kan Skattestyrelsen vejlede grænsependlere, der berøres af det øgede antal hjem-
mearbejdsdage, når årsopgørelsen for 2020 skal udarbejdes. Herudover har både Skatte-
styrelsen og Skatteverket udarbejdet vejledninger til Øresundspendlerne om anvendelsen
af reglerne under situationen med COVID-19.
Side 2 af 2