Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2325583_0001.png
27. januar 2021
J.nr. 2021 - 395
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 214 af 6. januar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om et leasingselskab kan få accept til at indregistrere en bil i en kort periode udelukkende med henblik på at få en første indregistreringsdato på bilen, med henblik på senere reeksport, til skatteministeren
2325583_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om et leasingselskab kan få accept til at indregistrere en bil i
en kort periode udelukkende med henblik på at få en første indregistreringsdato på bilen,
med henblik på senere reeksport. Altså at der indbetales 1 måneds registreringsafgift
inklusiv forrentning af restafgiften til Motorstyrelsen, og reglerne fra registreringsafgifts-
lovens § 3b overholdes, der betales endvidere grøn ejerafgift til staten, og reglerne for de
forsikringsmæssige forhold opfyldes.
Svar
Et leasingselskab kan få tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, hvis
leasingaftalen opfylder betingelserne i registreringsafgiftslovens § 3 b, dvs. der er tale om
tidsbegrænset leasing, at leasingtager er herboende, og leasingselskabet ejer leasingkøretø-
jet. Der skal ifølge praksis være realitet i såvel leasingaftalen som leasingselskabets ejen-
domsret til leasingkøretøjet.
Forinden et køretøj tages i brug på færdselslovens område, skal køretøjet registreres i kø-
retøjsregisteret efter køretøjsregistreringslovens § 2, og der skal som udgangspunkt beta-
les registreringsafgift efter registreringsafgiftsloven § 1.
Registreringspligten gælder også for leasingkøretøjer. Der skal ved leasing dog kun betales
forholdsmæssig registreringsafgift og forrentning af såkaldt restafgift efter registreringsaf-
giftslovens § 3 b.
Ifølge køretøjsregistreringslovens § 2 er der ingen betingelser, der er til hinder for, at en
ejer lader et køretøj registrere i køretøjsregisteret alene med henblik på at få en dato for
første registrering eller med henblik på reeksport.
Det følger af bekendtgørelsen til køretøjsregistreringsloven (bekendtgørelsens § 49), at re-
gistreringsafgiften skal være betalt, før køretøjet kan registreres i køretøjsregisteret.
Der er i registreringsafgiftslovens § 3 b ingen betingelser om, at afgiftsperioden (leasing-
perioden) skal have en minimumslængde, at leasingaftalen ikke må indgås som led i reek-
sport, eller at leasingkøretøjet ikke må eksporteres efter leasingperioden. Der skal dog
være tale om reel leasing mv. som nævnt ovenfor.
Beregningsmæssigt opgøres den forholdsmæssige registreringsafgift pr. påbegyndt måned
og skal betales samlet for hele afgiftsperioden. Desuden opgøres den forholdsmæssige re-
gistreringsafgift for mindst en (påbegyndt) måned.
En leasingaftale kan afbrydes før leasingperiodens udløb, fx i den første måned af leasing-
perioden, uden at afbrydelsen får betydning for tilladelsen til at betale forholdsmæssig re-
gistreringsafgift. Ved afbrydelse af leasingaftalen skal der derfor betales registreringsafgift
og forrentning af restafgiften for de påbegyndte måneder og mindst en måned.
Side 2 af 2