SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 213: MFU spm. om, hvor meget en dansker gennemsnitligt betaler i skat og afgifter igennem sit liv fordelt på livsindkomstdeciler, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

1. februar 2021

J.nr. 2021 - 417

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 213 af 6. januar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 213: MFU spm. om, hvor meget en dansker gennemsnitligt betaler i skat og afgifter igennem sit liv fordelt på livsindkomstdeciler, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvor meget en dansker gennemsnitligt betaler i skat og afgif-

ter igennem sit liv fordelt på livsindkomstdeciler?

Svar

Et typisk voksent livsforløb (fra 18 år og frem) kan fx bestå af en periode som studerende

eller i lære, en længere periode som erhvervsaktiv, måske afbrudt af ledighed eller orlovs-

perioder undervejs, samt en periode som pensionist. I dele af livsforløbet kan den enkelte

være enlig, men kan i andre dele af livsforløbet være en del af en familie. Indkomsten kan

dermed variere markant hen over livet

–

og den enkeltes placering i indkomstfordelingen

vil dermed typisk også ændre sig set over et livsforløb.

En mulig metode til at opgøre såkaldte

livsindkomstdeciler

–

med udgangspunkt i fiktive

livsforløbsberegninger

–

at beregne den

gennemsnitlige årlige disponible indkomst igennem livet

for hvert enkelt livsforløb og fordele de enkelte livsforløb på deciler efter størrelsen af

den gennemsnitlige årlige indkomst. Herved tages der højde for, at der er forskel på det

gennemsnitlige antal

”voksne”

år (med indkomster og skattebetaling) i de konstruerede,

fiktive livsforløb,

jf. nærmere omtale nedenfor.

Den gennemsnitlige

samlede

skatte- og afgiftsbetaling over et livsforløb skønnes

–

med

væsentlig usikkerhed og givet de begrænsninger, som den anvendte metode indebærer

–

til ca. 11,8 mio. kr.,

jf. sidste søjle i tabel 1.

Det bemærkes, at dette tal er opdateret i forhold

til besvarelsen på SAU (alm. del) spørgsmål 110 af 17. november 2020, bl.a. som følge af

anvendelse af nyere datagrundlag.

Tabel 1. Skatte- og afgiftsbetaling over livet opdelt på livsindkomstdeciler

"Livsindkomstdecil"

10.

I alt

Mio. kr.

12,3

7,6

4,6

202

13,6

8,6

5,0

224

15,7

10,1

5,6

262

24,2

16,3

7,9

414

11,8

7,4

4,4

203

Mio. kr.

Samlet skattebetaling

- heraf direkte skatter

- heraf indirekte skatter

Gennemsnitlig årlig

skattebetaling, 1.000 kr.

Gennemsnitligt antal

voksne år i livsforløb

5,2

2,9

2,2

106

7,4

4,3

3,1

132

8,7

5,2

3,5

148

9,6

5,8

3,8

160

10,5

6,4

4,1

173

11,3

7,0

4,3

186

Anm.: Beregningen tager udgangspunkt i fiktive livsforløb,

jf. metodebeskrivelse nedenfor.

Opgørelsen af de direkte skatter

er baseret på de faktisk betalte skatter i 2018 og omfatter primært arbejdsmarkedsbidrag, bundskat, kommuneskat, kirke-

skat, topskat, aktieindkomstskat og ejendomsværdiskat. Den samlede betaling af indirekte skatter, fx forbrugsafgifter, er

beregningsteknisk opgjort som 28 pct. af den samlede disponible indkomst,

jf. boks 1 nedenfor.

Opdelingen på livsind-

komstdeciler tager udgangspunkt i de gennemsnitlige, årlige ækvivalerede disponible indkomster for de enkelte livsforløb.

Den samlede skattebetaling afspejler de akkumulerede skatter og afgifter (i mio. kr.) over de enkelte livsforløb. Den gen-

nemsnitlige årlige skattebetaling (i 1.000 kr.) er udtryk for den samlede skattebetaling over livet delt med antallet af voksne

år i de enkelte livsforløb.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Den gennemsnitlige samlede skatte- og afgiftsbetaling over et livsforløb for 10. livsind-

komstdecil skønnes til i alt godt 24 mio. kr., hvoraf direkte skatter udgør ca. 16 mio. kr.,

og indirekte skatter ca. 8 mio. kr.,

jf. næstsidste søjle i tabel 1.

I 1. livsindkomstdecil skønnes

Side 2 af 6

den gennemsnitlige samlede betaling at udgøre godt 5 mio. kr., heraf ca. 3 mio. kr. i di-

rekte skatter og ca. 2 mio. kr. i indirekte skatter,

jf. første søjle i tabel 1.

Det bemærkes, at en del af forskellen i den samlede skatte- og afgiftsbetaling afspejler for-

skelle i det gennemsnitlige antal

”voksne”

år (med indkomster og skattebetaling) i livsfor-

løbene i de enkelte deciler. De konstruerede (fiktive) livsforløb starter som udgangspunkt

ved det 18. år og slutter (senest) ved det 90. år,

jf. metodebeskrivelse nedenfor.

Men det gen-

nemsnitlige, konstruerede

”starttidspunkt” for livsforløbene er ca. 21 år (som følge af ind-

vandring/ genindvandring), mens det gennemsnitlige, konstruerede

”sluttidspunkt” for

livsforløbene er ca. 80 år (hvilket afspejler levetid og udvandring/genudvandring).

For hele populationen

er det gennemsnitlige antal ”voksne” år således ca. 58 år, hvilket

indebærer en gennemsnitlig samlet skatte- og afgiftsbetaling på ca. 200.000 kr. årligt.

I 1. livsindkomstdecil er det gennemsnitlige, konstruerede antal voksne år ca. 49 år, dvs.

væsentligt

mindre end i de andre deciler. Det afspejler dels, at det gennemsnitlige ”start-

tidspunkt” for

de konstruerede livsforløb i 1. livsindkomstdecil er ca. 25 år (dvs. senere

end gennemsnittet, hvilket bl.a. afspejler en relativt stor andel indvandrede i dette livsind-

komstdecil), dels at det gennemsnitlige sluttidspunkt er ca. 73 år (dvs. tidligere end gen-

nemsnittet, hvilket bl.a. afspejler en kortere gennemsnitlig, konstrueret levetid i dette livs-

indkomstdecil). Det skal understreges, at forskellene i antallet af voksne år mellem livs-

indkomstdecilerne afspejler en kombination af reelle og rent modeltekniske/beregnings-

mæssige forhold og derfor ikke kan fortolkes som en statistisk sammenhæng.

Forskellen mellem det gennemsnitlige, konstruerede antal voksne år i de enkelte livsind-

komstdeciler indebærer, at forskellene mellem den gennemsnitlige årlige skattebetaling er

(relativt) mindre end forskellene i den samlede, akkumulerede skattebetaling over livsfor-

løbene. Fx er den samlede skatte- og afgiftsbetaling i 10. livsindkomstdecil knap fem

gange større end i 1. livsindkomstdecil, mens den gennemsnitlige årlige skatte- og afgifts-

betaling over livsforløbet er knap fire gange større i 10. livsindkomstdecil end i 1. livsind-

komstdecil.

Også en del af forskellen i den samlede skatte- og afgiftsbetaling mellem forskellige

uddan-

nelsesgrupper

set over livsforløbet afspejler forskelle i det gennemsnitlige antal voksne år

mellem de konstruerede livsforløb i de enkelte uddannelsesgrupper,

jf. tabel 2,

som viser

en opdatering af beregningerne i besvarelsen af SAU (alm. del) spørgsmål 110 og 111 af

17. november 2020 med bl.a. nyt datagrundlag. Således er det gennemsnitlige antal

voksne år i de fiktive livsforløb i gruppen af ufaglærte ca. 54 år, mens det (som nævnt) er

ca. 58 år for hele befolkningen.

Side 3 af 6

Tabel 2. Skatte- og afgiftsbetaling over livet opdelt på uddannelse

Andel

Pct.

Alle danskere

100

Samlet

Mio. kr.

11,8

Heraf

direkte

skatter

Mio. kr.

7,4

Heraf

indirekte

skatter

Mio. kr.

4,4

Gns. årlig

skatte-

betaling

1.000 kr.

203

Gns. antal

voksne år i

livsforløb

År

Ufaglærte

Faglærte

KVU

MVU

LVU

8,4

10,9

12,7

13,4

20,1

5,1

6,7

8,0

8,5

13,4

3,3

4,2

4,7

5,0

6,7

154

180

221

352

Anm.: KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse, LVU: Lang videregående uddan-

nelse. Se i øvrigt anmærkning til tabel 1.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Det skal understreges, at de beregnede skatter og afgifter over livsforløbet ikke nødven-

digvis er repræsentative for det offentliges faktiske skatte- og afgiftsindtægter i et bestemt

år,

jf. også metodebeskrivelse nedenfor,

og at der i opgørelsen ikke indgår pensionsafkastskat

(PAL), selskabsskat, arbejdsgiverafgifter eller dækningsafgift mv., som tilsammen udgør

omkring 11 pct. af det samlede skatte- og afgiftsprovenu. Det bemærkes, at skatter, som

umiddelbart påhviler virksomhederne, som hovedregel antages nedvæltet i lavere lønnin-

ger (og overførsler) eller højere priser.

De indirekte skatter er beregningsmæssigt forudsat at udgøre 28 pct. af den disponible

indkomst,

jf. boks 1.

De indirekte skatter er opgjort som et gennemsnit for hele befolknin-

gen, men vil i praksis afhænge af den enkeltes konkrete forbrugsvalg, herunder beslutning

om ejerskab af bil og bolig, forbrug af kaffe, chokolade og tobak osv.

Side 4 af 6

Boks 1. Korrektion i forhold til standard-tilbageløbsfaktoren for de offentlige finanser

Den såkaldte tilbageløbsfaktor, som anvendes af de økonomiske ministerier, angiver den ”au-

tomatiske” ændring i de offentlige indtægter fra moms og afgifter mv., der (ved uændret for-

brugsadfærd) følger af en ændring i husholdningernes disponible indkomster. Den normalt

anvendte tilbageløbsfaktor er beregnet til 23 pct. med udgangspunkt i data for perioden 2007 -

2016,

jf. fx afsnit 2.5 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2019.

Det indebærer, at en

marginal

ændring

i husholdningernes disponible indkomst

–

fx ved nedsættelse af en indkomstskat

–

på 100 kr. antages at føre til et automatisk nettotilbageløb af moms og afgifter mv. til det of-

fentlige på 23 kr.

I dette svar ønskes imidlertid beregnet husholdningernes

samlede, gennemsnitlige

betaling af

indirekte skatter i form af moms og afgifter mv. til det offentlige. Denne betaling anslås til 28

pct. af den disponible indkomst (set over et livsforløb), dvs. 5 pct. -point mere end standardtil-

bageløbsfaktoren på 23 pct. Denne forskel afspejler primært differencen mellem de n margi-

nale (netto)ændring i det offentliges indtægter fra indirekte skatter mv. som andel af en mar-

ginal ændring i den disponible indkomst, og den tilsvarende gennemsnitlige (brutto)betaling

af indirekte skatter mv. som andel af den samlede disponible indkomst. Forskellen omfatter

blandt andet, at:



Der er medregnet afgifter, der ikke øges, når den disponible indkomst øges marginalt, herunder fx

licens (som p.t. er ved at blive omlagt til finansiering via indkomstskatten, men det sker først efter

referenceperioden 2007-2016)

–

og som dermed ikke indgår i beregningen af standard-tilbageløbs-

faktoren.



Der er medregnet den andel af toldindtægterne, der tilbageføres til EU (og som ikke indgår i bereg-

ningen af standard-tilbageløbsfaktoren).

Der er medregnet provenuet af PSO-afgiften. PSO-afgiften (som er i færd med at blive afskaffet)

modsvares af offentlige udgifter af samme størrelse og indgår derfor ikke i beregningen af standard-

tilbageløbsfaktoren.



Der er ikke medregnet provenuet af en række subsidier, som tilbageføres til husholdningerne, og

som modregnes det offentliges indtægter i beregningen af standard-tilbageløbsfaktoren.

Endelig er der korrigeret for visse elementer i beregningen af tilbageløbsfaktoren, som i den aktuelle

beregning er omfattet af opgørelsen af de direkte skatter.

Om den anvendte metode til at danne fiktive livsforløb

Der findes ikke historiske indkomstoplysninger, der dækker hele livsforløb. Historiske

oplysninger ville desuden dække perioder, hvor skattereglerne var markant anderledes end

i dag. En mulig metode til at illustrere skattebetalingen over et helt liv

–

med gældende

skatteregler

–

er at

sammensætte ”fiktive” livsforløb

ved at sammenknytte kortere dele af

forskellige personers livsforløb.

De fiktive livsforløb benyttet i denne besvarelse er dannet med udgangspunkt i et to-årigt

paneldatasæt, hvor de samme personer følges i to på hinanden følgende år (2017 og

2018).

Side 5 af 6

Livsforløbene er sammensat ved at tage udgangspunkt i personer, som er 50 år ultimo

2018 (og som dermed var 49 år ultimo 2017). For hver af disse personer findes en anden

person

–

med samme grundlæggende karakteristika

–

som var 50 år ultimo 2017 og kan

følges i data til 2018, hvor personen er 51 år. Herefter findes en 51-årig i 2017-data med

samme karakteristika, som kan følges til 2018, hvor personen er 52 år, osv.

På den måde kan den oprindelige 50-årige få livsforløbet forlænget frem til (maksimalt)

det 90. år. På samme måde kan livsforløbet for de 50-årige i 2018 forlænges bagud i tid til

det 18. år. Der tillades en naturlig udvikling, fx i form af børn eller ændret uddannelsesni-

veau, ved at medtage de ændringer, der faktisk sker for personerne fra 2017 til 2018.

Idet de herved dannede livsindkomster og skattebetalingerne heraf tager udgangspunkt i

de 50-årige, er det generelle uddannelsesniveau i de fremkomne fiktive livsforløb lavere

end for de lidt yngre aldersgrupper, men højere end for de lidt ældre. Fx er andelen af fag-

lærte lavere for de 30-årige end for de 50-årige.

For en uddybning af den bagvedliggende metode henvises til kapitel 3, herunder boks 3.3,

Familiernes økonomi

–

fordeling, fattigdom og incitamenter 2015,

Økonomi- og Indenrigsmini-

steriet juni 2015.

Side 6 af 6