Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2320662_0001.png
19. januar 2021
J.nr. 2021 - 85
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 212 af 4. januar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Kathrine Olldag (RV).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om at tage initiativ til, at solcelleintegrerede tage også omfattes af håndværkerfradraget, til skatteministeren
2320662_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren tage initiativ til, at solcelleintegrerede tage (tage, hvor solceller udgør selve
taget) også omfattes af håndværkerfradraget?
Svar
Med aftalen om finansloven for 2021 er regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet enige om en finanslov for 2021 og
om økonomiske stimuli, der holder hånden under danske familier og lønmodtagere, som
er ramt af situationen med covid-19. Aftalen er en central brik i regeringens grønne gen-
start og omfatter bl.a. en lempelse af BoligJobordningen.
Med aftalen om finansloven for 2021 lempes BoligJobordningen midlertidigt i 2021, såle-
des at loftet for serviceydelser hæves til 25.000 kr., og skatteværdien af fradraget øges til
ca. 35 pct. for serviceydelser. Loftet for håndværksydelser hæves til 25.000 kr. Formålet er
at støtte serviceerhvervet og fremme private grønne investeringer. De fradragsberettigede
ydelser ændres ikke.
Der er efter BoligJobordningen fradragsret for arbejdsløn til en række håndværksydelser,
herunder til installation, reparation eller udskiftning af solceller
dog ikke, hvis reglerne
for erhvervsmæssig virksomhed anvendes. Der er endvidere fradragsret for bl.a. arbejds-
løn til isolering af tag, mens der ikke er fradragsret for arbejdsløn til udskiftning af tag.
Som udgangspunkt vil der derfor ikke være fradragsret for arbejdsløn til lægning af nyt
tag med integrerede solceller.
Der fremføres mange ønsker til fradrag efter BoligJobordningen. Den nuværende af-
grænsning af de omfattede ydelser er et resultat af en politisk beslutningsproces, hvor der
har været mange hensyn at tage inden for de aftalte økonomiske rammer, og hvor der har
været stort fokus på energibesparelser. Dette fokus har således været baggrunden for den
nuværende afgrænsning af arbejde vedrørende tag, hvor der alene er fradragsret for isole-
ring af taget.
Der er ikke aktuelle planer om at udvide ordningen med nye fradragsberettigede ydelser,
herunder særlige tagtyper, men jeg lytter gerne til forslag, der kan forbedre BoligJobord-
ningen
også gerne i en mere grøn retning. Det kræver dog nøjere overvejelser
herun-
der i forhold til andre tilskudsmuligheder - og selvfølgelig finansiering.
Side 2 af 2