SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 210: MFU spm. om der er aktuelt lovgivningsmæssige krav til, at mindre deltidserhvervsdrivende, f.eks. deltidslandmænd, som kører deltidsbedriften som personlig virksomhed og på samme bankkonto som privatøkonomien, skal have oprettet særskilt konto i pengeinstitut, hvorpå der kun må forekomme erhvervsmæssige ind- og udbetalinger, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

1. februar 2021

J.nr. 2021 - 257

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 210 af 4. januar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Erling Bonnesen (V).

Morten Bødskov

/ Per Hvas

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 210: MFU spm. om der er aktuelt lovgivningsmæssige krav til, at mindre deltidserhvervsdrivende, f.eks. deltidslandmænd, som kører deltidsbedriften som personlig virksomhed og på samme bankkonto som privatøkonomien, skal have oprettet særskilt konto i pengeinstitut, hvorpå der kun må forekomme erhvervsmæssige ind- og udbetalinger, til skatteministeren

Spørgsmål

Er der aktuelt lovgivningsmæssige krav til, at mindre deltidserhvervsdrivende, f.eks. del-

tidslandmænd, som kører deltidsbedriften som personlig virksomhed og på samme bank-

konto som privatøkonomien, skal have oprettet særskilt konto i pengeinstitut, hvorpå der

kun må forekomme erhvervsmæssige ind- og udbetalinger? Ministeren bedes ligeledes

redegøre for, om det er tilstrækkeligt, at deltidslandmanden regnskabsmæssigt opgør sit

skattemæssige resultat i henhold til skattereglerne i øvrigt.

Svar

Til brug for besvarelse af spørgsmålet er der indhentet følgende bidrag fra Skattestyrelsen,

hvortil jeg kan henholde mig:

”Der

er ikke et generelt lovkrav om, at deltidserhvervsdrivende skal have oprettet en sær-

skilt konto i et pengeinstitut til erhvervsmæssige ind- og udbetalinger, når der drives del-

tidsvirksomhed.

Den deltidserhvervsdrivende skal føre et regnskab, der opfylder kravene i bogføringslo-

ven for sin erhvervsvirksomhed. Erhvervsdrivende virksomheder etableret her i landet er

omfattet af bogføringsloven, jf. bogføringslovens § 1, stk. 1. Ifølge bogføringslovens § 19,

stk. 6 gælder bogføringslovens § 1, stk. 1 ikke for personer, der inden d. 1. juli 1999 har

påbegyndt en mindre landbrugsvirksomhed, og som var fritaget for bogføringskrav efter

den gamle bogføringslov. Ved mindre landbrugsvirksomhed forstås i denne sammenhæng

en landbrugsejendom med et areal på mindre end 15 ha og hvor ejendomsværdien er an-

sat til 175.000 kr. og derunder. Disse landbrug kan opgøre resultat af virksomhed ud fra

momsbogen.

Virksomheder, som er omfattet af bogføringsloven, skal desuden opfylde mindstekravs-

bekendtgørelsen nr. 1296 af 14.11.2018, jf. mindstekravsbekendtgørelsens § 1, medmin-

dre de er fritaget, jf. mindstekravebekendtgørelsens § 2, som udelukkende omhandler el-

selskaber, andelsforeninger, kulbrintevirksomheder, tonnagevirksomheder m.v.

Efter mindstekravsbekendtgørelsen skal den erhvervsdrivende udarbejde et skattemæssigt

årsregnskab, der skal danne grundlag for indberetning af visse oplysninger til oplysnings-

skemaet, dvs. en række udvalgte regnskabstal til brug for Skatteforvaltningens kontrol.

Det skattemæssige årsregnskab skal ikke indsendes, medmindre Skatteforvaltningen an-

moder herom.

Har den deltidserhvervsdrivende valgt at anvende virksomhedsordningen skal virksomhe-

dens bogføring være tilrettelagt således, at virksomhedens økonomi og den erhvervsdriv-

endes private økonomi er regnskabsmæssigt adskilt. Det betyder, at bogføringen skal give

en klar og overskuelig redegørelse for virksomhedens forretninger og formueforhold.

Den regnskabsmæssige opdeling i en virksomhedsøkonomi og privatøkonomi er en nød-

vendig betingelse for at benytte virksomhedsordningen, idet det ellers ikke vil være muligt

at foretage en korrekt skatteberegning.

Side 2 af 3

Den regnskabsmæssige adskillelse af den private økonomi og virksomhedens økonomi

kan opfyldes ved, at der i bogføringen oprettes en mellemregningskonto mellem den pri-

vate og virksomhedens økonomi. Det vil være hensigtsmæssigt, at der oprettes en særskilt

konto i et pengeinstitut, når den erhvervsdrivende anvender virksomhedsskatteordningen,

men det er ikke et direkte lovkrav.

Det kan herefter bekræftes, at det er tilstrækkeligt, at der udarbejdes et regnskab, der op-

fylder kravene til et skatteregnskab i overensstemmelse med bestemmelserne i mindste-

kravsbekendtgørelsen.”

Derudover er der indhentet bidrag fra Erhvervsministeriet, som har oplyst følgende:

”Pengeinstitutter er ikke forpligtet til at acceptere, at en ejer af et personligt selskab, her-

under deltidslandmænd, som kører deltidsbedriften som personlig virksomhed, anvender

sin private konto som virksomhedens konto, herunder som virksomhedens NemKonto.

Det følger således af en afgørelse fra pengeinstitutankenævnet i 2013.

Tidligere tillod en række pengeinstitutter dog at ejerne af et personligt selskab også an-

vendte deres private konto som virksomhedens konto. Mange af disse pengeinstitutter har

ændret praksis og stiller i dag krav om en erhvervskonto for på den måde, i overensstem-

melse med de gældende krav i hvidvasklovgivningen, at kunne foretage en korrekt identi-

fikation og vurdering af en kunde og kundens engagement hos dem, herunder adskille pri-

vate og erhvervsmæssige transaktioner.

Der kan i det hele henvises til erhvervsministerens besvarelse af Erhvervsudvalgets

spørgsmål 197 (alm. del).”

Side 3 af 3