Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2316494_0001.png
11. januar 2021
J.nr. 2021-109
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 208 af 22. december 2020 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om, hvilke muligheder de danskere, der allerede er rejst ud af Danmark med deres udenlandske bil, har for at komme tilbage til Danmark, til skatteministeren
2316494_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren som opfølgning på svar på spørgsmål S 564 redegøre for, hvilke mulighe-
der de danskere, der som følge af de forhenværende retningslinjer allerede er rejst ud af
Danmark med deres udenlandske bil, har for at komme tilbage til Danmark for at holde
jul?
Svar
Regeringen indførte i foråret 2020, grundet COVID-19, en mulighed for, at danskere, der
opholdt sig i udlandet, kunne køre hjem til deres bopæl i Danmark i et udenlandsk køre-
tøj, og at køretøjet efterfølgende også kunne udføres af Danmark igen.
Det er en undtagelse til hovedreglen om, at udenlandske køretøjer, der indføres i Dan-
mark, skal registreres og afgiftsberigtiges her i landet.
Ordningen medførte, at danskere kunne køre hjem til deres bopæl i Danmark til og med
den 31. maj 2020. I Danmark måtte køretøjet alene benyttes til kørsel direkte fra grænsen
og til førerens bopæl. Det udenlandske køretøj skal udføres af landet igen senest den 31.
december 2020. Muligheden for at indføre et udenlandsk køretøj i Danmark blev forlæn-
get til og med den 31. juli 2020.
Da COVID-19 endnu ikke er overstået, er muligheden for at udføre et udenlandsk køre-
tøj fra Danmark forlænget til den 5. april 2020. Dvs. til og med påsken 2021.
Derimod er ordningen med indførsel af udenlandske køretøjer i Danmark ikke genind-
ført. Det skal ses i sammenhæng med, at flytrafik og togforbindelser til Danmark ikke er
lukket ned.
Således har de danskere, der er rejst ud af Danmark mulighed for at benytte flytrafik og
togforbindelser, hvis de skal tilbage til Danmark.
Jeg henviser desuden til besvarelse af spørgsmål S 564.
Side 2 af 2