Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2328655_0001.png
2. februar 2021
J.nr.
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 197 af 11. december 2020 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Lars Boje Mathiesen
(NB).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 197: MFU spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 173 (folketingsåret 2019-20) til 2021-niveau, til skatteministeren
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del
–
spørgsmål 173 (folketingsåret 2019-20)
til 2021-niveau?
Svar
I besvarelsen af SAU alm. del - spørgsmål 173 (FT 2019-20) er vist en liste med personre-
laterede ligningsmæssige fradrag med angivelse af de skønnede umiddelbare provenuvirk-
ninger af at afskaffe de pågældende fradrag, de skønnede provenuvirkninger efter tilbage-
løb og adfærd og de afledte arbejdsudbudseffekter samt ændringer i indkomstforskellene
målt ved Gini-koefficienten. Disse tal er i denne besvarelse opdateret til 2021-niveau,
jf.
tabel 1 nedenfor.
Der knytter sig usikkerhed til de skønnede afledte adfærdseffekter af de forskellige fra-
drag. De anvendte regnemetoder afspejler som udgangspunkt de skønnede afledte ad-
færdseffekter ved marginale skatteændringer og er dermed forbundet med meget stor
usikkerhed ved større diskretionære ændringer, fx ved afskaffelse af større fradrag.
Der er i beregningerne ikke taget stilling til, hvordan merprovenuet forbundet med en hy-
potetisk afskaffelse af de pågældende fradrag i givet fald ville blive udmøntet. Det må
imidlertid lægges til grund, at en konkret udmøntning af et betydeligt merprovenu i et el-
ler andet omfang vil have afledte virkninger på arbejdsudbud og økonomisk aktivitet.
Side 2 af 5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 197: MFU spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 173 (folketingsåret 2019-20) til 2021-niveau, til skatteministeren
2328655_0003.png
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser samt adfærdseffekt og virkning på indkomstforskelle ved
fjernelse af ligningsmæssige fradrag, 2021-niveau
Provenu
Umiddelbart
efter
provenu tilbageløb
Beskæftigelsesfradrag
Forhøjet beskæftigelsesfra-
drag til enlige forsørgere
Befordringsfradrag
1)
Tillæg til befordringsfradrag for
lavtlønnede
Fradrag for udgifter til logi for
beboere på visse øer
Jobfradrag
Ekstra pensionsfradrag
A-kasse, efterlønsordning,
fleksydelse
2)
Faglige kontingenter
Fradrag for serviceydelser og
håndværksydelser (BoligJob-
ordningen)
Fradrag for gaver til almenvel-
gørende eller almennyttige for-
eninger mv.
Fradrag for løbende ydelser
ensidigt påtaget over for for-
eninger mv.
Øvrige lønmodtagerudgifter ud
over en bundgrænse
Ligningsmæssige fradrag
vedr. udenlandsk indkomst
Fredede bygninger
Særligt fradrag til studerende
fra rigsfællesskabet (rigsfæl-
lesskabsfradrag)
Investorfradrag
Fremrykket fradrag for potenti-
elle erhvervsdrivende (Etable-
rings- og iværksætterkonto-
ordningen)
24.200
470
5.700
630
15
1.450
4.600
3.850
1.950
825
430
55
15
20
20
2
125
55
Mio. kr.
18.650
360
4.400
490
10
1.120
3.550
3.000
1.500
625
330
45
15
15
15
2
95
45
Provenu efter
tilbageløb og
adfærd
Ændring i
Arbejds- Gini-koef-
udbud
ficient
Pct.-point
-0,02
0,02
0,00
0,02
-0,00
-0,01
-0,06
0,01
0,00
-0,01
0,00
-0,00
-0,00
-0,00
0,00
0,00
-0,01
0,00
Antal pers.
17.350
-6.410
320
4.400
490
10
1.050
3.350
3.000
1.500
550
330
45
15
15
15
2
110
40
-210
-
-
-
-360
-850
-
-
-
0
0
-
-
0
0
-40
0
Anm.: Ved beregning af tilbageløb er forudsat en tilbageløbsfaktor på 23 pct. Det beregnede dynamiske provenu afledt af
adfærdsændringer afspejler som hovedregel forudsatte ændringer i arbejdsudbuddet, men omfatter i enkelte tilfælde også
andre adfærdsændringer, jf. nærmere omtale nedenfor. De opgjorte arbejdsudbudsvirkninger er afrundet til nærmeste 10
fuldtidspersoner, idet
”-” angiver, at det ikke på det foreliggende vidensgrundlag er muligt at opgøre
en konkret arbejdsud-
budseffekt. Ændringen i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten tager udgangspunkt i de umiddelbare provenuvirk-
ninger ekskl. tilbageløb og afledte adfærdsvirkninger. For fradrag for udgifter til logi for beboere på visse øer og lignings-
mæssige fradrag vedrørende udenlandsk indkomst er det beregningsteknisk antaget, at fradragenes fordelingseffekt svarer
til beskæftigelsesfradraget.
1) Inkl. særlige fradrag for bropassage og befordring med færge og fly samt forhøjet befordringsfradrag til pendlere i visse
yderkommuner.
2) Inkl. fradrag for forsikring for medarbejdende ægtefælle.
Kilde: Egne beregninger på Skattestyrelsens systemer, lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i
2017 fremskrevet til 2021 med forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse,
august 2020.
Side 3 af 5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 197: MFU spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 173 (folketingsåret 2019-20) til 2021-niveau, til skatteministeren
Beskæftigelsesfradrag, jobfradrag og ekstra pensionsfradrag
De afledte arbejdsudbudsvirkninger af hhv. det almindelige beskæftigelsesfradrag, det for-
højede beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, jobfradraget og det ekstra pensionsfra-
drag er beregnet med udgangspunkt i de økonomiske ministeriers normale metoder til be-
regning af adfærdsvirkninger af personskatteændringer. Disse er nærmere beskrevet i bl.a.
afsnit 2.6 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2019,
Skatteministeriet 2019, og
kapitel 3 i Skatteøko-
nomisk Redegørelse 2017,
Skatteministeriet 2017.
Befordringsfradrag, fradrag for A-kasse mv., faglige kontingenter og øvrige lønmodtagerudgifter samt fra-
drag vedrørende udenlandsk indkomst
Der foreligger ikke nogen veldokumenteret metode til beregning af afledte arbejdsud-
budsvirkninger af hhv. det almindelige befordringsfradrag (inkl. forhøjet befordringsfra-
drag til pendlere i visse yderkommuner), tillægget til befordringsfradrag for lavtlønnede,
fradrag for udgifter til logi for beboere på visse øer, fradrag for indbetalinger til A-kasse,
efterlønsordning og fleksydelse, fradrag for faglige kontingenter, fradrag for øvrige løn-
modtagerudgifter ud over en bundgrænse samt ligningsmæssige fradrag vedrørende uden-
landsk indkomst.
Incidensen af de pågældende fradrag, dvs. fradragenes fordelingsmæssige profil, er tæt på
incidensen af beskæftigelsesfradraget. Det kan dog ikke alene på denne baggrund lægges
til grund, at de pågældende fradrag har en tilsvarende afledt effekt på arbejdsudbuddet
(hvilket i givet fald ville indebære en selvfinansieringsgrad på i størrelsesordenen 6 pct.).
Idet de pågældende fradrag, herunder fx befordringsfradraget, overvejende vedrører per-
soner i beskæftigelse, kan der argumenteres for, at fradragene i udgangspunktet vil have
en deltagelseseffekt nogenlunde svarende til beskæftigelsesfradraget, dvs. at en afskaffelse
af fradragene isoleret set vil reducere set den økonomiske gevinst ved at være i beskæfti-
gelse frem for at være på overførselsindkomst og dermed
reducere
arbejdsudbuddet.
Udover en deltagelseseffekt på arbejdsudbuddet påvirker fradragene også timearbejdsud-
buddet for de beskæftigede. En afskaffelse af fradragene vil have en indkomsteffekt, som
isoleret set øger tilskyndelsen til at arbejde flere timer med henblik på at opretholde
samme forbrugsmuligheder og dermed
øger
timearbejdsudbuddet. Men der kan teoretisk
også være en substitutionseffekt af fradragene (herunder fx af befordringsfradraget) i
form af et incitament for de beskæftigede til at øge timearbejdsudbuddet
–
og som ved en
afskaffelse af fradragene vil kunne trække i retning af en
reduktion
af timearbejdsudbuddet.
Det er dog på det foreliggende vidensgrundlag vanskeligt at fastslå størrelsesordenen af
en eventuel substitutionseffekt på timearbejdsudbuddet.
Hvis det beregningsmæssigt lægges til grund, at fradragenes arbejdsudbudsvirkninger sva-
rer til de beregnede adfærdseffekter af beskæftigelsesfradraget
–
dog opgjort eksklusive
substitutionseffekten på timearbejdsudbuddet af beskæftigelsesfradraget
–
ville det inde-
bære en selvfinansieringsgrad på ca. 1 pct., svarende til en meget lille reduktion af arbejds-
udbuddet ved en afskaffelse af fradragene. I fravær af mere sikker viden om de afledte ef-
fekter er det dog valgt ikke at opgøre et konkret skøn over de afledte arbejdsudbudsvirk-
ninger.
Side 4 af 5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 197: MFU spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 173 (folketingsåret 2019-20) til 2021-niveau, til skatteministeren
Befordringsfradraget styrker isoleret set arbejdskraftens mobilitet ved at øge tilskyndelsen
til at bosætte sig længere fra sin arbejdsplads eller søge arbejde længere væk fra bopælen.
En afskaffelse af befordringsfradraget må således antages at reducere arbejdskraftens geo-
grafiske mobilitet og dermed reducere det effektive arbejdsudbud. Det er imidlertid ikke
på det foreliggende vidensgrundlag muligt at skønne over størrelsesordenen af denne ef-
fekt.
BoligJobordningen
Fradraget for serviceydelser og håndværksydelser (BoligJobordningen) skønnes at inde-
bære en afledt dynamisk provenuvirkning som følge af konvertering af sort til hvidt ar-
bejde (primært som følge af fradraget for serviceydelser), dvs. en eventuel afskaffelse af
BoligJobordningen skønnes at indebære et afledt negativt dynamisk provenu. I den an-
givne vurdering af provenuvirkningerne af ordningen er der ikke indregnet en effekt på
arbejdsudbuddet.
Fradrag for foreninger
Fradrag for gaver til almengørende eller almennyttige foreninger mv. og fradrag for lø-
bende ydelser ensidigt påtaget overfor foreninger mv. antages som udgangspunkt ikke at
påvirke arbejdsudbudsadfærden.
Investorfradrag
Investorfradraget skønnes at have en negativ afledt adfærdsvirkning i form af investe-
ringsforvridning. En afskaffelse af fradraget vil eliminere dette forvridningstab, hvilket
isoleret set indebærer en afledt positiv dynamisk provenuvirkning. Investorfradraget anta-
ges dog også i begrænset omfang at øge arbejdsudbuddet, da fradraget giver mulighed at
opnå en større gevinst ved arbejde, dvs. en afskaffelse af fradraget skønnes isoleret set at
reducere arbejdsudbuddet. Den afledte negative dynamiske provenuvirkning af ændringen
i arbejdsudbuddet er dog mindre end den positive dynamiske provenuvirkning fra elimi-
neringen af forvridningstabet i investeringerne, dvs. den samlede afledte adfærdsvirkning
af en afskaffelse af investorfradraget vil styrke de offentlige finanser.
Fredede bygninger og rigsfællesskabsfradrag
Fradrag for fredede bygninger og det særlige fradrag til studerende fra rigsfællesskabet
(rigsfællesskabsfradrag) vurderes ikke at have nogen nævneværdig effekt på arbejdsud-
buddet.
Etablerings- og iværksætterkonto-ordningen
Fremrykket fradrag for potentielle erhvervsdrivende (Etablerings- og iværksætterkonto-
ordningen) indebærer, at man som lønmodtager kan spare op til egen virksomhed og
trække indskuddene fra i skat. Ordningerne vurderes ikke at have nogen nævneværdig ef-
fekt på arbejdsudbuddet, da udnyttelsen af ordningerne er lav, og indskuddene kun må
bruges til at oprette og investere i egen virksomhed (dvs. aktiviteter, der allerede er fra-
dragsberettigede).
Side 5 af 5