Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2323194_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
25. januar 2021
J.nr. 2020 - 585
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402
København K
Telefon +45 33 92 33 92
Mail [email protected]
Ministerredegørelse til Statsrevisorerne om Beretning 5/2020 om beslutningsfasen
i statslige it-projekter
Statsrevisorerne har den 4. december 2020 sendt Beretning 5/2020 om beslutningsfasen i
statslige it-projekter
som jeg har nedenstående bemærkninger til.
Jeg tilslutter mig Statsrevisorernes konstatering af, at der pba. Rigsrevisionens undersø-
gelse ikke kan konstateres en entydig sammenhæng mellem statslige it-projekters målop-
fyldelse i forhold til pris, tidsforbrug og gevinster, og hvor mange penge og hvor lang tid
ministerierne bruger på beslutningsfasen.
Jeg er enig med Statsrevisorerne i, at der bør være dokumentation for begrundelser af
valg, når det gælder teknisk løsning, udviklingsform og indkøbsform i forbindelse med it-
udviklingsprojekter.
Jeg noterer mig desuden, at Rigsrevisionen konkluderer, at der er mange forskellige årsa-
ger til, om statens it-projekter fra 2011 og frem når i mål inden for tid, budget og gevin-
ster.
Skattevæsenets it-projekter varierer i størrelse fra helt store, komplekse transformations-
programmer til mindre projekter. Flere af projekterne løber over mange år og implemen-
teres i og på tværs af skattevæsenets omfattende it-systemlandskab, hvoraf en betydelig
del er ældre it-systemer,
som er udviklet i perioden fra 1960’erne og frem, såkaldte legacy-
systemer. De igangværende it-projekter følger desuden altovervejende af lovgivning, her-
under EU-krav, fx på told- og momsområdet, og af politiske aftaler, fx på ejendomsområ-
det. Mange af skattevæsenets it-projekter opererer derfor med stramme frister, der ofte
fastsættes, inden projekterne reelt har fuldt overblik over implementeringens omfang. Det
påvirker beslutningsfasen.
Skattevæsenet arbejder løbende på at udvikle og forbedre tilrettelæggelsen og gennemfø-
relsen af it-projekter, herunder sikre at de rette beslutningsgrundlag tilvejebringes og do-
kumenteres.
I beretningen finder Rigsrevisionen konkret, at skattevæsenet har haft mulighed for at
igangsætte to udvalgte projekter
Country-by-Country (CbC)
og
Common Reporting Standards
(CRS)
i god tid, da de to EU-forordninger, som Skatteministeriet skulle implementere,
www.skm.dk
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om at oversende ministerredegørelse til beretning nr. 5/2020 om beslutningsfasen i statslige it-projekter, samtidig med at denne oversendes til Statsrevisorerne, til skatteministeren
2323194_0002.png
blev implementeret i dansk lov henholdsvis ni måneder og halvandet år, før it-projekterne
igangsættes.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at begge projekter er gennemført i det tidligere SKAT
(nu Udviklings- og Forenklingsstyrelsen) ved brug af samme udviklingsmetode (agil egen-
udvikling), hvor skattevæsenet indkøber en række ressourcer frem for at udbudssætte en
komplet it-løsning. Skattevæsenets valg af udviklingsmetode skal ses i sammenhæng med,
at projekterne opererede efter stramme tidsfrister for at sikre overholdelse af Danmarks
forpligtelser til EU. Skattevæsenet vurderede således ikke, at det ville være muligt både at
kravstille, udbudssætte og implementere nye løsninger og processer inden for de af EU
fastsatte frister.
Havde skattevæsenet haft den tilstrækkelige kapacitet til at igangsætte implementeringen
tidligere, ville det sandsynligvis have skabt rum til en mere kvalificeret beslutningsfase. Jeg
kan dog oplyse, at skattevæsenet fulgte retningslinjerne ved at sikre dispensation til at
fremrykke en række udviklingsaktiviteter til analysefasen. Skattevæsenet lykkedes desuden
med at implementere løsningerne til tiden, og de er i drift den dag i dag.
Som jeg også tidligere har nævnt for Statsrevisorerne i anden sammenhæng, er der gene-
relt behov for, at skattevæsenet bliver bedre til at gennemføre it-projekter. Det er også
derfor, at Folketinget har besluttet at etablere et nyt uafhængigt It-tilsyn på skattevæsenets
område fra 1. januar 2021. Tanken med et uafhængigt It-tilsyn er bl.a. at sikre skattevæse-
net, regeringen og Folketinget bedre rådgivning og et bedre beslutningsgrundlag, når det
gælder skattevæsenets it-systemer. Det er navnlig aktuelt nu og i de kommende år, hvor
der gennemføres store it-udviklingsprojekter, og hvor mange af skattevæsenets ældre it-
systemer skal moderniseres.
Kopi af denne skrivelse er sendt til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Side 2 af 2