Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2314558_0001.png
5. januar 2021
J.nr. 2020 - 3004
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 10. december 2020 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kathrine Olldag (RV).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om, hvorvidt driftsmidler, der afskrives som infrastrukturanlæg efter Afskrivningslovens § 5 C, stk. 2, nr. 2, vil blive omfattet, til skatteministeren
2314558_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af aftalen om Grøn skattereform af 8. december 2020, hvor
der i aftaleteksten henføres til driftsmidler under ét, mens der i bilaget om kompensation
tales om produktionsaktiver, præcisere anvendelsesområdet for det forhøjede afskriv-
ningsgrundlag for driftsmidler (investeringsvinduet)? Endvidere ønskes afklaret, hvorvidt
driftsmidler, der afskrives som infrastrukturanlæg efter Afskrivningslovens § 5 C, stk. 2,
nr. 2, vil blive omfattet.
Svar
Det kan indledningsvis oplyses, at aftalen om bl.a. et investeringsvindue er blevet udmøn-
tet i et udkast til lovforslag, der er sendt i høring den 18. december 2020, i form af forslag
til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om afgift af svovl (Forhø-
jelse af grænsen for straksafskrivning m.v., midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundla-
get for nye driftsmidler, forlængelse af den midlertidige forhøjelse af fradrag for udgifter
til forsøgs- og forskningsvirksomhed og forlængelse af bundfradrag i svovlafgiften)
1
.
Det foreslås som aftalt, at den skattepligtige kan vælge at afskrive på 116 pct. af an-
skaffelsessummen for nye driftsmidler (dvs. produktionsaktiver såsom maskiner og
inventar m.v.), som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. Det gælder dog ikke for
personbiler og skibe eller for maskiner, der via egen energiforsyning drives eller kan
drives af fossile brændsler, dvs. kul, koks, petrokoks, naturgas, flydende petroleums-
gas og fossile olieprodukter.
Forslaget omfatter ikke investeringer, der efter gældende regler kun kan afskrives med
en lavere sats end 25 pct., dvs. eksempelvis investeringer i infrastrukturanlæg m.v.
1
https://www.skm.dk/love/lovforslag/lovforslag-2020-21/forslag-til-lov-om-aendring-af-afskrivningsloven-ligningsloven-
og-svovlafgiftsloven/
Side 2 af 2