Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2323380_0001.png
25. januar 2021
J.nr. 2020 - 10763
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 189 af 8. december 2020 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Morten Bødskov
/ Magnus Rønning-Andersson
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 189: MFU spm. om, hvor mange årsværk der i perioden 2015-2020 årligt har været afsat i Toldstyrelsen til at bekæmpe smugling af cigaretter, til skatteministeren, kopi til justitsministeren
2323380_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange årsværk der i perioden 2015-2020 årligt har væ-
ret ansat i Toldstyrelsen til at bekæmpe smugling af cigaretter?
Svar
Jeg har fået oplyst følgende af Toldstyrelsen, som jeg henholder mig til:
”Bekæmpelse
af cigaretsmugling indgår i Toldstyrelsens samlede arbejde med samfunds-
beskyttende kontrol, der sigter på at hindre indførsel af illegale varer, herunder cigaretter,
men også fx våben, doping, narkotika og varemærkeforfalskede varer. Årsværk til kontrol
af cigaretsmugling opgøres ikke særskilt, da indsatsen indgår som en del af den samfunds-
beskyttende kontrol, hvor der kontrolleres for flere typer illegale varer samtidigt. Toldsty-
relsen foretager periodevis kontrol af køretøjer, rejsende og anden godstransport, som
passerer over de danske grænser. Hvis Toldstyrelsen i forbindelse med kontrollen konsta-
terer, at varer ikke er pålagt den korrekte afgift, sendes sagen videre til behandling i Skat-
testyrelsen.
Toldstyrelsen har løbende fokus på det illegale tobaksområde. Tobaksområdet indgår i
den løbende planlægning af kontrolaktioner, og udviklingen følges nøje på nationalt
plan. Senest har Toldstyrelsen i september 2020 tilbageholdt næsten 14 millioner ulovlige
cigaretter i en sættevogn på Esbjerg Havn.
Nedenfor er oversigt over årsværksforbrug i 2015 til 2020 på samfundsbeskyttende kon-
troller, hvori bl.a. smuglerikontrol rettet mod cigaretter indgår.
Tabel 1. Årsværk til samfundsbeskyttende kontrol (2015-2020)
2015
Samfundsbeskyttende kontrol
166
2016
161
2017
159
2018
190
2019
203
2020
201
Anm.: Ressourceforbrug i 2020 er forventning for året beregnet af data for perioden den 1. januar til den 30. november.
Det bemærkes, at opgørelsen ikke omfatter støttefunktioner til samfundsbeskyttende
kontrol, fx Døgntjenesten, der laver analyser, risikovurdering og profiler, som bidrager til
at målrette kontrollerne, fx i forhold til cigaretsmugling.
Derudover bemærkes, at registreringsrammen og principper for tidsregistreringen er æn-
dret væsentligt pr. 1. januar 2019 i forbindelse med etableringen af den nye Toldstyrelse.
For at skabe sammenlignelighed i data i perioden er der foretaget en konvertering af regi-
streringsrammen frem til 2018 på ydelsesniveau over til den nye registreringsrammes ho-
vedposter.”
Side 2 af 2