Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2309175_0001.png
18. december 2020
J.nr. 2020 - 10435
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 141 af 30. november 2020 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Claus F. Houmann
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om redegøre for fordelingsvirkningen ved at gå fra det gældende scenarie e til henholdsvis scenarie a og b, jf. svar på spm. 429 (2019-20), til skatteministeren
2309175_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren på baggrund af svar på SAU alm. del
–
spørgsmål 429 (folketingsåret 2019-
20) redegøre for fordelingsvirkningen ved at gå fra det gældende scenarie e til henholdsvis
scenarie a og b?
Fordelingsvirkningen bedes opgjort på disponibel indkomst opdelt på indkomstdeciler og
for 10. decil tillige opdelt på percentiler, samt Gini-koefficienten på henholdsvis indkomst-
uligheden såvel som formueuligheden.
Slutteligt bedes opgjort hvem der betaler merprovenuet ved henholdsvis scenarie a og b
opdelt på indkomstdeciler og for 10. decil tillige opdelt på percentiler.
Svar
I besvarelsen af SAU alm. del
–
spørgsmål 429 (folketingsåret 2019-20) blev der skønnet
over de provenumæssige konsekvenser frem til 2040 for blandt andet scenarie a, b og e.
Nærværende svar supplerer således ved at skønne over de fordelingsmæssige konsekven-
ser ved at sammenholde henholdsvis scenarie a og b med scenarie e, hvor sidstnævnte er
Aftale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligskatten
fra den 15. maj 2020:
a) Et udløb af skattestoppet for ejendomsværdiskat i 2020 uden en ny aftale. Dvs. at bo-
ligskatterne fra 2021 og frem vil tage udgangspunkt i gældende satser og progressi-
onsgrænse for ejendomsværdiskatten og gældende promiller for grundskyld, men
uden et skattestop for ejendomsværdiskatten.
b) En videreførelse af gældende skatteregler. Dvs. en fortsættelse af skattestoppet for
ejendomsværdiskat og stigningsbegrænsningen for grundskyld.
e) En indførelse af boligskatteaftalen af 15. maj 2020, hvor boligskatteforligets ikrafttræ-
den udskydes fra 2021 til 2024 med kompensation. Dvs. en videreførelse af gældende
skatteregler til og med 2023, men hvor den almindelige ejendomsværdiskattesats re-
duceres fra 1,0 til 0,92 pct. i 2021 og frem til omlægningsåret, og det årlige loft for
stigningsbegrænsningen for grundskyld reduceres fra 7,0 til 2,8 pct. i 2022 og frem til
omlægningsåret. I 2024 forudsættes de nye boligskatteregler (med kompensation) at
træde i kraft.
1
En ophævelse af ejendomsværdiskattestoppet og herudover videreførelse af gældende
skatteregler (scenarie a) vil medføre et markant højere boligskatteprovenu end scenarie e,
jf. tabel 1.
Stigningen sker gradvist, da ejendomsværdiskatten efter gældende regler er om-
fattet af en årlig stigningsbegrænsning.
Det bemærkes, at boligskattereglerne er omfattet af et bredt politisk forlig (S, V, DF, RV,
K og LA).
Merprovenuerne ved scenarierne a og b er udtryk for et betydeligt overkantsskøn, da de
markant højere boligskatter, der følger af en ophævelse af skattestoppet ved en fastholdes
1
I forbindelsen med udskydelsen af boligskatteforliget til 2024 indføres samtidighed i beskatningsgrundlagene for ejen-
domsværdiskat og grundskyld gældende fra 2021 og frem.
Side 2 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om redegøre for fordelingsvirkningen ved at gå fra det gældende scenarie e til henholdsvis scenarie a og b, jf. svar på spm. 429 (2019-20), til skatteministeren
2309175_0003.png
af gældende skattesatser, isoleret set vil medføre markante boligprisfald og tab af boligfor-
mue og dermed lavere beskatningsgrundlag og efterfølgende lavere boligskatter. Der er
således set bort fra disse kapitaliseringsvirkninger i beregningerne. Der er ligeledes set
bort fra, at de afledte boligprisfald umiddelbart vil medføre en nedgang i privatforbruget,
og dermed, særligt i scenarie a, umiddelbart vil medføre lavere BNP og højere ledighed i
en periode. Da boligejerne må forventes at tillægge både den nuværende og fremtidige
boligskat betydeligt vægt, må effekterne på boligpriser mv. forventes at indtræffe relativt
hurtigt.
Scenarie e har for boligmarkedet under ét begrænsede kapitaliseringsvirkninger, da det
samlede boligskatteprovenu er nogenlunde uændret, når 2020 sammenlignes med skønnet
på det varige provenu fra boligskatterne. Der er dog en længere periode med mindrepro-
venu fra 2024, der skyldes skatterabatten i forbindelse med boligskatteomlægningen i
2024, og som gradvist udhules over tid via ejerskifte mv.
En videreførelse af gældende regler (scenarie b) vil medføre et mere moderat merpro-
venu,
jf. tabel 1.
Denne forskel skyldes hovedsageligt, at provenuet fra grundskylden for-
øges over tid for scenarie b, mens ejendomsværdiskatten som følge af ejendomsværdi-
skattestoppet på sigt vil være lavere, end tilfældet er for scenarie e.
Tabel 1. Samlet boligskatteprovenu for scenarie a, b og e, mia. kr. (2020-niveau) før tilbageløb; sce-
narie a og b udgør et overkantskøn, da der ikke er taget højde for kapitaliseringsvirkninger
Mia. kr. (2020-niveau)
Scenarie a
Scenarie b
Scenarie e
Forskel (a
–
e)
Forskel (b
–
e)
2020
46,1
46,1
46,1
0,0
0,0
2021
50,2
46,1
44,5
5,8
1,6
2022
55,1
47,5
45,2
9,9
2,2
2023
59,1
48,5
45,4
13,7
3,1
2024
62,8
49,2
39,6
23,2
9,6
2025
65,8
50,0
40,5
25,3
9,5
Varigt
101,8
65,9
46,8
55,0
19,1
Anm.: Beregningerne er baseret på foreløbige vurderinger og er således behæftet med usikkerhed og vil senere skulle kon-
solideres. Tallene vil derfor kunne ændre sig frem til offentliggørelsen af de nye vurderinger. Boligskatter omfatter ejen-
domsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift. Der er ikke taget højde for kapitaliseringseffekter i beregningerne.
Kilde: Skatteministeriet.
De ændrede boligskatter omfatter både ejendomsværdiskat og grundskyld. Mens ejen-
domsværdiskatten indgår direkte i opgørelsen af de disponible indkomster, er grundskyl-
den en indirekte skat, som pr. definition ikke indgår i den disponible indkomst og derfor
principielt ikke indgår i de opgjorte indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten. Ved
opgørelsen af fordelingsvirkningerne af boligskatteaftalen tages der i besvarelsen udgangs-
punkt i de samlede ændringer i boligskatterne, som kan betragtes som en ækvivalent æn-
dring i de disponible indkomster, dvs. der tages både højde for ejendomsværdiskat og
grundskyld.
Side 3 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om redegøre for fordelingsvirkningen ved at gå fra det gældende scenarie e til henholdsvis scenarie a og b, jf. svar på spm. 429 (2019-20), til skatteministeren
2309175_0004.png
For at tage højde for, at der med boligskatteaftalen fra den 15. maj. 2020 er indført samti-
dighed i beskatningsgrundlagene for ejendomsværdiskat og grundskyld, tages et gennem-
snit af ændringen i boligskatten for årene 2024 og 2025, når der ses på indkomstdeciler,
percentiler og ændringen i Gini-koefficienten.
Med udgangspunkt i 2024 og 2025 skønnes scenarie a at medføre en reduktion af den
gennemsnitlige disponible indkomst på ca. 4.300 kr. (2020-niveau) for hele befolkningen
svarende til en reduktion på ca. 2,1 pct.,
jf. tabel 2.
Konsekvenserne ved scenarie a skønnes
at være progressive og reducerer således den gennemsnitlige disponible indkomst for per-
soner i den øvre del af indkomstfordelingen relativt mere, end tilfældet er for personer i
den nedre del af indkomstfordelingen. Det afspejles i en skønnet reduktion af indkomst-
forskellene på ca. 0,25 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.
Det skal ses i sammenhæng med, at særligt ejendomsværdiskatten vil blive forøget i sce-
narie a. Da ejendomsværdiskatten kun betales af ejere af ejerboliger, der generelt har hø-
jere indkomster end eksempelvis lejere, vil den relative reduktion i den gennemsnitlige di-
sponible indkomst være størst for personer i den øvre del af indkomstfordelingen. Som
tidligere nævnt bemærkes det, at scenarie a er et betydeligt overkantskøn, hvilket ligeledes
gør sig gældende for de skønnede fordelingsvirkninger.
For scenarie b skønnes den gennemsnitlige disponible indkomst reduceret med ca. 1.800
kr. for hele befolkningen svarende til en reduktion på ca. 0,8 pct. med udgangspunkt i
2024 og 2025. Konsekvenserne skønnes at være omtrent jævnt fordelt og reducerer såle-
des den gennemsnitlige disponible indkomst med ca. 0,8 pct. over hele indkomstfordelin-
gen. Det afspejles i omtrent uændrede indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten.
Det samlede merprovenu skønnes at være ca. 23,2 og ca. 25,3 mia. kr. i henholdsvis 2024
og 2025 for scenarie a,
jf. tabel 3.
Det skønnes, at ca. 30 pct. af merprovenuet betales af
personer i 10. indkomstdecil, mens ca. 3 pct. af merprovenuet betales af personer i hen-
holdsvis 2. og 3. indkomstdecil.
For scenarie b skønnes merprovenuet at udgøre ca. 9,6 og ca. 9,5 mia. kr. i henholdsvis
2024 og 2025. Det skønnes, at godt 20 pct. af merprovenuet betales af personer i 10. ind-
komstdecil, mens ca. 4 og ca. 5 pct. af merprovenuet betales af personer i henholdsvis 1.
og 2. indkomstdecil.
Gini-koefficienten (som typisk anvendes til måling af indkomstforskelle) er ikke en veleg-
net indikator for formueforskelle, da en ikke ubetydelig del af befolkningen har negativ
formue. Derudover har Skatteministeriet ikke konkrete skøn over, hvordan scenarie a og
b ville påvirke danskernes formue i forhold til scenarie e, da der i beregningerne er set
bort fra kapitaliseringsvirkninger (fald i boligpriserne). Det er dog klart, at formuerne (fri-
værdierne) i scenarie a vil falde mest for personer i 10. decil, mens formuerne (friværdi-
erne) vil falde relativt ensartet over indkomstfordelingen i scenarie b.
Side 4 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om redegøre for fordelingsvirkningen ved at gå fra det gældende scenarie e til henholdsvis scenarie a og b, jf. svar på spm. 429 (2019-20), til skatteministeren
2309175_0005.png
Tabel 2. Ændring i den samlede boligskat fordelt på indkomstdeciler og -percentiler, gennemsnit af
2024 og 2025, scenarie a og b sammenlignet med scenarie e
Indkomstdecil
2020-niveau
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Hele befolkningen
Ændring i kr.
Scenarie a
-1.400
-1.400
-1.800
-2.300
-2.900
-3.500
-4.300
-5.200
-6.700
-12.900
-4.300
Scenarie b
-700
-900
-1.100
-1.400
-1.500
-1.700
-1.900
-2.200
-2.500
-3.900
-1.800
Ændring i pct.
af disponibel indkomst
Scenarie a
-1,7
-1,1
-1,2
-1,5
-1,7
-1,9
-2,1
-2,2
-2,4
-2,7
-2,1
Ændring i pct.
af disponibel indkomst
Scenarie a
-2,6
-2,7
-2,7
-2,8
-2,8
-2,9
-3,0
-3,1
-3,2
-2,2
-2,7
Scenarie b
-0,9
-0,9
-0,9
-0,9
-0,9
-0,8
-0,9
-0,8
-0,8
-0,6
-0,8
Scenarie b
-0,9
-0,7
-0,7
-0,8
-0,8
-0,9
-0,9
-0,8
-0,8
-0,8
-0,8
Indkomstpercentil
2020-niveau
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99.
100.
10. indkomstdecil i alt
Ændring i kr.
Scenarie a
-8.200
-8.700
-9.000
-9.700
-10.400
-11.300
-12.600
-14.400
-17.500
-26.700
-12.900
Scenarie b
-2.900
-3.000
-3.100
-3.200
-3.300
-3.500
-3.800
-4.100
-4.700
-7.300
-3.900
Anm.: Beregningerne er baseret på foreløbige vurderinger og er således behæftet med usikkerhed og vil senere skulle kon-
solideres. Tallene vil derfor kunne ændre sig frem til offentliggørelsen af de nye vurderinger. Fordelingsberegningerne tager
højde for både ejendomsværdiskat og grundskyld. Boligskat fra ejendomme, der er ejet af en virksomhed og derfor ikke kan
kobles til en person, er fordelt på befolkningen svarende til indkomstfordelingen for den disponible indkomst. Virkningen i kr.
er beregnet pr. voksen i familien og afrundet til nærmeste 100 kr. Ændringen i pct. af disponibel indkomst er beregnet ud fra
familieækvivaleret disponibel indkomst. Fordelingsvirkningerne er opgjort som gennemsnit for 2024 og 2025. Der er ikke
taget højde for kapitaliseringseffekter i beregningerne.
Kilde: Skatteministeriet.
Side 5 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om redegøre for fordelingsvirkningen ved at gå fra det gældende scenarie e til henholdsvis scenarie a og b, jf. svar på spm. 429 (2019-20), til skatteministeren
2309175_0006.png
Tabel 3. Fordeling af merprovenu før tilbageløb på indkomstdeciler og -percentiler, gennemsnit af
2024 og 2025, scenarie a og b sammenlignet med scenarie e (2020-niveau)
Indkomstdecil
Merprovenu i mia. kr.
Scenarie a
2020-niveau
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Samlet merprovenu
2024
0,7
0,8
1,0
1,3
1,6
2,0
2,4
2,9
3,7
6,9
23,2
2025
0,8
0,8
1,0
1,3
1,7
2,1
2,5
3,1
4,1
7,8
25,3
Scenarie b
2024
0,4
0,5
0,6
0,7
0,8
0,9
1,0
1,2
1,4
2,1
9,6
2025
0,4
0,5
0,6
0,7
0,8
0,9
1,0
1,1
1,3
2,0
9,5
Andel af merprovenu i pct.
Scenarie a
2024
3
3
4
6
7
8
10
12
16
30
100
2025
3
3
4
5
7
8
10
12
16
31
100
Scenarie b
2024
4
5
6
8
9
10
11
12
14
22
100
2025
4
5
7
8
9
10
11
12
14
21
100
Indkomstpercentil
Merprovenu i mia. kr.
Scenarie a
Scenarie b
2024
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,3
0,4
2,1
2025
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,4
2,0
Andel af merprovenu i pct.
Scenarie a
2024
2
2
2
2
2
3
3
3
4
6
30
2025
2
2
2
2
3
3
3
3
4
6
31
Scenarie b
2024
2
2
2
2
2
2
2
2
3
4
22
2025
2
2
2
2
2
2
2
2
3
4
21
2020-niveau
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99.
100.
10. indkomstdecil i alt
2024
0,5
0,5
0,5
0,5
0,6
0,6
0,7
0,8
0,9
1,4
6,9
2025
0,5
0,5
0,6
0,6
0,6
0,7
0,8
0,9
1,1
1,6
7,8
Anm.: Beregningerne er baseret på foreløbige vurderinger og er således behæftet med usikkerhed og vil senere skulle kon-
solideres. Tallene vil derfor kunne ændre sig frem til offentliggørelsen af de nye vurderinger. Fordelingsberegningerne for
merprovenuet tager højde for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift. Dækningsafgift og ejendomsskat fra ejen-
domme, som er ejet af en virksomhed og derfor ikke kan kobles på en person, er fordelt på befolkning svarende til indkomst-
fordelingen for den disponible indkomst. Merprovenuet i kr. er afrundet til nærmeste 100 mio. kr., mens det i pct. er afrundet
til nærmeste pct.-point.
Kilde: Skatteministeriet.
Side 6 af 6