SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 140: MFU spm. om at opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 99 (folketingsåret 2019-20) med de seneste tilgængelige tal, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

13. december 2020

J.nr. 2020-10473

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 140 af 27. november 2020 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 140: MFU spm. om at opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 99 (folketingsåret 2019-20) med de seneste tilgængelige tal, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 99 (folketingsåret 2019-20)

med de seneste tilgængelige tal?

Svar

Det bemærkes indledningsvist, at effekterne af de forskellige tiltag er beregnet ud fra reg-

nemetoder, som er udviklet til at håndtere marginale ændringer. Selv ved marginale æn-

dringer er der en vis grad af usikkerhed forbundet med resultaterne. Ved en fuldstændig

afskaffelse af en større skat eller afgift som fx topskatten eller registreringsafgiften er re-

sultaterne forbundet med meget stor usikkerhed.

Der er i beregningerne ikke taget højde for finansiering af tiltagene. Det må dog lægges til

grund, at en konkret finansiering i den påkrævede størrelsesorden i et eller andet omfang

vil have afledte virkninger på arbejdsudbud og økonomisk aktivitet.

(1) Nedsættelse af topskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse

En reduktion af topskattesatsen med 1 pct.-point skønnes at medføre et umiddelbart

mindreprovenu på ca. 1,2 mia. kr. og et mindreprovenu på ca. 0,6 mia. kr. efter tilbageløb

og adfærd. Arbejdsudbuddet skønnes øget svarende til i størrelsesordenen 700 fuldtids-

personer, og den heraf afledte aktivitet skønnes at øge BNP svarende til ca. 1,1 mia. kr.

Indkomstforskellene skønnes forsøget med 0,06 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,

jf.

tabel 1.

En fuldstændig afskaffelse af topskatten skønnes at medføre et umiddelbart mindrepro-

venu på ca. 16,9 mia. kr. og skønnes

–

med meget betydelig usikkerhed

–

at medføre et

mindreprovenu på ca. 9,7 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Arbejdsudbuddet skønnes

med betydelig usikkerhed øget svarende til i størrelsesorden 9.000 fuldtidspersoner, hvil-

ket isoleret set indebærer en stigning i BNP på ca. 13,3 mia. kr. Indkomstforskellene for-

øges med knap 1 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.

Side 2 af 7

Tabel 1. Provenumæssige virkninger samt effekter på BNP og Gini-koefficient ved reduktion af top-

skattesatsen, 2021-niveau

Topskatte-

sats

Pct.

-1,2

-2,3

-3,4

-4,6

-5,7

-6,9

-8,0

-9,2

-10,3

-11,5

-12,6

-13,8

-14,4

-16,1

-16,9

Umiddelbar

provenuvirk-

ning

Virkning efter

tilbageløb

Mia. kr.

-0,9

-1,8

-2,7

-3,5

-4,4

-5,3

-6,2

-7,1

-8,0

-8,9

-9,7

-10,6

-11,5

-12,4

-13,0

-0,6

-1,2

-1,8

-2,4

-3,0

-3,6

-4,3

-5,0

-5,6

-6,3

-7,0

-7,7

-8,5

-9,2

-9,7

Virkning efter

tilbageløb og

adfærd

Arbejds-

udbud

BNP-

effekt

Ændring i

Gini-koef-

ficient

Pct. point

0,06

0,13

0,19

0,26

0,32

0,39

0,45

0,52

0,58

0,65

0,71

0,78

0,84

0,90

0,95

Antal pers. Mia. kr.

700

1.400

2.100

2.800

3.400

4.100

4.700

5.300

5.900

6.500

7.000

7.600

8.100

8.600

9.000

1,1

2,1

3,2

4,2

5,1

6,1

7,0

7,9

8,8

9,6

10,5

11,3

12,1

12,8

13,3

Anm: De skønnede arbejdsudbudsvirkninger er afrundet til nærmeste 100 fuldtidspersoner og er omfattet af en væsentlig

usikkerhed, som øges med størrelsen af de betragtede satsændringer. Der er ikke taget højde for, at en nedsættelse af

topskattesatsen øger hovedaktionærernes tilskyndelse til at udbetale overskud som lønindkomst i stedet for som aktieud-

bytte. Beregningen omfatter alene topskat af personlig indkomst, dvs. beskatningen af positiv nettokapitalindkomst over

bundfradraget, som indgår i topskattegrundlaget, er fastholdt uændret. Virkningen på BNP er alene baseret på virkningen

på arbejdsudbuddet.

Kilde: Egne beregninger baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2017-data fremskrevet til 2021 med forudsæt-

ninger i Økonomisk Redegørelse, august 2020 samt 2025-regler.

(2) afskaffelse af den progressive sats i registreringsafgiften og nedsættelse af registreringsafgiften per 5 pro-

centpoint indtil fuld afskaffelse, hvis den progressive afgift er afskaffet først

Beregningerne tager udgangspunkt i den hidtil gældende registreringsafgift

–

dvs. der er

ikke taget højde for de regelændringer, der følger af aftalen om

Grøn omstilling af vejtranspor-

ten,

der blev indgået 4. december 2020.

I beregningerne fjernes først den høje sats for registreringsafgiften, så registreringsafgiften

for alle biler er 85 pct. Herefter reduceres registreringsafgiften med 5 pct.-point under

hensyntagen til den fastsatte minimumsafgift. Ved en registreringsafgiftssats på 0 pct.-po-

int fjernes også den fastsatte minimumsafgift.

Fjernelse af registreringsafgiftens høje sats skønnes at medføre et umiddelbart mindrepro-

venu på ca. 1,6 mia. kr. og et mindreprovenu på ca. 0,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Det afledte provenu af ændret adfærd afspejler både ændringer i forbrugeradfærden i

form af en stigning i antallet af solgte biler og kvaliteten heraf samt en stigning i arbejds-

udbuddet,

jf. også kapitel 3 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018.

Arbejdsudbuddet skønnes

(med væsentlig usikkerhed) øget svarende til ca. 800 fuldtidspersoner. De ækvivalente

Side 3 af 7

indkomstforskelle

–

dvs. hvor afgiften omregnes til en ækvivalent ændring af den dispo-

nible indkomst

–

forøges med 0,02 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Provenumæssige virkninger samt effekter på BNP og ækvivalent ændring i Gini-koefficient

ved reduktion af registreringsafgiften, 2021-niveau

Registrerings-

afgift

Pct.

-1,6

-2,8

-4,0

-5,3

-6,4

-7,6

-8,7

-9,8

-10,9

-11,9

-12,8

-13,7

-14,5

-15,2

-15,8

-16,1

-16,3

-19,5

Umiddelbar

provenu-

virkning

Virkning efter

tilbageløb

Mia. kr.

-1,2

-2,2

-3,2

-4,1

-5,1

-6,0

-6,9

-7,8

-8,6

-9,4

-10,1

-10,8

-11,5

-12,0

-12,5

-12,7

-12,9

-15,4

-0,6

-1,2

-1,7

-2,3

-2,9

-3,5

-4,1

-4,7

-5,3

-5,8

-6,4

-6,9

-7,4

-7,8

-8,2

-8,5

-8,6

-10,6

Virkning efter

tilbageløb og

adfærd

Arbejds-

udbud

Antal fuld-

tidspers.

800

1.400

2.000

2.500

3.100

3.600

4.100

4.600

5.100

5.600

6.000

6.400

6.800

7.100

7.400

7.600

7.700

9.100

Ækvivalent æn-

dring i Gini-ko-

efficient

Pct.-point

0,02

0,03

0,04

0,05

0,06

Anm.: 2019-bilsalget er fremskrevet med bilkommissionens grundforløb for 2021 med gældende 2021-regler, jf. også FIU

alm. del spm. 27 af 20. oktober 2020. Opgørelsen af arbejdsudbudsvirkningen tager udgangspunkt i den metode, der er

dokumenteret i kapitel 3 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018. Arbejdsudbudsvirkningen er skønnet for hhv. fjernelse af

registreringsafgiftens høje sats og en total afskaffelse af registreringsafgiften og er herefter proportionalskaleret ud fra det

umiddelbare mindreprovenu. Der er i opgørelsen af arbejdsudbudsvirkningerne afrundet til nærmeste 100 fuldtidspersoner.

Den ækvivalente ændring i Gini-koefficienten er opgjort med udgangspunkt i fordelingen på indkomstdeciler af den umid-

delbare provenuvirkning, hvor det i SAU alm. del spm. 99 af 14. november 2019 blev opgjort på baggrund af den forbrugs-

(eller opsparings-)korrigerede fordeling af provenuet på indkomstdeciler (som er udgangspunktet for de skønnede arbejds-

udbudsvirkninger). Det er for indeværende ikke muligt at oplyse størrelsen af de afledte virkninger på BNP, idet Skattemini-

steriet aktuelt arbejder på at revidere metoden til beregning af afledte BNP-effekter af afgiftsændringer.

Kilde: Egne beregninger baseret på Skatteministeriets bilmodel med udgangspunkt i 2019-bilsalget, samt en fuldtælling af

befolkningens indkomster og bilejerskab for 2018.

En fuldstændig afskaffelse af registreringsafgiften inkl. den fastsatte minimumsafgift

skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu knap 20 mia. kr. og skønnes

–

med

Afgiftsbetalinger indgår ikke i opgørelsen af den disponible indkomst og påvirker dermed ikke direkte indkomstforskel-

lene (i de disponible indkomster) målt ved Gini-koefficienten. Fordelingsvirkninger af afgiftsændringer afspejler således

beregningsteknisk, hvor meget Gini-koefficienten påvirkes af en ækvivalent ændring i den disponible indkomst, der svarer

til den marginale ændring i afgiftsbetalingen (hvor der i øvrigt ses bort fra betalingen af andre afgifter).

Side 4 af 7

meget betydelig usikkerhed

–

at medføre et mindreprovenu på godt 10 mia. kr. efter tilba-

geløb og adfærd og en forøgelse af arbejdsudbuddet svarende til godt 9.000 fuldtidsperso-

ner.

Fordelingsvirkningen af en fuldstændig afskaffelse af registreringsafgiften skønnes at

svare til en ækvivalent forøgelse af indkomstforskelle med ca. 0,06 pct.-point målt ved

Gini-koefficienten. Den relativt begrænsede virkning på de ækvivalente indkomstforskelle

skal ses i sammenhæng med, at biler er et varigt forbrugsgode, der ofte skifter ejer. Det er

beregningsteknisk forudsat, at den samlede registreringsafgift afskrives på samme måde

som bilens samlede værdi i takt med, at bilen bliver ældre. Dermed får fremtidige ejere

også andel i en nedsættelse af registreringsafgiften.

Den relativt store arbejdsudbudsvirkning

–

også set i forhold til virkningen på de ækviva-

lente indkomstforskelle

–

skyldes herudover, at den observerede sammenhæng mellem

indkomst og bilforbrug bliver ”forbrugskorrigeret”

(eller opsparingskorrigeret) for at tage

højde for, at personer med relativt lav indkomst har en højere forbrugskvote (kan være

over én) end personer med relativt høj indkomst. Dermed bliver sammenhængen mellem

indkomst og bilforbrug stærkere efter forbrugskorrektionen, hvilket bidrager positivt til

den skønnede arbejdsudbudsvirkning.

Det bemærkes, at aftalen om grøn omstilling af vejtransport vil medføre flere el- og plug-

in hybridbiler i fremtiden, hvilket med den nuværende fremskrivning betyder, at der vil

være flere biler, der betaler registreringsafgift efter den højeste sats og derfor er omfattet

af lempelsen, hvorfor mindreprovenuet forventes at stige.

(3) nedsættelse af selskabsskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse

En reduktion af selskabsskattesatsen med 1 pct.-point skønnes med usikkerhed at med-

føre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 2,6 mia. kr. og et mindreprovenu på ca. 1,3

mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Der skønnes en stigning i arbejdsudbuddet svarende til

300 fuldtidspersoner og en stigning i BNP på ca. 3,3 mia. kr.,

jf. tabel 3.

En lavere selskabsskat forventes at øge investeringsniveauet og produktiviteten i private

virksomheder. En højere produktivitet vil på sigt afspejle sig i højere lønninger, hvilket

har en afsmittende virkning på lønningerne i den offentlige sektor samt på reguleringen af

de satsregulerede overførsler. En nedsættelse af selskabsskattesatsen antages på den bag-

grund at indebære en omtrent proportional stigning i indkomstniveauet generelt, hvilket

indebærer, at indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten antages at være stort set

upåvirkede.

En fuldstændig afskaffelse af selskabsskatten skønnes med usikkerhed at medføre et

umiddelbart mindreprovenu på ca. 58 mia. kr. og et mindreprovenu på ca. 45 mia. kr. ef-

ter tilbageløb og adfærd. Effekten på arbejdsudbuddet skønnes at være 5.700 fuldtidsper-

soner. BNP skønnes øget med knap 58 mia. kr. primært som følge af højere produktivi-

tet.

Side 5 af 7

Tabel 3. Provenumæssige virkninger samt effekter på BNP og Gini-koefficient ved reduktion af sel-

skabsskatten, 2021-niveau

Umiddelbar

provenuvirk-

ning

Virkning efter

tilbageløb

Mia. kr.

-2,6

-5,3

-7,9

-10,5

-13,2

-15,8

-18,5

-21,1

-23,7

-26,4

-29,0

-31,6

-34,3

-36,9

-39,6

-42,2

-44,8

-47,5

-50,1

-52,7

-55,4

-58,0

-2,3

-4,6

-6,9

-9,1

-11,4

-13,7

-16,0

-18,2

-20,5

-22,8

-25,1

-27,4

-29,6

-31,9

-34,2

-36,5

-38,8

-41,1

-43,3

-45,6

-47,9

-50,2

-1,3

-2,6

-4,0

-5,5

-7,1

-8,7

-10,5

-12,2

-14,1

-16,1

-18,1

-20,2

-22,4

-24,6

-27,0

-29,4

-31,8

-34,5

-37,0

-39,8

-42,6

-45,4

Virkning efter

tilbageløb og

adfærd

Arbejds-

udbud

BNP-

effekt

Ændring i

Gini-koef-

ficient

Pct.-point

Selskabsskat

Pct.

Antal pers. Mia. kr.

300

600

900

1.200

1.500

1.800

2.100

2.400

2.600

2.900

3.100

3.400

3.700

3.900

4.100

4.400

4.600

4.800

5.100

5.300

5.500

5.700

3,3

6,3

9,3

12,3

15,0

18,0

20,5

23,3

26,0

28,5

31,3

33,8

36,5

39,0

41,3

43,8

46,3

48,3

50,8

53,0

55,0

57,5

Anm.: Konsekvenserne af nedsættelser af selskabsskattesatsen er baseret på svar på

FIU alm. del spm. 269 af 16. marts

2017

fremskrevet til 2021-niveau på baggrund af de seneste fremskrivningsforudsætninger (Økonomisk Redegørelse, au-

gust 2020) og et skønnet strukturelt grundlag for selskabsskatten på ca. 263 mia. kr. i 2021. Der henvises i øvrigt til oven-

nævnte FIU-svar for en uddybning af forudsætningerne bag de oprindelige beregninger.

Kilde: Egne beregninger.

(4) Nedsættelse af den højeste aktieindkomst- og kapitalindkomstsats til 25 pct.

Det er i besvarelsen lagt til grund, at beskatningen af negativ nettokapitalindkomst er

uændret.

Nedsættelse af den højeste aktie- og kapitalindkomstskattesats til 25 pct. skønnes med

meget stor usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 7,3 mia. kr. og et

mindreprovenu på ca. 4,2 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Forslaget skønnes at øge

indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med 0,42 pct.-point,

jf. tabel 4.

Side 6 af 7

Tabel 4. Provenumæssige virkninger samt effekter på BNP og Gini-koefficient ved reduktion af høje-

ste aktieindkomst- og kapitalindkomstskat til 25 pct., 2021-niveau

Kapital- og ak- Umiddelbar

tieindkomst-

provenuvirk-

skattesats

ning

Pct.

25,0

-7,3

Virkning efter

tilbageløb

Mia. kr.

-5,6

-4,2

Virkning efter

tilbageløb og

adfærd

Arbejds-

udbud

Partiel

BNP-

effekt

Ændring i

Gini-koef-

ficient

Pct.-point

0,42

Antal pers. Mia. kr.

5.200

5,3

Anm.: Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct. De skønnede arbejdsudbudsvirkninger er af-

rundet til nærmeste 100 fuldtidspersoner og er omfattet af en væsentlig usikkerhed, som øges med størrelsen af de betrag-

tede satsændringer. Der er ikke taget højde for, at nedsættelsen af aktieindkomstskatten øger hovedaktionærernes tilskyn-

delse til at udbetale overskud som aktieudbytte i stedet for som lønindkomst.

1) Den angivne effekt på BNP er en partiel effekt alene baseret på den skønnede virkning på arbejdsudbuddet.

Kilde: Egne beregninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. 2017-data fremskrevet til 2021 med forud-

sætninger i Økonomisk redegørelse, august 2020, samt 2025-regler.

Jf. også besvarelsen af SAU alm. del

–

spm. 83 (folketingsåret 2020-21) er de skønnede

afledte adfærdsvirkninger baseret på et meget summarisk adfærdsskøn, som antages at af-

spejle den afledte forøgelse af arbejdsudbuddet ved en nedsættelse af de højeste skattesat-

ser for aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst, men ikke bygger på en systematisk

kortlægning af de forventede effekter. Med de anvendte beregningsmæssige forudsætnin-

ger indebærer nedsættelsen af beskatningen af aktie- og kapitalindkomst en forøgelse af

arbejdsudbuddet svarende til godt 5.000 fuldtidspersoner, hvilket isoleret set indebærer en

stigning i BNP svarende til godt 5 mia. kr. Der er dog betydelig usikkerhed om størrelses-

ordenen af effekten på arbejdsudbuddet og dermed også på BNP-effekten, jf. nærmere

omtale nedenfor.

En reduktion af aktie- og kapitalindkomstskattesatsen antages at have afledte effekter på

såvel arbejdsudbudsadfærden som på husholdningernes opsparing og porteføljesammen-

sætning. Gevinsten ved at arbejde med henblik på fremtidigt forbrug stiger, hvilket anta-

ges at øge arbejdsudbuddet og den aktuelle indkomst. Den øgede gevinst ved opsparing

antages også at øge opsparingen på længere sigt. Aktie- og kapitalindkomst er relativt hår-

dere beskattet end afkastet af andre investeringsformer, fx bolig og pensionsopsparing.

En nedsættelse af skatten på aktie- og kapitalindkomst forventes derfor isoleret set at

mindske tilskyndelsen til at spare op i fx bolig og pension.

Det er á priori vanskeligt at skønne over virkningerne på opsparingsniveauet og porteføl-

jesammensætningen, og der er således set bort fra disse elementer i de skønnede virknin-

ger af at reducere beskatningen af aktie- og kapitalindkomst. Ved så store ændringer af

aktie- og kapitalindkomstbeskatningen som angivet i spørgsmålet kan effekterne dog være

betydelige.

Endelig vil reduktionen af beskatningen af aktieindkomst isoleret set øge hovedaktionæ-

rernes tilskyndelse til at udbetale en større del af virksomhedsoverskud som udbytte frem-

for som arbejdsindkomst. Der er ikke taget højde for dette i de skønnede virkninger, selv

om der også her kan forventes at være tale om betydelige effekter.

Side 7 af 7