Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2313271_0001.png
Folketinget
Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. december 2020
Formueretskontoret
Rune Bæk Krogh
2020-0032/17-0059
1736303
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 138 (Alm. del), som Folketin-
gets Skatteudvalg har stillet til justitsministeren den 27. november 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Nick Hækkerup
/
Louise Black Mogensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om ministeren i lyset af Danske Banks gældsinddrivelsessag mener, at der er behov for at sikre et fremtidigt grundigere tilsyn, til justitsministeren, kopi til skatteministeren
Spørgsmål nr. 138 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg:
”Giver Danske Banks gældsinddrivelsessag ministeren anled-
ning til at undersøge, om inkassovirksomheder, som har inddre-
vet gæld på vegne af Danske Bank, ligeledes har gjort dette på
et uretmæssigt grundlag? Og kan ministeren oplyse, om inkas-
sovirksomhedernes inddrivelse af gæld er baseret på oplysnin-
ger fra Danske Banks fejlbehæftede systemer?”
Svar:
Lad mig indledningsvist fastslå, at jeg har stor forståelse for hensynet til de
borgere, som spørgeren med dette og det følgende spørgsmål sætter fokus
på.
Det er naturligvis en særdeles alvorlig situation, hvor en bank, som man i
almindelighed burde kunne have tillid til, har indkrævet gæld på et uberet-
tiget grundlag.
Sagen om Danske Banks inddrivelse af gæld på uberettiget grundlag har
ligeledes vist sig ikke kun at relatere sig til bankens interne afdelinger men
ligeledes til private inkassovirksomheder.
Private inkassovirksomheder, dvs. virksomheder der foretager inddrivelse
af fordringer på andres vegne, skal overholde inkassolovens regler, der har
til formål at sikre, at inddrivelsen af gæld foregår på en rimelig og forsvarlig
måde. Dette søges navnlig opnået ved en autorisationsordning for inkas-
sovirksomheder og krav om godkendelse af personale, der retter personlig
henvendelse til skyldnere, der skal sikre, at inkassovirksomheder handler i
overensstemmelse med god inkassoskik. Som led i god inkassoskik skal
inkassovirksomhederne vurdere kravets berettigelse, før der iværksættes
inkassoskridt, og inddrivelse må ikke fremmes, såfremt skyldner bestrider
fordringen, medmindre nærmere undersøgelse viser, at der ikke er rimelig
tvivl om fordringens eksistens.
Rigspolitiet og Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at inkassoloven
overholdes.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Erhvervsministeriet vedrørende Finanstilsynets påbud over for
Danske Bank samt Forbrugerombudsmandens tilsyn med inkassovirksom-
hederne. Erhvervsministeren har oplyst følgende:
2
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om ministeren i lyset af Danske Banks gældsinddrivelsessag mener, at der er behov for at sikre et fremtidigt grundigere tilsyn, til justitsministeren, kopi til skatteministeren
”Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål forelagt
spørgsmålet for Erhvervsministeriet, som har indhentet føl-
gende bidrag fra Finanstilsynet:
”Finanstilsynet bad den 31. august 2020 Danske
Bank om at redegøre for forløbet med de konstate-
rede fejl i bankens gældsinddrivelse. Finanstilsynets
anmodning tog sigte på at få en redegørelse om fejl-
ene i hele bankens gældsinddrivelse, og skelnede
ikke mellem om den fejlagtige inddrivelse var fore-
taget af banken selv eller af samarbejdspartnere på
vegne af banken.
Danske Bank har i sin redegørelse af 10. september
2020 redegjort nærmere om fejlene i bankens gælds-
inddrivelse. I bilag 2.5 til redegørelsen har banken
oplyst en række yderligere forhold, hvor der fra ban-
kens side kan være begået fejl, og som vurderes at
være af betydning for kunderne. Heraf fremgår det,
at der kan være en problematik i forhold til eksterne
inkassobureauer, der handler på vegne af Danske
Bank, og som anvender data, der leveres af banken.
Finanstilsynets afgørelse af 21. september 2020 på-
lagde Danske Bank fire påbud, der skal sikre, at ban-
ken får styr på sin gældsinddrivelse, ligesom banken
skal underrette de kunder, der er berørt af fejlene.
Påbud 3 og 4 i Finanstilsynet afgørelse er målrettet
de yderligere forhold, som banken har omtalt i bilag
2.5.
Afgørelsen påbyder, i forhold til de yderligere pro-
blemstillinger, Danske Bank at træffe foranstaltnin-
ger, der sikrer, at eventuel fejlopkrævning ophører,
så snart fejlen er konstateret. Danske Bank skal også
ved individuel kommunikation orientere berørte
kunder, så snart banken har fastslået, at kunden til-
hører en gruppe, der kan være påvirket af en konsta-
terede fejl. Deri ligger også, at hvis banken har be-
nyttet eksterne parter til sin gældinddrivelse, og ban-
ken har givet disse fejlagtige oplysninger om kun-
dernes gæld, så skal banken også her sørge for, at
der fremadrettet kun sker inddrivelse på et korrekt
grundlag.
I Danske Banks redegørelse af 20. oktober 2020 har
banken bl.a. oplyst, at banken har standset gælds-
inddrivelsen for en række kundegrupper, hvor risi-
koen for uretmæssig opkrævning ikke er ubetydelig.
3
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om ministeren i lyset af Danske Banks gældsinddrivelsessag mener, at der er behov for at sikre et fremtidigt grundigere tilsyn, til justitsministeren, kopi til skatteministeren
I forhold til de kunder, hvor opkrævningen vareta-
ges af eksterne inkassobureauer, har Danske Bank
oplyst, at opkrævning af gæld hos disse kunder også
er sat i bero, med undtagelse af de sager, som alle-
rede er blevet tjekket og rettet til.
I de særlige tilfælde, hvor man ikke kan sætte ind-
betalinger i bero, er kunderne blevet kontaktet og
har fået mulighed for selv at standse betalingerne.
Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor kunden
selv har etableret en fast overførsel. Danske Bank
har desuden oplyst, at der ikke siden medio oktober
2019 er outsourcet nye sager til eksterne inkassobu-
reauer.
På baggrund af det materiale, som Finanstilsynet har
modtaget fra banken kan det altså bekræftes, at det
datagrundlag, som inkassobureauerne har lagt til
grund for deres opkrævning, er leveret af Danske
Bank, og at dette datagrundlag kan være fejlbehæf-
tet som følge af bankens fejl i gældsinddrivelsessy-
stemet.”
Endvidere har jeg til brug for besvarelsen af dette spørgsmål fo-
relagt spørgsmålet for Erhvervsministeriet, som har indhentet
følgende bidrag fra Forbrugerombudsmanden:
”Forbrugerombudsmanden orienterede i juni i år en
række inkassovirksomheder om sin praksis på om-
rådet for kreditværdighedsvurdering og gjorde op-
mærksom på, at inkassovirksomheder for at over-
holde god inkassoskik har pligt til at undersøge en
fordrings beståen og gyldighed.
Forud for orienteringen til inkassovirksomhederne
havde Forbrugerombudsmanden behandlet klager
fra overgældsatte forbrugere og vurderet, at 66 for-
brugslån var ugyldige, fordi en række långiveres
manglende overholdelse af kreditværdighedsvurde-
ringspligten i kreditaftalelovens § 7 c havde medført
en overgældsætning af forbrugerne, og lånene der-
for aldrig skulle have været bevilget.
Forbrugerombudsmanden har behandlet yderligere
100 lignende sager, hvor virksomheder har bevilget
ugyldige lån til forbrugere eller har opkrævet beløb,
de ikke havde krav på. På den baggrund har Forbru-
gerombudsmanden netop meddelt 12 inkassovirk-
somheder og advokatfirmaer, at det vil være i strid
med reglerne om god inkassoskik og god advo-
katskik, hvis selskaberne uden yderligere undersø-
4
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om ministeren i lyset af Danske Banks gældsinddrivelsessag mener, at der er behov for at sikre et fremtidigt grundigere tilsyn, til justitsministeren, kopi til skatteministeren
gelser fortsætter inddrivelsen af en fordring vedrø-
rende forbrugslån fra 19 navngivne långivere, hvis
forbrugeren eller dennes rådgiver oplyser, at långi-
veren ikke foretog en kreditværdighedsvurdering in-
den bevillingen af lånet. Tilsvarende gælder, hvis
der kommer indsigelser eller oplysninger frem, der
giver anledning til mistanke om, at forbrugeren ikke
havde råd til lånet på tidspunktet for indgåelsen af
låneaftalen. Forbrugerombudsmanden har varslet, at
Forbrugerombudsmanden vil behandle fremtidige
klager over inkassovirksomhederne eller advokat-
firmaerne, hvis Forbrugerombudsmanden modtager
klager over inddrivelse af fordringer vedrørende lån
fra de 20 navngivne långivere.
Forbrugerombudsmanden har samtidig gjort inkas-
sovirksomhederne opmærksomme på, at de efter
Forbrugerombudsmandens opfattelse også har en
skærpet pligt til at undersøge krav, som de har mod-
taget til inddrivelse fra Danske Bank.
Forbrugerombudsmanden har henvist til inkasso-
lovens § 9 om god inkassoskik og forarbejderne her-
til, hvorefter inkassovirksomheder har pligt til bl.a.
at undersøge kravets berettigelse, inden kravet tages
til inkasso, herunder at der må antages at bestå et
skyldforhold. Hvis skyldneren har gjort indsigelser
over for kravet, eller hvis inkassovirksomheden på
anden vis har kendskab til, at kravet muligvis er helt
eller delvist uberettiget, har inkassovirksomheden
en skærpet undersøgelsespligt.
Da inkassovirksomhederne Intrum A/S og Lowell
Danmark A/S ifølge presseomtale og en anonym
henvendelse til Forbrugerombudsmanden har ind-
drevet krav for Danske Bank, har Forbrugerom-
budsmanden anmodet disse inkassovirksomheder
om at oplyse bl.a., om og i givet fald hvornår de har
sat inddrivelse af krav for Danske Bank i bero, hvor-
dan inkassovirksomhederne vurderer berettigelsen
af krav, der er sendt til inkasso, herunder at kravet
er juridisk gyldigt og opgjort korrekt, samt hvordan
inkassovirksomhederne forholder sig, hvis der gøres
indsigelse mod gyldigheden eller opgørelsen af et
krav.
Forbrugerombudsmanden har endvidere foretaget
søgninger i ældre klager og konstateret, at Forbru-
gerombudsmanden tidligere har modtaget enkelte
klager over inkassoselskaberne, hvori forbrugerne
nævner, at kravet stammer fra Danske Bank. For-
5
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om ministeren i lyset af Danske Banks gældsinddrivelsessag mener, at der er behov for at sikre et fremtidigt grundigere tilsyn, til justitsministeren, kopi til skatteministeren
brugerombudsmanden har genåbnet de pågældende
klagesager og også inddraget klager, som Forbru-
gerombudsmanden har modtaget efter presseomta-
len, i undersøgelsen af Intrum og Lowell.
Forbrugerombudsmanden vil endvidere anmode
Danske Bank om at oplyse bl.a., hvilke andre inkas-
sovirksomheder banken har anvendt til at inddrive
bankens gæld fra forbrugere med henblik på at vur-
dere, hvorvidt der er grundlag for også at indlede en
undersøgelse af de pågældende inkassovirksomhe-
der.
Om Forbrugerombudsmandens kompetence til at
føre tilsyn med inkassovirksomheder skal Forbru-
gerombudsmanden henvise til markedsføringslo-
vens bestemmelser om god skik. Erhvervsdrivendes
overtrædelse af den civilretlige forbrugerbeskyttel-
seslovgivning vil som udgangspunkt være i strid
med god markedsføringsskik, jf. Højesterets dom
refereret i U 2013.2941 H.
Henset til, at sagen om inddrivelse af fordringer fra
Danske Bank bl.a. vedrører en generel problemstil-
ling om inkassovirksomheders opfyldelse af under-
søgelsespligten, og da der eventuelt vil kunne rejses
krav om tilbagebetaling fra Danske Bank og/eller
inkassovirksomheder i forhold til berørte forbru-
gere, har Forbrugerombudsmanden vurderet, at For-
brugerombudsmanden burde tage sagen under be-
handling. Forbrugerombudsmanden har orienteret
Rigspolitiet herom, ligesom Forbrugerombudsman-
den vil orientere Rigspolitiet om afslutningen af sa-
gen i overensstemmelse med Rigspolitiets og For-
brugerombudsmandens samarbejdsaftale.””
Justitsministeriet har ligeledes til brug for besvarelse af spørgsmålet indhen-
tet en udtalelse fra Rigspolitiet vedrørende myndighedens tilsyn med områ-
det. Rigspolitiet har oplyst følgende:
”1. Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiets tilsyn med
inkassoloven navnlig indebærer behandling af konkrete klager
over, at autoriserede inkassofirmaer ikke har udøvet inkas-
sovirksomhed i overensstemmelse med god inkassoskik. Reg-
lerne om god inkassoskik vedrører hovedsagligt de metoder,
inkassofirmaerne anvender som led i deres gældsinddrivelse,
f.eks. metoder, der udsætter skyldneren for urimelig pression,
skade eller ulempe.
Det påhviler inkassofirmaerne at undersøge kravets berettigelse,
6
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om ministeren i lyset af Danske Banks gældsinddrivelsessag mener, at der er behov for at sikre et fremtidigt grundigere tilsyn, til justitsministeren, kopi til skatteministeren
og politiet skal derfor som udgangspunkt ikke tage stilling til,
om kravet mod skyldneren er berettiget eller ej i forbindelse med
behandlingen af en klage over et autoriseret inkassofirma.
Hvis det på baggrund af sagens omstændigheder er tydeligt, at
det bagvedliggende krav helt klart er uberettiget, vil politiet dog
efter praksis finde, at der er handlet i strid med god inkassoskik,
hvis inkassofirmaet fortsætter inddrivelsen mod skyldneren.
Hvis skyldneren har fremsat en berettiget indsigelse mod et krav
eller kravet ikke egner sig til inkasso vil det ligeledes efter prak-
sis være i strid med god inkassoskik at fortsætte inddrivelsen.
I en artikel fra Berlingske Tidende af 20. november 2020 frem-
går, at inkassofirmaerne Intrum (tidligere Intrum Justitia) og
Lowell har inddrevet gæld til Danske Bank. Rigspolitiet har på
den baggrund fremsøgt og gennemgået alle klagesager, sva-
rende til i alt 186 sager, vedrørende disse firmaer i perioden fra
2004, hvor Danske Bank efter det oplyste blev bekendt med sa-
gen, til ultimo november 2020.
Rigspolitiet er bekendt med, at Intrum opkøbte Dansk Kreditor-
service i 2016, og at Lindorff og Intrum fusionerede i 2017. End-
videre er Rigspolitiet bekendt med, at Lindorff ændrede navn til
Lowell i 2018. Fremsøgningen omfatter derfor udover Intrum
og Lowell også Lindorff og Dansk Kreditorservice.
Der er muligvis også andre inkassofirmaer, der har inddrevet
gæld til Danske Bank. Rigspolitiet vurderer, at en fremsøgning
og gennemgang af alle sager, der vedrører opkrævning af gæld
på vegne af Danske Bank, vil være forbundet med et betydeligt
ressourceforbrug fra politiets side, idet arbejdet vil kræve en ma-
nuel gennemgang af alle klagesager i perioden.
Rigspolitiet kan oplyse, at politiet (Rigspolitiet og Politiets Ad-
ministrative Center) i perioden 2004 og frem til nu ses at have
behandlet i alt 7 sager vedrørende klage over Intrum og Lowells
inddrivelse af gæld til Danske Bank.
Efter en gennemgang af de fremsøgte sager kan Rigspolitiet op-
lyse, at politiet i én af de 7 sager har fundet, at inkassofirmaet
(Lindorff) har handlet i strid med god inkassoskik.
I 3 af sagerne har politiet ikke truffet nogen afgørelse. Det skyl-
des, at klager i en af sagerne frafaldt sin klage, mens Danske
Bank i en anden sag oplyste, at inkassationen beroede på en fejl.
Den sidste af de 3 sager har Rigspolitiet på baggrund af sagens
oplysninger ikke kunne identificere baggrunden for henlæg-
gelse.
Rigspolitiets gennemgang af de syv sager giver ikke grundlag
for nærmere at konstatere, hvorvidt disse fordringer udgør en
7
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om ministeren i lyset af Danske Banks gældsinddrivelsessag mener, at der er behov for at sikre et fremtidigt grundigere tilsyn, til justitsministeren, kopi til skatteministeren
del af det kompleks af sager i Danske Bank, som spørgsmålet
omhandler.
2. Rigspolitiet kan generelt oplyse, at Rigspolitiet i samarbejde
med Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med inkassoloven,
herunder reglerne om god inkassoskik. Den parallelle tilsyns-
kompetence mellem de to myndigheder er beskrevet i en samar-
bejdsaftale om behandlingen af sager på inkassoområdet, som
blev indgået i 2019.
Af samarbejdsaftalen fremgår blandt andet, at klager i konkrete
sager over specifikke inkassovirksomheders inddrivelse mv. i
første omgang bør behandles af politiet, da politiet har mulighed
for bl.a. at fratage en virksomhed dennes autorisation. Forbru-
gerombudsmandens tilsyn vil primært være fokuseret på mere
generelle problemstillinger på området samt inkassoselskabers
manglende overholdelse af de gældende civilretlige regler, som
f.eks. manglende overholdelse af reglerne i renteloven eller an-
vendelse af urimelige kontraktvilkår el.lign. Forbrugerombuds-
manden har således mulighed for civilretlig håndhævelse og for-
følgelse af sådanne overtrædelser.
Det fremgår videre, at formålet med samarbejdsaftalen er at
sikre et godt og effektivt tilsyn med reglerne om god inkassoskik
mv. samt sikre en hensigtsmæssig informationsudveksling mel-
lem Forbrugerombudsmanden og Rigspolitiet.
For at sikre vidensdeling og erfaringsindsamling sker der i over-
ensstemmelse med aftalen en generel gensidig orientering om
alle de afgørelser, som Forbrugerombudsmanden eller poli-
tiet/Rigspolitiet måtte træffe på området (dvs. afsluttede sager).
Derudover sker der i overensstemmelse med aftalen en oriente-
ring, hvis der indledes nye sager vedrørende mere generelle pro-
blemstillinger.
Forbrugerombudsmanden har således den 24. november 2020
orienteret Rigspolitiet om, at Forbrugerombudsmanden har ind-
ledt en undersøgelse af nogle inkassofirmaer og disse firmaers
udøvelse af inkassovirksomhed.
Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiet på baggrund af resulta-
terne fra Forbrugerombudsmandens undersøgelse vil tage stil-
ling til, om resultaterne giver anledning til at lade Politiets Ad-
ministrative Center vurdere, om resultaterne skal have konse-
kvenser for de involverede inkassofirmaer inden for inkasso-
lovens rammer.
Rigspolitiet bemærker i den forbindelse, at en autorisation til at
udøve inkassovirksomhed kan tilbagekaldes, f.eks. hvis autori-
sationsindehaveren eller den ansatte gør sig skyldig i grov eller
gentagen overtrædelse af vilkår for autorisation eller af bestem-
8
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om ministeren i lyset af Danske Banks gældsinddrivelsessag mener, at der er behov for at sikre et fremtidigt grundigere tilsyn, til justitsministeren, kopi til skatteministeren
melser i loven eller forskrifter udstedt i medfør af inkasso-
loven.”
På baggrund af Forbrugerombudsmandens undersøgelse og Finanstilsynets
påbud til Danske Bank finder jeg ikke anledning til at iværksætte yderligere
undersøgelser af eller foreslå ændringer i tilsynet med inkassovirksomhe-
derne i forhold til inddrivelse af fordringer på vegne af Danske Bank, jf. det
samtidig stillede spørgsmål nr. 139 (Alm. del) fra Folketingets Skatteud-
valg.
Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til den samtidige besvarelse af spørgs-
mål nr. 346 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg vedrørende Datatilsynets
behandling af sagen.
9