SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om Danske Banks gældsinddrivelsessag giver ministeren anledning til at undersøge, om inkassovirksomheder, som har inddrevet gæld på vegne af Danske Bank, ligeledes har gjort dette på et uretmæssigt grundlag, til justitsministeren, kopi til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Skatteudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

23. december 2020

Formueretskontoret

Rune Bæk Krogh

2020-0032/17-0059

1736303

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 138 (Alm. del), som Folketin-

gets Skatteudvalg har stillet til justitsministeren den 27. november 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

Nick Hækkerup

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om Danske Banks gældsinddrivelsessag giver ministeren anledning til at undersøge, om inkassovirksomheder, som har inddrevet gæld på vegne af Danske Bank, ligeledes har gjort dette på et uretmæssigt grundlag, til justitsministeren, kopi til skatteministeren

Spørgsmål nr. 138 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg:

”Giver Danske Banks gældsinddrivelsessag ministeren anled-

ning til at undersøge, om inkassovirksomheder, som har inddre-

vet gæld på vegne af Danske Bank, ligeledes har gjort dette på

et uretmæssigt grundlag? Og kan ministeren oplyse, om inkas-

sovirksomhedernes inddrivelse af gæld er baseret på oplysnin-

ger fra Danske Banks fejlbehæftede systemer?”

Svar:

Lad mig indledningsvist fastslå, at jeg har stor forståelse for hensynet til de

borgere, som spørgeren med dette og det følgende spørgsmål sætter fokus

på.

Det er naturligvis en særdeles alvorlig situation, hvor en bank, som man i

almindelighed burde kunne have tillid til, har indkrævet gæld på et uberet-

tiget grundlag.

Sagen om Danske Banks inddrivelse af gæld på uberettiget grundlag har

ligeledes vist sig ikke kun at relatere sig til bankens interne afdelinger men

ligeledes til private inkassovirksomheder.

Private inkassovirksomheder, dvs. virksomheder der foretager inddrivelse

af fordringer på andres vegne, skal overholde inkassolovens regler, der har

til formål at sikre, at inddrivelsen af gæld foregår på en rimelig og forsvarlig

måde. Dette søges navnlig opnået ved en autorisationsordning for inkas-

sovirksomheder og krav om godkendelse af personale, der retter personlig

henvendelse til skyldnere, der skal sikre, at inkassovirksomheder handler i

overensstemmelse med god inkassoskik. Som led i god inkassoskik skal

inkassovirksomhederne vurdere kravets berettigelse, før der iværksættes

inkassoskridt, og inddrivelse må ikke fremmes, såfremt skyldner bestrider

fordringen, medmindre nærmere undersøgelse viser, at der ikke er rimelig

tvivl om fordringens eksistens.

Rigspolitiet og Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at inkassoloven

overholdes.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-

drag fra Erhvervsministeriet vedrørende Finanstilsynets påbud over for

Danske Bank samt Forbrugerombudsmandens tilsyn med inkassovirksom-

hederne. Erhvervsministeren har oplyst følgende:

”Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål forelagt

spørgsmålet for Erhvervsministeriet, som har indhentet føl-

gende bidrag fra Finanstilsynet:

”Finanstilsynet bad den 31. august 2020 Danske

Bank om at redegøre for forløbet med de konstate-

rede fejl i bankens gældsinddrivelse. Finanstilsynets

anmodning tog sigte på at få en redegørelse om fejl-

ene i hele bankens gældsinddrivelse, og skelnede

ikke mellem om den fejlagtige inddrivelse var fore-

taget af banken selv eller af samarbejdspartnere på

vegne af banken.

Danske Bank har i sin redegørelse af 10. september

2020 redegjort nærmere om fejlene i bankens gælds-

inddrivelse. I bilag 2.5 til redegørelsen har banken

oplyst en række yderligere forhold, hvor der fra ban-

kens side kan være begået fejl, og som vurderes at

være af betydning for kunderne. Heraf fremgår det,

at der kan være en problematik i forhold til eksterne

inkassobureauer, der handler på vegne af Danske

Bank, og som anvender data, der leveres af banken.

Finanstilsynets afgørelse af 21. september 2020 på-

lagde Danske Bank fire påbud, der skal sikre, at ban-

ken får styr på sin gældsinddrivelse, ligesom banken

skal underrette de kunder, der er berørt af fejlene.

Påbud 3 og 4 i Finanstilsynet afgørelse er målrettet

de yderligere forhold, som banken har omtalt i bilag

2.5.

Afgørelsen påbyder, i forhold til de yderligere pro-

blemstillinger, Danske Bank at træffe foranstaltnin-

ger, der sikrer, at eventuel fejlopkrævning ophører,

så snart fejlen er konstateret. Danske Bank skal også

ved individuel kommunikation orientere berørte

kunder, så snart banken har fastslået, at kunden til-

hører en gruppe, der kan være påvirket af en konsta-

terede fejl. Deri ligger også, at hvis banken har be-

nyttet eksterne parter til sin gældinddrivelse, og ban-

ken har givet disse fejlagtige oplysninger om kun-

dernes gæld, så skal banken også her sørge for, at

der fremadrettet kun sker inddrivelse på et korrekt

grundlag.

I Danske Banks redegørelse af 20. oktober 2020 har

banken bl.a. oplyst, at banken har standset gælds-

inddrivelsen for en række kundegrupper, hvor risi-

koen for uretmæssig opkrævning ikke er ubetydelig.

I forhold til de kunder, hvor opkrævningen vareta-

ges af eksterne inkassobureauer, har Danske Bank

oplyst, at opkrævning af gæld hos disse kunder også

er sat i bero, med undtagelse af de sager, som alle-

rede er blevet tjekket og rettet til.

I de særlige tilfælde, hvor man ikke kan sætte ind-

betalinger i bero, er kunderne blevet kontaktet og

har fået mulighed for selv at standse betalingerne.

Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor kunden

selv har etableret en fast overførsel. Danske Bank

har desuden oplyst, at der ikke siden medio oktober

2019 er outsourcet nye sager til eksterne inkassobu-

reauer.

På baggrund af det materiale, som Finanstilsynet har

modtaget fra banken kan det altså bekræftes, at det

datagrundlag, som inkassobureauerne har lagt til

grund for deres opkrævning, er leveret af Danske

Bank, og at dette datagrundlag kan være fejlbehæf-

tet som følge af bankens fejl i gældsinddrivelsessy-

stemet.”

Endvidere har jeg til brug for besvarelsen af dette spørgsmål fo-

relagt spørgsmålet for Erhvervsministeriet, som har indhentet

følgende bidrag fra Forbrugerombudsmanden:

”Forbrugerombudsmanden orienterede i juni i år en

række inkassovirksomheder om sin praksis på om-

rådet for kreditværdighedsvurdering og gjorde op-

mærksom på, at inkassovirksomheder for at over-

holde god inkassoskik har pligt til at undersøge en

fordrings beståen og gyldighed.

Forud for orienteringen til inkassovirksomhederne

havde Forbrugerombudsmanden behandlet klager

fra overgældsatte forbrugere og vurderet, at 66 for-

brugslån var ugyldige, fordi en række långiveres

manglende overholdelse af kreditværdighedsvurde-

ringspligten i kreditaftalelovens § 7 c havde medført

en overgældsætning af forbrugerne, og lånene der-

for aldrig skulle have været bevilget.

Forbrugerombudsmanden har behandlet yderligere

100 lignende sager, hvor virksomheder har bevilget

ugyldige lån til forbrugere eller har opkrævet beløb,

de ikke havde krav på. På den baggrund har Forbru-

gerombudsmanden netop meddelt 12 inkassovirk-

somheder og advokatfirmaer, at det vil være i strid

med reglerne om god inkassoskik og god advo-

katskik, hvis selskaberne uden yderligere undersø-

gelser fortsætter inddrivelsen af en fordring vedrø-

rende forbrugslån fra 19 navngivne långivere, hvis

forbrugeren eller dennes rådgiver oplyser, at långi-

veren ikke foretog en kreditværdighedsvurdering in-

den bevillingen af lånet. Tilsvarende gælder, hvis

der kommer indsigelser eller oplysninger frem, der

giver anledning til mistanke om, at forbrugeren ikke

havde råd til lånet på tidspunktet for indgåelsen af

låneaftalen. Forbrugerombudsmanden har varslet, at

Forbrugerombudsmanden vil behandle fremtidige

klager over inkassovirksomhederne eller advokat-

firmaerne, hvis Forbrugerombudsmanden modtager

klager over inddrivelse af fordringer vedrørende lån

fra de 20 navngivne långivere.

Forbrugerombudsmanden har samtidig gjort inkas-

sovirksomhederne opmærksomme på, at de efter

Forbrugerombudsmandens opfattelse også har en

skærpet pligt til at undersøge krav, som de har mod-

taget til inddrivelse fra Danske Bank.

Forbrugerombudsmanden har henvist til inkasso-

lovens § 9 om god inkassoskik og forarbejderne her-

til, hvorefter inkassovirksomheder har pligt til bl.a.

at undersøge kravets berettigelse, inden kravet tages

til inkasso, herunder at der må antages at bestå et

skyldforhold. Hvis skyldneren har gjort indsigelser

over for kravet, eller hvis inkassovirksomheden på

anden vis har kendskab til, at kravet muligvis er helt

eller delvist uberettiget, har inkassovirksomheden

en skærpet undersøgelsespligt.

Da inkassovirksomhederne Intrum A/S og Lowell

Danmark A/S ifølge presseomtale og en anonym

henvendelse til Forbrugerombudsmanden har ind-

drevet krav for Danske Bank, har Forbrugerom-

budsmanden anmodet disse inkassovirksomheder

om at oplyse bl.a., om og i givet fald hvornår de har

sat inddrivelse af krav for Danske Bank i bero, hvor-

dan inkassovirksomhederne vurderer berettigelsen

af krav, der er sendt til inkasso, herunder at kravet

er juridisk gyldigt og opgjort korrekt, samt hvordan

inkassovirksomhederne forholder sig, hvis der gøres

indsigelse mod gyldigheden eller opgørelsen af et

krav.

Forbrugerombudsmanden har endvidere foretaget

søgninger i ældre klager og konstateret, at Forbru-

gerombudsmanden tidligere har modtaget enkelte

klager over inkassoselskaberne, hvori forbrugerne

nævner, at kravet stammer fra Danske Bank. For-

brugerombudsmanden har genåbnet de pågældende

klagesager og også inddraget klager, som Forbru-

gerombudsmanden har modtaget efter presseomta-

len, i undersøgelsen af Intrum og Lowell.

Forbrugerombudsmanden vil endvidere anmode

Danske Bank om at oplyse bl.a., hvilke andre inkas-

sovirksomheder banken har anvendt til at inddrive

bankens gæld fra forbrugere med henblik på at vur-

dere, hvorvidt der er grundlag for også at indlede en

undersøgelse af de pågældende inkassovirksomhe-

der.

Om Forbrugerombudsmandens kompetence til at

føre tilsyn med inkassovirksomheder skal Forbru-

gerombudsmanden henvise til markedsføringslo-

vens bestemmelser om god skik. Erhvervsdrivendes

overtrædelse af den civilretlige forbrugerbeskyttel-

seslovgivning vil som udgangspunkt være i strid

med god markedsføringsskik, jf. Højesterets dom

refereret i U 2013.2941 H.

Henset til, at sagen om inddrivelse af fordringer fra

Danske Bank bl.a. vedrører en generel problemstil-

ling om inkassovirksomheders opfyldelse af under-

søgelsespligten, og da der eventuelt vil kunne rejses

krav om tilbagebetaling fra Danske Bank og/eller

inkassovirksomheder i forhold til berørte forbru-

gere, har Forbrugerombudsmanden vurderet, at For-

brugerombudsmanden burde tage sagen under be-

handling. Forbrugerombudsmanden har orienteret

Rigspolitiet herom, ligesom Forbrugerombudsman-

den vil orientere Rigspolitiet om afslutningen af sa-

gen i overensstemmelse med Rigspolitiets og For-

brugerombudsmandens samarbejdsaftale.””

Justitsministeriet har ligeledes til brug for besvarelse af spørgsmålet indhen-

tet en udtalelse fra Rigspolitiet vedrørende myndighedens tilsyn med områ-

det. Rigspolitiet har oplyst følgende:

”1. Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiets tilsyn med

inkassoloven navnlig indebærer behandling af konkrete klager

over, at autoriserede inkassofirmaer ikke har udøvet inkas-

sovirksomhed i overensstemmelse med god inkassoskik. Reg-

lerne om god inkassoskik vedrører hovedsagligt de metoder,

inkassofirmaerne anvender som led i deres gældsinddrivelse,

f.eks. metoder, der udsætter skyldneren for urimelig pression,

skade eller ulempe.

Det påhviler inkassofirmaerne at undersøge kravets berettigelse,

og politiet skal derfor som udgangspunkt ikke tage stilling til,

om kravet mod skyldneren er berettiget eller ej i forbindelse med

behandlingen af en klage over et autoriseret inkassofirma.

Hvis det på baggrund af sagens omstændigheder er tydeligt, at

det bagvedliggende krav helt klart er uberettiget, vil politiet dog

efter praksis finde, at der er handlet i strid med god inkassoskik,

hvis inkassofirmaet fortsætter inddrivelsen mod skyldneren.

Hvis skyldneren har fremsat en berettiget indsigelse mod et krav

eller kravet ikke egner sig til inkasso vil det ligeledes efter prak-

sis være i strid med god inkassoskik at fortsætte inddrivelsen.

I en artikel fra Berlingske Tidende af 20. november 2020 frem-

går, at inkassofirmaerne Intrum (tidligere Intrum Justitia) og

Lowell har inddrevet gæld til Danske Bank. Rigspolitiet har på

den baggrund fremsøgt og gennemgået alle klagesager, sva-

rende til i alt 186 sager, vedrørende disse firmaer i perioden fra

2004, hvor Danske Bank efter det oplyste blev bekendt med sa-

gen, til ultimo november 2020.

Rigspolitiet er bekendt med, at Intrum opkøbte Dansk Kreditor-

service i 2016, og at Lindorff og Intrum fusionerede i 2017. End-

videre er Rigspolitiet bekendt med, at Lindorff ændrede navn til

Lowell i 2018. Fremsøgningen omfatter derfor udover Intrum

og Lowell også Lindorff og Dansk Kreditorservice.

Der er muligvis også andre inkassofirmaer, der har inddrevet

gæld til Danske Bank. Rigspolitiet vurderer, at en fremsøgning

og gennemgang af alle sager, der vedrører opkrævning af gæld

på vegne af Danske Bank, vil være forbundet med et betydeligt

ressourceforbrug fra politiets side, idet arbejdet vil kræve en ma-

nuel gennemgang af alle klagesager i perioden.

Rigspolitiet kan oplyse, at politiet (Rigspolitiet og Politiets Ad-

ministrative Center) i perioden 2004 og frem til nu ses at have

behandlet i alt 7 sager vedrørende klage over Intrum og Lowells

inddrivelse af gæld til Danske Bank.

Efter en gennemgang af de fremsøgte sager kan Rigspolitiet op-

lyse, at politiet i én af de 7 sager har fundet, at inkassofirmaet

(Lindorff) har handlet i strid med god inkassoskik.

I 3 af sagerne har politiet ikke truffet nogen afgørelse. Det skyl-

des, at klager i en af sagerne frafaldt sin klage, mens Danske

Bank i en anden sag oplyste, at inkassationen beroede på en fejl.

Den sidste af de 3 sager har Rigspolitiet på baggrund af sagens

oplysninger ikke kunne identificere baggrunden for henlæg-

gelse.

Rigspolitiets gennemgang af de syv sager giver ikke grundlag

for nærmere at konstatere, hvorvidt disse fordringer udgør en

del af det kompleks af sager i Danske Bank, som spørgsmålet

omhandler.

2. Rigspolitiet kan generelt oplyse, at Rigspolitiet i samarbejde

med Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med inkassoloven,

herunder reglerne om god inkassoskik. Den parallelle tilsyns-

kompetence mellem de to myndigheder er beskrevet i en samar-

bejdsaftale om behandlingen af sager på inkassoområdet, som

blev indgået i 2019.

Af samarbejdsaftalen fremgår blandt andet, at klager i konkrete

sager over specifikke inkassovirksomheders inddrivelse mv. i

første omgang bør behandles af politiet, da politiet har mulighed

for bl.a. at fratage en virksomhed dennes autorisation. Forbru-

gerombudsmandens tilsyn vil primært være fokuseret på mere

generelle problemstillinger på området samt inkassoselskabers

manglende overholdelse af de gældende civilretlige regler, som

f.eks. manglende overholdelse af reglerne i renteloven eller an-

vendelse af urimelige kontraktvilkår el.lign. Forbrugerombuds-

manden har således mulighed for civilretlig håndhævelse og for-

følgelse af sådanne overtrædelser.

Det fremgår videre, at formålet med samarbejdsaftalen er at

sikre et godt og effektivt tilsyn med reglerne om god inkassoskik

mv. samt sikre en hensigtsmæssig informationsudveksling mel-

lem Forbrugerombudsmanden og Rigspolitiet.

For at sikre vidensdeling og erfaringsindsamling sker der i over-

ensstemmelse med aftalen en generel gensidig orientering om

alle de afgørelser, som Forbrugerombudsmanden eller poli-

tiet/Rigspolitiet måtte træffe på området (dvs. afsluttede sager).

Derudover sker der i overensstemmelse med aftalen en oriente-

ring, hvis der indledes nye sager vedrørende mere generelle pro-

blemstillinger.

Forbrugerombudsmanden har således den 24. november 2020

orienteret Rigspolitiet om, at Forbrugerombudsmanden har ind-

ledt en undersøgelse af nogle inkassofirmaer og disse firmaers

udøvelse af inkassovirksomhed.

Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiet på baggrund af resulta-

terne fra Forbrugerombudsmandens undersøgelse vil tage stil-

ling til, om resultaterne giver anledning til at lade Politiets Ad-

ministrative Center vurdere, om resultaterne skal have konse-

kvenser for de involverede inkassofirmaer inden for inkasso-

lovens rammer.

Rigspolitiet bemærker i den forbindelse, at en autorisation til at

udøve inkassovirksomhed kan tilbagekaldes, f.eks. hvis autori-

sationsindehaveren eller den ansatte gør sig skyldig i grov eller

gentagen overtrædelse af vilkår for autorisation eller af bestem-

melser i loven eller forskrifter udstedt i medfør af inkasso-

loven.”

På baggrund af Forbrugerombudsmandens undersøgelse og Finanstilsynets

påbud til Danske Bank finder jeg ikke anledning til at iværksætte yderligere

undersøgelser af eller foreslå ændringer i tilsynet med inkassovirksomhe-

derne i forhold til inddrivelse af fordringer på vegne af Danske Bank, jf. det

samtidig stillede spørgsmål nr. 139 (Alm. del) fra Folketingets Skatteud-

valg.

Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til den samtidige besvarelse af spørgs-

mål nr. 346 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg vedrørende Datatilsynets

behandling af sagen.