SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om at redegøre for den samfundsøkonomiske gevinst, hvis provenuet på 14,0 mia. kr. anvendes til først at afskaffe topskatten og derefter reducere selskabsskatten, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

18. december 2020

J.nr. 2020 - 10756

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 26. november 2020 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).

Morten Bødskov

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om at redegøre for den samfundsøkonomiske gevinst, hvis provenuet på 14,0 mia. kr. anvendes til først at afskaffe topskatten og derefter reducere selskabsskatten, til skatteministeren

Spørgsmål

Ved en ensartet CO

-afgift på 1.500 kr./ton vil staten - ifølge Skatteministeriet - efter til-

bageløb og adfærd få et ekstraprovenu på 14,0 mia. kr., såfremt afgiften lukker mankoen

til 70 pct. reduktionsmålet i 2030. Det vil føre til en samfundsøkonomisk omkostning på

12,1 mia. kr. Vil ministeren redegøre for den samfundsøkonomiske gevinst, hvis prove-

nuet på 14,0 mia. kr. anvendes til først at afskaffe topskatten og derefter reducere sel-

skabsskatten?

Svar

I besvarelsen SAU alm. del - spm. 44 af 27. oktober 2020 er der illustreret de prove-

numæssige og samfundsøkonomiske effekter af forskellige niveauer for en ens CO

e-af-

gift på områder, hvor der i dag er lille eller ingen afgift. Der er ikke foretaget konkrete

vurderinger af adfærdseffekterne og dermed de samfundsøkonomiske omkostninger af

afgiftsforhøjelserne. Det antages derimod beregningsteknisk, at en ensartet CO

e-afgift på

et givet niveau på 250, 500, 1.500 kr./ton CO

e osv. lige præcis er tilstrækkeligt til at lukke

mankoen til 70 pct. målet på ca. 16 mio. ton CO

e i 2030. Det vil sige, at adfærdseffekten

netop antages mekanisk at svare til, at der udledes 16 mio. ton CO

mindre, idet der dog

ikke er taget stilling til, om de angivne afgiftsniveauer vil kunne realisere dette mål.

Hvis det fx forudsættes, at det kræver en afgift på 1.500 kr./ton CO

e at lukke mankoen,

vil det medføre en umiddelbar merbelastning af erhvervslivet på knap 40 mia. kr., og mer-

provenuet efter tilbageløb og adfærd vil under de givne forudsætninger udgøre ca. 14 mia.

kr. Den samfundsøkonomiske omkostning vil udgøre ca. 12 mia. kr. Hvis mankoen der-

imod kan lukkes ved en afgift på 250 kr./ton CO

vil den samfundsøkonomiske omkost-

ning udgøre ca. 2 mia. kr., mens den samfundsøkonomiske omkostning vil udgøre ca. 16

mia. kr., hvis afgiften skal udgøre 2.000 kr. pr. ton CO

for at lukke mankoen.

Det er også forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over virkningerne af en afskaf-

felse af topskatten, da der er tale om store ændringer af beskatningen, der ikke nødven-

digvis vil have samme effekter som de mindre ændringer af topskatten, som der er et erfa-

ringsgrundlag for. Baseret på ministeriernes sædvanlige regneprincipper skønnes en af-

skaffelse af topskatten dog med betydelig usikkerhed at medføre et mindreprovenu på ca.

9,7 mia. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.

Det efterlader ca. 4,3 mia. kr., som kan finansiere en nedsættelse af selskabsskattesatsen

med 3 pct.-point, dvs. fra 22 pct. til 19 pct.,

jf. tabel 1.

En afskaffelse af topskatten skønnes isoleret set at indebære en afledt dynamisk provenu-

virkning fra øget arbejdsudbud

–

og en tilsvarende samfundsøkonomisk gevinst

–

på ca.

3,3 mia. kr., mens en nedsættelse af selskabsskattesatsen med 3 pct.-point isoleret set

skønnes at medføre en afledt adfærdsvirkning

–

og en tilsvarende samfundsøkonomisk

gevinst

–

på ca. 2,9 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Side 2 af 3

Tabel 1. Provenumæssige og samfundsøkonomiske effekter

Umiddelbar

provenu-

virkning

Afskaffelse af topskat

Nedsættelse af selskabsskat med 3 pct.

-16,9

-7,9

Provenu

efter

tilbageløb

-13,0

-6,9

Provenu efter

tilbageløb

og adfærd

-9,7

-4,0

Samfunds-

økonomisk

gevinst

3,3

2,9

Anm: Afskaffelse af topskat er baseret på lovmodelberegning baseret på stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2017 frem-

skrevet til 2021 med forudsætninger i Økonomisk Redegørelse, august 2020, samt 2025-regler. Beregningen omfatter

alene topskat af personlig indkomst, dvs. beskatningen af positiv nettokapitalindkomst over bundfradraget, som indgår i

topskattegrundlaget, er fastholdt uændret. Konsekvenserne af nedsættelser af selskabsskattesatsen er baseret på svar på

FIU alm. del spm. 269 af 16. marts 2017

fremskrevet til 2021-niveau på baggrund af de seneste fremskrivningsforudsætnin-

ger (Økonomisk Redegørelse, august 2020) og et skønnet strukturelt grundlag for selskabsskatten på ca. 263 mia. kr. i

2021. Der henvises i øvrigt til ovennævnte FIU-svar for en uddybning af forudsætningerne bag de oprindelige beregninger.

Kilde: Egne beregninger.

Samlet skønnes således isoleret set en samfundsøkonomisk gevinst på godt 6 mia. kr. ved

en afskaffelse af topskatten og en nedsættelse af selskabsskattesatsen med 3 pct.-point.

Denne effekt kan vanskeligt sammenholdes med de samfundsøkonomiske effekter af en

ensartet CO

e-afgift, der lukker mankoen på 16 mio. ton CO

e som angivet i svaret på

SAU alm. del spm. 44, idet beregningerne vedrørende CO

e-afgift som nævnt har karak-

ter af regneeksempler. Det kan dog bemærkes, at en omlægning, hvor der indføres en

e-afgift, som finansierer afskaffelse af topskatten og nedsættelse af selskabsskattesat-

sen, vil indebære en væsentlig erhvervsbelastning.

For så vidt angår vurderingen af effekterne vedr. topskatten og selskabsskattesatsen kan

det desuden bemærkes, at der ikke er indregnet effekter af eventuelle asymmetrier, der

måtte opstå i skattesystemet som helhed. Eksempelvis vil en afskaffelse af topskatten ved

uændret aktieindkomstskat gøre det mere attraktivt for hovedaktionærer at få overskud

udbetalt som løn end som udbytte. Det strider mod princippet om, at samme type ind-

komst beskattes ens, og kan principielt indebære, at mindreprovenuet bliver større end

angivet ovenfor, og at den samfundsøkonomiske gevinst bliver lavere. Det vil bl.a. gøre

det mere attraktivt at være lønmodtager frem for selvstændig erhvervsdrivende, hvilket

kan medføre at færre vælger at blive selvstændige alene af skattemæssige hensyn. Nedsæt-

telsen af selskabsskatten med 3 pct.-point vil reducere denne effekt, men vil ikke fjerne

den helt.

Endelig bemærkes, at nedsættelsen af topskatten vil trække i retning af større ulighed og

dermed et mere skævt Danmark. En afskaffelse af topskatten vil øge indkomstforskellene

mål ved Gini-koefficienten med 0,95 pct.-point, mens nedsættelsen af selskabsskatten

ikke vurderes at have fordelingsmæssige konsekvenser.

Side 3 af 3