Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2309435_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-23459
Den 18. december 2020
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 122 (SAU alm. del) stillet 20.
november 2020 efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Spørgsmål nr. 122
”Det fremgår af artiklen ”To ud af tre kiosker får bøde for sliksvindel ved kontrol” bragt
i Dansk Handelsblad den 20. november 2020, at Fødevarestyrelsens Rejsehold har
gennemført 77 slikkontroller i årets første ni måneder mod 158 kontroller sidste år. Det
fremgår ligeledes, at der er uregelmæssigheder i 71 pct. af de besøgte butikker. Chefen
for Fødevarestyrelsens Rejsehold vurderer i artiklen, at problemet med svindel ikke er
blevet mindre. Vil ministeren på den baggrund oplyse, hvilke konkrete initiativer regeringen
vil tage for, at gøre problemet med sliksvindel mindre? Endvidere bedes oplyst, om
ministeren mener, at et faldende kontroltryk er udtryk for en tilfredsstillende prioritering i
lyset af den høje træfprocent.”
Svar
Regeringen er opmærksom på problemet med sliksvindel og det vurderes løbende, om der bør
igangsættes nye initiativer eller om eksisterende initiativer, som kan dæmme op for svindlen, kan
udvides.
Jeg har forelagt spørgsmålet vedrørende kontroltrykket for Fødevarestyrelsen, der har svaret følgende:
”Nedlukningen
i foråret pga. COVID-19 har haft betydning for Fødevarestyrelsens samlede
kontrolomfang i 2020. Det er derfor mest hensigtsmæssigt, at der ved en sammenligning af
kontroltryk tages hensyn hertil. I 2019 blev der gennemført en fælles myndighedsindsats på området,
hvor der blev gennemført 48 kontroller. Samme fælles indsats har ikke været gennemført i 2020.
Fødevarestyrelsen vurderer derfor ikke, at kontroltrykket under disse forudsætninger har været
lempet.
Når Fødevarestyrelsen konstaterer forhold i virksomheder, der sælger slik, kan det ofte være relevant
at sanktionere for manglende sporbarhed, når fakturaer ikke kan fremvises. Fravær af fakturaer kan,
erfaringsmæssigt i denne branche, være en indikator for mulig svindel. Fødevarerejseholdet har i
forbindelse med fødevarekontroller set en stigende systematisk og organiseret brug af stråmænd og
stråmandsvirksomheder. Fødevarestyrelsen har ikke beføjelser til at efterforske overtrædelser af
skattelovgivningen, hvorfor fund løbende bliver anmeldt til den relevante myndighed.
Fødevarestyrelsens fødevarerejsehold indgår fortsat gerne i fælles koordinerede indsatser på området.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om, hvilke konkrete initiativer regeringen vil tage for, at gøre problemet med sliksvindel mindre, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, kopi til skatteministeren
Rasmus Prehn
/ Annelise Fenger
2