Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2302959_0001.png
11. december 2020
J.nr. 2020 - 10510
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 121 af 19. november 2020 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kristian Jensen (V).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 121: MFU spm. om at redegøre for de finansielle omkostninger ved at hæve omsætningsgrænsen for momsregistrering af virksomheder fra 50.000 kr. årligt til henholdsvis 75.000 kr. årligt, 100.000 kr. årligt og 125.000 kr. årligt, til skatteministeren
2302959_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de finansielle omkostninger ved at hæve omsætningsgrænsen
for momsregistrering af virksomheder fra 50.000 kr. årligt til henholdsvis 75.000 kr. årligt,
100.000 kr. årligt og 125.000 kr. årligt?
Svar
I Danmark er momsregistreringsgrænsen på 50.000 kr. Momsregistreringsgrænsen inde-
bærer, at virksomheder med en årlig momspligtig omsætning over 50.000 kr. skal moms-
registreres, mens momsregistrering for virksomheder med en momspligtig omsætning un-
der 50.000 kr. er frivillig. En frivillig momsregistrering skal omfatte en periode på mindst
2 kalenderår. De danske momsregler bygger på fælles EU-regler og kan ikke ændres nati-
onalt. En forhøjelse af momsregistreringsgrænsen vil derfor forudsætte, at der opnås god-
kendelse fra EU. Det bemærkes, at andre lande har fået lignende godkendelser.
Ved en forhøjelse af momsregistreringsgrænsen vil flere virksomheder med en momsplig-
tig omsætning under registreringsgrænsen have mulighed for at vælge ikke at være moms-
registreret. Ikke-momsregistrerede virksomheder skal ikke opkræve moms af deres salg og
kan ikke tage fradrag for moms på deres indkøb. En forhøjelse af registreringsgrænsen er
derfor ikke ensbetydende med, at alle virksomheder omfattet af den forhøjede registre-
ringsgrænse vil have incitament til ikke at være momsregistreret. Ses der bort fra admini-
strative omkostninger til angivelse og betaling af moms, er der to generelle tendenser:
For virksomheder, hvor moms af indkøb over året overstiger moms af salg over året,
dvs. virksomheder der samlet set har et negativt momstilsvar, er der et økonomisk in-
citament til at være momsregistreret, da de får moms godtgjort af staten. Disse vil der-
for forblive momsregistreret og vil være upåvirkede af en forhøjelse af momsregistre-
ringsgrænsen.
For virksomheder, hvor moms af salg over året overstiger moms af indkøb over året,
dvs. virksomheder der samlet set har et positivt momstilsvar, er det ikke entydigt, om
det er en fordel at være momsregistreret. Det skyldes, at ved virksomhedens salg til
andre momspligtige virksomheder kan den købende virksomhed fradrage momsen af
indkøbet, og der er derfor ingen belastning fra moms ved handlen. Det betyder, at der
kun er en gevinst ved at være ikke-momsregistreret ved salg til ikke-momspligtige per-
soner (husholdninger og momsfritagne virksomheder). Det er således kun en fordel
ikke at være momsregistreret, hvis salget til ikke-momspligtige personer overstiger
momspligtige indkøb.
I 2019 var der registreret godt 35.000 virksomheder, med et positivt momstilsvar og med
en årlig momspligtig omsætning mellem 50.000-125.000 kr. jf.
tabel 1.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 121: MFU spm. om at redegøre for de finansielle omkostninger ved at hæve omsætningsgrænsen for momsregistrering af virksomheder fra 50.000 kr. årligt til henholdsvis 75.000 kr. årligt, 100.000 kr. årligt og 125.000 kr. årligt, til skatteministeren
2302959_0003.png
Tabel 1. Virksomheder med omsætning mellem 50.000-125.000 kr. og positivt momstilsvar i 2019.
Antal virksomheder
Omsætning mellem 50.000-75.000 kr.
Omsætning mellem 75.000-100.000 kr.
Omsætning mellem 100.000-125.000 kr.
Total
Amn: Udtræk baseret på momsangivelsesoplysninger.
Kilde: skatteministeriet
Samlet årligt afgiftstilsvar
(mio. kr.)
135
155
180
470
13.846
11.472
10.109
35.427
Hvis momsregistreringsgrænsen forhøjes til 125.000 kr., vil en andel af de godt 35.000 virk-
somheder have incitament til at afmelde deres momsregistrering, mens en andel vil have
incitament til at forblive momsregistreret.
Momsangivelsesoplysninger indeholder ikke nogen information om, hvorvidt de enkelte
virksomheders salg er til husholdninger eller erhverv, og den skønnede provenueffekt ved
en forhøjelse af registreringsgrænsen er bl.a. derfor behæftet med stor usikkerhed.
Da momsregistreringsgrænsen er fastholdt nominelt, er den reale provenuvirkning afta-
gende over tid. En forhøjelse af registreringsgrænsen fra 50.000 kr. til mellem 75.000-
125.000 kr. skønnes at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 55-200
mio. kr. i 2020, som reduceres til 50-170 mio. kr. i 2026 (2020 niveau),
jf. tabel 2.
Tabel 2. Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd ved en forhøjelse af momsregistreringsgrænsen
mio. kr. (2020 niveau)
Forhøjelse til 75.000 kr.
Forhøjelse til 100.000 kr.
Forhøjelse til 125.000 kr.
2021
55
125
200
2022
55
120
195
2023
55
115
190
2024
55
115
185
2025
50
110
180
2026
50
105
170
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Det er i beregningen forudsat, at ca. 75 pct. af virksomhederne med et positivt
momstilsvar over året vælger at afmelde deres momsregistrering, og at 75 pct. af deres salg går til husholdninger, mens de
resterende 25 pct. går til erhverv. Der er indregnet en virkning på arbejdsudbuddet på 4 pct. svarende til virkningen af en
forhøjelse af arbejdsmarkedsbidraget.
Kilde: Skatteministeriet
Side 3 af 3