SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om årsagen til, at beregningerne for satsen for befordringsfradraget baseres på benzinpriser og andre omkostninger, der relaterer sig til privatbilisme, mens priser på offentlig transport, der er stigende, ikke medregnes i Skatterådets beregninger, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

Klik og vælg dato

J.nr. 2020 - 10205

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 117 af 18. november 2020 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Carl Valentin (SF).

Morten Bødskov

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om årsagen til, at beregningerne for satsen for befordringsfradraget baseres på benzinpriser og andre omkostninger, der relaterer sig til privatbilisme, mens priser på offentlig transport, der er stigende, ikke medregnes i Skatterådets beregninger, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af artiklen ”Skatterådet sænker populært fradrag til det laveste

niveau i 11 år” bragt på finans.dk den 17. november 2020,

oplyse, hvad årsagen er til, at

beregningerne for satsen for befordringsfradraget baseres på benzinpriser og andre om-

kostninger, der relaterer sig til privatbilisme, mens priser på offentlig transport, der er sti-

gende, ikke medregnes i Skatterådets beregninger?

Svar

Befordringsfradraget er standardiseret og beregnes uanset transportmiddel og faktiske ud-

gifter på grundlag af antal kilometer ved den normale transportvej ved bilkørsel og efter

en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Dette følger af ligningslovens § 9 C, stk. 1.

Standardiserede takster kan betyde, at nogle pendlere får et mindre befordringsfradrag,

når satserne sættes ned, selvom deres transportudgifter ikke er faldet tilsvarende. Om-

vendt kan pendlere opnå et højere befordringsfradrag, hvis satserne sættes op som følge

af fx højere brændstofpriser, selvom udgifterne til den transportform, de benytter, ikke er

steget tilsvarende.

Skatterådet fastsætter satserne for befordringsfradraget ud fra en beregning af de variable

udgifter ved befordring ved bilkørsel, som baseres på en lang række data fra Danmarks

Statistik om bl.a. brændstofforbrug, bilers gennemsnitslevetid, dækpriser, vedligeholdel-

sesudgifter og forsikringsudgifter.

Hvis beregningsgrundlaget for befordringsfradraget ændres, så udgifterne til offentlig

transport også indgår, er det ikke givet, at det vil føre til en forøgelse af befordringsfradra-

get, idet det ofte vil være forbundet med lavere udgifter at anvende offentlig transport.

Derudover vil beregningsgrundlaget for befordringsfradraget fortsat være det samme uan-

set transportmiddel, medmindre der indføres et differentieret fradrag, der er afhængig af

transportmiddel. Hvis de standardiserede satser skal bestemmes ud fra typen af transport-

middel, vil satserne for eksempelvis togpendlere eller cyklister alt andet lige blive lavere

end for bilister, da der er lavere udgifter forbundet med anvendelse af cykel

–

og ofte

også af tog

–

end anvendelse af bil. Et sådan differentieret befordringsfradrag, der afhæn-

ger af transportmidlet den pågældende arbejdsdag, vil i øvrigt gøre det meget vanskeligt

for Skattestyrelsen at kontrollere befordringsfradraget.

Side 2 af 2