SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om det indenfor de statsstøtteretlige rammer vil være muligt at indføre et bundfradrag til lækageudsatte erhverv, når man samtidig indfører en højere drivhusgasafgift/CO2-afgift på danske virksomheder, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

14. december 2020

J.nr. 2020 - 10104

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed svar på spørgsmål nr. 114 af 17. november 2020. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Kathrine Olldag (RV).

Morten Bødskov

/ Mette Kildegaard Graversen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om det indenfor de statsstøtteretlige rammer vil være muligt at indføre et bundfradrag til lækageudsatte erhverv, når man samtidig indfører en højere drivhusgasafgift/CO2-afgift på danske virksomheder, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, om det indenfor de statsstøtteretlige rammer vil være muligt

at indføre et bundfradrag til lækageudsatte erhverv, når man samtidig indfører en højere

drivhusgasafgift/CO

-afgift på danske virksomheder?

Svar

Indledningsvis bemærkes det, at det er vanskeligt at besvare spørgsmålet udtømmende,

idet den statsstøtteretlige vurdering afhænger af, hvilken konkret model for et bundfra-

drag, der vælges i forbindelse med en forhøjelse eller omlægning af CO

-afgiften som for-

udsat af spørger.

Den statsstøtteretlig vurdering vil bl.a. afhænge af, om en sådan forhøjelse eller omlæg-

ning kan gennemføres inden for de rammer, der opstilles i medfør af energibeskatningsdi-

rektivet (Rådets direktiv 2003/96 EF). Energibeskatningsdirektivet opstiller rammerne

for medlemsstaters beskatning af energiprodukter og elektricitet og fastsætter minimums-

satser for beskatningen.

Overordnet gives der efter EU’s statsstøtteregler gode muligheder for at få godkendt for-

enelig statsstøtte i form af differentierede afgiftssatser, som gennemføres inden for ram-

merne af energibeskatningsdirektivet. Det vil i den forbindelse skulle sikres, at de virk-

somheder, der opnår en afgiftsfordel som følge heraf, mindst betaler den fastsatte mini-

mumsafgiftssats i energibeskatningsdirektivet, og at ordningen er baseret på objektive og

gennemsigtige kriterier.

Det bemærkes også, at Europa-Kommissionen i 2021 vil fremlægge et forslag til nyt ener-

gibeskatningsdirektiv. Det konkrete indhold heraf kendes endnu ikke, men såfremt forsla-

get om et nyt energibeskatningsdirektiv vedtages i EU, vil det kunne ændre rammerne for,

hvorvidt et eventuelt bundfradrag kan gennemføres.

Tilsvarende vil udformningen af et eventuelt bundfradrag have betydning for mulighe-

derne for at få godkendt ordningen som forenelig statsstøtte. Såfremt ordningen ikke vil

kunne gennemføres inden for rammerne af energibeskatningsdirektivet, giver

EU’s

stats-

støtteregler også i et vist omfang mulighed for at få godkendt forenelig statsstøtte i form

af ikke-harmoniserede energiafgifter, om end der stilles en række supplerende betingelser

herfor, herunder at det skal sikres, at der betales afgift på et niveau, der svarer til mindst

20 pct. af den pågældende afgift.

Det bemærkes også, at såfremt et eventuelt bundfradrag anses for at udgøre statsstøtte,

der er forenelig med EU’s statsstøtteregler, vil dette medføre, at ordningen skal leve op til

de generelle betingelser for at yde sådan støtte. Dette gælder både for ordninger, der kan

gennemføres inden for rammerne af energibeskatningsdirektivet og for ikke-harmonise-

rede afgifter. Det er blandt andet et krav, at der ikke må tildeles statsstøtte til kriseramte

virksomheder.

Endvidere vil der være administrative omkostninger ved at udvikle og implementere et

bundfradrag.

Side 2 af 2